Jeg underviser dygtige fagspecialister i faglig formidling flere gange om ugen. Mange af mine kursister har den samme udfordring: At omsætte kursets pointer til deres hverdag. Derfor får du, kære kursist, dette kærlige skub fra mig. 😍

Brug det du lærte på kurset, træn dine faglige formidlingskompetencer – et lille skridt er nok til at gøre en stor demokratisk forskel. 

Hverdagen sluger de gode intentioner

Du kommer ud fra kursuslokalet med hovedet fyldt af tips, redskaber og nye perspektiver. Du har måske lyst til at skrive din næste sagsfremstilling allerede i toget hjem.

Og så… går der to uger. En hastesag ryder bordet. En kollega bliver syg. Og pludselig har du glemt de gode tips fra kurset.

Kan du genkende det? Bare rolig, du er ikke alene.

Faglig formidling kræver øvelse

At skrive en sagsfremstilling, så den både er fagligt dækkende og nem at forstå, kræver øvelse. Og det kræver mod at stille sig i modtagerens sted og skrive hverdagssprog, som alle kan forstå.

Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du falder tilbage i gamle vaner. Men du skal heller ikke give op. For dine tekster gør en forskel.

Og du skal øve dig. Hver dag. Ikke for at være perfekt – men for at holde formen.
Derfor skal du øve dig hver dag! – BOLVIGKOM

Ja, det handler om demokrati

Når dine tekster gør det lettere for politikere at forstå, hvad de siger ja eller nej til – så styrker du både kvaliteten af beslutningen og gennemsigtigheden i det lokale demokrati. 

Derfor bliver jeg stadig begejstret, når fagspecialister formår at formidle deres viden, så budskaberne står lysende klart. Det er en fryd at se, hvor stor en forskel det gør, når nogen tør skrive mere klart – og mindre teknokratisk. Og det gør mine kursister.

Et lille skridt er nok

Du behøver ikke at ændre det hele på én gang. Men måske kan du bruge én pointe fra kurset i din næste tekst? Et bedre resumé? En kortere version af et problem? En bedre disposition?

Her kan du genopfriske et par pointer fra kurset, der måske kan inspirere dig til at komme i gang:

Sådan skriver du et stærkt resumé

Sådan omsætter du komplekse tekster til letforståelige budskaber

Byg solide tekster med præcise afsnit

Din viden er vigtig

Du sidder måske ikke med de store overskrifter. Men du spiller en nøglerolle. Det er dit arbejde, der giver beslutningstagerne det grundlag, de skal træffe beslutninger på. Og det er din tekst, der enten skaber klarhed – eller tåge.

Så genbesøg dine noter. Brug de tips, du allerede har. Du kan godt – og du er ikke alene.

Flere skrivetips?

Du kan altid finde mere inspiration her på min blog. Du kan også følge mig på Instagram, som er min uformelle kanal, hvor jeg deler tips og oplevelser fra hverdagen.

 

Forestil dig en kollega, der altid står klar til at hjælpe – dag og nat. Én, der aldrig brokker sig over kedelige opgaver og kan levere et bud på din rapport, din e-mail eller din dagsorden på sekunder. Lyder det for godt til at være sandt? Velkommen til AI’s verden!

Her kan AI gøre en forskel

Kunstig intelligens kan spare tid på det grove arbejde: få inspiration til formuleringer, opsummere lange tekster eller endda teste, om din kommunikation rammer plet, er uden fejl eller har den rigtige tone. En chatbot som ChatGPT kan også give feedback på, om din tekst er forståelig for en ikke-specialist.

Og så er der de kedelige opgaver: Du kan bede AI om at lave en første version af noget, så du slipper for blanke skærme og skriveblokeringer. Men pas på: AI er ikke ekspert i dit fagområde. Det er dig, der skal sørge for, at fagligheden er i orden.  – og at teksten ikke bliver flødeskum uden substans.

Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker!

