”LIM” din tekst

LIM-øvelsen (Less Is More), der betyder, at mindre er mere, kan gøre din tekst mere skarp. Du skal blot i gang med delete-knappen eller den røde pen.

Sådan gør du

1. Find det centrale budskab i din tekst. Når det er helt klart, kan du gå i gang.
2. Fjern uvæsentlige passager, fx sætninger og indskud, der ikke direkte underbygger dit budskab.
3. Slet overflødige ord. Gå efter fyldord, gentagelser, variationer osv.

Det kan være nødvendigt med små justeringer i teksten, fx at tilføje og ændre småord og endelser.

Stram op

Jeg plejer at printe teksten og gribe en rød pen. Og så går jeg i gang med at slette.

Sommetider laver jeg flere beskæringer af samme tekst. Nedenfor kan du se tre versioner af samme tekst.
Den første er den oprindelige, se den også her. De to næste tekster er beskåret med ca. 30 %.

Den sidste tekst (3) blev meget kort. Måske for kort, tænker du? Men selv en mindre beskæring vil gøre din tekst mere klar. Prøv fx at fjerne 10 % af din tekst, og se, hvad der sker!

Frem med den røde pen, sæt i gang …

Kender du nogen, der går i gang med at bygge et hus uden at have en tegning? Jeg gør ikke.

Men jeg kender mange skribenter, der går i gang med at skrive en tekst uden en plan. I mine øjne spilder de tiden.

Hvis du ikke har overblik over, hvilke elementer der skal indgå i din tekst, inden du skriver, så er der stor sandsynlighed for, at din redigeringsfase bliver unødvendigt omfattende og tidskrævende.

Følg disse tre trin, så er du godt på vej.

 

1. Start med overskriften

Kom godt fra start. Skriv en kort og dækkende overskrift, der opsummerer det, du gerne vil fortælle med din tekst. Vi kalder det tekstens hovedbudskab. En indholdsbeskrivende overskrift består af en handling, tekstens hovedbudskab og måske også tid og sted.

Eksempel
Lad os tage et eksempel. En overskrift, jeg har hentet i en kommunes politiske dagsorden:

Brandforebyggende initiativ

Denne overskrift er bred og overordnet, og den siger ikke noget om, hvad der skal ske (handling), og hvilket konkret initiativ der er tale om (nøgleord).

Når jeg fisker lidt flere informationer ud af teksten, så kommer overskriften til at se sådan ud:

Beslutning om at deltage i kampagnen ”Tjek på røgalarmen” i 2018

Hvis jeg sætter overskriften ind i et skema, kan du se, hvordan sætningen er bygget op:

2. Skriv derefter et resume

Et godt resume introducerer tekstens indhold. Resumeet skaber overblik og letter læserens opgave med at forstå din tekst. Et godt resume giver svar på:

• Hvad handler min tekst om?
• Hvorfor skriver jeg den?
• Hvad vil jeg gerne have læseren til at vide eller gøre?

Eksempel
Teksten fra før har jeg forsynet med et resume. Det ser således ud:

Kommunen ønsker at styrke det brandforebyggende arbejde. Særligt ældre er en udsat borgergruppe, når det gælder brand i eget hjem. Derfor fremlægger kommunen et forslag om at deltage i den årlige kampagne ”Tjek på røgalarmer”, der sætter fokus på brandsikkerhed i private hjem.
Det politiske udvalg skal tage stilling til, om de kan tilslutte sig forslaget.

 

3. Brug underoverskrifter som vejviser

Skriv nu alle de overskrifter, som du mener er relevante for at belyse din tekst. I ovennævnte tilfælde kunne overskrifterne se således ud:

• Ældre er en udsat gruppe, når det gælder brand i eget hjem
• ”Tjek på røgalarmer” er en landsdækkende og gennemprøvet kampagne
• En lokal arbejdsgruppe planlægger og koordinerer indsatsen
• Lokale spejdere og brandmænd besøger udvalgte boligområder med mange ældre
• Det er gratis for kommunen at deltage i kampagnen.

Nu har jeg lavet en disposition for teksten, og jeg skal blot fylde de relevante informationer ind under de fem overskrifter.

