Bliver du også i tvivl? Må vi selv bestemme, om vi skriver: De gik på en linje eller de gik på en linie? Og er det rigtigt, at vanille er det samme som vanilje – altså sådan retskrivningsmæssigt? Og hvad med kastanjer? Er det ok at skrive kastanier?

Svaret på de tre spørgsmål er nemt at huske: Det er nemlig nej herfra til alle tre forslag.

Linje med j

Linje staves linje – altså med j og altid kun med j. Med Retskrivningsordbogens 3. udgave, der udkom i 2001, forsvandt linie ud af ordbogen.
Lidt ærgerligt for dem her:

 

Vanilje med j

Vanilje har også kun én stavemåde. Frem til 2012 var det korrekt at skrive begge former, altså både vanilje og vanille. Men siden 2012 har det været slut med at vælge. Det er dog ikke alle, der har styr på den opdatering. Det er en hyppig stavefejl. Som her fx:

 

Kastanje med j

Kastanjer staves med j. Aldrig med i. Sådan har den korrekte stavemåde været siden 2001, præcis som med linje, der også fik halveret stavemåderne med den nye Retskrivningsordbog. Men det var ikke alle, der havde fanget det budskab på Berlingske i 2006:

 

 

Vil du læse mere?

Andre ord, der kan drille, er de franske låneord. Hedder det mayonnaise eller majonæse – eller er det valgfrit? Læs om majonæsekrigen her.

 

 

 

Vi udvikler sproget ved at lave nye sammensatte ord. Forfattere gør det hele tiden. Og det gør fagspecialister også …

 

Hovedpinesprængt og jubelsmerte

Klaus Rifbjerg var eminent god til at opfinde nye ord: Hovedpinesprængt, flyvemaskinebevidst, opbrugthedsfænomener, intervalstilhed, vingeflugt og jubelsmerte. Alle sammen skønne, sammensatte ord fra Klaus Rifbjergs digt Refshaleøen. De nye ord er udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Hvilken betydning har ordet ”jubelsmerte”? Det er både sjovt og svært for læseren at tolke de nye ord, og den sammenhæng de indgår i. I lyrik er sammensatte ord et fremragende virkemiddel.

 

Fagspecialister opfinder også nye ord

Det ikke kun er forfattere, der er gode til at opfinde nye ord. Kommunale fagspecialister gør det også. Disse sammensatte ord har jeg fundet på kommunale hjemmesider: Høreapparatopgave, mulighedskatalog, infrastrukturanlæg, ressourcetildelingspulje og materialenyttiggørelse. Her er de nye ord også udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Måske gætte på betydningen. Men nu er det ikke sjovt længere! I kommunale tekster er sammensatte ord, som ovenfor, bare irriterende og tidskrævende.

 

Tekster med forskellige funktioner

Der er stor forskel på teksters funktioner. Når vi læser lyriske tekster, så er vi indstillet på, at sproget kan være svært og kringlet – ja, vi forventer faktisk en særlig sprogoplevelse, der pirrer vores sanser og udfordrer os. Helt modsat har vi det, når vi læser en tekst fra vores kommune. Den skal være kort, klar og nem at forstå. Her vil vi ikke have fortolkningsmuligheder og svære sprogknuder.

 

Hold igen, opløs, og oversæt

Hvis du skriver til borgere eller politikere, skal du ikke lege sprogkunstner. Du skal skrive klart og tydeligt. Og derfor skal du være varsom med at opfinde og benytte sammensatte ord. Din læser vil ikke bruge tid på at gætte og analysere dine sammensatte ord. Sådan gør du:

Opløs
Mange sammensatte ord kan ”opløses”, så læseren hurtigt kan afkode tekstens betydning. Det er fx lettere at læse: ”Perioden for implementering” end ”implementeringsperioden”. Og: ”Den distance du kan gå” er nemmere at læse og forstå end ”Din gangdistance.”

