Den sætning har jeg efterhånden hørt en del gange. De nye byråd, på tværs af kommuner, vil ikke blot have én løsning. De vil have noget at vælge imellem.

Og jeg forstår dem godt.

Man går ikke ind i lokalpolitik for at nikke til færdige løsninger. Man går ind for at prioritere og vælge.
For at stå på mål for sine mærkesager og holdninger – også nede i Netto.

Og hvad betyder det egentlig for dig, der skriver sagsfremstillingerne?

Det betyder, at din opgave ændrer sig. Fra at forklare én løsning til at åbne et rum. Et rum, hvor det er tydeligt:

• hvad der er på spil
• hvilke dilemmaer der er
• hvilke muligheder der er

Ikke flere detaljer. Men flere valg.

Jeg ser stadig mange sagsfremstillinger, der er skrevet som små afhandlinger.
Grundige. Velargumenterede. Fagligt solide. Og fuldstændig lukkede.

Motorvejssager eller gummistempelsager, kunne vi kalde dem.
Der er én vej gennem teksten. Og den ender præcis dér, hvor forvaltningen havde tænkt sig.

Det er det, politikere er trætte af.

En politisk dagsorden er et demokratisk arbejdsredskab. Formålet er ikke at lukke sagen, men at åbne den.

Det kræver noget andet af dig som skribent. Det kræver mod.

Mod til at vise alternativer.
Mod til at tydeliggøre konsekvenser.
Mod til at åbne for nye muligheder.

Når du lykkes med det, sker der noget vigtigt:

Politikerne får noget at arbejde med. De får mulighed for at være uenige og for at finde fælles løsninger. De får medejerskab.

Og din faglighed bliver tydelig. Ikke som svar.
Men som grundlag for debat og beslutning.

Har du modet til det?

/ Marianne

Og hvordan gør du så det? Læs mere her: Sådan skaber du plads til politisk debat – BOLVIGKOM

Da jeg var barn, lavede min farmor “hjernegymnastik”.
Det kaldte hun de timer, hvor hun sad i sofahjørnet med et romanblad og sin kryds og tværs.

Måske havde hun fat i noget?

Din hjerne bliver dårligere, hvis du ikke bruger den.
Ikke i morgen. Ikke dramatisk fra den ene dag til den anden.
Men langsomt. Umærkeligt. Helt uden at du opdager det.

Og nej – det er ikke noget, jeg har fundet på.
Hjerneforskeren Michel Desmurget* har undersøgt, hvad der sker i hjernen, når vi læser – og når vi lader være.

Hans konklusion er ret klar:
Læsning er ikke blot hyggeligt. Det er også mental styrketræning.

Fordybelse er en færdighed, du kan miste

Når du læser længere tekster – romaner, fagbøger, essays – sker der noget ret vildt:
• Flere dele af hjernen arbejder på én gang
• Blodet strømmer derhen, hvor koncentrationen bor
• Din evne til at fordybe dig bliver stærkere

Fordybelse er en færdighed. Noget du kan opbygge, og miste igen.
Desmurget peger på, at det tager mange år at blive en god dybdelæser. Op mod 15 år. Og den evne holder ikke sig selv ved lige, bare fordi du engang var god til at læse lange tekster på studiet.
Den skal bruges. Igen og igen.

“Men jeg læser jo hele tiden?”

Ja. Men at scrolle, skimme, hoppe mellem faner og mails er ikke det samme som at læse.
Det føles aktivt. Men det er overfladisk arbejde for hjernen.

Dybdelæsning kræver noget andet af dig:
Ro. Tid. Modstand. At du bliver i teksten, også selvom du ikke bliver belønnet hele tiden.

Til gengæld får du noget igen:
Klarere tanker.
Større sproglig præcision.
Bedre dømmekraft.

Det er også derfor, det smitter direkte af på din måde at skrive på. Du bliver faktisk en bedre skribent!

Gør som min farmor: Lav hjernegymnastik.
Læs en bog.
Din hjerne har brug for det.

God læselyst 📚

/ Marianne

*I denne artikel forklarer Michel Desmurget, hvordan vores stigende forbrug af digitale medier giver lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrationsbesvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser og overvægt: 

Vores skrumpende intelligens  | Udland | Samfund | Weekendavisen

Der er én øvelse, jeg altid laver med mine kursister. Og det er lidt ironisk, for det er også den øvelse, flest springer over i hverdagen.