Her skal du være varsom

AI kan lyde som en vidundermaskine, men det er ikke en magisk løsning. Dataene, den arbejder med, er ikke altid opdaterede eller korrekte, og den kan finde på at lyve (med stor overbevisning!). Desuden er der det med datasikkerhed: Del aldrig fortrolige oplysninger med en AI. Hvis din opgave kræver tavshedspligt eller fortrolighed, skal du holde dig til den menneskelige hjerne.

Energi og klima: Tænk før du taster

AI kræver store datacentre, som æder strøm og leder CO₂ ud. En enkelt forespørgsel til ChatGPT kan i gennemsnit forbruge omkring 0,19 kWh elektricitet, hvilket svarer til at oplade en mobiltelefon cirka 40 gange. Nyheder

Forskere arbejder på at udvikle mere energieffektive AI-modeller for at reducere det samlede energiforbrug. Nyheder 
Mens vi venter på det, må vi minimere energiforbruget og det tilhørende CO₂-aftryk ved at bruge AI-tjenester med omtanke. Og kun når det er nødvendigt. Hvis du selv kan løse en opgave på 10 minutter, så lad være med at bruge 30 minutter på at forklare den til en chatbot. 

Kan vi så undvære dig?

I Politiken (bag betalingsmur) kunne jeg læse, at ny teknologi skal “frigøre” mange tusinde offentlige ansatte. Men det betyder ikke, at vi kan undvære dig. Ikke hvis vi skal tro Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. I DJØF bladet siger han blandt andet:

“Fordi vi bruger relevante AI-platforme, kan de (konsulenterne) – og også jeg selv – producere langt mere i en højere kvalitet, end vi kunne for bare et år siden. Det betyder ikke, at vores politiske konsulenter bliver overflødige, men vi frigør tid til det personlige møde, til netværk, til at tænke strategisk og til at tale med vores medlemmer. Kort sagt: De levende konsulenter kan bruge mindre tid på at sidde ved pc’en og mere tid på det, der er højere oppe i værdikæden”, som han siger.

Så vi har altså stadig brug for dig og din unikke hjerne! Eller hvordan?

Læs artiklen i Djøf bladet: Troels har ansat en chatbot som politisk konsulent

Billedet i dette indlæg er fra: Politiken, søndag 1. december 2024, forsiden.

 

Hvad tænker du?

Bruger du AI i din hverdag? Hvis ja, til hvad?
Bruger du det ikke? Hvorfor?
Er du bekymret for fremtiden, dit job, klimaet eller andet som brugen af AI påvirker?

Skriv en kommentar 🙂

 

Nu forstyrrer jeg dig igen! Jeg beklager! Du skal jo ARBEJDE!

Men det er præcise det, der er mit ærinde: At forstyrre dig og holde dig skarp med ny viden. Selv den største viden kan blive gammel. At slibe saven betyder, at du skal uddanne dig, lære noget nyt og holde dig skarp. Hele tiden! Personlig udvikling ER arbejde.

Slib saven – dit personlige valg

Du er jo ikke en sav, men det er et godt billede. Forestil dig, at du har besluttet at fælde et stort, gammelt træ i haven. Stammen er tyk, og du saver med din håndsav. En ven kommer forbi og spørger, hvordan det går. Du svarer: ”Det går fint,  men langsomt fordi saven er så sløv”. Vennen svarer: ”Jamen så slib dog saven”. Du svarer: ”Jeg har ikke tid til at slibe den”.

Billedet med den sløve sav forklarer, hvor vigtigt det er, at du afsætte tid til at udvikle nye kompetencer. Eller udnytter den viden, som du måske allerede har fået på et kursus – fx hos mig 😊, men ikke liiiiiige fik implementeret i din travle hverdag.

