Falder dine læsere i søvn, fordi dine tekster er abstrakte og energiforladte? Måske er det fordi, du har svært ved at slippe din akademiske skrivestil? Her får du 3 tips, der får din tekst til at strutte af energi og liv.

En af udfordringerne ved den akademiske skrivestil er, at fagspecialister ofte har svært ved at skrive levende.

Du kan bruge disse tricks til at give din tekst mere spræl – uden at gå på kompromis med fagligheden:

• Brug dynamiske udsagnsord
• Brug konkrete navneord
• Brug billeder og eksempler

Brug dynamiske udsagnsord

Dynamisk betyder kraftfuldt eller energisk. Når det drejer sig om sprog, betyder det, at vi bruger ord, der skaber energi i teksten.

Det kan du gøre ved at stille skarpt på udsagnsordene. Altså hoppe, løbe, råbe – den slags ord.
Udsagnsord kan deles op i statiske udsagnsord og dynamiske udsagnsord.

Statiske udsagnsord: De betegner tilstande (han arbejder, hun er misbruger) og processer (det regner). Situationen forandres ikke, den er statisk.

Dynamiske udsagnsord: De betegner begivenheder (blomsterne springer ud) og handlinger (hun går til bageren). Situationen forandres, den er dynamisk.

Hold derfor øje med udsagnsordene i dine sætninger. Er de stillestående eller fulde af energi?

Brug konkrete navneord

Abstrakte navneord er upræcise og uhåndgribelige, og de er et typisk træk fra fagsproget. Abstrakte navneord beskriver egenskaber, tilstande eller overbegreber, fx: kapacitet, infrastrukturanlæg, institution, køretøj.

Når fagfolk anvender abstrakte navneord i tekster for lægfolk, kan det være svært for læseren at afgøre, hvad navneordet helt præcist betyder. Navneordet skaber ikke et billede i læserens bevidsthed, fx:

Hjemmeplejen deler faciliteter med sygeplejen.

Faciliteter kan være mange ting. Betyder det, at hjemmeplejen deler toiletter, lagerrum, omklædningsrum, kantine eller kontorlokaler med sygeplejen?

Når navneordet er uklart, så er læseren nødt til at gætte betydningen. Derfor er det vigtigt at udskifte det abstrakte navneord med et dækkende og billedskabende ord. Skriv fx: Hjemmeplejen deler kontorlokaler med sygeplejen.

Læs mere om abstrakte begreber

Brug billeder og eksempler

Du kan gøre din tekst levende ved konkretisere indholdet med eksempler. Når din læser kan genkende indholdet og ligefrem se det for sig, så har de lettere ved at forstå og huske dine budskaber.

Jeg har hentet to eksempler på en offentlig hjemmeside (før) og skrevet nye version (efter).

Før	Efter
Parkering ønskes i videst mulig udstrækning udformet i konstruktion for at fremme det grønne byrum.	Parkeringspladserne skal så vidt muligt udformes, så de bidrager til en grønnere og mere bæredygtig by til glæde for bier, sommerfugle, træer og mange andre arter.
Planen sikrer, at lokalplanområdets karakter af kolonihaveområde fastholdes, ved at fastlægge bestemmelser for bebyggelse, materialer og stiforbindelser.	Lokalplanen skal sikre, at området forbliver et typisk kolonihaveområde med små træhuse, levende hegn mellem haverne og gangstier belagt med grus.

Sådan! Nu er du klar til at skrive tekster, der holder dine læsere vågne.

God fornøjelse. 🙂

Du skal lære at sætte komma. Det er vigtigt, og du kan godt, hvis du vil! Dårlige kommaer signalerer sjusk og utroværdighed. Læs hvorfor her.

Det er pærelet at sætte kommaer! Den påstand hører jeg tit. Det er det letteste at lære inden for dansk, for kommaer er styret af helt logiske regler. Tag den, du!

Når jeg hører det, så tænker jeg: Hvorfor er der så mange, der synes, at det er supersvært?

Jeg møder mange kursister. Dygtige fagspecialister, der har styr på alle de nørdede hjørner af deres fag og er veltrænede i alverdens kommunikationsdiscipliner. Men en del af dem kan ikke sætte kommaer.