Oversæt
Andre sammensatte ord kan med succes oversættes og konkretiseres: Et infrastrukturanlæg er måske en cykelsti? Og et mulighedskatalog er måske et katalog over forskellige forslag til besparelser?

Men pas nu lige på …

Det er ikke alle sammensatte ord, du kan skille ad. Faktisk er orddelingsproblemer den hyppigst forekommende fejltype i afgangsprøverne for folkeskolernes 9.-klasser. Og det skal vi ikke have noget af. Så derfor bør du også læse dette indlæg: Er det dig, de griner af? Orddeling er en udfordring.

 

 

Det kan være længe siden, at du har hørt nyt fra mig … Det beklager jeg!

Du har på et tidspunkt bedt om at få skrivetips og blogindlæg fra mig. Men min hjemmeside har drillet mig. Den har ikke sendt en mail til dig, når jeg har skrevet nye indlæg.

Men nu har jeg fundet en løsning på problemet. Derfor ser mailen lidt anderledes ud, men indholdet er det samme.

Og så en lille feriehilsen:

Brug din sommerferie langsomt

I sommerferien kan du komme helt tæt på. Tæt på dig selv, dine børn, din kæreste og alle de andre, som måske har savnet dig i den seneste tid. Fordi du har haft travlt på dit arbejde. Derfor skal du være langsom i din sommerferie.

Det starter med, at du slukker telefonen! Gisp, tænker du?

Og gisp, tænker jeg. For jeg elsker min telefon. Jeg læser mails, ser opdateringer på sociale medier, tager billeder, tjekker vejret og hundrede andre ting …

Og jeg gør det tit. Alt for tit.

I sommerferien skal jeg skrue ned for telefonen. Min telefon er en tidsrøver, og den ødelægger det nære, intense møde mellem mennesker. Og det savner jeg. Mere nærvær med mine nærmeste. Bedre tid til at læse, bedre tid til at tænke og skrive.

Og jeg glæder mig!

Sammenhæng og langsomhed

Jeg er ikke alene. Måske er det et mediestunt, måske er det helt ærligt. Men forleden trådte Søren Pind ud af Facebooks lune fællesskab med følgende salut:

”Jeg læser færre bøger. Jeg skriver færre egentligt sammenhænge blogs og indlæg. Og det denne tid har brug for er sammenhængende ting og langsomhed, ikke fragmentering og hast.”

Læs mere i Berlingske Tidende, der skrev denne artikel.

Nærvær med de mindste

Måske er jeg gammeldags og sentimental, men denne pædagog skrev et indlæg, der gik lige i mit hjerte. Hun skriver blandt andet:

”Sluk nu telefonerne forældre og se i stedet på jeres børn. I opdager slet ikke gensynsglæden, nærværet eller stoltheden i en perleplade hos jeres børn, når I har snuden nede i telefonen.”

Læs hele indlægget her – og sluk så for din telefon, for pokker!

Rigtig god sommer, håber den går laaaaaaaaaangsomt!

Fagudtryk er fantastiske og forbandede.
Fantastiske når fagfæller skal udtrykke sig præcist om fagrelaterede emner.
Forbandede når fagfolk taler fagsprog til borgere eller brugere, der ikke forstår deres fagsprog.

Fagsprog er for fagfolk

Afløbet i min køkkenvask var stoppet. De almindelige metoder som svupper, afløbsrens og varmt vand var udtømt. Der var kun én løsning: Ring til en fagmand!

Den flinke blikkenslager ankom med sin lærling. De kiggede, lyttede og lod vandet løbe. Herefter sagde blikkenslageren nogle ord til lærlingen (som jeg ikke forstod). Han gik straks ud i bilen og kom tilbage med værktøj og remedier.

Blikkenslageren lå nu med hovedet inde i køkkenskabet og rodede. Han sagde jævnligt uforståelige ord til lærlingen, der svarede kort og rakte dimser og værktøj ned til blikkenslageren. Helt uforståeligt for mig. Præcist og dækkende for dem. De talte nemlig deres eget sprog: Blikkenslager-fagsprog.

