Sommerferien står for døren. Jeg forsøger at afslutte alle de løse ender. Men inden ferien lægger sig over os, vil jeg sende dig en hilsen.
Jeg har mødt mange af jer på kurser gennem årene. Nogle af jer har jeg mødt én gang. Andre dukker op igen og igen.
Fælles for jer er, at I gør mig glad. For hver gang jeg møder et hold kursister, møder jeg mennesker, der gerne vil gøre noget svært lidt lettere for andre at forstå.
I en tid med korte deadlines, krydspres og kunstig intelligens i rivende udvikling, oplever jeg stadig faglige ildsjæle, der gerne vil forstå et emne ordentligt og gerne vil formidle det klart til andre.
Det er jeg faktisk ret taknemmelig for.
Sommeren er måske også en god anledning til at sænke tempoet en smule. Ikke for at lave ingenting, men for at få plads til det, der ellers bliver skubbet til side: En god bog. En spændende artikel. En ny tanke. En lang gåtur. En samtale uden at kigge på telefonen hvert tredje minut.
Jeg håber, du får en sommer med tid til netop dét.
Tak fordi du læser med.
Nyd sommeren, læs gode bøger, kys familien og klap hunden en ekstra gang. ❤️
Jeg vender tilbage efter sommerferien.
De bedste hilsner
Marianne
Den sætning har jeg efterhånden hørt en del gange. De nye byråd, på tværs af kommuner, vil ikke blot have én løsning. De vil have noget at vælge imellem.
Og jeg forstår dem godt.
Man går ikke ind i lokalpolitik for at nikke til færdige løsninger. Man går ind for at prioritere og vælge.
For at stå på mål for sine mærkesager og holdninger – også nede i Netto.
Og hvad betyder det egentlig for dig, der skriver sagsfremstillingerne?
Det betyder, at din opgave ændrer sig. Fra at forklare én løsning til at åbne et rum. Et rum, hvor det er tydeligt:
- hvad der er på spil
- hvilke dilemmaer der er
- hvilke muligheder der er
Ikke flere detaljer. Men flere valg.
Jeg ser stadig mange sagsfremstillinger, der er skrevet som små afhandlinger.
Grundige. Velargumenterede. Fagligt solide. Og fuldstændig lukkede.
Motorvejssager eller gummistempelsager, kunne vi kalde dem.
Der er én vej gennem teksten. Og den ender præcis dér, hvor forvaltningen havde tænkt sig.
Det er det, politikere er trætte af.
En politisk dagsorden er et demokratisk arbejdsredskab. Formålet er ikke at lukke sagen, men at åbne den.
Det kræver noget andet af dig som skribent. Det kræver mod.
Mod til at vise alternativer.
Mod til at tydeliggøre konsekvenser.
Mod til at åbne for nye muligheder.
Når du lykkes med det, sker der noget vigtigt:
Politikerne får noget at arbejde med. De får mulighed for at være uenige og for at finde fælles løsninger. De får medejerskab.
Og din faglighed bliver tydelig. Ikke som svar.
Men som grundlag for debat og beslutning.
Har du modet til det?
/ Marianne
Og hvordan gør du så det? Læs mere her: Sådan skaber du plads til politisk debat – BOLVIGKOM
Da jeg var barn, lavede min farmor “hjernegymnastik”.
Det kaldte hun de timer, hvor hun sad i sofahjørnet med et romanblad og sin kryds og tværs.
Måske havde hun fat i noget?
Din hjerne bliver dårligere, hvis du ikke bruger den.
Ikke i morgen. Ikke dramatisk fra den ene dag til den anden.
Men langsomt. Umærkeligt. Helt uden at du opdager det.
Og nej – det er ikke noget, jeg har fundet på.
Hjerneforskeren Michel Desmurget* har undersøgt, hvad der sker i hjernen, når vi læser – og når vi lader være.
Hans konklusion er ret klar:
Læsning er ikke blot hyggeligt. Det er også mental styrketræning.
Fordybelse er en færdighed, du kan miste
Når du læser længere tekster – romaner, fagbøger, essays – sker der noget ret vildt:
• Flere dele af hjernen arbejder på én gang
• Blodet strømmer derhen, hvor koncentrationen bor
• Din evne til at fordybe dig bliver stærkere
Fordybelse er en færdighed. Noget du kan opbygge, og miste igen.
Desmurget peger på, at det tager mange år at blive en god dybdelæser. Op mod 15 år. Og den evne holder ikke sig selv ved lige, bare fordi du engang var god til at læse lange tekster på studiet.
Den skal bruges. Igen og igen.
“Men jeg læser jo hele tiden?”
Ja. Men at scrolle, skimme, hoppe mellem faner og mails er ikke det samme som at læse.
