Der er én øvelse, jeg altid laver med mine kursister. Og det er lidt ironisk, for det er også den øvelse, flest springer over i hverdagen.

Måske fordi den virker for banal. Eller fordi man har travlt. Eller fordi man tænker: “Jeg skriver mig lige varm – så lander jeg nok en pointe undervejs.”

Spoiler: Det sker ret sjældent.

Og når man ikke laver øvelsen, sker der noget ærgerligt: Teksten bliver mudret, ufokuseret og svær at forstå. Og du spilde tid. Din egen – og læserens. 

Derfor:

👉 Find dit fokus, før du skriver.

Fokus er tekstens hovedbudskab – altså dét, læseren som minimum skal kunne huske, når teksten er læst. Når du fx skriver politiske dagsordener eller andre faglige tekster, er det afgørende, at du starter med at finde fokus.

Spørg dig selv:

“Hvorfor er den her sag relevant for politikere og borgere – lige nu?”

Du skal simpelthen skrive en ultrakort tekst, der indrammer dit fokus. Brug denne lille øvelse:

• Start med hjælpesætningen: “Jeg vil gerne fortælle, at…”
• Skriv i én sætning, kort og stramt – max 20 ord
• Drop detaljer og teknisk sprog

Eksempel:

(Jeg vil gerne fortælle, at) kommunen mangler daginstitutionspladser – 72 børn står på venteliste efter sommerferien.

Og ja, max 20 ord. Det er ikke en roman – det er din tekst kogt ned til essensen.

Det lyder simpelt. 

Det er ikke raketvidenskab.  🚀
Det er bare klar kommunikation.

Næste gang du skal skrive en politisk dagsorden, et notat eller en vigtig intern tekst. Så stop lige. Før du rammer tasterne, og før du går i gang med at skrive dig ud af uklarheden:

🎯 Find dit fokus. Først!

Og har du generelt udfordringer med at finde fokus – ikke blot når du skriver, men generelt – så tjek dette indlæg:

Træn din fokusmuskel!

Mange bruger “i forhold til” uden at tænke over det. Men vendingen gør ofte teksten vag. Her får du eksempler og enkle råd til, hvordan du skriver tydeligere.

I mit sidste indlæg skrev jeg om tomgangsstartere, fx: i henhold til…

3 ord du bør slette i dine tekster!

Det fik Mikkel til at skrive denne kommentar:

“Kunne du ikke skrive et indlæg om den overdrevne brug af ‘i forhold til’? Det er som om sætningen bare kører i tomgang.”

Jeg er helt enig.

“I forhold til” er blevet en sproglig refleks i mange faglige tekster.
Den virker pæn, formel og ufarlig – og måske netop derfor kan den bruges næsten overalt.

Men den skaber sjældent klarhed. Tværtimod.

Det klassiske – og det nye

Traditionelt bruger vi i forhold til i to situationer:

• Når vi sammenligner:
  »Kirken var kølig og mørk i forhold til det klare solskin udenfor.«
• Når vi angiver tid eller sted:
  »Hvordan ligger eksamen i forhold til sankthans?«

Men udtrykket har bredt sig til alt muligt andet.

Som Sproget.dk skriver, bruges det i stigende grad i betydningen hvad angår eller med hensyn til.

Et eksempel – før og efter

Uklar version:

I forhold til sidste kvartal er der sket en stigning.

Klar version:

Forbruget er steget 14 % siden sidste kvartal.

Eller: Der er sket en markant stigning sammenlignet med sidste kvartal.

Når du fjerner i forhold til, bliver du tvunget til at sige, hvad du faktisk mener.
Og det er godt.

Et lille skrivetrick

Når du møder i forhold til i din egen tekst, så stop op og spørg:

• Hvad vil jeg egentlig sige?
• Er det en sammenligning, en placering – eller bare fyld?
• Kan jeg bruge et mere præcist ord – eller helt undvære det?

Den korte version

I forhold til lyder klogt – men skjuler ofte, hvad du egentlig mener.

Brug det, når du – helt konkret – skal sammenligne eller placere noget i forhold til hinanden.
Ellers: Skær det væk. Skriv det klarere. 

Tak for inspirationen, Mikkel.

Og til jer andre: Kom gerne med forslag til vendinger, der driller eller irriterer jer.
Det gør det både sjovere og mere relevant for mig at skrive 😍

Og se så at få slettet (eller omskrevet) jeres sætninger, der er for svage i forhold til  tidligere.

God arbejdslyst.

Solbrændt eller solbrun?

Ældre sprogbrugere (som mig) kan komme til at lyde umoderne, når vi overser, at sproget har ændret sig, uden at opdage det.
Og selvom du både er frisk og moderne, så kan dit skriftsprog godt være ude af trit med tiden.