 

Læseren kan afkode teksten ved hjælp af underoverskrifterne

Vi forestiller os ofte, at vores læsere læser teksten fra toppen og ned. Men det gør de sjældent. Læserne hopper rundt og plukker de informationer, der er relevante for dem. Derfor har underoverskrifterne en vigtig funktion i din tekst: De giver læseren overblik og mulighed for at hoppe rundt i din tekst.

 

Spar tid, lav en disposition, før du skriver

Når jeg underviser, træner jeg mine kursister i at udfylde ”et forklæde”, før de går i krig med hele teksten.
Den er god til at skabe struktur og overblik, inden du skriver.

Læs også dette indlæg, der fortæller om, hvordan du skaber et klart fokus i din tekst. Uden et tydeligt fokus bliver din tekst hurtigt rodet og svær at forstå, fordi det ikke er tydeligt for læseren, hvad det egentlig er, du vil fortælle.

Opdatering 4. januar!

Tak for alle jeres svar på denne quiz. Syv deltagere har svaret rigtigt på alle spørgsmål, godt gået! Vi har trukket lod, og vinderen har fået besked.

Spørgsmål 3 var svært. Mange deltagere har svaret forkert på: Hvad er den korrekte stavemåde af “kollegaer”. Svaret kan du finde her.

Der var også flere af deltagerne, der ikke var opmærksomme på, at vanilje kun kan staves på én måde (spørgsmål 4) – det samme gælder kastanjer og linje.

Tak for jeres svar og rigtig godt nytår. Du kan se alle svar her:

Men vent lige lidt …

Inden du går i krig med opgaven, skal du vide et par ting. Det er nemlig ikke alle, der sætter pris på dine velmenende røde streger i det skriftlige oplæg eller tager positivt imod din korrekturhjælp på deres Facebookopslag.

Du er måske en drønirriterende kollega?

Vidste du, at folk, der irriteres over stavefejl, ofte er indebrændte egoister! Ny forskning peger også på, at de ivrige fejlrettere generelt er mindre åbne og er dårligere til at indgå kompromiser end andre mennesker. Det er naturligvis ikke dig, der henvises til, men alligevel lidt tankevækkende …

Find en balance

Men fortvivl ikke. For stavefejl kan antyde sjusk og dovenskab. Og det er ikke OK at lave sjuske- og stavefejl i brevet fra kommunen. Men alt med måde. Det er skønt at have dygtige korrekturlæsere omkring sig, men det gode råd til dem er, at de skal tøjle deres iver i at rette andres stavefejl – medmindre de bliver direkte adspurgt. Så nu kan julefreden sænke sig, og du kan trygt gå videre med julekonkurrencen.

Og nu til konkurrencen

Løs opgaven nedenfor. Send dit svar til: mb@bolvigkom.dk. Jeg skal have dit svar senest 27. december. Du kan nøjes med at skrive dine svar som 1, X, 2 osv. Så deltager du i konkurrencen om en fantastisk nytårsgave: 1 flaske Moët Impérial Champagne og 4 champagneglas fra Lyngby Glas.
Vinderen får direkte besked.

 

 

Kontorhunden og jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår

 

 

11. november bragte Politiken en stor artikel under denne overskrift:

I artiklen henvises til en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt lokalpolitikere over hele landet. Her giver de folkevalgte udtryk for, at der er noget helt galt med sproget i de politiske dagsordener. De anfægter ”teoristernes” (ikke terroristerne) indviklede sprogbrug og påpeger, at det uforståelige sprog dækker over vigtige beslutninger. Og at de overdænges med uoverskuelige mængder af teknisk materiale.

Du kan gøre noget!

Det er en super god artikel, der kaster lys på et kæmpe problem: Demokratiet kvæles i teknokratsprog, djøf-lingo og bullshit. Problemet er ikke nyt. Det samme resultat kom Danske Kommuner frem til for fire år siden. Og intet er sket! Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan politikerne kan leve med de svar, de får, når de klager over deres arbejdsvilkår. For kommunernes embedsmænd kan gøre noget. Men det kræver en holdningsændring. Og det kræver, at du – ja, dig – begynder at skrive, så helt almindelige mennesker kan forstå det.

Skriver du bullshit?

Vi kunne jo lige tage én af dine tekster: Er det svært at finde håndgribeligt indhold i dine tekster? Er de tømt for puls, mennesker og handlinger? Og fyldt med tekniske og juridiske begreber? Så er du måske én af dem, de lokale politikere er meget trætte af.