Er det underligt? Nej, egentlig ikke.

Grammatik er regler, og regler er kedelige

Sådan har de fleste børn det. Det er noget af forklaringen på, hvorfor mange ikke får styr på de grammatiske grundregler, der er en forudsætning for at sætte kommaer. Regler skal gentages, læres udenad og trænes.

Der findes skoler og undervisere, der formår at gøre grammatik spændende og relevant. Her lærer de små poder de grammatiske regler og bliver i stand til at sætte kommaer. Men der findes også skoler, hvor det ikke sker.

Jeg gik på en skole, hvor vi havde fokus på andre ting …

Alle regler er umulige at lære, eller?

Sjovt nok er der mange unge, der evner at tage et kørekort, når de fylder 18. For at bestå teoriprøven skal man lære en masse kedelige regler. Regler der skal gentages, læres udenad og trænes. Og det lykkes jo for forbavsende mange at overkomme kedsomheden og få det lært.

Og nu er vi måske ved en pointe?

Relevant og vigtigt

Hvis du vil køre bil, skal du have et kørekort. Det kræver, at du består teoriprøven. Det er altså relevant og vigtigt at lære reglerne.

Men hvorfor er det relevant og vigtigt at sætte kommaer?

Det kan godt være, at din lærer fortalte dig, at det var vigtigt. At det kan være meningsforstyrrende, hvis du sætter forkerte kommaer (eller helt undlader kommaer).

Men helt ærligt, er det ikke småting? Det går da meget godt alligevel, gør det ikke?

Vi møder overbærenhed og forståelse

Alle os, der ikke lærte grammatik og kommaer i skolen, vi har rottet os sammen. Vi trøster hinanden og støtter hinanden. Vi er nemlig enige om, at de der kommaer ikke er så vigtige. Og at det er mægtig svært at lære reglerne. Så svært, at vi på trods af lange uddannelser og karrierer ikke har evnet at lære reglerne.

Alle de andre, dem der lærte det i skolen, de er flinke. De sætter kommaerne for os. Ryster lidt på hovedet. Men er generelt overbærende og forstående.

Så hvorfor spilde tid med kedelige kommaregler?

Sjusket, utroværdigt og en hån mod læseren

Jeg har gået i folkeskole, på ungdomsuddannelse og arbejdet mange år, uden at nogen gav mig klar besked om mine ringe evner i grammatik og tegnsætning.

Da jeg senere kom på universitetet og fik min første opgave retur, gik alvoren op for mig. Underviseren havde skrevet en hel side med rødt (og meget store bogstaver). Han havde slet ikke forholdt sig indholdet, kun til sproget. Essensen af hans besked til mig var: Sjusket, utroværdigt og en hån mod læseren.

Jeg var rystet. Men også dybt taknemmelig. Relevansen stod lige der – rødt på hvidt med store bogstaver.

Så mit budskab til dig er: Lær at sætte kommaer. Det er vigtigt, og du kan godt, hvis du vil!

Du kan fx starte med dette gratis onlinekursus.

Er du typen, der elsker punktopstillinger, og bruger du dem ofte i dine tekster? Så læs med her, for mange skribenter bruger punktopstillinger alt for meget og helt forkert. I stedet for at skabe overblik i teksten, så forvirrer og irriterer de læserne. Her får du tre gode regler for punktopstilling, der hjælper din læser.

Punktopstillinger er et supergodt værktøj til at skabe overblik i en informationstung tekst. Mange skribenter bruger dem til at fremhæve vigtige pointer, der så foldes ud senere i teksten. Jeg kan fx ridse dette indlægs pointer op med en punktopstilling:

• Brug punktopstillinger til at skabe overblik.
• Byg dine punkter ensartet op.
• Benyt eventuelt andre virkemidler.

Brug punktopstilling til at skabe overblik

En punktopstilling er en hjælp til læseren. Den skal sikre, at læseren hurtigt kan orientere sig i teksten. Desværre oplever jeg ofte, at skribenter bruger punktopstillinger uden at tænke på læserens behov.