Når det præcise fagsprog møder hverdagen

Fagsprog er præcist og udtrykker helt nøjagtigt alle de faglige detaljer og nuancer, som ”normalsproget” ikke kan udtrykke. Derfor er fagsprog det mest effektive sprog, vi kan anvende, når vi taler med vores fagfæller.

Men sommetider glemmer fagfolk at skifte til hverdagssprog, når de ikke længere taler med deres fagfæller.

Jeg endte for nogle år siden på skadestuen efter et styrt på cyklen. Lægen sagde (helt alvorligt) til mig: ”Brud på Olecranon, vi behandler konservativt”. Den flinke sygeplejerske smilede undskyldende og oversatte: ”Din albue er brækket, vi lægger den i gips.”

Fagudtryk er en del af problemet

Dit fagområde er også fyldt med fagudtryk. Inden for hvert fagområde findes typisk 1000 særlige fagudtryk, som er kendt af alle inden for området, men oftest ukendt for andre. Udfordringen er, at mange fagfolk bliver blinde over for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk.

De glemmer, at læseren måske ikke mestrer alle deres fagspecifikke udtryk. Overvej altid, hvor meget din læser ved om emnet i forvejen.

Når der findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Emission. Er det et fagudtryk? Det sagde en kursist helt forbavset til mig forleden, da jeg hev ordet ud af en tekst. Da jeg spurgte, om kursisten kunne finde et synonym, så trak hun helt uden problemer udledning op af hatten.

Kursisten kunne altså uden videre benytte et synonym uden at skabe forvirring eller gå på kompromis med det faglige indhold.

Råd nr. 1: Udskift altid fagudtryk med synonymer, hvis det er muligt.

Når der ikke findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Der kan også opstå situationer, hvor et fagord er helt centralt og relevant for en tekst, og der ikke findes et dækkende synonym.

Så skal du forklare det centrale fagudtryk, første gang det optræder i teksten, og derefter anvende det som et af tekstens nøgleord.
Det kan du gøre på to måder.

Her forklares, hvad en peer-støttemedarbejder betyder:

Som parentes:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 peer-støttemedarbejdere (personer der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder).

Som efterfølgende ord:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 støttemedarbejdere, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder. Vi kalder dem peer-støttemedarbejdere.

Råd nr. 2: Oversæt fagudtrykket første gang, det optræder, anvend det efterfølgende som nøgleord.

Lange sætninger og knudret sprog er også fagsprog

Der er andre kendetegn ved fagsprog, fx lange og informationstunge sætninger, mange navneord og sammensatte ord. Kunsten er at blive opmærksom på, hvordan du kan formidle dit faglige stof på en god og forståelig måde for din læser uden at bruge fagsprog. Det kræver lidt øvelse, men du er jo allerede godt i gang?

Lær af de bedste

Der findes mange dygtige faglige formidlere. Din hverdag er fyldt med dem, du tænker måske bare ikke over det. Prøv fx at lytte til P1, hvor Peter Lund Madsen og andre folder sig ud i Hjernekassen. Det er fremragende faglig formidling.

Du kan også blive bedre

Klar formidling af svært fagstof er kernen i at skrive gode tekster, som borgere og brugere forstår. De færreste har lært formidling som fag. Men tør øjnene. For du kan også blive en bedre formidler, det kræver blot opmærksomhed, viden og værktøjer.

Fordyb dig i emnet, læs fx denne håndbog, der giver dig opskriften på at kommunikerer om dit fag på en troværdig og forståelig måde: Slip din viden løs.

Du kan også følge mig på denne blog. Jeg giver dig viden og værktøjer i små overskuelige artikler.

Hvis du er sulten efter mere, så laver jeg kurser i, hvordan du kan formidle dit fag uden at gå på kompromis med din faglighed.
Læs mere om min undervisning her.