Jeg kan lige give dig et eksempel, som jeg fandt forleden i en politisk dagsorden. Det er bullshit i verdensklasse:

Ydelsesservices arbejdsgange vil fremadrettet understøtte, at der, ved opstart af nye forløb, undersøges, om der er gamle sanktioneringer, som endnu ikke har kunnet effektueres.

Kan du se, hvad jeg mener? I dette citat har skribenten fjernet alle personer i teksten. Nu bliver det så arbejdsgangene, der skal understøtte … – ja, hvad er det egentlig, der skal ske, og hvem skal gøre noget? Det er svært at gennemskue, og det er måske også meningen?

Du kan starte her

For længe siden, helt tilbage i 1968, lavede Justitsministeriet i samarbejde med Dansk Sprognævn en vejledning i godt sprog. Her står blandt andet:

Ved den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Formen skal være enkel og præcis, og sætningerne korte og klare.
Læs den her.

Du kan også læse mere her, hvor jeg giver tips til at oversætte fagsprog.

Endelig kan du lade mig lære dig, hvordan du fjerner teknokratsproget i dine tekster. Kursus i politiske dagsordener.

Men det vigtigste er nok, at du beslutter dig for at skrive i et sprog, som vi andre kan forstå. Det er faktisk dig, der bestemmer, om vi om fire år skal høre den samme sang fra politikerne om uforståelige dagsordener …

FAKTA
Teknokratsprog, djøf-dansk og bullshit er samme surdej.

En teknokrat er en økonomisk eller teknisk ekspert, der vægter tekniske forhold højere end politiske principper og samfundsmæssige virkninger. Og han skriver teknokratsprog. En nyere betegnelse for det samme fænomen er djøf-dansk, der anklages for at være abstrakt og indholdsløst. Eller så langt fra virkeligheden, at det bliver utroværdigt. Det peger direkte over i sidste variant; bullshit, der er sprogbrug, som giver indtryk af en hel masse, men som fuldstændig mangler substans.

Dæmpet musik. Bløde måtter og blødt tøj. Vi er til yoga. Underviseren taler til os med lav stemme og lukkede øjne. Vi er et blandet hold, nogle er yoga-hajer, og andre (som mig) er helt nye.

Det går allerede galt for mig efter få minutter. Jeg forstår nemlig ikke, hvad underviseren siger. Hun siger ”solhilsen”, og flere af deltagerne stiller sig med hænderne samlet foran brystet. Det gør jeg og de andre nye også.

Og herfra går det stærkt. Vi forsøger at kopiere stillingerne (rytterstilling, hundestræk?) men er hele tiden lidt bagud. Eller står på den forkerte fod. Eller står med ryggen til underviseren, når de andre står med fronten mod hende!

Mens alt dette foregår, har underviseren lukkede øjne og er tilsyneladende helt opslugt af sin egen krop. Hun bekymrer sig ikke om deltagerne og opfatter derfor ikke, at en del af holdet er sat helt af.

Behøver jeg at sige, at vi nye deltagere følte os tumpede og helt udenfor?

Skriver du, så læseren føler sig tumpet og udenfor?

Når jeg læser kommunale tekster skrevet af dygtige fagspecialister, så føler jeg mig sommetider sat tilbage til min første yogatime: tumpet og helt udenfor.

Det sker, når skribenten glemmer at tage hensyn til, at målgruppen ikke nødvendigvis har samme forudsætninger for at forstå det emne, de skriver om. De henvender sig til de øvede på holdet, til den læser, der kender fagområdet og er inde i stoffet. De taler indforstået, bruger svære fagord og forventer, at alle i målgruppen er på samme niveau som dem selv.

Det virker stærkt ekskluderende! Både når vi læser tekster og går til yoga!

Sæt dig i modtagerens sted

Alle kan skrive gode tekster. Det handler om vilje og evne til at formidle sit fagområde. Om at gøre sig umage. Og om at være et ordentligt menneske, der sætter sig i modtagerens sted.

Start med at finde det rigtige niveau. Hvor på skalaen er din læser?

 

Mor-testen

Du kan også teste din tekst. Lad din mor (eller en anden, som ikke kender dit fagområde) læse din tekst. Kan hun bagefter – kort og klart – genfortælle, hvad teksten handler om?

