Jeg prædiker altid om det knivskarpe resumé. Jeg betragter det at skrive resuméer som lidt af en kunstart. Mine tidligere kursister vil med garanti nikke genkendende til dette.

Og nu vil jeg forsøge at overbevise dig om, at resuméer er vigtige. Specielt hvis du skriver notater, redegørelser og sagsfremstillinger. Her er resuméet måske det allervigtigste. Noget du skal kæle for. Pusle med. Forfine, justere og kvalitetstjekke.

Det vil tage dig tre minutter at læse dette indlæg. Og jeg lover dig, det vil du ikke fortryde.

Kom godt fra start

Alle tekster har en begyndelse. Fiktionsforfattere bruger lang tid på at skrive de første linjer i en roman. De ved nemlig, at romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren forventninger om, hvad der skal komme.

Og det er efter få linjer, at læseren beslutter, om han skal blive hængende eller hoppe videre.

Resuméet skal fange læseren

Notater, redegørelser og sagsfremstillinger starter ofte med et resumé. Og dine læsere vil også, når de læser de første linjer i resuméet, danne sig en idé om hele tekstens indhold. Hvor relevant er emnet for læseren? Hvor let flyder sætningerne? Giver du læseren en appetitvækkende smagsprøve på det, der kommer i den efterfølgende tekst?

En travl læser vil efter få sekunders læsning beslutte, om han vil læse resten af teksten.

Genfortæl og undgå detaljer

Et resumé skal kunne læses hurtigt og give mening for en læser, der ikke har nogen baggrund for at forstå emnet. Det betyder, at du skal oversætte fagsprog og svære ord. Og du skal undgå indforståede og detaljerige informationer. Det handler om genfortælling.

I et resumé skal du forestille dig, at du kort genfortæller de vigtigste pointer fra din tekst.

Lette og lækre sætninger

Et resumé består typisk af 5-10 velformulerede sætninger. De enkelte sætninger i resuméet bør være sprogligt afrundede, de skal være korte og blot indeholde en enkelt information.

Du skal altså skrotte din akademiske skrivestil og skrive letlæselige sætninger.

Læs mere her: 3 tips til lækre og læsevenlige sætninger

Sådan skriver du et resumé

Her får du en opskrift på at skrive et resumé til fx en sagsfremstilling. Brug hjælpesætningerne til at komme i gang, og slet dem bagefter:

1. Hjælpesætning: Jeg vil gerne fortælle, at …

Skriv nu, hvad sagen drejer sig om. Hvad er problemet, muligheden eller årsagen til, at sagen kommer op?

2. Hjælpesætning: Den er på dagsordenen i dag, fordi …

Skriv nu, hvorfor sagen er relevant for målgruppen.

3. Hjælpesætning: I dag skal udvalget …

Skriv nu, hvilken handling I lægger op til. Hvad skal der ske på mødet?

Nu har du alle ingredienser til et resumé.
Når du har skrevet dit resumé, skal du kvalitetssikre dine sætninger. Fjern overflødige ord, og tjek om budskabet i hver eneste sætning står knivskarpt.

Læs så resuméet højt. Lyt nøje til hver eneste sætning. Flyder sætningerne i en logisk rækkefølge? Er de nemme at læse, lyder det godt?

Få gerne en kollega til at læse resuméet højt for dig. Når kollegaen læser højt, så vil du nemt kunne høre, hvordan resuméet flyder, og hvad du evt. skal justere.

God fornøjelse.

 

 

Lyder det fjollet? Lidt. Men meningen er god nok. De fleste af os oplever, at vi har svært ved at holde fokus på én opgave.

Derfor får vi for lidt fra hånden. Vi får ikke skrevet den svære tekst. I stedet besvarer vi et par mails. Henter en kop kaffe. Laver en liste med dagens opgaver. Tjekker LinkedIn, booker et møde.