Læs eller genlæs: Sådan får du mest muligt ud af dit kursus

Syv gode vaner og slib saven

Du kender måske Stephen R. Coveys berømte bog ”Syv gode vaner”. Bogen har mere end 30 år på bagen og er en klassiker indenfor personlig ledelse. Stephen R. Covey har med sin bog inspireret millioner af mennesker verden over. Bogen kan stadig købes, og der udbydes endda kurser i ”Syv gode vaner”.

Slib saven – hver fredag

Jeg tænker på Stephen R. Coveys syv gode vaner hver fredag. Særligt den syvende vane har stor indflydelse på mit personlige arbejdsliv. For hver fredag står der ”Slib saven” i min kalender fra kl. 9 til 12.

For at fungere som menneske og selvstændig, er jeg nødt til at prioritere min personlige udvikling og uddannelse.

Og hvis jeg ikke sætter det i kalenderen, så kommer det ikke til at ske!

Mange veje til at slibe saven

Mine fredagsaftaler med mig selv handler ofte om at læse. Jeg modtager mange mails og inspirationsartikler i min indbakke i løbet af ugen. Dem samler jeg i en mappe og venter med at læse dem til om fredagen.

Jeg læser også fagbøger eller lytter til podcast om fredagen. Jeg har et mål om at læse minimum en fagbog om måneden.

Sådan kommer du i gang

Sæt din personlige udvikling i kalenderen. Start med at afsætte en time i din kalender til at tænke over og planlægge, hvordan du vil gribe det an. Hvad er vigtigt for din personlige udvikling?

Fik du aldrig læst den fagbog som alle i din ledergruppe taler om? Kom du aldrig på det der AI-kursus, der formodentlig kan effektivisere mange af dine arbejdsopgaver?

Måske fordi du ikke fik det prioriteret? ⌚

God arbejdslyst, skriv gerne, hvordan du holder dig skarp nedenfor. 🪚🪚🪚

 

Her kommer den barske sandhed, som måske kan få dig til at putte en ekstra bog i kufferten:
Dine muskler skrumper, hvis du ikke bruger dem. Det gør din hjerne også! Men det kan du forhindre: Læs flere bøger!

Hjerneforskeren Michel Desmurget, der er aktuel med en ny bog siger, at læsning er den ultimative måde at stimulere din hjerne og udvikle tankeprocesser på. Læsning er ikke blot underholdende. Det er mentaltræning!

Når du læser aktiveres forskellige dele af hjernen og øger blodtilførslen til de områder, du bruger, når du skal koncentrere dig. 

Og selve evnen til at fordybe sig i længere tekster er en kompetence, du skal holde ved lige. Ellers mister du den!

Frem med liggestolen og start din mentaltræning

I et interview i Weekendavisen (bag betalingsmur) Vores skrumpende intelligens | Weekendavisen fortæller Desmurget, at læsning er effektiv mentaltræning. Desmurget påpeger, at dybdelæsning – den form for læsning, hvor man virkelig fordyber sig i en tekst – har en ekstremt positiv effekt på hjernens udvikling.

Dybdelæsning er mere end bare at kunne læse ord; det handler om at forstå og fortolke komplekse tekster, hvilket kræver øvelse og tid. Det tager mange års kontinuerlig læsning at blive en god læser. Desmurget antager, at det tager 15 år! Og denne kompetence skal holdes ved lige hele livet. Fx ved jævnligt at læse romaner og længere tekster. 

Derfor skal du øve dig hver dag! – BOLVIGKOM

Læsning gør dig til et bedre tænkende menneske

Bøger har altid været det ultimative redskab til at blive et klogere og bedre tænkende menneske. I litteraturen kan vi se verden gennem andres øjne. Når vi læser, indlever vi os i bøgernes personer, føler deres frygt og mærker deres frustrationer. Denne indlevelse udvikler vores evne til empati.

Litteraturen udfordrer os til at tænke og føle på måder, vi måske ikke oplever i vores daglige liv. Den lærer os om menneskelige relationer, samfundets mekanismer og giver os sprog til at udtrykke vores følelser. Det gør os mere empatiske og bedre i stand til at navigere i en kompleks verden.

