“Vi vil have politiske handlemuligheder”

Den sætning har jeg efterhånden hørt en del gange. De nye byråd, på tværs af kommuner, vil ikke blot have én løsning. De vil have noget at vælge imellem.

Og jeg forstår dem godt.

Man går ikke ind i lokalpolitik for at nikke til færdige løsninger. Man går ind for at prioritere og vælge.
For at stå på mål for sine mærkesager og holdninger – også nede i Netto.

Og hvad betyder det egentlig for dig, der skriver sagsfremstillingerne?

Det betyder, at din opgave ændrer sig. Fra at forklare én løsning til at åbne et rum. Et rum, hvor det er tydeligt:

• hvad der er på spil
• hvilke dilemmaer der er
• hvilke muligheder der er

Ikke flere detaljer. Men flere valg.

Jeg ser stadig mange sagsfremstillinger, der er skrevet som små afhandlinger.
Grundige. Velargumenterede. Fagligt solide. Og fuldstændig lukkede.

Motorvejssager eller gummistempelsager, kunne vi kalde dem.
Der er én vej gennem teksten. Og den ender præcis dér, hvor forvaltningen havde tænkt sig.

Det er det, politikere er trætte af.

En politisk dagsorden er et demokratisk arbejdsredskab. Formålet er ikke at lukke sagen, men at åbne den.

Det kræver noget andet af dig som skribent. Det kræver mod.

Mod til at vise alternativer.
Mod til at tydeliggøre konsekvenser.
Mod til at åbne for nye muligheder.

Når du lykkes med det, sker der noget vigtigt:

Politikerne får noget at arbejde med. De får mulighed for at være uenige og for at finde fælles løsninger. De får medejerskab.

Og din faglighed bliver tydelig. Ikke som svar.
Men som grundlag for debat og beslutning.

Har du modet til det?

/ Marianne

Og hvordan gør du så det? Læs mere her: Sådan skaber du plads til politisk debat – BOLVIGKOM