Jeg er heller ikke god til at holde fokus i længere tid. Jeg kryber udenom og udsætter, når jeg fx skal skrive et blogindlæg som dette. Når dagen er omme, har jeg løst de lette (overfladiske) opgaver. Men dagens vigtige skriveopgave, den fik jeg ikke løst. Og det er drønfrustrerende.

Derfor har jeg besluttet at træne min fokusmuskel. Og der findes en simpel teknik, der kan hjælpe mig med dette.

Sådan gør du

Det simple tip går ud på at stille et ur til 25 minutter og derefter gå i gang med opgaven: 

• Vælg én opgave.
• Sæt et ur til at tælle ned fra 25 minutter.
• Fokuser på den ene opgave, indtil uret ringer.

Du skal træne dig i at blive i opgaven. Holde fokus. Også selvom du går i stå, telefonen ringer, eller du får lyst til at hjælpe kollegaen med printeren, der driller.
Når uret ringer, holder du pause. Og derefter starter du en ny opgave på tid. Navnet på denne teknik er pomodoro.

Hvad er pomodoro-teknikken?

Teknikken går ud på at dele sine opgaver op i mindre bidder ved brug af en timer. Navnet kommer fra italiensk, hvor æggeure åbenbart er udformet som tomater (pomodoro betyder tomat på italiensk). En pomodoro varer typisk 25 minutter efterfulgt af 5 minutters pause. Derefter starter en ny pomodoro. Efter fire pomodori kommer en pause på 15 til 30 minutter.

Hvorfor virker det?

Teknikken virker, fordi du får trænet din evne til at holde fokus, og fordi en fokuseret indsats med regelmæssige pauser gør os mere produktive. Pauserne giver os en belønning for arbejdet. Derfor er det også vigtigt, at du bruger pausen som pause og ikke til fx at læse mails. Desuden kan de fleste fastholde fokus i 25 minutter uden overspringshandlinger.

Vil du vide mere?

Læs denne bog om emnet: FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne – Trine Kolding

Du skal skrive stramme og enkle sætninger og fjerne det overflødige. Din læser vil elske dig for det. Få tre hurtige tips til klare tekster.

1. Start med det vigtigste

Sæt de vigtigste informationer i starten af dine sætninger: Brug en tydelig aktør og handling.

Lange opvarmninger, afstikkere og omsvøb fjerner fokus. Det kan se sådan ud:

I forbindelse med processen omkring det nye byggeri, har administrationen udarbejdet en tidsplan, der skal sikre, at alle deadlines overholdes i byggeperioden.

Overvej derfor, hvad der er aktør og handling i sætningen, og start med det: 

Aktør	Handling
Administrationen	har udarbejdet	en tidsplan, der skal sikre, at alle deadlines overholdes i byggeperioden.

Læs mere om, hvordan du sætter aktøren først i dine sætninger, her.

2. Stram op

Skær unødvendig information fra. Undgå at oversvømme sætningerne med fyldord og indskud. Kluntede og overfyldte sætninger trætter din læser og slører dit budskab.

En kluntet og overfyldt sætning kan se sådan ud:

Baggrunden for Landevejens forlængelse og motorvejstilslutningen var ønsket om at gennemføre en udbygning af vejene, da den kraftige udbygning af området med et nyt hospital, udvidelse af skolen, etablering af industrikvarteret og øvrige projekter vil belaste vejene i området meget kraftigt.

Brug det tidligere tip (sæt aktør og handling først), og stram indholdet op. Så ser det sådan ud:

Kommunen er i gang med at udbygge vejene omkring Landevejen. I området skal der bygges nyt hospital, skolen skal udvides, der skal etableres et nyt industrikvarter og bygges øvrige projekter. Det vil belaste vejene i området meget kraftigt. Derfor skal vejene også udbygges.

Læs mere om, hvordan du strammer din tekst op, her.

3. Skab en lækker rytme

Skab rytme i din tekst ved at variere længden af dine sætninger. Mange korte, enkelte lidt længere.