Hvis ikke, så skal du skrive den om. Brug danske ord og korte sætninger. Forklar og omformuler. Og test igen.

Læs mere om faglig formidling.

God arbejdslyst.

Indrømmet. Jeg har altid haft svært ved at sætte kommaer. I den folkeskole jeg gik i, var tegnsætning ikke rigtig på programmet. Vi blev trænet i demokratiske spilleregler, tog symaskinekørekort og farvede bleer med lilla batikfarve. Men kommaer, det var ikke så moderne i 70’erne. Derfor gik jeg ud af skolen som lidt af en sprogspasser.

Og nu vil jeg lære dig at sætte kommaer! Det giver ingen mening, vel? Få en forklaring her.

Useriøst og en hån mod læseren

Jeg forsøgte længe at ignorere, at jeg havde et problem med tegnsætning. Jeg fik faktisk en gymnasial uddannelse helt uden at kunne sætte kommaer og andre tegn. Men på universitetet ruskede en underviser op i mig. Han skrev i en ophidset kommentar til min første skriftlige opgave, at min tegnsætning var en hån mod læseren, og at ingen gad læse en så sjusket og ubehjælpsom tekst. Av, den sved. Men det virkede.

Kommaer driller mig stadig

Nu mange år senere er jeg ved at have styr på kommareglerne. Alligevel støder jeg jævnligt på sætninger, hvor kommaerne driller. Og jeg slår ofte kommaregler op, som jeg ikke helt har styr på. Fordi jeg selv har svært ved det, så bilder jeg mig ind, at du måske også kan bruge enkle forklaringer og huskeregler.

Derfor vil jeg sommetider give dig små fif på spørgsmål, der også driller mig. Her kommer det første:

Komma efter bydeform

Forleden kom jeg i tvivl om dette spørgsmål: Hvordan er det nu med komma i sætninger, hvor vi benytter bydeform. Skal der fx komma i denne sætning: Husk at vi kommer i morgen.

Det korte svar er ja. Den skal se sådan ud: Husk, at vi kommer i morgen.

Og hvorfor skal der så det? Reglen er faktisk ret enkel:

Komma mellem to helsætninger

Den grundlæggende regel for kommatering siger, at der skal komma mellem to helsætninger, der indeholder et grundled og et udsagnsled, og som adskilles af et bindeord (men, og, så osv.):

Jeg spiser rødgrød, og du drikker rødvin.
X    O                              X     O

Komma i sætninger med bydeform

Men der findes helsætninger uden grundled. Når udsagnsordet spis er i bydeform som fx i denne sætning: spis maden, så er grundleddet underforstået i udsagnsleddet. Det svarer til: Du skal spise maden. Og derfor skal der også komma i denne sætning: Spis maden, og luk munden, fordi det svarer til:

Du skal spise maden, og du skal lukke munden.
X    O                                X   O

Her er et eksempel mere:

Spis sundt, og dyrk motion. (Du skal spise sundt, og du skal dyrke motion)

Huskeregel

Du kan tjekke din sætning ved at ”forlænge” sætningen – altså omforme bydeformen, så den ikke står i bydeform mere, fx: Løb, så du ikke kommer for sent bliver til: Du skal løbe, så du ikke kommer for sent. Når sætningen omformes, er det tydeligt, at der skal være et komma efter løb.

Lyst til mere?

Har du fået blod på tanden, vil du gerne have mere? Så kan jeg anbefale, at du tester dig selv. Måske har du udfordringer med en bestemt type kommaer, mens du er rigtig god til at sætte andre. Det kan være rart for dig at vide. Læs mere her.

Bliver du også i tvivl? Må vi selv bestemme, om vi skriver: De gik på en linje eller de gik på en linie? Og er det rigtigt, at vanille er det samme som vanilje – altså sådan retskrivningsmæssigt? Og hvad med kastanjer? Er det ok at skrive kastanier?

Svaret på de tre spørgsmål er nemt at huske: Det er nemlig nej herfra til alle tre forslag.