Det føles aktivt. Men det er overfladisk arbejde for hjernen.
Dybdelæsning kræver noget andet af dig:
Ro. Tid. Modstand. At du bliver i teksten, også selvom du ikke bliver belønnet hele tiden.
Til gengæld får du noget igen:
Klarere tanker.
Større sproglig præcision.
Bedre dømmekraft.
Det er også derfor, det smitter direkte af på din måde at skrive på. Du bliver faktisk en bedre skribent!
Gør som min farmor: Lav hjernegymnastik.
Læs en bog.
Din hjerne har brug for det.
God læselyst 📚
/ Marianne
*I denne artikel forklarer Michel Desmurget, hvordan vores stigende forbrug af digitale medier giver lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrationsbesvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser og overvægt:
Vores skrumpende intelligens | Udland | Samfund | Weekendavisen
Jeg ser flere og flere opslag på sociale medier, hvor jeg tænker:
Det her lyder fint.
Men også: Det lyder ikke som dig.
Og det er sjældent indholdet, den er gal med.
Det er stemmen.
Når sproget bliver lidt for pænt
Pludselig er der ingen komma- og stavefejl.
Pludselig er sproget venligt, velopdragent og formfuldendt.
Pludselig skriver afsenderen med en varme og begejstring, der virker… sær!
Eller tonen bliver kølig. Distanceret. Konsulentagtig.
Og opslagene bliver meget lange …
Hvis du bare kopierer AI-tekster og poster, så mister du gradvist grebet om din egen stemme.
Ikke fordi teksten er dårlig.
Men fordi den ikke er din.
5 råd til AI-redigering
- Brug AI som skrivemakker – ikke som afsender
Lad AI hjælpe dig i gang. Lave udkast, brainstorm mm.
Du skal selv bringe teksten i mål. - Læs altid teksten højt
Lyder det som noget du selv har skrevet? Kan du høre din egen stemme? - Bevar dine “særheder”
Dine gentagelser. Dine ultrakorte sætninger eller dine parentetiske bemærkninger.
Det er ikke støj. Det er stil. - Lug ud i de renskurede formuleringer
Sætninger, der lyder som noget fra en strategi eller en brochure sender signal om “bot-sprog”. - Kig efter AI-fingeraftryk i sproget
Her er nogle klassiske tegn:
- mange bindestreger og indskud
- meget symmetriske opremsninger – ofte i tre led
- sætninger, der elegant forklarer alt, men ikke mener noget
- forkert oversatte ord – fx brækket koden (i stedet for knækket koden)
- mange overgangsord som “derfor”, “samtidig”, “i sidste ende”.
Hvis du ser flere af disse træk samtidig, så er det et vink til dig: Din tekst trænger til et menneskeligt eftersyn.
AI kan gøre dig skarpere. Eller mere anonym.
AI kan hjælpe dig med at tænke klarere.
Skrive hurtigere.
Strukturere bedre.
Men stemmen?
Den er dit ansvar.
Og den er – heldigvis – stadig helt din.
/ Marianne
Jeg bad ChatGPT skrive en politisk dagsorden. Den lød pænt – men uden sjæl. I dette blogindlæg deler jeg, hvorfor AI ikke kan erstatte faglig formidling, lokalkendskab og den menneskelige dømmekraft, der gør tekster levende.
Jeg gjorde det som eksperiment. Jeg bad ChatGPT skrive en politisk dagsorden.
Og jeg må indrømme: Den ramte tonen – næsten. Men ikke hjertet.
AI skrev korrekt, høfligt og struktureret. Den brugte fine ord som “forvaltningen vurderer” og “på baggrund af tidligere beslutninger”. Men der var ingen fornemmelse af virkeligheden. Ingen forståelse for, hvad der egentlig var vigtigt for politikerne at vide.
AI i offentlig formidling – hvad maskinen ikke forstår
Det er præcis her, vi som fagpersoner gør en forskel.
Vi forstår sammenhænge, vi kan vælge til og fra. Vi kan fornemme, hvad der skal stå øverst, og hvad der sagtens kan ryge i bilaget.
Vi har også et lokalt kendskab, som AI ikke har.
Vi kender kommunen, tonen og de uskrevne regler for, hvordan man taler til politikerne.
Vi ved, hvornår noget skal forklares grundigt, og hvornår et enkelt “som aftalt i udvalget” er nok.
Vi ved, hvilke sager der vækker følelser – og hvilke der bare skal godkendes og videre.
Skriver du, så din mor kan forstå det?
Faglig dømmekraft – den usynlige kompetence
AI kan hjælpe os med at skrive hurtigere – men ikke klogere.
Den kan foreslå formuleringer og struktur, men den mangler vores dømmekraft. Den har ikke fornemmelsen af modtageren, og den ved ikke, hvad der står på spil i den konkrete sag.