Sommerferie betyder tid til dybdelæsning

Sommerferien nærmer sig. Det er den perfekte tid til at dybdelæse. 
Grib en roman. Lad dig opsluge af historien, og oplev de mange verdener, som litteraturen åbner for. 📚

Har du børn eller børnebørn, så skal du måske også læse højt for dem i ferien? Læs hvordan boglæsning udvikler børns hjerner. 

God sommer og god læselyst! 😎

Nu sidder jeg igen med en ordentlig stak politiske dagsordener fra en kommune. En blandet læseoplevelse, hvor lixtal og tilgængelighed svinger fra tekst til tekst. Mange af teksterne må jeg læse flere gange. Jeg må slå svære ord op. Enkelte steder opgiver jeg at forstå passager, fordi skribenten har fortabt sig i nørdede fagdetaljer, der fuldstændig slører budskaberne.

Det kræver mod og træning

I mit daglige virke møder jeg mange fagspecialister. De kommer på mine kurser med et oprigtigt ønske om at blive stærkere til at formidle deres viden om faget.

Men jeg oplever også, at mange fagspecialister føler, at de skal gå på kompromis med fagligheden, når de skal gøre kompliceret viden tilgængelig for lægfolk. De oplever, at indholdet bliver for simpelt, for plat.

Jeg vælger at anskue det på en anden måde: Fagspecialistens viden om og begejstring for sit fag skal bringes ud til så mange som muligt. Fagspecialisten skal forklare fagligt nørdede problemstillinger i et enkelt sprog, så alle vi lallende amatører kan forstå, hvorfor det er så spændende, hvorfor det er vigtigt, og hvilke problemer han som specialist ser – og hvordan vi løser det.

Ja, det kræver både mod og træning. Men det er muligt – og det er en hamrende vigtig opgave.

Faglig formidling – en del af jobbet

Fagspecialister skal være i stand til at give korte og konkrete svar på komplicerede problemstillinger i et sprog, som alle kan forstå. De skal rådgive lægfolk i faglige dilemmaer og anbefale løsninger på komplekse problemer. Derfor er faglig formidling en vigtig del af deres job.

Fremme demokrati og kvalificere offentlig debat

Fagspecialisternes rolle i en kompleks hverdag er uvurderlig. Og vi har mere end nogensinde brug for dygtige fagspecialister, der kan formidle deres fag. Ikke blot for at gøre os alle klogere men også for at fremme den demokratiske proces og kvalificere den offentlige debat.

Som fagspecialist skal du gå på to ben: Være fagligt dygtig og samtidig kunne formidle din viden til lægfolk.

Har vi nok fokus på kompetencen faglig formidling? 

Er faglig formidling overhovedet noget, vi taler om? Oplever du, at din organisation efterspørger notater, politiske dagsordener og afgørelser, som din mor kan forstå? Hvad er dine personlige holdninger og oplevelser?

Vil du have inspiration, så findes der en fin lille håndbog, som jeg kan anbefale: Slip din viden løs 

Faglig formidling er desuden i fokus på alle mine kurser. Læs mere om mine kurser her. 

Drop den bærbare, og tegn kruseduller i stedet, når du fx sidder i møde eller på kursus. Kruseduller hjælper både på fokus og din hukommelse.

Er du typen, der godt kan lide at tegne kruseduller og farvelægge felter? Så bliv endelig ved med det. Et engelsk studie viser nemlig, at når vi tegner kruseduller eller farvelægger felter, mens vi lytter, skærper det koncentrationen. Og det har indflydelse på, hvor meget vi efterfølgende kan huske.

Derfor giver jeg mine kursister notesbog og farveblyanter, så de bedre kan holde fokus. Det er også godt at droppe den bærbare og skrive noter i hånden, hvis du gerne vil huske de vigtigste pointer.

Næste gang du sidder til et kedeligt møde eller skal holde dig koncentreret en hel dag på et kursus, så skal du hive papir og blyanter frem. 