Linje med j

Linje staves linje – altså med j og altid kun med j. Med Retskrivningsordbogens 3. udgave, der udkom i 2001, forsvandt linie ud af ordbogen.
Lidt ærgerligt for dem her:

 

Vanilje med j

Vanilje har også kun én stavemåde. Frem til 2012 var det korrekt at skrive begge former, altså både vanilje og vanille. Men siden 2012 har det været slut med at vælge. Det er dog ikke alle, der har styr på den opdatering. Det er en hyppig stavefejl. Som her fx:

 

Kastanje med j

Kastanjer staves med j. Aldrig med i. Sådan har den korrekte stavemåde været siden 2001, præcis som med linje, der også fik halveret stavemåderne med den nye Retskrivningsordbog. Men det var ikke alle, der havde fanget det budskab på Berlingske i 2006:

 

 

Vil du læse mere?

Andre ord, der kan drille, er de franske låneord. Hedder det mayonnaise eller majonæse – eller er det valgfrit? Læs om majonæsekrigen her.

 

 

 

Vi udvikler sproget ved at lave nye sammensatte ord. Forfattere gør det hele tiden. Og det gør fagspecialister også …

 

Hovedpinesprængt og jubelsmerte

Klaus Rifbjerg var eminent god til at opfinde nye ord: Hovedpinesprængt, flyvemaskinebevidst, opbrugthedsfænomener, intervalstilhed, vingeflugt og jubelsmerte. Alle sammen skønne, sammensatte ord fra Klaus Rifbjergs digt Refshaleøen. De nye ord er udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Hvilken betydning har ordet ”jubelsmerte”? Det er både sjovt og svært for læseren at tolke de nye ord, og den sammenhæng de indgår i. I lyrik er sammensatte ord et fremragende virkemiddel.

 

Fagspecialister opfinder også nye ord

Det ikke kun er forfattere, der er gode til at opfinde nye ord. Kommunale fagspecialister gør det også. Disse sammensatte ord har jeg fundet på kommunale hjemmesider: Høreapparatopgave, mulighedskatalog, infrastrukturanlæg, ressourcetildelingspulje og materialenyttiggørelse. Her er de nye ord også udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Måske gætte på betydningen. Men nu er det ikke sjovt længere! I kommunale tekster er sammensatte ord, som ovenfor, bare irriterende og tidskrævende.

 

Tekster med forskellige funktioner

Der er stor forskel på teksters funktioner. Når vi læser lyriske tekster, så er vi indstillet på, at sproget kan være svært og kringlet – ja, vi forventer faktisk en særlig sprogoplevelse, der pirrer vores sanser og udfordrer os. Helt modsat har vi det, når vi læser en tekst fra vores kommune. Den skal være kort, klar og nem at forstå. Her vil vi ikke have fortolkningsmuligheder og svære sprogknuder.

 

Hold igen, opløs, og oversæt

Hvis du skriver til borgere eller politikere, skal du ikke lege sprogkunstner. Du skal skrive klart og tydeligt. Og derfor skal du være varsom med at opfinde og benytte sammensatte ord. Din læser vil ikke bruge tid på at gætte og analysere dine sammensatte ord. Sådan gør du:

Opløs
Mange sammensatte ord kan ”opløses”, så læseren hurtigt kan afkode tekstens betydning. Det er fx lettere at læse: ”Perioden for implementering” end ”implementeringsperioden”. Og: ”Den distance du kan gå” er nemmere at læse og forstå end ”Din gangdistance.”

Oversæt
Andre sammensatte ord kan med succes oversættes og konkretiseres: Et infrastrukturanlæg er måske en cykelsti? Og et mulighedskatalog er måske et katalog over forskellige forslag til besparelser?

Men pas nu lige på …

Det er ikke alle sammensatte ord, du kan skille ad. Faktisk er orddelingsproblemer den hyppigst forekommende fejltype i afgangsprøverne for folkeskolernes 9.-klasser. Og det skal vi ikke have noget af. Så derfor bør du også læse dette indlæg: Er det dig, de griner af? Orddeling er en udfordring.

 

 

Fagudtryk er fantastiske og forbandede.
Fantastiske når fagfæller skal udtrykke sig præcist om fagrelaterede emner.
Forbandede når fagfolk taler fagsprog til borgere eller brugere, der ikke forstår deres fagsprog.

Fagsprog er for fagfolk

Afløbet i min køkkenvask var stoppet. De almindelige metoder som svupper, afløbsrens og varmt vand var udtømt. Der var kun én løsning: Ring til en fagmand!