Jeg anbefaler at bruge AI som en skrive-makker.
En, der hjælper os med at få gang i tastaturet, men som aldrig må få det sidste ord.
For faglig formidling er stadig en menneskelig disciplin.
Og heldigvis for det ❤️
Hvordan bruger du AI i dit arbejde? Hvad er dine erfaringer?
Der er én øvelse, jeg altid laver med mine kursister. Og det er lidt ironisk, for det er også den øvelse, flest springer over i hverdagen.
Måske fordi den virker for banal. Eller fordi man har travlt. Eller fordi man tænker: “Jeg skriver mig lige varm – så lander jeg nok en pointe undervejs.”
Spoiler: Det sker ret sjældent.
Og når man ikke laver øvelsen, sker der noget ærgerligt: Teksten bliver mudret, ufokuseret og svær at forstå. Og du spilde tid. Din egen – og læserens.
Derfor:
👉 Find dit fokus, før du skriver.
Fokus er tekstens hovedbudskab – altså dét, læseren som minimum skal kunne huske, når teksten er læst. Når du fx skriver politiske dagsordener eller andre faglige tekster, er det afgørende, at du starter med at finde fokus.
Spørg dig selv:
“Hvorfor er den her sag relevant for politikere og borgere – lige nu?”
Du skal simpelthen skrive en ultrakort tekst, der indrammer dit fokus. Brug denne lille øvelse:
- Start med hjælpesætningen: “Jeg vil gerne fortælle, at…”
- Skriv i én sætning, kort og stramt – max 20 ord
- Drop detaljer og teknisk sprog
Eksempel:
(Jeg vil gerne fortælle, at) kommunen mangler daginstitutionspladser – 72 børn står på venteliste efter sommerferien.
Og ja, max 20 ord. Det er ikke en roman – det er din tekst kogt ned til essensen.
Det lyder simpelt.
Det er ikke raketvidenskab. 🚀
Det er bare klar kommunikation.
Næste gang du skal skrive en politisk dagsorden, et notat eller en vigtig intern tekst. Så stop lige. Før du rammer tasterne, og før du går i gang med at skrive dig ud af uklarheden:
🎯 Find dit fokus. Først!
Og har du generelt udfordringer med at finde fokus – ikke blot når du skriver, men generelt – så tjek dette indlæg:
Mange bruger “i forhold til” uden at tænke over det. Men vendingen gør ofte teksten vag. Her får du eksempler og enkle råd til, hvordan du skriver tydeligere.
I mit sidste indlæg skrev jeg om tomgangsstartere, fx: i henhold til…
3 ord du bør slette i dine tekster!
Det fik Mikkel til at skrive denne kommentar:
“Kunne du ikke skrive et indlæg om den overdrevne brug af ‘i forhold til’? Det er som om sætningen bare kører i tomgang.”
Jeg er helt enig.
“I forhold til” er blevet en sproglig refleks i mange faglige tekster.
Den virker pæn, formel og ufarlig – og måske netop derfor kan den bruges næsten overalt.
Men den skaber sjældent klarhed. Tværtimod.
Det klassiske – og det nye
Traditionelt bruger vi i forhold til i to situationer:
- Når vi sammenligner:
»Kirken var kølig og mørk i forhold til det klare solskin udenfor.« - Når vi angiver tid eller sted:
»Hvordan ligger eksamen i forhold til sankthans?«
Men udtrykket har bredt sig til alt muligt andet.
Som Sproget.dk skriver, bruges det i stigende grad i betydningen hvad angår eller med hensyn til.
Et eksempel – før og efter
Uklar version:
I forhold til sidste kvartal er der sket en stigning.
Klar version:
Forbruget er steget 14 % siden sidste kvartal.
Eller: Der er sket en markant stigning sammenlignet med sidste kvartal.
Når du fjerner i forhold til, bliver du tvunget til at sige, hvad du faktisk mener.
Og det er godt.
Et lille skrivetrick
Når du møder i forhold til i din egen tekst, så stop op og spørg:
- Hvad vil jeg egentlig sige?
- Er det en sammenligning, en placering – eller bare fyld?
- Kan jeg bruge et mere præcist ord – eller helt undvære det?
Den korte version
I forhold til lyder klogt – men skjuler ofte, hvad du egentlig mener.
Brug det, når du – helt konkret – skal sammenligne eller placere noget i forhold til hinanden.
Ellers: Skær det væk. Skriv det klarere.
Tak for inspirationen, Mikkel.
Og til jer andre: Kom gerne med forslag til vendinger, der driller eller irriterer jer.
Det gør det både sjovere og mere relevant for mig at skrive 😍
Og se så at få slettet (eller omskrevet) jeres sætninger, der er for svage i forhold til tidligere.