Når du bruger mange korte sætninger, får du en tekst, der er let at læse, huske og forstå. Du skal blot variere sætningslængden.  

Hvis du tænker, at det ikke er særlig elegant at bruge mange korte sætninger i teksten, så læs dette lille udsnit af Ernest Hemingways ”Solen går sin gang”:

Vejen førte os fra de skyggefulde skove ud i den brændende sol. Foran os lå en floddal. På den anden side af floden var der en stejl bakke. På bakken var der en boghvedemark. Vi så et hvidt hus under nogle træer på bjergsiden. Det var meget varmt, og vi standsede under nogle træer ved siden af en dæmning, der gik tværs over floden.

Læs mere om rytme her.

Drop den kreative proces, og lav en disposition, før du skriver teksten. Ellers spilder du din egen tid og måske også læserens tid. Læs her.

“Hånden op. Hvor mange af jer laver en disposition, før I skriver en tekst”?

Det spurgte jeg forleden mine kursister om. Fire ud af seksten rakte hånden op. De andre laver ikke disposition. De stoler på deres erfaringer som garvede skribenter. De går bare i gang. Hænderne på tasterne og derudaf …

Mit svar til de garvede skribenter: I spilder jeres – og måske også læsernes – tid.

Drop den kreative proces

Da jeg gik på universitet, lærte jeg “creative writing”. Det er en superfin skriveteknik, hvor man bare skriver løs. Derefter redigerer man, flytter rundt, sletter, tilføjer et nyt afsnit osv. Det er en meget brugbar teknik, når man fx skriver skønlitterære tekster.

Hvis du skriver faglige tekster som fx notater, beslutningsoplæg, artikler og den slags, så er kreative skriveteknikker det rene tidsspild.

Find formål og fokus

Det første skridt i din skriveproces er at finde ind til formålet med din tekst.
Formålet er det, du gerne vil have, at læseren skal vide eller gøre.

Når det er på plads, skal du udvælge tekstens fokus.
Fokus er tekstens hovedbudskab. Fokus er det, som læseren som minimum skal kunne huske, når teksten er læst.
Brug fx denne sætning til at komme i gang: “Jeg vil gerne fortælle, at …(indsæt)”. Læs om fokus her.

Hvis du fx skal skrive et beslutningsoplæg til skoleudvalget, vil det se således ud:

Formål: Udvalget skal træffe en beslutning.
Fokus: Børnetallet i området er faldet, forvaltningen lægger derfor op til, at skolen nedlægges.

Udvælg og uddyb

Nu kan du gå i gang med at udvælge de informationer, der underbygger formål og fokus. 

Hvis vi vender tilbage til skoleeksemplet fra før, så skal du klæde udvalget på til at træffe en beslutning på et oplyst grundlag (formål).
Det gør du ved at folde fokus ud: Hvorfor er det en god idé at nedlægge skolen? Hvilke konsekvenser, hvilke fordele og ulemper? Og hvilke alternativer? 

Når du stiller relevante hv-spørgsmål til dit fokus, så får du en disposition forærende. Dine spørgsmål (og svarene) danner en logisk disposition for din tekst. Læs om disposition og pointeoverskrifter. 

Den korte version

Når du har formuleret et klart formål og fokus, så er det let at uddybe dine pointer. Du undgår ovenikøbet at oversvømme teksten med irrelevante informationer. Du sparer skrive- og redigeringstid. Og din læser skal ikke bruge energi på at finde fokus i teksten.

Er det ikke bare det, du gør næste gang?

Du skal lære at sætte komma. Det er vigtigt, og du kan godt, hvis du vil! Dårlige kommaer signalerer sjusk og utroværdighed. Læs hvorfor her.

Det er pærelet at sætte kommaer! Den påstand hører jeg tit. Det er det letteste at lære inden for dansk, for kommaer er styret af helt logiske regler. Tag den, du!