Jeg medvirker i en artikel i Danske Kommuner: “Møgbreve fra kommunen”. I artiklen fortæller journalisten om de breve, en kontanthjælpsmodtager har fået i sin e-Boks det seneste år. Og jeg fik lov til at læse med. På et tidspunkt kom jeg til at sige ordet “møgbreve” – og ja, det blev så artiklens overskrift!
Men hvad er et møgbrev? Og hvordan undgår du at skrive møgbreve?

Formålet er uklart

I et møgbrev er formålet uklart. Modtageren forstår ikke, hvorfor han modtager brevet, og hvad han skal gøre.
Jeg ser mange breve, når jeg underviser, hvor der ikke er et klart formål formuleret i starten af brevet. Formålet står sikkert et eller andet sted i brevet. Men jeg skal på tekstanalysearbejde for at finde ind til formålet.

Råd nr. 1: Skriv tydeligt, hvad formålet med dit brev er: Hvad skal borgeren vide, tænke eller gøre, når de læser dit brev? Det skal du give svar på i brevets første linjer. Skriv fx: “Du modtager dette brev, fordi …”.

Her er et eksempel på et brev med et uklart formål:

 

Det er ikke til mig!

Et møgbrev er skrevet til mange modtagere på én gang. Kommunen skyder med spredehagl og håber, at de rammer nogen. Det kan fx være et brev, som kommunen sender til alle modtagere af kontanthjælp. Modtagerne er i forskellige livssituationer, der har indflydelse på deres kontanthjælp. Men da brevet er et fællesbrev, så er det op til borgeren at pille det ud, der vedrører ham og hans situation. Og det kan være en svær opgave.

Råd nr. 2: Skriv direkte til borgeren. Hvis du skal skrive til flere målgrupper, bør du dele brevet ind, så de enkelte målgrupper kun behøver at læse det, der er relevant for deres situation.

Det er skrevet i et svært sprog

Et møgbrev er skrevet på “kommunsk”. Det er fyldt med svære ord og lange snørklede sætninger. Når jeg spørger borgere i fokusgrupper om kommunale breve, så siger de, at der ikke noget mere ydmygende og frustrerende end at få et brev med ens eget navn på, som man ikke forstår. Det slider på kommunens image og koster ekstra ressourcer. For borgeren ringer jo til kommunen, hvis hun ikke forstår indholdet i brevet:

Råd nr. 3: Skriv på dansk. Det handler naturligvis om skriveteknik. Men det handler også om holdninger. Lad mig starte med holdningerne. Mange af mine kursister forklarer mig, at hvis brevet skal være korrekt, og hvis vi skal overholde loven (vi er jo en myndighed), så skal vi skrive på en bestemt (svær, juridisk) måde.

Til det vil jeg bare sige: SLUDDER!
Alle kan skrive gode borgerbreve. Det handler om vilje og evne til at formidle sit fagsprog. Om at gøre sig umage. Og om at være et ordentligt menneske, der sætter sig i modtagerens sted.

Prøv fx at teste din tekst. Lad din mor (eller en anden, som ikke kender dit fagområde) læse dit brev. Kan hun bagefter – kort og klart – genfortælle, hvad brevet handler om? Hvis ikke, så skal du skrive det om. Brug danske ord og korte sætninger. Det er faktisk ikke så svært … 🙂

Lever ikke op til kommunens kommunikationspolitik

Endelig lever et møgbrev ikke op til de formelle krav, kommunerne stiller til deres medarbejdere. Medarbejderne skal nemlig efterleve kommunens kommunikationspolitik. I de kommunikationspolitikker jeg har set, er det klart og tydeligt formuleret, hvordan man som medarbejder skal kommunikere med borgerne.