Nedenfor er et eksempel fra en kommune, hvor skribenten benytter en punktopstilling til at give overblik over indholdet i et notat. Der er ni uensartede punkter i teksten. Jeg har valgt at gengive de fem første for at understrege, at punktopstillingen i dette eksempel ikke giver læseren et overblik:

Hvis dine punktopstillinger indeholder mere end 3-5 punkter, og hvis punkterne er flere linjer lange og uensartet bygget op, så skaber du ikke overblik for læseren. Din punktopstilling vil i stedet forvirre og måske irritere din læser.

Byg dine punkter ensartet op

Den vigtigste regel for punktopstillinger er, at du skal bygge dine punkter ensartet op. Du skal sørge for, at de enkelte punkter er sprogligt parallelle ved at bruge:

• samme ordklasse (fx udsagnsord eller navneord)
• samme bøjning af ordene (fx udsagnsord i bydeform)
• samme sætningstype (fx konstatering eller spørgsmål)
• samme længde.

I min punktopstilling i starten af denne tekst har jeg valgt at starte punkterne med et udsagnsord i bydeform (brug, byg, benyt). Jeg har også bevidst valgt at finde udsagnsord, der starter med b. Endelig har jeg valgt at gøre punkterne ret korte, så de er nemme at overskue. Når punkterne er enkle, bør de ikke fylde mere end én linje.

Benyt eventuelt andre virkemidler

Der findes jo andre virkemidler end punktopstillinger til at skabe overblik i en informationstung tekst. I denne tekst kunne jeg have valgt at lave en lille indledning i stedet for en punktopstilling, hvor jeg præsenterer de tre pointer:

Denne tekst har tre vigtige pointer: Du skal bruge punktopstillinger til at skabe overblik, du skal bygge dine punkter ensartet op, og du kan eventuelt benytte andre virkemidler.

Herefter følger teksten, hvor jeg konsekvent genbruger de tre pointer som tre selvstændige overskrifter i små afgrænsede afsnit.

Læs mere om regler for punktopstilling, store og små begyndelsesbogstav hos Dansk sprognævn.

 

Det er faktisk så enkelt. Men somme tider bliver det indviklet. Jeg taler om sætninger. Dette skriveråd er så simpelt, at du tror, det er løgn: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

Alle tekster består af ord, der er sat sammen, så de danner sætninger. Når vi lærer at skrive, starter vi med korte ord og enkle sætninger: Mor peger. Morten er sur.

De to sætninger består af subjekt og verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget (mor peger), eller nogen er noget (Morten er sur).

 

Fra korte sætninger til flere informationer

Når vi bliver lidt dygtigere til at skrive, kobler vi flere informationer ind i sætningen. Vi skriver noget om hvor, hvordan eller hvornår: Mor peger på solen. Morten er sur om morgenen.

Senere kan vi fylde flere informationer ind i sætningen og fortælle, hvorfor mor peger på solen, og hvorfor Morten er sur om morgenen. Derved bliver sætningerne længere og mere komplekse: Mor peger på solen og beder os om at tage solcreme på, fordi hun har læst, at risikoen for at få hudcancer begrænses, hvis vi husker at beskytte vores hud med solcreme.

Men en sætning starter altid med noget enkelt. Kernen i en sætning er en enkel forbindelse mellem et subjekt og et verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget, eller nogen er noget.

 

Nogen skal gøre noget i dine sætninger

Jeg møder cirka 900 kursister om året. De deltager på mine kurser, og deres mål er at skrive bedre tekster til borgere, til politikere og andre beslutningstagere. De fleste kursister vil gerne skrive klart og professionelt. Mit vigtigste budskab til dem alle sammen er: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

 

Det er faktisk ret enkelt

En sætning bør altid starte med noget enkelt. Senere kan du udbygge sætningen, fortælle mere. Men start med kernen: Nogen gør noget eller nogen er noget.

Her er tre eksempler på sætninger, hvor det er uklart, hvem der gør eller er noget:

1. Der skal afholdes dialogmøder.
   Her mangler informationen: Hvem skal holde dialogmøder (med hvem).
   Omskriv sætningen til:
   Ledelsen skal holde dialogmøder med de ansatte.