Måske fordi den virker for banal. Eller fordi man har travlt. Eller fordi man tænker: “Jeg skriver mig lige varm – så lander jeg nok en pointe undervejs.”

Spoiler: Det sker ret sjældent.

Og når man ikke laver øvelsen, sker der noget ærgerligt: Teksten bliver mudret, ufokuseret og svær at forstå. Og du spilde tid. Din egen – og læserens. 

Derfor:

👉 Find dit fokus, før du skriver.

Fokus er tekstens hovedbudskab – altså dét, læseren som minimum skal kunne huske, når teksten er læst. Når du fx skriver politiske dagsordener eller andre faglige tekster, er det afgørende, at du starter med at finde fokus.

Spørg dig selv:

“Hvorfor er den her sag relevant for politikere og borgere – lige nu?”

Du skal simpelthen skrive en ultrakort tekst, der indrammer dit fokus. Brug denne lille øvelse:

• Start med hjælpesætningen: “Jeg vil gerne fortælle, at…”
• Skriv i én sætning, kort og stramt – max 20 ord
• Drop detaljer og teknisk sprog

Eksempel:

(Jeg vil gerne fortælle, at) kommunen mangler daginstitutionspladser – 72 børn står på venteliste efter sommerferien.

Og ja, max 20 ord. Det er ikke en roman – det er din tekst kogt ned til essensen.

Det lyder simpelt. 

Det er ikke raketvidenskab.  🚀
Det er bare klar kommunikation.

Næste gang du skal skrive en politisk dagsorden, et notat eller en vigtig intern tekst. Så stop lige. Før du rammer tasterne, og før du går i gang med at skrive dig ud af uklarheden:

🎯 Find dit fokus. Først!

Og har du generelt udfordringer med at finde fokus – ikke blot når du skriver, men generelt – så tjek dette indlæg:

Træn din fokusmuskel!

Vi griner ofte af dette på mine kurser. Ord og vendinger, som vi skriver uden at tænke så meget over det. En af mine favoritter er “tomgangsstarter”.

Jeg anbefaler fagspecialisterne på mine kurser at slette tomgangsstarter. De består af tre ord og ser sådan ud:

• På baggrund af…
• Under forudsætning af…
• I henhold til…

Du kan selv finde på flere.
De lyder pæne. De er formelle.

Men de skaber lange, bagvendte sætninger, hvor pointen drukner.

Hvorfor er tomgangsstartere et problem?

Tomgangsstartere sender læseren på en mental omvej, før pointen kommer. 
Det er som at bede børn om at læse fødselsdagskortet, før de får lov at åbne pakken. 🎁

Disse mentale omveje kan udfordre læserens hjerne så meget, at pointen helt glipper. Eller de springer sætningen over.

Et eksempel – før og efter

Se på denne sætning:

På baggrund af de afholdte workshops vurderes det, at projektets videreførelse vil være hensigtsmæssig.

Og her – uden tomgang:

Projektet bør fortsætte. Det viser evalueringerne fra de afholdte workshops.

I den korte version får læseren først hovedbudskabet – og så argumentet.

Det er hurtigere, klarere – og langt mere respektfuldt over for læserens tid og energi.

Et lille skrive-trick

Hvis du selv vil undgå tomgangsstartere, kan du spørge:

• Hvad vil jeg egentlig sige? (Skriv det først)
• Er baggrunden nødvendig – eller kan den komme bagefter?

Ofte vil du opdage, at sætningen bliver både kortere og skarpere, når du starter med pointen i stedet for forbeholdet.

Den korte version

Gå lige på. Skriv det vigtigste først.
Det lyder måske mindre fint – men meget mere klart.

Du kan finde flere eksempler her.

Forestil dig en kollega, der altid står klar til at hjælpe – dag og nat. Én, der aldrig brokker sig over kedelige opgaver og kan levere et bud på din rapport, din e-mail eller din dagsorden på sekunder. Lyder det for godt til at være sandt? Velkommen til AI’s verden!

Her kan AI gøre en forskel

Kunstig intelligens kan spare tid på det grove arbejde: få inspiration til formuleringer, opsummere lange tekster eller endda teste, om din kommunikation rammer plet, er uden fejl eller har den rigtige tone. En chatbot som ChatGPT kan også give feedback på, om din tekst er forståelig for en ikke-specialist.

Og så er der de kedelige opgaver: Du kan bede AI om at lave en første version af noget, så du slipper for blanke skærme og skriveblokeringer. Men pas på: AI er ikke ekspert i dit fagområde. Det er dig, der skal sørge for, at fagligheden er i orden.  – og at teksten ikke bliver flødeskum uden substans.

Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker!

Her skal du være varsom

AI kan lyde som en vidundermaskine, men det er ikke en magisk løsning. Dataene, den arbejder med, er ikke altid opdaterede eller korrekte, og den kan finde på at lyve (med stor overbevisning!). Desuden er der det med datasikkerhed: Del aldrig fortrolige oplysninger med en AI. Hvis din opgave kræver tavshedspligt eller fortrolighed, skal du holde dig til den menneskelige hjerne.

Energi og klima: Tænk før du taster

AI kræver store datacentre, som æder strøm og leder CO₂ ud. En enkelt forespørgsel til ChatGPT kan i gennemsnit forbruge omkring 0,19 kWh elektricitet, hvilket svarer til at oplade en mobiltelefon cirka 40 gange. Nyheder

Forskere arbejder på at udvikle mere energieffektive AI-modeller for at reducere det samlede energiforbrug. Nyheder 
Mens vi venter på det, må vi minimere energiforbruget og det tilhørende CO₂-aftryk ved at bruge AI-tjenester med omtanke. Og kun når det er nødvendigt. Hvis du selv kan løse en opgave på 10 minutter, så lad være med at bruge 30 minutter på at forklare den til en chatbot. 

Kan vi så undvære dig?

I Politiken (bag betalingsmur) kunne jeg læse, at ny teknologi skal “frigøre” mange tusinde offentlige ansatte. Men det betyder ikke, at vi kan undvære dig. Ikke hvis vi skal tro Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. I DJØF bladet siger han blandt andet:

“Fordi vi bruger relevante AI-platforme, kan de (konsulenterne) – og også jeg selv – producere langt mere i en højere kvalitet, end vi kunne for bare et år siden. Det betyder ikke, at vores politiske konsulenter bliver overflødige, men vi frigør tid til det personlige møde, til netværk, til at tænke strategisk og til at tale med vores medlemmer. Kort sagt: De levende konsulenter kan bruge mindre tid på at sidde ved pc’en og mere tid på det, der er højere oppe i værdikæden”, som han siger.

Så vi har altså stadig brug for dig og din unikke hjerne! Eller hvordan?

Læs artiklen i Djøf bladet: Troels har ansat en chatbot som politisk konsulent

Billedet i dette indlæg er fra: Politiken, søndag 1. december 2024, forsiden.

 

Hvad tænker du?

Bruger du AI i din hverdag? Hvis ja, til hvad?
Bruger du det ikke? Hvorfor?
Er du bekymret for fremtiden, dit job, klimaet eller andet som brugen af AI påvirker?

Skriv en kommentar 🙂

 

En effektiv tekst består af tydelige afsnit med skarpe pointer. Tænk på dine afsnit som byggesten i et solidt fundament – hver enkelt støtter den næste og bygger en sammenhængende struktur. Når du bryder lange tekstmure op i mindre afsnit og skaber overblik, hjælper du både din læser og dig selv med at fastholde fokus.

Hemmeligheden? Den ligger i strukturen. Stephen King siger det bedst: ”Et godt forklarende afsnit starter med en stærk emnesætning og følges af sætninger, der uddyber og underbygger.”

Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. Når du opbygger din tekst som et stabilt byggeri af klare afsnit, tager du læseren i hånden fra start til slut. Samtidig bliver det lettere for dig at holde styr på dine egne pointer.

Få styr på din tekststruktur med disse simple råd:

1. Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter.
2. Start hvert afsnit med en pointesætning.
3. Hold dine afsnit korte og præcise.
4. Fokuser på én pointe i hvert afsnit.

Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter

En god mellemoverskrift opsummerer essensen af det afsnit, der følger, og fungerer som en vejviser for læseren. Ved at gøre dine mellemoverskrifter præcise og dækkende, kan din læser hurtigt orientere sig og forstå tekstens vigtigste budskaber. Tænk på budskaberne som selvstændige byggeklodser: Hvilken information skal præsenteres først, og hvad bygger ovenpå?

Start hvert afsnit med en pointesætning

Lad ikke din læser gætte sig frem til pointen – server den fra starten! En skarp pointesætning i begyndelsen af hvert afsnit hjælper med at styre læserens opmærksomhed. Resten af afsnittet uddyber og forklarer pointen ved hjælp af relevante eksempler og svar på hv-spørgsmål som ‘hvem’, ‘hvad’ og ‘hvordan’.