Når jeg hører det, så tænker jeg: Hvorfor er der så mange, der synes, at det er supersvært?

Jeg møder mange kursister. Dygtige fagspecialister, der har styr på alle de nørdede hjørner af deres fag og er veltrænede i alverdens kommunikationsdiscipliner. Men en del af dem kan ikke sætte kommaer.

Er det underligt? Nej, egentlig ikke.

Grammatik er regler, og regler er kedelige

Sådan har de fleste børn det. Det er noget af forklaringen på, hvorfor mange ikke får styr på de grammatiske grundregler, der er en forudsætning for at sætte kommaer. Regler skal gentages, læres udenad og trænes.

Der findes skoler og undervisere, der formår at gøre grammatik spændende og relevant. Her lærer de små poder de grammatiske regler og bliver i stand til at sætte kommaer. Men der findes også skoler, hvor det ikke sker.

Jeg gik på en skole, hvor vi havde fokus på andre ting …

Alle regler er umulige at lære, eller?

Sjovt nok er der mange unge, der evner at tage et kørekort, når de fylder 18. For at bestå teoriprøven skal man lære en masse kedelige regler. Regler der skal gentages, læres udenad og trænes. Og det lykkes jo for forbavsende mange at overkomme kedsomheden og få det lært.

Og nu er vi måske ved en pointe?

Relevant og vigtigt

Hvis du vil køre bil, skal du have et kørekort. Det kræver, at du består teoriprøven. Det er altså relevant og vigtigt at lære reglerne.

Men hvorfor er det relevant og vigtigt at sætte kommaer?

Det kan godt være, at din lærer fortalte dig, at det var vigtigt. At det kan være meningsforstyrrende, hvis du sætter forkerte kommaer (eller helt undlader kommaer).

Men helt ærligt, er det ikke småting? Det går da meget godt alligevel, gør det ikke?

Vi møder overbærenhed og forståelse

Alle os, der ikke lærte grammatik og kommaer i skolen, vi har rottet os sammen. Vi trøster hinanden og støtter hinanden. Vi er nemlig enige om, at de der kommaer ikke er så vigtige. Og at det er mægtig svært at lære reglerne. Så svært, at vi på trods af lange uddannelser og karrierer ikke har evnet at lære reglerne.

Alle de andre, dem der lærte det i skolen, de er flinke. De sætter kommaerne for os. Ryster lidt på hovedet. Men er generelt overbærende og forstående.

Så hvorfor spilde tid med kedelige kommaregler?

Sjusket, utroværdigt og en hån mod læseren

Jeg har gået i folkeskole, på ungdomsuddannelse og arbejdet mange år, uden at nogen gav mig klar besked om mine ringe evner i grammatik og tegnsætning.

Da jeg senere kom på universitetet og fik min første opgave retur, gik alvoren op for mig. Underviseren havde skrevet en hel side med rødt (og meget store bogstaver). Han havde slet ikke forholdt sig indholdet, kun til sproget. Essensen af hans besked til mig var: Sjusket, utroværdigt og en hån mod læseren.

Jeg var rystet. Men også dybt taknemmelig. Relevansen stod lige der – rødt på hvidt med store bogstaver.

Så mit budskab til dig er: Lær at sætte kommaer. Det er vigtigt, og du kan godt, hvis du vil!

Du kan fx starte med dette gratis onlinekursus.

Du kan også glæde dig til, at jeg snart udbyder et kort og kontant kursus. Her får du med garanti lært reglerne.

En god tekst er opbygget af overskuelige afsnit med klare pointer. Som perler på en snor. Ved at nedbryde lange tekstmure og lave skarpe afsnit hjælper du læseren med at skabe overblik over din tekst.

Hvad er hemmeligheden bag en appetitvækkende og sammenhængende tekst? Stephen King siger: ”I forklarende prosa kan (og bør) afsnit være sirlige og hensigtsmæssige. Det ideelle forklarende afsnit indeholder en emnesætning fulgt af andre, som forklarer eller uddyber den første.”