2. Opgaven er uddelegeret.
   Her mangler informationen: Hvem har fået opgaven.
   Omskriv sætningen til:
   Praktikanten har fået opgaven.

3. Præsentationen indeholder forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.
   Her mangler informationen: Hvem præsenterer initiativerne.
   Omskriv sætningen til:
   HR-afdelingen præsenterer forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.

Giv dine sætninger et serviceeftersyn

Hvordan ser dine sætninger ud? Skriver du for lange og komplekse sætninger? Find én af dine seneste tekster, og stil skarpt på et enkelt afsnit. Undersøg, hvordan du har bygget dine sætninger op. Er det tydeligt, hvem der gør noget?

Læs mere om krøllede sætninger, og hvordan du løser dem op.

Indrømmet. Jeg har altid haft svært ved at sætte kommaer. I den folkeskole jeg gik i, var tegnsætning ikke rigtig på programmet. Vi blev trænet i demokratiske spilleregler, tog symaskinekørekort og farvede bleer med lilla batikfarve. Men kommaer, det var ikke så moderne i 70’erne. Derfor gik jeg ud af skolen som lidt af en sprogspasser.

Og nu vil jeg lære dig at sætte kommaer! Det giver ingen mening, vel? Få en forklaring her.

Useriøst og en hån mod læseren

Jeg forsøgte længe at ignorere, at jeg havde et problem med tegnsætning. Jeg fik faktisk en gymnasial uddannelse helt uden at kunne sætte kommaer og andre tegn. Men på universitetet ruskede en underviser op i mig. Han skrev i en ophidset kommentar til min første skriftlige opgave, at min tegnsætning var en hån mod læseren, og at ingen gad læse en så sjusket og ubehjælpsom tekst. Av, den sved. Men det virkede.

Kommaer driller mig stadig

Nu mange år senere er jeg ved at have styr på kommareglerne. Alligevel støder jeg jævnligt på sætninger, hvor kommaerne driller. Og jeg slår ofte kommaregler op, som jeg ikke helt har styr på. Fordi jeg selv har svært ved det, så bilder jeg mig ind, at du måske også kan bruge enkle forklaringer og huskeregler.

Derfor vil jeg sommetider give dig små fif på spørgsmål, der også driller mig. Her kommer det første:

Komma efter bydeform

Forleden kom jeg i tvivl om dette spørgsmål: Hvordan er det nu med komma i sætninger, hvor vi benytter bydeform. Skal der fx komma i denne sætning: Husk at vi kommer i morgen.

Det korte svar er ja. Den skal se sådan ud: Husk, at vi kommer i morgen.

Og hvorfor skal der så det? Reglen er faktisk ret enkel:

Komma mellem to helsætninger

Den grundlæggende regel for kommatering siger, at der skal komma mellem to helsætninger, der indeholder et grundled og et udsagnsled, og som adskilles af et bindeord (men, og, så osv.):

Jeg spiser rødgrød, og du drikker rødvin.
X    O                              X     O

Komma i sætninger med bydeform

Men der findes helsætninger uden grundled. Når udsagnsordet spis er i bydeform som fx i denne sætning: spis maden, så er grundleddet underforstået i udsagnsleddet. Det svarer til: Du skal spise maden. Og derfor skal der også komma i denne sætning: Spis maden, og luk munden, fordi det svarer til:

Du skal spise maden, og du skal lukke munden.
X    O                                X   O

Her er et eksempel mere:

Spis sundt, og dyrk motion. (Du skal spise sundt, og du skal dyrke motion)

Huskeregel

Du kan tjekke din sætning ved at ”forlænge” sætningen – altså omforme bydeformen, så den ikke står i bydeform mere, fx: Løb, så du ikke kommer for sent bliver til: Du skal løbe, så du ikke kommer for sent. Når sætningen omformes, er det tydeligt, at der skal være et komma efter løb.

Lyst til mere?

Har du fået blod på tanden, vil du gerne have mere? Så kan jeg anbefale, at du tester dig selv. Måske har du udfordringer med en bestemt type kommaer, mens du er rigtig god til at sætte andre. Det kan være rart for dig at vide. Læs mere her.