Her får du tre tips til at fange de nuancer, der får dit sprog til at lyde umoderne.

 

Fang pendulord, de afslører din sproglige alder

Får du rynker i panden, når nogen siger sygt og mener sejt eller fedt? Det er fordi ”sygt” er et pendulord.

Pendulord bruges i en periode af (især ældre) sprogbrugere med én betydning. De opfatter ordet konkret og med én eneste betydning, mens andre (især yngre) sprogbrugere bruger ordet med en modsatrettet betydning.

Jeg kunne fx også godt finde på at sige, at kvinden på billedet ovenfor er solbrændt.

Yngre sprogbrugere opfatter ordet solbrændt som noget negativt. Som at være solskoldet.
Yngre sprogbrugere ville sige, at kvinden er solbrun.

Og tænk bare på debatten om ordet bjørnetjeneste. Jeg tror, at sprogpolitiet på Facebook stadig drøfter:

Er en bjørnetjeneste god eller dårlig? | Viden | DR

Hold dig opdateret ved at læse nyere tekster og vær bevidst om, hvordan sproget hele tiden ændrer sig.

 

Tjek om sproget sender støvede signaler

Selvom du både er ung og moderne, så kan dit skriftsprog godt være ude af trit med tiden. En del skribenter har svært ved at lægge den sprogstil fra sig, som prægede skriftsproget for 20-40 år siden. Eller måske fik du en særlig sprogstil forærende (af dine ældre kollegaer), da du startede i det nye job?

Et eksempel fra en kommune, hvor sproget støver:

”En gennemgang af aktivitetsniveauet pr. 31. oktober 2023 indikerer stadig en række udfordringer på budgetoverholdelse indenfor udvalgets budgetramme.”

Det kunne omskrives sådan:

”Administrationen har gennemgået budgettet 31. oktober 2023. Det viser, at der stadig er udfordringer med at overholde udvalgets budget.”

Hvis din tekst er fuld af lange sætninger, passive formuleringer og gammeldags udtryk, så sender du støvede signaler.

Tjek her om dit skriftsprog ude af trit med tiden? – BOLVIGKOM

Få feedback fra en yngre læser

Lyder din tekst moderne? Lyder den som noget du har skrevet i år? Er du i tvivl, så få en yngre læser til at give feedback. Unge mennesker har ofte en intuitiv forståelse af, hvad der lyder naturligt og nutidigt. De kan hjælpe dig med at identificere ord og formuleringer, der virker gammeldags eller for formelle.

Brug feedback som et værktøj til at finjustere din tekst, så den passer til en bredere og mere moderne målgruppe.

Husk, at sproget hele tiden udvikler sig – og det bør din skrivestil også gøre!

 

Hvad tænker du?

Hvilke pendulord og vendinger giver dig rynker i panden? 
Skriv en kommentar, jeg kan ikke vente … 😀

 

Har du nogensinde tænkt over, at dine breve og mails er kommunens ansigt udadtil?  Det har KL. Derfor har de lavet en enkel og kortfattet skriveguide til det gode borgerbrev.

Når kommunen sender et klart og imødekommende brev til borgerne, så oplever de jer som troværdige og kompetente. Men hvis brevet er uklart, ja, så kan det skabe tvivl, spørgsmål og ikke mindst frustration.

KL har lavet en meget fin – og kortfattet – skriveguide, som kan hjælpe kommunerne med at skrive endnu bedre breve. Skriveguiden er baseret på en undersøgelse af, hvordan borgerne oplever breves opbygning og sprog. Du finder skriveguiden lige her: skriveguide-til-det-gode-brev.pdf (kl.dk)

Ikke nyt stof, men “best of”

KL’s skriveguide samler mange af de gode skriveråd, vi kender fra andre skrivevejledninger. Jeg kan fx genkende det bedste fra Den digitale læsers hjerne og Ankestyrelsens At skrive en afgørelse. Indholdet i KL’s guide er også fint i overensstemmelse med Digitaliseringsstyrelsens krav om digital inklusion, hvor offentlige myndigheder skal anvende letforståeligt sprog og bruge understøttende virkemidler: Kommunikér så alle forstår det.

Nu har KL samlet de mange gode råd i en meget overskuelig skriveguide. Den består af fem elementer:

1. Sådan bygger du brevet op: Få styr på strukturen. 
2. Sådan skriver du personligt: En venlig tone er altid vinderen. 
3. Sådan skriver du klart: Ingen elsker lange og snørklede sætninger. 
4. Tjekliste: En hurtig gennemgang inden du sender brevet afsted. 
5. Eksempler på brev: Se hvordan et godt brev kan se ud.