Den flinke blikkenslager ankom med sin lærling. De kiggede, lyttede og lod vandet løbe. Herefter sagde blikkenslageren nogle ord til lærlingen (som jeg ikke forstod). Han gik straks ud i bilen og kom tilbage med værktøj og remedier.

Blikkenslageren lå nu med hovedet inde i køkkenskabet og rodede. Han sagde jævnligt uforståelige ord til lærlingen, der svarede kort og rakte dimser og værktøj ned til blikkenslageren. Helt uforståeligt for mig. Præcist og dækkende for dem. De talte nemlig deres eget sprog: Blikkenslager-fagsprog.

Når det præcise fagsprog møder hverdagen

Fagsprog er præcist og udtrykker helt nøjagtigt alle de faglige detaljer og nuancer, som ”normalsproget” ikke kan udtrykke. Derfor er fagsprog det mest effektive sprog, vi kan anvende, når vi taler med vores fagfæller.

Men sommetider glemmer fagfolk at skifte til hverdagssprog, når de ikke længere taler med deres fagfæller.

Jeg endte for nogle år siden på skadestuen efter et styrt på cyklen. Lægen sagde (helt alvorligt) til mig: ”Brud på Olecranon, vi behandler konservativt”. Den flinke sygeplejerske smilede undskyldende og oversatte: ”Din albue er brækket, vi lægger den i gips.”

Fagudtryk er en del af problemet

Dit fagområde er også fyldt med fagudtryk. Inden for hvert fagområde findes typisk 1000 særlige fagudtryk, som er kendt af alle inden for området, men oftest ukendt for andre. Udfordringen er, at mange fagfolk bliver blinde over for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk.

De glemmer, at læseren måske ikke mestrer alle deres fagspecifikke udtryk. Overvej altid, hvor meget din læser ved om emnet i forvejen.

Når der findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Emission. Er det et fagudtryk? Det sagde en kursist helt forbavset til mig forleden, da jeg hev ordet ud af en tekst. Da jeg spurgte, om kursisten kunne finde et synonym, så trak hun helt uden problemer udledning op af hatten.

Kursisten kunne altså uden videre benytte et synonym uden at skabe forvirring eller gå på kompromis med det faglige indhold.

Råd nr. 1: Udskift altid fagudtryk med synonymer, hvis det er muligt.

Når der ikke findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Der kan også opstå situationer, hvor et fagord er helt centralt og relevant for en tekst, og der ikke findes et dækkende synonym.

Så skal du forklare det centrale fagudtryk, første gang det optræder i teksten, og derefter anvende det som et af tekstens nøgleord.
Det kan du gøre på to måder.

Her forklares, hvad en peer-støttemedarbejder betyder:

Som parentes:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 peer-støttemedarbejdere (personer der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder).

Som efterfølgende ord:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 støttemedarbejdere, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder. Vi kalder dem peer-støttemedarbejdere.

Råd nr. 2: Oversæt fagudtrykket første gang, det optræder, anvend det efterfølgende som nøgleord.

Lange sætninger og knudret sprog er også fagsprog

Der er andre kendetegn ved fagsprog, fx lange og informationstunge sætninger, mange navneord og sammensatte ord. Kunsten er at blive opmærksom på, hvordan du kan formidle dit faglige stof på en god og forståelig måde for din læser uden at bruge fagsprog. Det kræver lidt øvelse, men du er jo allerede godt i gang?

Lær af de bedste

Der findes mange dygtige faglige formidlere. Din hverdag er fyldt med dem, du tænker måske bare ikke over det. Prøv fx at lytte til P1, hvor Peter Lund Madsen og andre folder sig ud i Hjernekassen. Det er fremragende faglig formidling.

Du kan også blive bedre

Klar formidling af svært fagstof er kernen i at skrive gode tekster, som borgere og brugere forstår. De færreste har lært formidling som fag. Men tør øjnene. For du kan også blive en bedre formidler, det kræver blot opmærksomhed, viden og værktøjer.

Fordyb dig i emnet, læs fx denne håndbog, der giver dig opskriften på at kommunikerer om dit fag på en troværdig og forståelig måde: Slip din viden løs.

Du kan også følge mig på denne blog. Jeg giver dig viden og værktøjer i små overskuelige artikler.

Hvis du er sulten efter mere, så laver jeg kurser i, hvordan du kan formidle dit fag uden at gå på kompromis med din faglighed.
Læs mere om min undervisning her.