Ja, så nemt kan det gøres. Med gode og sammenhængende afsnit tager du din læser i hånden hele vejen. Og du får samtidig bedre styr på dine egne pointer i din tekst.

Skab overblik med skarpe afsnit ved hjælp af disse råd

1. Brug skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter.
2. Brug pointesætninger til at skabe klarhed.
3. Hold dine afsnit små og afgrænsede.
4. Hold dig til én pointe i hvert afsnit.

Brug skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter

Med skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter kan du udpege tekstens vigtigste pointer. Dermed kan læseren hurtigt orientere sig. Når du har fundet tekstens vigtigste budskab, kan du udbygge budskabet ved hjælp af mellemoverskrifterne. Tænk på mellemoverskrifterne som perler på en snor: Hvilken information er vigtigst at starte med, slutte med osv.

Eksempel

Vi udskifter din elmåler      Vi udskifter alle elmålere i Radius´ forsyningsområde      …mumle mulme ipsis lorium …      Du behøver ikke være hjemme      Vi har registreret, at din elmåler sidder tilgængeligt for vores tekniker.       …mumle mulme ipsis lorium …      Det koster ikke noget      …mumle mulme ipsis lorium …      Vi kommer i denne periode      …mumle mulme ipsis lorium …      Vil du vide mere?      …mumle mulme ipsis lorium …

I dette eksempel er det let for læseren at orientere sig og hurtigt finde de information, hun har brug for.

Brug pointesætninger til at skabe klarhed

Lad hvert afsnit i din tekst starte med en pointesætning. Byg herefter dit afsnit op med forklarende sætninger, der uddyber pointesætningen. Det gør du ved at give svar på hv-spørgsmål, fx ’hvem’, ’hvad’ og ’hvordan’.

Hold dine afsnit små og afgrænsede

De små afsnit gør det lettere for læseren at overskue teksten og se de store linjer.
Dette sikrer, at både du og læseren kan holde styr på informationerne og hele tiden overskue teksten.
På den måde er det også lettere for læseren at genkalde sig teksten, når hun læser pointesætningerne, som understøtter afsnittenes hovedpointer.

Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit.

Hold dig til én pointe i hvert afsnit

Når du starter på et nyt afsnit, starter du også på en ny pointe. Hermed hjælper du også læseren til at adskille informationerne og guide læserens fokus.

Få mere inspiration

Du kan læse her, hvordan du laver en god disposition, inden du starter med at skrive. En god disposition og skarpe afsnit hænger tæt sammen og kan understøtte hinanden i at skrive en god tekst.

Har du nogensinde overvejet, hvorfor du indleder dine mails med ”kære” eller hej”? Hvorfor foretrækker du den ene hilsen frem for den anden? Dansk Sprognævn har undersøgt sagen og fundet et svar, som overraskede mig!

Bruger du ”kære” eller ”hej” i dine mails? Det er et mere kompliceret spørgsmål end som så. Jeg har altid selv foretrukket ”kære”, da det lyder formelt og neutralt i mine ører. Men det er åbenbart gammeldags og langt fra neutralt.

Dansk Sprognævn og Aarhus Universitet har lavet en undersøgelse med 1300 mænd og kvinder på tværs af generationer, der svarede på samme spørgsmål: Bruger du ”kære” eller ”hej” i dine mails? De fleste over 30 år svarede ”kære”, og de fleste under 30 svarede ”hej”.

”Kære” er gammeldags og intimt

Der findes ikke nogen officielle regler for, hvornår man skal bruge ”kære”, og hvornår man skal bruge ”hej”. Det er i høj grad et holdningsspørgsmål.

Mange unge oplever ordet ”kære” som noget intimt og kærligt. Noget følelsesladet. Og det er faktisk også den betydning, som ordet har båret i de seneste århundreder.

”Hej” er for unge under 30 år klart at foretrække. ”Hej” er mest neutral og fungerer som en standardhilsen til de fleste modtagere. Og ”hej” har nu møvet sig så godt ind i vores mailsprog, at det er denne hilsen, Sprognævnet anbefaler.

Hvad siger Sprognævnet?

Dansk Sprognævn og Aarhus Universitet opstiller disse anbefalinger på baggrund af deres undersøgelse:

Brug hej + fornavn	til både private og ikkeprivate modtagere. Denne hilsen er mest neutral i dag.
Brug hej  uden fornavn	til private modtagere og venner.  Yngre modtagere under 30 foretrækker oftest denne hilsen. Dog kan folk over 30 godt opfatte det som uhøfligt.
Brug kære + fornavn	i uformelle sammenhænge til private modtagere, du har et nært forhold til. Kan også bruges i visse formelle sammenhænge, men nogen vil opfatte det som intimt eller gammeldags.
Bliv ikke stødt	hvis du opfatter en hilsen negativt – det er ikke sikkert, at afsenderen eller modtageren har samme opfattelse af hilsenen som dig. 🙂

 

Læs mere om undersøgelsen her, og se også, hvad Sprognævnet anbefaler som afskedshilsen i mails.

Hvad bruger du selv? Er du gammeldags eller i trit med tiden? Rammer du den rigtige tone?

 

Er du typen, der elsker punktopstillinger, og bruger du dem ofte i dine tekster? Så læs med her, for mange skribenter bruger punktopstillinger alt for meget og helt forkert. I stedet for at skabe overblik i teksten, så forvirrer og irriterer de læserne. Her får du tre gode regler for punktopstilling, der hjælper din læser.

Punktopstillinger er et supergodt værktøj til at skabe overblik i en informationstung tekst. Mange skribenter bruger dem til at fremhæve vigtige pointer, der så foldes ud senere i teksten. Jeg kan fx ridse dette indlægs pointer op med en punktopstilling:

• Brug punktopstillinger til at skabe overblik.
• Byg dine punkter ensartet op.
• Benyt eventuelt andre virkemidler.

Brug punktopstilling til at skabe overblik

En punktopstilling er en hjælp til læseren. Den skal sikre, at læseren hurtigt kan orientere sig i teksten. Desværre oplever jeg ofte, at skribenter bruger punktopstillinger uden at tænke på læserens behov.

Nedenfor er et eksempel fra en kommune, hvor skribenten benytter en punktopstilling til at give overblik over indholdet i et notat. Der er ni uensartede punkter i teksten. Jeg har valgt at gengive de fem første for at understrege, at punktopstillingen i dette eksempel ikke giver læseren et overblik:

Hvis dine punktopstillinger indeholder mere end 3-5 punkter, og hvis punkterne er flere linjer lange og uensartet bygget op, så skaber du ikke overblik for læseren. Din punktopstilling vil i stedet forvirre og måske irritere din læser.

Byg dine punkter ensartet op

Den vigtigste regel for punktopstillinger er, at du skal bygge dine punkter ensartet op. Du skal sørge for, at de enkelte punkter er sprogligt parallelle ved at bruge:

• samme ordklasse (fx udsagnsord eller navneord)
• samme bøjning af ordene (fx udsagnsord i bydeform)
• samme sætningstype (fx konstatering eller spørgsmål)
• samme længde.

I min punktopstilling i starten af denne tekst har jeg valgt at starte punkterne med et udsagnsord i bydeform (brug, byg, benyt). Jeg har også bevidst valgt at finde udsagnsord, der starter med b. Endelig har jeg valgt at gøre punkterne ret korte, så de er nemme at overskue. Når punkterne er enkle, bør de ikke fylde mere end én linje.

Benyt eventuelt andre virkemidler

Der findes jo andre virkemidler end punktopstillinger til at skabe overblik i en informationstung tekst. I denne tekst kunne jeg have valgt at lave en lille indledning i stedet for en punktopstilling, hvor jeg præsenterer de tre pointer:

Denne tekst har tre vigtige pointer: Du skal bruge punktopstillinger til at skabe overblik, du skal bygge dine punkter ensartet op, og du kan eventuelt benytte andre virkemidler.

Herefter følger teksten, hvor jeg konsekvent genbruger de tre pointer som tre selvstændige overskrifter i små afgrænsede afsnit.

Læs mere om regler for punktopstilling, store og små begyndelsesbogstav hos Dansk sprognævn.

Skal du sælge noget? Overbevise nogen? Eller få nogen til at træffe en beslutning? Skriv overbevisende tekster med BAB-modellen (Before-After-Bridge) ved hjælp af tre simple trin.

Uanset om du skriver debatindlæg, sagsfremstillinger eller opslag på sociale medier, så vil skrivemodellen ”Before-After-Bridge” hjælpe dig til en hurtigere skriveproces og en tekst, der vil have et klart og overbevisende indhold.

“Before-After-Bridge” er ofte benyttet i salgs- og mediebranchen, hvor man anvender formlen til at få folk til at klikke på annoncer, læse blogindlæg eller købe produkter. Men du kan også anvende den som skrivemodel for faglige tekster. Modellen består af tre simple trin:

1. Beskriv problemet (Before)
2. Beskriv drømmen (After)
3. Beskriv løsningen (Bridge)

Problem, drøm og løsning

Kender du det? Man sidder og glor ind i skærmen. Der er helt tomt både på skærmen og i hovedet. Du ved faktisk godt, hvad du skal skrive om, men ordene vil ikke komme til dig.

Du tænker, at det ville være skønt, hvis der fandtes et kvik-fix. Et eller andet, der kan få ordene til at flyde og tastaturet til at gløde.

Her kan BAB-modellen hjælpe dig. En enkel skrivemodel kan faktisk være nok til at få sat gang i skriveprocessen og få styr på indholdet. Og du kan bruge modellen, hver gang du skal skrive en overbevisende tekst.

Når jeg sætter dette eksempel ind i et “BAB-skema”, ser det således ud: 

Before	Beskriv problemet	Du har svært ved at komme i gang
After	Beskriv drømmen	Du ville ønske, at ordene flød
Bridge	Beskriv løsningen	Du har brug for en skrivemodel

 

Before-After-Bridge som model for debatindlæg

Til november er der valg til de lokale byråd. Mange lokalpolitikere skriver derfor debatindlæg i aviserne for at råbe deres vælgere op. Jeg har lånt et tilfældigt debatindlæg fra min regionale avis.

Med modellen ”Before-After-Bridge” kan jeg skabe en klar struktur og en overbevisende pointe i debatindlægget. Når jeg sætter dette eksempel ind i et “BAB-skema”, ser det således ud:  :

Before	Beskriv problemet	Der er alt for få seniorboligfællesskaber i vores kommune
After	Beskriv drømmen	Seniorboligfællesskaber modvirker ensomhed og understøtter et aktivt seniorliv
Bridge	Beskriv løsningen	Socialdemokratiet og lokale seniorer står sammen for at skabe seniorboligfællesskaber i vores kommune

 

Before-After-Bridge som model for sagsfremstillinger

Har du svært ved at komme i gang med at skrive din sagsfremstilling? Er der bare for mange hensyn, dilemmaer eller vinkler, som du gerne vil have med? Så luk pc’en, og find tre gule post-it:

Beskriv (hoved)problemet på en gul lap. Hvad er grunden til, at sagen skal behandles nu?
Beskriv drømmen på den næste lap. Hvordan ser verden ud, når problemet er løst?
Beskriv løsningen på den sidste lap. Hvilken løsning (eller måske flere løsninger) kan du pege på?

Nu har du en disposition. Så skal du blot folde dine pointer ud og holde dig til planen…

Læs mere om disposition og planlægning i dette indlæg.

God arbejdslyst.