Råd nr. 4: Læs din kommunes kommunikationspolitik, og lev op til de krav, den stiller. Jeg plejer at præsentere kursisterne for kommunens kommunikationspolitik, når jeg underviser. I alle de politikker jeg er stødt på, er det vigtigste princip, at medarbejderne skal kommunikere direkte til borgeren – i et sprog han forstår.

 

Vil du vide mere?

Jeg har undervist flere end 1000 offentlige skribenter i 12 forskellige kommuner i at skrive bedre. Min undervisning er altid skræddersyet til den enkelte kommune, og formen kan være alt lige fra en enkelt undervisningsdag, workshops og korte oplæg til store projekter, hvor hele organisationen skal gennemgå en forandringsproces. Kurserne tager udgangspunkt i min bog Skriv bedre nu, som er en del af kursusmaterialet.

Læs mere om mine kurser her.
Eller ring og hør nærmere om specialudviklede kurser på tlf: 81 71 00 17, eller send mig en mail på: mb@bolvigkom.dk

Sproget forandrer sig, og det gør måden, vi staver på, også. Det betyder, at vi sommetider kommer i tvivl. Skriver vi fx majonæse eller mayonnaise? Eller må vi selv bestemme? De franske låneord og deres stavemåde – særlig mayonnaise – udløste i 1986 en krig! Men hvem vandt egentlig krigen og hvorfor? Det får du svar på i dette indlæg.

Det sker ofte, at mine kursister kommer i tvivl om stavemåder: ”Skriver man ressource eller resurse”, spurgte en kursist forleden. Dette spørgsmål gav anledning til en lang snak om retskrivning. Og om det irriterende i, at sprog og stavemåder hele tiden ændrer sig. ”Jeg kan snart ikke finde ud af det mere”, sukkede kursisten.

 

Sprog og stavemåder ændrer sig

Ja, vores sprog ændrer sig og dermed også stavemåder. Men det er os danskere, der bestemmer, hvilke ord der skal ind eller ud af Retskrivningsordbogen. Dansk Sprognævn opdaterer løbende Retskrivningsordbogen, og deres vigtigste opgave er at følge sprogets udvikling. De analyserer de ændringer, der sker i sproget, og de indsamler data om brugen af nye ord. Med jævne mellemrum udgiver de en ny version af Retskrivningsordbogen, hvor nye ord og stavemåder indgår. Retskrivningsordbogen skal nemlig afspejle den sprogbrug og de normer, vi har her og nu. Når vi har taget et nyt ord i brug, og det er accepteret i vores sprogbrug, så bliver det optaget i Retskrivningsordbogen. Og det sker sommetider under voldsom debat.

 

Majonæsekrigen

Særligt et ord har givet anledning til en del ballade. I 1986 brød majonæsekrigen ud, da daværende formand for Dansk Sprognævn, Erik Hansen, præsenterede et par eksempler på de nye ord, der blev optaget i Retskrivningsordbogen i 1986. Der var blandt andet flere franske låneord, der pludselig også måtte skrives på dansk, fx “konjak” (cognac), “remulade” (remoulade), “resurse” (ressource) – og det omdiskuterede “majonæse” (mayonnaise). Det satte en voldsom debat i gang. Mange mente, at dette tiltag ville betyde, at man nu kunne stave, som man ville, og at det ville blive en glidebane, der betød, at man snart skulle skrive alle ord, som man udtaler dem. Du kan læse mere om den historiske majonæsekrig her.

 

 

Majonæse eller mayonnaise?

Forklaringen fra Dansk Sprognævn var, at der i dansk retskrivning er en meget lang tradition for at fordanske franske låneord. Således skriver vi fx ikke længere “liqueur”, “capitaine” og “humeur”, men derimod “likør”, “kaptajn” og “humør”. Men danskerne ville ikke skrive majonæse. De foretrak den franske stavemåde mayonnaise. Og derfor gled majonæse ud af Retskrivningsordbogen igen i 2012. Dermed sluttede også majonæsekrigen, og man kan vel sige, at vi alle vandt. For vi kunne ikke vænne os til at skrive mayonnaise med æ og j, og derfor røg det ud af Retskrivningsordbogen igen.

