”Vi ændrer ikke en pind”
Du har sikkert fået et hav af mails om de nye EU-regler og GDPR. Det har jeg også. De mails, jeg fik, lignede stort set hinanden. Bortset fra én. Den var fra vores brændefirma.
Overskriften lyder således: Vi ændrer ikke en pind.
Sjovt fordi mailen er fra et brændefirma. Og sjovt fordi budskabet er stik modsat de andre mails, jeg har fået. De andre firmaer gør et stort nummer ud af at fortælle om alt det, de har ændret på grund af de nye EU-regler.
Mit brændefirma har ikke ændret noget som helt. De har nemlig altid behandlet mine informationer ordentligt. Respekt for det og respekt for deres korte og klare kommunikation.
Og jeg vil sige præcis som mit brændefirma: Jeg har heller ikke ændret en pind. Du kan læse mere her.
Sådan så mailen ud fra Dansk Brændesalg:
Det er så befriende, når afsender formår at formulere sig kort og forståeligt. Tak.
Helt enig Conny, dejligt når budskabet er kort og klart!