God arbejdslyst.
Vi griner ofte af dette på mine kurser. Ord og vendinger, som vi skriver uden at tænke så meget over det. En af mine favoritter er “tomgangsstarter”.
Jeg anbefaler fagspecialisterne på mine kurser at slette tomgangsstarter. De består af tre ord og ser sådan ud:
- På baggrund af…
- Under forudsætning af…
- I henhold til…
Du kan selv finde på flere.
De lyder pæne. De er formelle.
Men de skaber lange, bagvendte sætninger, hvor pointen drukner.
Hvorfor er tomgangsstartere et problem?
Tomgangsstartere sender læseren på en mental omvej, før pointen kommer.
Det er som at bede børn om at læse fødselsdagskortet, før de får lov at åbne pakken. 🎁
Disse mentale omveje kan udfordre læserens hjerne så meget, at pointen helt glipper. Eller de springer sætningen over.
Et eksempel – før og efter
Se på denne sætning:
På baggrund af de afholdte workshops vurderes det, at projektets videreførelse vil være hensigtsmæssig.
Og her – uden tomgang:
Projektet bør fortsætte. Det viser evalueringerne fra de afholdte workshops.
I den korte version får læseren først hovedbudskabet – og så argumentet.
Det er hurtigere, klarere – og langt mere respektfuldt over for læserens tid og energi.
Et lille skrive-trick
Hvis du selv vil undgå tomgangsstartere, kan du spørge:
- Hvad vil jeg egentlig sige? (Skriv det først)
- Er baggrunden nødvendig – eller kan den komme bagefter?
Ofte vil du opdage, at sætningen bliver både kortere og skarpere, når du starter med pointen i stedet for forbeholdet.
Den korte version
Gå lige på. Skriv det vigtigste først.
Det lyder måske mindre fint – men meget mere klart.
Du kan finde flere eksempler her.
Jeg underviser dygtige fagspecialister i faglig formidling flere gange om ugen. Mange af mine kursister har den samme udfordring: At omsætte kursets pointer til deres hverdag. Derfor får du, kære kursist, dette kærlige skub fra mig. 😍
Brug det du lærte på kurset, træn dine faglige formidlingskompetencer – et lille skridt er nok til at gøre en stor demokratisk forskel.
Hverdagen sluger de gode intentioner
Du kommer ud fra kursuslokalet med hovedet fyldt af tips, redskaber og nye perspektiver. Du har måske lyst til at skrive din næste sagsfremstilling allerede i toget hjem.
Og så… går der to uger. En hastesag ryder bordet. En kollega bliver syg. Og pludselig har du glemt de gode tips fra kurset.
Kan du genkende det? Bare rolig, du er ikke alene.
Faglig formidling kræver øvelse
At skrive en sagsfremstilling, så den både er fagligt dækkende og nem at forstå, kræver øvelse. Og det kræver mod at stille sig i modtagerens sted og skrive hverdagssprog, som alle kan forstå.
Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du falder tilbage i gamle vaner. Men du skal heller ikke give op. For dine tekster gør en forskel.
Og du skal øve dig. Hver dag. Ikke for at være perfekt – men for at holde formen.
Derfor skal du øve dig hver dag! – BOLVIGKOM
Ja, det handler om demokrati
Når dine tekster gør det lettere for politikere at forstå, hvad de siger ja eller nej til – så styrker du både kvaliteten af beslutningen og gennemsigtigheden i det lokale demokrati.
Derfor bliver jeg stadig begejstret, når fagspecialister formår at formidle deres viden, så budskaberne står lysende klart. Det er en fryd at se, hvor stor en forskel det gør, når nogen tør skrive mere klart – og mindre teknokratisk. Og det gør mine kursister.
Et lille skridt er nok
Du behøver ikke at ændre det hele på én gang. Men måske kan du bruge én pointe fra kurset i din næste tekst? Et bedre resumé? En kortere version af et problem? En bedre disposition?
Her kan du genopfriske et par pointer fra kurset, der måske kan inspirere dig til at komme i gang:
Sådan skriver du et stærkt resumé
Sådan omsætter du komplekse tekster til letforståelige budskaber
Byg solide tekster med præcise afsnit
Din viden er vigtig
Du sidder måske ikke med de store overskrifter. Men du spiller en nøglerolle. Det er dit arbejde, der giver beslutningstagerne det grundlag, de skal træffe beslutninger på. Og det er din tekst, der enten skaber klarhed – eller tåge.
Så genbesøg dine noter. Brug de tips, du allerede har. Du kan godt – og du er ikke alene.
Flere skrivetips?
Du kan altid finde mere inspiration her på min blog. Du kan også følge mig på Instagram, som er min uformelle kanal, hvor jeg deler tips og oplevelser fra hverdagen.