 

 

Valgfrihed for udvalgte franske låneord

Som skribent skal du holde dig opdateret på de nyeste stavemåder. Du kan nemlig ikke gætte dig til, hvilke franske låneord du må skrive på dansk, og hvilke du skal skrive på fransk. Mit bedste råd er derfor: Slå det op. Retskrivningsordbogen finder du på nettet. Du kan også søge i Den Danske Ordbog, der har en fin søgefunktion – og findes som app.

 

Bonusinformation

Du må selv vælge, om du vil skrive ressource eller resurse. Og det er også valgfrit, om du vil skrive remoulade eller remulade.
Men du må ikke selv bestemme, hvordan du staver til cognac. Det skal skrives på den franske måde (og ikke konjak).

Læs også: Er dit skriftsprog ude af trit med tiden?

Så er det slet ikke så mærkeligt. For de fleste af os lærer i løbet af vores uddannelse at skrive et dødt sprog for at skabe objektivitet og distance. En dødssejlertekst er fyldt med dødt sprog, passive vendinger og skrevet i en upersonlig tone. Lidt ærgerligt, for det betyder, at din tekst – ligesom dødssejleren – flyder formålsløst rundt i systemet.

Desværre er denne særlige sprogstil meget udbredt i tekster fra det offentlige. Men stilen passer i virkeligheden rigtig dårligt til et brev, afgørelse, notat eller politisk dagsorden. Her gælder det netop om at vise modtageren, at der er rigtige mennesker bag teksterne. Derfor skal du undgå at skabe en sproglig distance til modtageren.

Det døde og upersonlige

Du kan kende det objektive og døde sprog på, at det ikke er personer men derimod fx processer, genstande, materialer el.lign., der optræder som aktører i sætningerne. Det gør det svært for modtageren at afgøre, hvem der gør noget.

Eksempel

• Fokusgruppeinterviewene har taget udgangspunkt i de mål og temaer for evalueringen, der er opstillet i kommissoriet, herunder strukturens evne til at understøtte udviklende pædagogiske miljøer, faglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed samt den ledelses- og styringsmæssige strukturs evne til at understøtte folkeskolereformen.

I eksemplet ovenfor kan det se ud som om, det er fokusgruppeinterviewene (og ikke personer), der har taget udgangspunkt i de mål og temaer for evalueringen, der er opstillet i kommissoriet. Og det er strukturen (og ikke personer), der skal understøtte folkeskolereformen.

Tydelig aktør og handling først i sætningen

Få din tekst på rette kurs ved altid tydeligt at vise, hvem der gør hvad i dine sætninger. Det gør du ved at lade aktør og handling stå først i sætningen:

• Forvaltningen har taget udgangspunkt i de mål og temaer for evalueringer, der er opstillet i kommissoriet, da vi planlagde fokusgruppeinterviewene. Vi har blandt andet spurgt ind til, om strukturen understøtter udviklende pædagogiske miljøer, faglig kvalitet og økonomisk bæredygtighed. Og vi har spurgt, hvordan organisering og ledelse understøtter folkeskolereformen.

Husker du denne lille tommelfingerregel, skal din tekst nok holde sig oven vande.

Læs også

Fagsprog og forvaltningssprog er ikke kun præget af dødt sprog. Det er også udfordret af abstrakte ord og begreber.

 

 

Mange skribenter døjer med at sætte kommaer korrekt. De kan formidle svære tekster om indviklede emner, men de kan ikke sætte kommaer. Nu er der hjælp på vej. Dansk Sprognævn har udviklet et gratis kommakursus, til alle som gerne vil blive bedre til at sætte komma.