Kruseduller holder dig fokuseret

Når vi farvelægger små felter eller simple tegninger, fastholder vi hjernen på et minimum af koncentrations- og opmærksomhedsniveau. Og det kan betyde, at vi er mindre tilbøjelige til at falde fra.

En simpel aktivitet, der øger vores generelle arousal-niveau en lille smule, gør, at vi bliver bedre til at fange noget, der måske er en lille smule kedeligt. Arousal er et udtryk inden for fysiologisk psykologi, der dækker over graden af vågenhed, parathed og modtagelighed for sanseindtryk. Aktiviteten holder så at sige hjernen på et lidt stærkere blus, end hvis vi blot lyttede.

Strikke og hækle er også godt

Du kan også holde din hjerne fokuseret ved andre simple aktiviteter. Det skal blot være en nogenlunde automatiseret aktivitet (ikke svær og opmærksomhedskrævende). Hvis du fx er en garvet strikker, så har strikning samme effekt som at tegne kruseduller.

Eller som Ida Auken skrev på sin Facebookprofil 23. maj 2022:

”STRIK ER GUDS GAVE TIL NERVESYSTEMET. Afslutningsdebat i Folketinget – intet som strikketøjet til at holde temperamentet i ro og til at bevare koncentrationen under den 14-16 timer lange debat…”

Inspiration og kilder: Samvirke, lektor på Center for Kognitiv Neurovidenskab ved Aalborg Universitet Thomas Alrik Sørensen og “What Does Doodling do?” af Jackie Andrade.

 

 

Damen med sommerhatten, der ligger og driver den af med en bog på en strand, er en drøm. Min drøm. I virkeligheden ser min ferie slet ikke sådan ud. Jeg har snydt dig!

Jeg skriver ofte et blogindlæg lige før en ferie, hvor jeg anbefaler et par fagbøger. Se fx min påskehilsen her. Et blogindlæg skal også have et godt blikfang. Jeg synes selv, at jeg har fundet et billede, der signalerer sommerstemning med sandstrand, læseoplevelser og oceaner af tid. Men det er alt sammen snyd. Derfor får du ikke en sommerhilsen med fagbøger, du bør læse i din ferie. Men du får en forklaring …

Stranden er fuld af sten

Først og fremmest er sandet på stranden ved vores sommerhus slet ikke så hvidt. Der er faktisk også mange sten. Ikke rart at ligge der på ryggen og læse, hvilket jeg også er alt for rastløs til. Jeg elsker at bade, men vil hellere sidde i en god stol på terrassen og læse efter svømmeturen. Kedeligt, men sandt.

Ingen faglitteratur til mig

Jeg medbringer altid 3-4 fagbøger, når jeg holder ferie, men får dem sjældent læst. I starten af ferien siger jeg til mig selv, at jeg vil læse dem senere. På et tidspunkt ”forsvinder” de i bunden af min taske, og de dukker først op, når jeg skal hjem igen. Så de fagbøger, jeg plejer at anbefale som sommerlæsning, dem læser jeg ikke selv i ferien!

Oceaner af tid findes ikke

Sommerferien er da lang. Men aldrig så lang, at jeg får tid til at lægge puslespil, rydde op i mine digitale billeder eller fjerne ukrudt mellem stenene i indkørslen. Faktisk når jeg aldrig alle de projekter, jeg tror, jeg kan nå i løbet af sommerferien. Oceanet tørrer ind, og pludselig er sommeren fordampet.

