Det er en hårfin balancegang at rette andres stavefejl. Mit råd til dig er: Ret andres stavefejl med omtanke. Hold dig klar, tilbyd din hjælp. Men lad for himmelens skyld være med at påpege dine kollegaers fejl, hvis de ikke har bedt om din hjælp!

Er du en hjælpsom eller drønirriterende kollega?

Det er skønt at have dygtige korrekturlæsere omkring sig, og der er stor værdi i at lade en kollega læse sin tekst igennem, før du sender brevet eller får trykt vejskiltet. Men alt med måde. Alt for mange ’grammatiknazister’ kan være drønirriterende og have svært ved at tøjle deres iver i at rette andres stavefejl – uden at være direkte adspurgt.

Mit råd er derfor: Ret andres stavefejl med omtanke, vær hjælpsom, når du bliver spurgt. Du kan for eksempel bruge burgermetoden!

Stik dem en feedback-burger!

Når jeg underviser i faglig formidling, benytter jeg altid feedback som værktøj. Jeg giver feedback til kursisterne, og de giver feedback til hinanden. Feedback er en supereffektiv metode til at forbedre sin skriveteknik. Men mange af mine kursister laver himmelvendte øjne, når jeg siger, at man altid skal starte med at rose og anerkende alt det gode, før man giver kritik. Læs mere om burger-feedback her.

Stave- eller kommafejl signalerer sjusk eller uvidenhed

Det kan være nødvendigt at sluge en kamel eller to, når det gælder ens egne stavefejl.

For det store problem med stavefejl er, at det sætter din troværdighed på spil. Stavefejl kan antyde sjusk og uvidenhed, og det er ikke ok at lave sjuske- og stavefejl i brevet fra kommunen. Her står både din og kommunes troværdighed på spil, læs her.

Vidste du, at fejlrettere er mindre tolerante?

En amerikansk undersøgelse peger på, at ivrige fejlrettere generelt er mindre åbne og er dårligere til at indgå kompromiser end andre mennesker. Undersøgelsen viser også, at de folk, der går meget op i andre folks grammatik, ofte har en tendens til at mene, at de, der laver stavefejl, er mindre intelligente end andre. Hvilken slags fejlretter er du?

Er du vild med at finde fejl i tekster?

Du kan starte med at gå på jagt i dette indlæg. Jeg har nemlig efterladt en lille fejl til den ivrige korrekturlæser. Kan du finde den? Send gerne en kommentar!

Du kan også smutte forbi sproget.dk, hvor du kan finde quizzer og øvelser. Der er både quizzer om de mest typiske sproglige problemer og særlige temaquizzer. Du kan fx teste, om du er ung med de unge og kan dit chatsprog.

God fornøjelse.

er-det-dine-navneord-de-griner-af

Er det dine navneord, de griner af, når du skriver sammensatte navneord i to ord? Har du styr på orddelingsreglen? Ja, der er kun én! Lær den, husk den, brug den, og lad den udrydde fejl i sammensatte navneord.

Vi kan alle blive i tvivl …

Du kender det sikkert. Du bliver lige i tvivl et øjeblik. Skriver man elscooter eller el-scooter? Måske El-scooter eller el scooter? Et eller to ord, med eller uden bindestreg, stort eller lille e? Kombinationsmulighederne er mange, og hvis du prøver at google ordet, så får du ikke et entydigt svar.

Elscooter er blot ét af de ord, der ofte giver problemer. Jeg har eksemplet fra et projekt, som jeg gennemførte i en kommune, hvor de skrivende medarbejdere skulle lære at skrive bedre breve til borgerne. Da vi analyserede deres breve, fandt vi, at der var hyppige problemer med at dele navneord korrekt. Fx havde mange medarbejdere problemer med at skrive ordet elscooter korrekt.

En hel bevægelse griner af fejlene

Der er overraskende mange, der går op i, hvordan man skriver sammensatte navneord. 7470 mennesker kæmper på Facebook for at bibeholde de sammensatte navneord. I gruppen deler medlemmerne eksempler på forkerte orddelinger og kommenterer på de “sjove fejl”. Det er ofte skilte fra supermarkeder og reklameskilte, der deles og fnises af. Pointen er dog, at sommetider kan forkert orddeling være direkte meningsforstyrrende:

fejl-i-sammensatte-navneord

Billedet er kopieret fra et opslag på Facebook

Hvorfor er det så svært?

Det er ikke så underligt, at det netop er orddelingsproblemer, der fylder meget i vores brevanalyse. Sprognævnets forskning peger nemlig på, at det også er den hyppigst forekommende fejltype i afgangsprøverne for folkeskolernes 9.-klasser.

Mange mener, at vores orddelingsproblemer udspringer af vores stærke påvirkning fra det engelske sprog. Andre mener, at den indbyggede stavekontrol i vores forskellige enheder (der gerne vil skille de sammensatte ord) må bære skylden. Men uanset hvad der nu er skyld i problemerne, så er det en god idé at kende den vigtigste regel.

Den vigtigste regel for orddeling

Du kan høre, om et ord skal skrives i ét eller flere ord. Når der er mere tryk på det første led end på det andet led, skal det skrives i ét ord, fx elscooter, telefonledning, vandhane og billetautomat. Selvom du sætter flere led sammen, og ordene kan blive ret lange, så skrives de stadig i et ord, fx havbiologforeningenskontingent.

Der findes dog undtagelser for denne regel, de kan også være gode at kende: Regler og typiske problemer – et eller flere ord.

Kilde: Sproget.dk, der også har denne test, hvor god er du til orddeling? 

Du kan også læse mit indlæg om sammensatte ord, for sammensatte ord kan også være sjove og sprogligt udfordrende.

Skiltemanden havde travlt, og kollegaen var gået hjem. Derfor hænger dette skilt i et halvt år ved en stærkt trafikeret vej …

Er det nu også så slemt?

Når jeg underviser, så sker der ofte det, at vi taler om stavefejl. Hvor slemt er det egentlig med et par smuttere i et borgerbrev eller i en politisk dagsordenstekst, spørger mine kursister.

For nogle læsere er det meget afgørende. De forventer, at alt det, de modtager fra dig, er fejlfrit. Er det ikke det, kan læseren opfatte det som om, du er sjusket, doven og utroværdig.

Vi bliver blinde for egne fejl

Ofte stirrer man sig blind på sin egen tekst. Og det er helt ligegyldigt, hvor grundig du ellers er, for du kender din egen tekst nærmest udenad. Vi ser fx ikke, hvis to bogstaver har byttet plads, eller der mangler en endelse. Eller forveksler to ord, der ligner hinanden, men betyder noget helt forskelligt.

Få kollegahjælp

Vi har ikke tid, siger mange af mine kursister, når jeg siger, at de skal læse hinandens tekster, før de sender dem ud i verden. Dertil må jeg blot sige: Har I råd til at sætte jeres egen og kommunens troværdighed på spil? Det tager din kollega 2-3 minutter at læse en side. Så kan du selv regne ud, hvor lang tid det tager at læse din tekst. Måske er det en rigtig god investering?

Hjælp dig selv

Læs en grundig korrektur på din egen tekst, og slå alt det op, du er i tvivl om. Du kan tjekke din tekst uden at have en eneste ordbog på hylden. Dansk Sprognævn har nemlig gjort Retskrivningsordbogen tilgængelig på mobilen via en ny gratis mobilapp.

Hvis skiltemanden havde været klog, så havde han slået ”cykelister” og ”fortorv” op i appen RO+ og opdaget, at den rigtige stavemåde er cyklister og fortov.

Download appen her