Når talen falder på kommaregler, så siver energien ud af lokalet. Cirka halvdelen af kursisterne på mine hold, der stort set alle sammen har en længere uddannelse og mange års skriveerfaring, hader kommadrøftelser. Det gør de, fordi de aldrig har lært at sætte kommaer. Men hvis du skriver meget, og det du skriver bliver sendt til borgere og kunder, delt på sociale medier eller lagt på officielle hjemmesider, så er det vigtigt, at du får styr på kommareglerne. For hvis din tekst har mange kommafejl, så risikerer du, at din læser mister tilliden til dig.

Test dig selv

Hvor ligger dine kommaudfordringer? Måske har du udfordringer med en bestemt type kommaer, mens du er rigtig god til at sætte andre. Det kan være rart for dig at vide. Derfor skal du starte med at teste dine kommakompetencer på Sprognævnets hjemmeside. Her finder du emneopdelte kommaøvelser, der giver dig en fin fornemmelse for, hvilke udfordringer du har.

Gratis kommakurser på nettet

Dansk Sprognævn og firmaet Edutasia har udarbejdet et gratis kommakursus. På hjemmesiden danskkomma.dk kan man sætte sig ind i kommareglerne og få forklaret de vigtigste grammatiske regler, der skal bruges for at sætte kommaet korrekt. 

Kurset tager cirka 2-3 timer, men du bestemmer selv, om du vil dele det op i flere mindre bidder.

Er du stadig ikke overbevist, om at kommaregler er vigtige og relevante?

 

Måske skriver du som en på 80 år. Selvom du både er frisk og smart, så kan det være, at dit skriftsprog er helt ude af trit med tiden. En del skribenter har svært ved at lægge den sprogstil fra sig, som prægede skriftsproget for 20-40 år siden. Hvis du gerne vil fremstå moderne og professionel i din skriftlige kommunikation, så er det vigtigt, at dit sprog ikke giver læseren associationer til et støvet advokatkontor år 1976.

De fleste virksomheder vil gerne fremstå moderne og professionelle. Derfor ofrer de tid og penge på brevpapir i flot design, friske farver og et lækkert logo. Dette fine udstyr falder dog helt til jorden, hvis sproget i brevet er højtideligt og gammeldags. Når dit skriftsprog er ude af trit med tiden, er det faktisk svært at overbevise læseren om, at afsenderen repræsenterer en innovativ og moderne virksomhed.

Skriver jeg gammeldags?

Når jeg kommer rundt i kommunerne og underviser i formidling, så sender skribenterne eksempler på deres skriftlige kommunikation til mig. Nogle af de tekster, jeg får, er skrevet i en sprogstil, som prægede skriftsproget for 20-40 år siden. Men mange skribenter har ikke opdaget, at deres sprog er ude af trit med tiden. De forklarer ofte, at de ”skriver bare som de plejer”.

Forklaringen er naturligvis, at der ikke er nogen (udefra), der har undret sig og måske kommenteret på det. Og så kan et gammeldags og umoderne sprog pludselig blive ”sådan som vi skriver hos os”. Første skridt er derfor at få øje på de støvede ord.

Erstat de støvede ord med moderne afløsere

Det er ret let at give sit sprog en opdatering. Du skal blot have fokus på, hvilke ord der virker gammeldags, og så skal du udskifte dem med naturlige og nutidige ord. Støvede ord, eller papirord som de også kaldes, fordi de ikke findes i naturlig tale, men kun bruges i skrift, kan nemt erstattes. De har for længe siden fået moderne afløsere.

Eksempler på ord der støver

Folketingets Ombudsmand har lavet en liste med papirord og forslag til, hvad de kan erstattes med. På listen finder du blandt andet:

Afholde, andragende, befrygte, bemeldte, bibeholde, erlægge, påbegynde, pågældende, påklage, pålydende, samtlige, skrivelse, subsidiært, såfremt, således.

Københavns Kommune har i deres sprogpolitik også en fin liste med papirord og forslag til moderne afløsere:

Du kan læse hele sprogpolitikken her.