Hold dine afsnit korte og præcise

Korte afsnit gør det lettere for din læser at fordøje indholdet og fastholde overblikket. Jo mere overskueligt, desto lettere er det for både dig og læseren at holde styr på informationen. Læseren kan også lettere genkalde sig teksten, når hun skimmer  pointesætningerne. Små afsnit fremmer hukommelsen og er med til at fastholde helheden i teksten.

Fokuser på én pointe i hvert afsnit

Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit. Ved at holde dig til én pointe i hvert afsnit, hjælper du læseren med at forstå og huske dine budskaber. På den måde leder du dem målrettet gennem din tekst, så de ikke mister tråden.

For mere inspiration: Derfor skal du lave en disposition, før du skriver

Dette indlæg er en revideret og forkortet version af et af mine indlæg fra 2022.

Har du nogensinde tænkt over, at dine breve og mails er kommunens ansigt udadtil?  Det har KL. Derfor har de lavet en enkel og kortfattet skriveguide til det gode borgerbrev.

Når kommunen sender et klart og imødekommende brev til borgerne, så oplever de jer som troværdige og kompetente. Men hvis brevet er uklart, ja, så kan det skabe tvivl, spørgsmål og ikke mindst frustration.

KL har lavet en meget fin – og kortfattet – skriveguide, som kan hjælpe kommunerne med at skrive endnu bedre breve. Skriveguiden er baseret på en undersøgelse af, hvordan borgerne oplever breves opbygning og sprog. Du finder skriveguiden lige her: skriveguide-til-det-gode-brev.pdf (kl.dk)

Ikke nyt stof, men “best of”

KL’s skriveguide samler mange af de gode skriveråd, vi kender fra andre skrivevejledninger. Jeg kan fx genkende det bedste fra Den digitale læsers hjerne og Ankestyrelsens At skrive en afgørelse. Indholdet i KL’s guide er også fint i overensstemmelse med Digitaliseringsstyrelsens krav om digital inklusion, hvor offentlige myndigheder skal anvende letforståeligt sprog og bruge understøttende virkemidler: Kommunikér så alle forstår det.

Nu har KL samlet de mange gode råd i en meget overskuelig skriveguide. Den består af fem elementer:

1. Sådan bygger du brevet op: Få styr på strukturen. 
2. Sådan skriver du personligt: En venlig tone er altid vinderen. 
3. Sådan skriver du klart: Ingen elsker lange og snørklede sætninger. 
4. Tjekliste: En hurtig gennemgang inden du sender brevet afsted. 
5. Eksempler på brev: Se hvordan et godt brev kan se ud.

Fokus på læsere, der læser på lille skærm

Guiden er en lille fiks model, som kan løfte kvaliteten i dine breve. Jeg kan særligt godt lide guidens fokus på, at flere og flere borgere læser breve på en lille skærm, fx mobilen.

Derfor er det ekstra vigtigt fx at skrive en overskrift, der fortæller brevets vigtigste budskab og at lave skarpe mellemoverskrifter, som gør det let at orientere sig.

Jeg vil helt klart anbefale dig at kigge nærmere på vejledningen. 🙂

Du kan også få 3 superenkle tips, der kan forbedre din tekst: Få din læser til at flyve igennem teksten – 3 tips – BOLVIGKOM

God fornøjelse

Undgå at din tekst stritter i mange retninger uden et klart fokus. Start med en vinkelsætning. At vinkle er at afgrænse og stille skarpt på det væsentlige.

Jeg møder ofte oversvømmede tekster. Tekster, der stritter i mange retninger. Det sker ofte i politiske dagsordener, notater og redegørelser.

Det kan være, fordi skribenten skal tilfredsstille mange modsatrettede forventninger med sin tekst. Men det kan også være, fordi skribenten har startet sin skriveproces for tidligt.

Undgå tekster, der stritter

Det er en god idé at afdække det centrale budskab, før du sætter fingrene på tastaturet. Skriv fx noter på en lap papir.
Hvis du blot går i gang med at skrive, så vil din tekst måske blive oversvømmet med alle mulige informationer, og dit budskab vil være uklart.

Det er vigtigt at afgrænse sit emne, eller som journalister kalder det, at “vinkle”.

Skarp vinkel styrker budskabet

At vinkle er at afgrænse, og det er netop det, du skal gøre med din vinkelsætning. Led efter essensen i dit stof, prioriter, og sorter for at skabe et klart og umisforståeligt budskab.
Når du har identificeret dit hovedbudskab, kan du let luge ud i det stof, der ikke direkte støtter dette budskab.

Du finder din vinkel ved at skrive denne hjælpesætning: “Jeg vil gerne fortælle dig, at …” 

Læs mere om vinkelsætning: Hvad er vinklen? Tænk, og skriv som en journalist – Kommagasinet

Vinkelsætning holder dig på sporet

Når du starter med at formulere en vinkelsætning, så får du også en rettesnor for din skriveproces. En vinkelsætning holder dig på sporet og hjælper med at afgrænse dit emne,

Vinkelsætning giver en logisk struktur

Tænk på din vinklesætning som en påstand, der kræver en forklaring. Forestil dig, at du skal overbevise nogen om noget. Hvilke spørgsmål ville din læser stille? Disse spørgsmål giver ofte en naturlig og logisk struktur for din tekst. Og en skarp vinkelsætning hjælper med at danne grundlaget for denne struktur.

Så næste gang du sætter dig foran skærmen eller papiret, start med at formulere en klar vinkelsætning! 

Din vinkelsætning vil fungere som din guide, så du får en effektiv skriveproces, og din færdige tekst bliver klar og velstruktureret.

Held og lykke med dine skriverier! ✍️

 

 

Skriver du notater, breve, e-mails eller nyheder? Så ved du, hvor tidskrævende det kan være. Måske mangler du inspiration, en god idé eller simpelthen tid til at skabe kvalitetsindhold. ChatGPT er din utrættelige, gratis, kreative og superskarpe skrivemakker!

Ubegrænset inspiration

ChatGPT kan fungere som din endeløse kilde til inspiration. Med adgang til en bred vifte af viden og information fra internettet kan ChatGPT generere idéer til enhver opgave. Uanset om du skriver en nyhedsartikel, et brev til forældre eller notater til din chef, så kan ChatGPT hjælpe dig med at kickstarte din skriveproces.

Idégenerering

Nogle gange sidder jeg bare fast, når jeg skal finde den rigtige vinkel eller et nyt indlæg til denne blog. Og du kender det sikkert også fra din hverdag. Og her må jeg sige: ChatGPT kan generere idéer baseret på mine input. Prøv fx at stille spørgsmål som “Hvilke pointer skal jeg have med i dette notat om (indsæt emne)?” eller “Hvordan kan jeg gøre denne information mere nærværende for min læsere?”

ChatGPT vil straks komme med forslag, der kan hjælpe dig på vej.
Når du får svar, så vær kritisk, spørg igen, bed om nye eller andre forslag. ChatGPT er god til ping pong.

Forbedret kvalitet

Kvalitet er afgørende i alt skriftligt arbejde. ChatGPT kan hjælpe med at forbedre kvaliteten af dine tekster ved at foreslå bedre formuleringer, rette grammatikfejl og sørge for, at dit indhold er klart og præcist. Dette er især nyttigt, når du skriver officielle dokumenter, hvor præcision er vigtig.

Sådan kommer du i gang med ChatGPT:

Registrer dig: Opret en konto, det kan du fx gøre her.

Definér dit formål: Skriv, hvordan ChatGPT kan hjælpe dig i dit skrivearbejde. Har du brug for ideer og nye vinkler, forbedre kvaliteten i et eksisterende dokument eller begge dele?

Definér din genre: Skriv også, hvilken type tekst du skal skrive. Og stil gerne krav – bed ChatGPT om at komme med fx 10 idéer til en ny og overraskende vinkel på dit emne. Bed om flere idéer, indtil du er tilfreds.

Stil klare spørgsmål: Når du interagerer med ChatGPT, skal du stille klare og specifikke spørgsmål. Dette hjælper dig med at få relevante svar.

Brug feedback: Gennemse de svar, du får fra ChatGPT, og brug det som udgangspunkt for din skrivning. Tilpas og forfin svarene efter behov. Eller stil uddybende spørgsmål, bed om en ny version eller en ny vinkel. Derefter kopierer jeg svarene over i Word og arbejder videre der.

Rediger og finpuds: Selvom ChatGPT kan generere indhold, er det stadig vigtigt, at du gennemgår og redigerer dit arbejde, så du får den ønskede kvalitet og tone.

Vær kritisk: Lyder teksten som noget, du kunne have skrevet? Er indholdet fagligt i orden? 

Prøv dig frem: Med lidt øvelse kan du gøre ChatGPT til din nye, utrættelige skrivemakker, der kan hjælpe, når du arbejder med notater, breve, e-mails eller nyheder.

God fornøjelse 🙂