Fokus på læsere, der læser på lille skærm

Guiden er en lille fiks model, som kan løfte kvaliteten i dine breve. Jeg kan særligt godt lide guidens fokus på, at flere og flere borgere læser breve på en lille skærm, fx mobilen.

Derfor er det ekstra vigtigt fx at skrive en overskrift, der fortæller brevets vigtigste budskab og at lave skarpe mellemoverskrifter, som gør det let at orientere sig.

Jeg vil helt klart anbefale dig at kigge nærmere på vejledningen. 🙂

Du kan også få 3 superenkle tips, der kan forbedre din tekst: Få din læser til at flyve igennem teksten – 3 tips – BOLVIGKOM

God fornøjelse

Undgå at din tekst stritter i mange retninger uden et klart fokus. Start med en vinkelsætning. At vinkle er at afgrænse og stille skarpt på det væsentlige.

Jeg møder ofte oversvømmede tekster. Tekster, der stritter i mange retninger. Det sker ofte i politiske dagsordener, notater og redegørelser.

Det kan være, fordi skribenten skal tilfredsstille mange modsatrettede forventninger med sin tekst. Men det kan også være, fordi skribenten har startet sin skriveproces for tidligt.

Undgå tekster, der stritter

Det er en god idé at afdække det centrale budskab, før du sætter fingrene på tastaturet. Skriv fx noter på en lap papir.
Hvis du blot går i gang med at skrive, så vil din tekst måske blive oversvømmet med alle mulige informationer, og dit budskab vil være uklart.

Det er vigtigt at afgrænse sit emne, eller som journalister kalder det, at “vinkle”.

Skarp vinkel styrker budskabet

At vinkle er at afgrænse, og det er netop det, du skal gøre med din vinkelsætning. Led efter essensen i dit stof, prioriter, og sorter for at skabe et klart og umisforståeligt budskab.
Når du har identificeret dit hovedbudskab, kan du let luge ud i det stof, der ikke direkte støtter dette budskab.

Du finder din vinkel ved at skrive denne hjælpesætning: “Jeg vil gerne fortælle dig, at …” 

Læs mere om vinkelsætning: Hvad er vinklen? Tænk, og skriv som en journalist – Kommagasinet

Vinkelsætning holder dig på sporet

Når du starter med at formulere en vinkelsætning, så får du også en rettesnor for din skriveproces. En vinkelsætning holder dig på sporet og hjælper med at afgrænse dit emne,

Vinkelsætning giver en logisk struktur

Tænk på din vinklesætning som en påstand, der kræver en forklaring. Forestil dig, at du skal overbevise nogen om noget. Hvilke spørgsmål ville din læser stille? Disse spørgsmål giver ofte en naturlig og logisk struktur for din tekst. Og en skarp vinkelsætning hjælper med at danne grundlaget for denne struktur.

Så næste gang du sætter dig foran skærmen eller papiret, start med at formulere en klar vinkelsætning! 

Din vinkelsætning vil fungere som din guide, så du får en effektiv skriveproces, og din færdige tekst bliver klar og velstruktureret.

Held og lykke med dine skriverier! ✍️

 

 

Brug af fagord og engelske låneord: Balance mellem rigdom og klarhed i sproget. Hvornår er det nødvendigt, og hvornår skaber det forvirring?

”Utrolig mange danskere nedvurderer deres modersmål og bruger i stedet udenlandske ord, især engelske. Det er en bizar og tåbelig vane”. Sådan starter Kirsten Rask sin kronik i Politiken 15. oktober (bag betalingsmur).

Jeg er på den ene side helt enig i Kirsten Rasks synspunkter: Det danske sprog er stort og rigt. Sprogforskere sætter det samlede danske ordforråd til mere end en million ord. Så der er nok at tage af.

Men omvendt oplever jeg også, når jeg underviser specialister i faglig formidling, at der er mange eksempler på nødvendige “sprogudlån” – enten fra andre sprog, ofte engelsk, eller fra skribenternes fagsprog.

Når vi skal formidler komplekse faglige emner til ikke-fagfolk, er det altid vigtigt at overveje, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge låneord, og hvornår låneord skaber uklarhed i vores tekster.

Hvornår giver det god mening at bruge engelske låneord?

“Sprogudlån” eller “anglicisme” er et udbredt fænomen. Der er flere grunde til, at vi bruger låneord.

I en globaliseret verden bruges engelsk som et internationalt kommunikationssprog i erhvervslivet og indenfor teknologi og videnskab. Læg dertil, at mange teknologiske udtryk og fagbegreber stammer fra engelsk. Dette kan føre til en naturlig integration af engelske ord i dansk.