Men den læsende dame med sommerhatten lader jeg stå. Hun ligner min drøm om den kommende ferie. Og jeg glæder mig. Men jeg får sikkert heller ikke ryddet op i mine billeder i år …

Jeg ønsker dig en rigtig god sommer. 🙂

Jeg anbefaler alligevel …

Blev du skuffet? Savnede du alligevel et par idéer til din sommerferielæsning? Så vil jeg gerne dele min læseliste med dig. Jeg skal læse:

Senseis mappe af Hiromi Kawakami
Hvorfor: Fordi jeg har fået den anbefalet og har japansk litteratur til gode (nej, jeg har ikke læst Murakami).
Hvad er det: En fortryllende smuk, japansk roman, en kærlighedshistorie, stille og intens.
Hvem er forfatteren: Kawakami er blandt Japans mest betydningsfulde nulevende forfattere.

Jeg tog ned til bror af Karin Smirnoff
Hvorfor: Fordi jeg elsker nordiske romaner om dysfunktionelle familier.
Hvad er det: En barsk og voldsom roman om en sær familie i Nordsverige, fortalt med ømhed og humor.
Hvem er forfatteren: Smirnoff er debutant, dette er første bind i en trilogi.

Hvor lyset er af Malene Ravn
Hvorfor: Fordi jeg er vild med miljøet og tiden omkring hovedpersonen, den modernistiske kunstner Carl Fischer (1892-1962).
Hvad er det: En slægtsroman, der kredser om det københavnske kunstnermiljø i midten af 1900-tallet.
Hvem er forfatteren: Ravn fik sit store gennembrud med slægtsromanen I dine øjne i 2016.

I disse dage forsøger jeg at tilpasse mig en ny hverdag. Jeg plejer at komme rundt og undervise i forskellige kommuner, og jeg møder mange mennesker hver uge. Ugen før Danmark gik i coranaberedskab, var jeg fx ude i tre forskellige kommuner og trykkede måske 100 hænder. Gisp, tænker jeg nu.

Mine kunder tænker ikke på kompetenceudvikling lige nu. De har travlt med at passe på deres borgere. Og jeg er vildt imponeret over, hvor effektivt det kommunale system fungerer. Jeg er helt tryg men ved også, at de ansatte i kommunerne er optaget af en hektisk og helt unormal hverdag. Og sådan vil det formentlig være i lang tid.

Vi ved ikke, hvor og hvornår krisen ender. Men bagefter vil vi alle stå et andet sted. Det er jeg helt sikker på. Forandringen og tilpasningen til noget andet starter nu.

Så udover overdreven håndvask og rengøring på hjemmekontoret, er jeg i gang med at udvikle onlinekurser og onlinerådgivning. Jeg læser alle de fagbøger, som jeg ikke fik læst i efteråret. Jeg holder onlinekaffemøder med kloge kollegaer og konkurrenter. Jeg skriver blogindlæg, og om lidt vil jeg lytte til alle de podcast, jeg aldrig fik tid til at lytte til.

Lad mig slutte med et citat, som jeg har lånt fra en klog, kommunal kollega:
“Pas på hinanden, og husk, at der er så meget, der faktisk fungerer og er lykkedes under fuldstændig sindssyge omstændigheder. Kig op, smil, og sprit af”.

Under mit skrivebord ligger to meget tilfredse kontorhunde. Vi er nu to fuldtidsvoksne i husstanden døgnet rundt. Ikke dårligt set fra et hundeperspektiv.

Du har sikkert fået et hav af mails om de nye EU-regler og GDPR. Det har jeg også. De mails, jeg fik, lignede stort set hinanden. Bortset fra én. Den var fra vores brændefirma.

Overskriften lyder således: Vi ændrer ikke en pind.

Sjovt fordi mailen er fra et brændefirma. Og sjovt fordi budskabet er stik modsat de andre mails, jeg har fået. De andre firmaer gør et stort nummer ud af at fortælle om alt det, de har ændret på grund af de nye EU-regler.

Mit brændefirma har ikke ændret noget som helt. De har nemlig altid behandlet mine informationer ordentligt. Respekt for det og respekt for deres korte og klare kommunikation.

Og jeg vil sige præcis som mit brændefirma: Jeg har heller ikke ændret en pind. Du kan læse mere her.

Sådan så mailen ud fra Dansk Brændesalg: