Vi sender og modtager stribevis af mails. Vi bruger timer på at begrænse oversvømmelsen i indbakken. Og sommetider bruger vi som modtagere alt for lang tid på at afkode budskabet i kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode. Optimer dine mails med et enkelt råd.
Mailen er genremæssigt en rodebutik, fordi vi fylder alt i den. En mail kan være opgavebestilling, dagsorden og referat fra møder, lange og korte beskeder, aftaler, spørgsmål og meget andet. Der er ingen regler og ingen rammer.
Alt kan proppes ind i en mail. Og det er præcis derfor, at den ofte bliver uoverskuelig for modtageren.
Et kæmpe tidsbesparende potentiale i bedre mails
Vi spilder hinandens tid med at skrive kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode.
Hvis du vil skrive hurtigere og bedre, skal du planlægge, før du skriver din mail.
Tænk dig om, før du skriver
Mange skribenter skriver og tænker samtidig. De åbner den tomme mail og begynder at skrive. De er ”hovedspringerskribenter”.
Men du skal prøve at styre din indre hovedspringer: Du skal tænke dig om, før du skriver!
Sådan gør du
Optimer dine mails med dette enkle råd: Slip tastaturet. Se din modtager for dig. Grib en blok og en kuglepen.
Skriv to lapper:
- Du får denne mail, fordi … (nu er du i gang med at skrive formålet med mailen …)
- Jeg vil gerne fortælle dig, at … (nu er du i gang med at skrive det vigtigste budskab …).
Du skal skrive formålet og budskabet i starten af mailen. Det vil være en stor hjælp for din læser. 🙂
Du kan også læse: Der er et kæmpe tidsbesparende potentiale i at skrive korte og klare mails.
Drop den kreative proces, og lav en disposition, før du skriver teksten. Ellers spilder du din egen tid og måske også læserens tid. Læs her.
“Hånden op. Hvor mange af jer laver en disposition, før I skriver en tekst”?
Det spurgte jeg forleden mine kursister om. Fire ud af seksten rakte hånden op. De andre laver ikke disposition. De stoler på deres erfaringer som garvede skribenter. De går bare i gang. Hænderne på tasterne og derudaf …
Mit svar til de garvede skribenter: I spilder jeres – og måske også læsernes – tid.
Drop den kreative proces
Da jeg gik på universitet, lærte jeg “creative writing”. Det er en superfin skriveteknik, hvor man bare skriver løs. Derefter redigerer man, flytter rundt, sletter, tilføjer et nyt afsnit osv. Det er en meget brugbar teknik, når man fx skriver skønlitterære tekster.
Hvis du skriver faglige tekster som fx notater, beslutningsoplæg, artikler og den slags, så er kreative skriveteknikker det rene tidsspild.
Find formål og fokus
Det første skridt i din skriveproces er at finde ind til formålet med din tekst.
Formålet er det, du gerne vil have, at læseren skal vide eller gøre.
Når det er på plads, skal du udvælge tekstens fokus.
Fokus er tekstens hovedbudskab. Fokus er det, som læseren som minimum skal kunne huske, når teksten er læst.
Brug fx denne sætning til at komme i gang: “Jeg vil gerne fortælle, at …(indsæt)”. Læs om fokus her.
Hvis du fx skal skrive et beslutningsoplæg til skoleudvalget, vil det se således ud:
Formål: Udvalget skal træffe en beslutning.
Fokus: Børnetallet i området er faldet, forvaltningen lægger derfor op til, at skolen nedlægges.
Udvælg og uddyb
Nu kan du gå i gang med at udvælge de informationer, der underbygger formål og fokus.
Hvis vi vender tilbage til skoleeksemplet fra før, så skal du klæde udvalget på til at træffe en beslutning på et oplyst grundlag (formål).
Det gør du ved at folde fokus ud: Hvorfor er det en god idé at nedlægge skolen? Hvilke konsekvenser, hvilke fordele og ulemper? Og hvilke alternativer?
Når du stiller relevante hv-spørgsmål til dit fokus, så får du en disposition forærende. Dine spørgsmål (og svarene) danner en logisk disposition for din tekst. Læs om disposition og pointeoverskrifter.
Den korte version
Når du har formuleret et klart formål og fokus, så er det let at uddybe dine pointer. Du undgår ovenikøbet at oversvømme teksten med irrelevante informationer. Du sparer skrive- og redigeringstid. Og din læser skal ikke bruge energi på at finde fokus i teksten.
Er det ikke bare det, du gør næste gang?
Begyndelser er vigtige. En god begyndelse kan fange din læser. En god begyndelse er fuld af håb, forventninger og løfter. Men hvor skal man starte?
Begyndelsen er et løfte til læseren
Alle tekster har en begyndelse. Fiktionsforfattere bruger lang tid på at skrive de første linjer i romanen, fordi hun ved, at læseren allerede inden for de første linjer danner sig et indtryk af hele romanen. Romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren nogle forventninger om, hvad der skal komme. Det er her, læseren beslutter sig for, om han skal blive hængende eller hoppe videre. Dette er første sætning i Helle Helles roman De:
Senere går hun over markerne med et blomkålshoved.
Får du lyst til at læse videre?
Begyndelsen skal være let og lækker
Hvis du skriver notater, redegørelser og politiske dagsordener, kan du lade dig inspirere af forfatterne. For dine læsere vil også, når de læser de første linjer, danne sig en ide om hele tekstens indhold. Hvilken stemning skaber du? Giver du læseren lyst til at blive hængende eller hoppe videre? Måske starter du med en lang og bagvendt sætning, der slår krøller i din travle læsers hjerne? Overvej nøje, hvordan du vil formulere de første sætninger. Gør det let og lækkert for din læser at komme i gang. En kort mundret sætning eller en pointesætning kan være en god begyndelse.
Når du skriver længere tekster, kan det være en ide at starte med en regulær indledning. Den vil fange din læser og give ham en forsmag på resten af teksten.
Planlægger eller hovedspringer?
Gode begyndelser i notater og dagsordener, også kaldet indledninger, er dog noget andet end romanbegyndelser. De har nemlig et andet formål. Hvor anslaget i en roman skal vække og ægge læseren, så bør indledninger i faglige tekster være lækre og læsevejledende.
Nogen skribenter foretrækker at starte med at skrive indledningen, inden de skriver brødteksten. Derved fungerer indledningen som en disposition for skrivningen af selve notatet. De planlægger, før de skriver.
Andre skribenter skriver indledningen til sidst. De springer direkte ud i skriveprocessen. Først når de har skrevet hele notatet, vender de tilbage og skriver indledningen.
Uanset om du skriver indledningsafsnittet først eller sidst, kan du benytte opskriften nedenfor.
Sådan skriver du en god INDLEDNING
Dette notat beskriver … (giv læseren et helt overordnet overblik over emnets omfang, evt. afgrænsning og metode).
Formålet med dette notat er … (giv læseren et svar på, hvorfor han/hun skal læse dette notat, hvad får læseren ud af det, hvad er grunden til, at du gerne vil have denne viden ud til din modtager).
Baggrunden for dette notat er … (skriv her, fx hvad er der sket, hvem gjorde hvad, hvordan er vi havnet her, hvorfor har vi sat dette tiltag i gang …).
De vigtigste pointer er… (skriv her et kort resume af tekstens vigtigste pointer – hoved- og delbudskaber. Benyt samme struktur/rækkefølge i dit resume som i dit notat …).
Læs også her, hvordan du starter din tekst med den rigtige overskrift.
God arbejdslyst!
Skarpe overskrifter hjælper læseren til hurtigt at få fat i budskabet. Men i kommuneland har de ikke altid styr på de overskrifter, der ryger ind i borgernes e-Boks. Hvad ville du tænke, hvis du fik beskeden: “Du har fået Inducasbrev fra kommunen”?
Sådan skriver du skarpe overskrifter, der hjælper din læser.
Der er brev i din e-Boks. Du finder dit nøglekort frem. Du taster og trykker og kommer ind i indbakke. Her ligger det så. Brevet fra kommunen. I emnefeltet står: Inducasbrev.
Historien har jeg fra Linda, en bekendt, der er sygemeldt fra sit arbejde. På et tidspunkt modtager hun så dette ”inducasbrev” fra sin bopælskommune.
Men Linda er ikke nem at slå ud. Så hun ringer til kommunen.
– Hej, det er Linda. Jeg har fået et inducasbrev fra jer, hvad betyder det?
– Jo, det betyder, at du skal …, begynder sagsbehandleren i den anden ende.
– Nej, siger Linda. Jeg spurgte: Hvad betyder inducas.
– Jo, altså, siger sagsbehandleren i en mere pædagogisk tone, det betyder, at du skal …
– Stop nu, næsten råber Linda. Jeg spørger ikke om, hvad jeg skal gøre, men hvad ordet INDUCAS betyder!
Stilhed i røret.
– Aner det ikke, siger sagsbehandleren. Det har jeg ikke lige tænkt over …
Inducas-hva-for-noget?
Da jeg googlede Inducas, fandt jeg, at det er navnet på et online screeningsværktøj, ”som kombinerer viden om fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, livskriser, selvvurderet helbred og motivation i samme screeningssystem”, skriver udvikleren på sin hjemmeside. Et fagsystem, som sikkert er godt og virksomt for kommunen, men som borgeren på ingen måde skal kende navnet på. Det giver simpelthen ingen mening!
Sådan skriver du skarpe overskrifter
Dine læsere er overbelastede. De får for mange informationer. Derfor skal du skrive overskrifter, der hjælper din læser. Overskriften skal gøre indholdet relevant for dem.
Skriv derfor ikke: Inducasbrev
Skriv hellere: Vi har brug for informationer om dit sygeforløb
En god overskrift er nemlig afgørende for, om resten af indholdet når din læser. Læs mere her.
Dine læsere er overbelastede. De får for mange informationer. Derfor skal du skrive overskrifter, der hjælper din læser.
Det første indtryk er vigtigt. Overskriften eller emnefeltet er det første, din læser møder. Dine læsere falder måske fra, hvis din overskrift er tåget eller virker irrelevant for dem. En god overskrift i et notat eller en mail er derfor afgørende for, om resten af indholdet når din læser.
Kom ud af tågen
Sæt dig grundigt ind i din læsers behov og forventninger. Hvad ved de i forvejen om emnet, hvad er deres motivation for at læse din mail, og hvad skal de bruge dit notat til?
For nylig fik jeg et brev fra min Ford-forhandler. Overskriften var så indforstået, at jeg stadig ikke forstår, hvad den betyder:
18S07 – Software til registrering af koblingsslip – Servicekampagne
Efter flere gennemlæsninger af brevet forstod jeg, at min bil har en alvorlig fejl, derfor skal den på værksted. Det budskab fremgik ikke af overskriften.
Vær hjælpsom
Inden du skriver, skal du overveje, hvad du kan bidrage med. Hvordan kan din mail eller dit notat hjælpe din læser? Skriv det allerede i overskriften.
Dine læsere vil elske dine notater og dine mails, hvis du optræder som problemløser. Hjælpsomme overskrifter starter med:
Her kommer de vigtigste pointer fra …
Sådan udfylder du skemaet …
Her er en samlet oversigt over …
Gør det kort
Hold din overskrift kort. Din læser har travlt. Han vil gerne læse, forstå og hurtigt videre. Derfor skal du skrive korte overskrifter. Det er god service og øger dine muligheder for at komme igennem med dit budskab.
Et emnefelt i mails bør være max 50 anslag, gerne kortere. Sørg for, at dit kernebudskab indgår i overskriften, og smelt overflødige fyldord væk. Min overskrift i dette blogindlæg er præcis på 50 anslag.