Så selvom danske sprogforskere fastholder, at dansk har et rigt og mangfoldigt ordforråd, kan det stadig være svært at undgå låneord.

Et par oplagte eksempler på låneord, der er gledet ind i det danske sprog, er fx: ”feedback”, ”teenager” og ”weekend”. Og sjovt nok også det ord, Kirsten Rask benytter i kronikkens indledning, ”bizar”.

Læs mere om låneord: Låneord — sproget.dk

Hvornår skaber engelske låneord uklarhed og forvirring?

Det er vigtigt at vælge ord, der helt nøjagtigt og umisforståeligt beskriver det, du gerne vil udtrykke.

Lad os tage låneordet ”monitorering”, der ofte dukker op i danske tekster. Her bør skribenten overveje, om der findes et dansk ord, der er mere præcist og dækkende. Måske er “overvågning” eller “undersøgelse” mere præcise udtryk end “monitorering”?

Forklar og omformuler dit fagsprog – BOLVIGKOM

 

Vær opmærksom på flertydighed

Låneord kan være upræcise, fordi de ofte har flere betydninger på engelsk. “Screening” kan betyde alt fra at teste for sygdomme til det at screene en modspiller (i sport), så der skabes plads. Hvis skribenten ikke forklarer, hvad han præcist mener, kan det forvirre læseren.

 

Vær skarp på din målgruppe

Tag altid hensyn til din målgruppe. Hvem er de, og hvor meget viden har de om det emne, du skriver om? Brug sprog, der passer til deres forståelsesniveau, og sørg for, at de ikke føler sig ekskluderet på grund af komplekst sprog.

 

Undgå at lyde klog – vær klog

Præcision og klarhed er tegn på, at skribenten har viden om sit fag og forståelse for sin målgruppe. Så i stedet for at forsøge at lyde klog, så vær klog ved at vælge præcise (danske) ord, der klart formidler dine budskaber.

Næste gang du overvejer at bruge et låneord, så spørg dig selv: Er dette ord perfekt eller pomp?

Hov. Pomp, er det ikke et låneord? 🤪

pomp — ODS (ordnet.dk)

En god skrivemodel kan redde din dag. Den kan spare dig for ærgrelser og omskrivninger. Kort sagt er en god skrivemodel guld værd, når du skal skrive skarpe og korte tekster.

En skrivemodel giver dig en struktur for din tekst, så du lettere kan komme i gang med at skrive og holde fokus på dit budskab.

I dag vil jeg præsentere dig for PAS-modellen (PAS står for Problem, Agitation, Solution).

Modellen er kendt og elsket af webredaktører, SoMe-specialister og faglige skribenter. Og om lidt kender du den også.

Du kan bruge modellen til skrive korte opdateringer på sociale medier, der har et kommercielt eller professionelt formål. Men den er også fremragende til indledninger på længere tekster (fx notater eller rapporter), artikler og blogindlæg.

Hvordan kan du bruge PAS-modellen?

PAS-modellen har sit navn fra forbogstaverne i de engelske ord:

• Problem
• Agitation
• Solution

Lad din tekst følge de tre overskrifter:

1. Problem

Begynd med at beskrive det problem, som din modtager kan nikke genkendende til.

Eksempel:

Har du svært ved at komme i gang med at skrive en kort, klar tekst – fx når chefen beder om et kort notat?

2. Uddybning

Uddyb nu problemet, og fold det ud, så det bliver endnu mere relevant for din modtager.

Eksempel:

Mange skribenter får skrivekrampe, fordi de ikke ved, hvor de skal starte, eller hvordan de skal strukturere deres viden om emnet. De ved ofte så meget om det emne, de skal skrive om, at de har svært ved at begrænse sig. 

3. Løsning

Til slut skal du præsentere løsningen på problemet. Hvordan ser den nye situation ud, når problemet er løst? 

Eksempel:

For mange skribenter vil en god skrivemodel være en stor hjælp. Den kan spare dig for skrivekrampe, ærgrelser og omskrivninger. En skrivemodel giver dig en struktur for din tekst, så du lettere kan komme i gang med at skrive og holde fokus på dit budskab. 

PAS-modellen kan være en god grundskabelon, når du skriver tekster. Modellen kan bruges til alle korte tekster men kan også være en god opvarmningsøvelsen til en længere tekst. Har du først skrevet en kort tekst, så kan du jo nemt forlænge den. 🙂

Hvis du kan lide skrivemodeller, så vil du måske også kunne lide denne: Sådan skriver du et godt notat

Og hvis du lever af at sælge, altså markedsføring, så bør du læse om PAS-modellen på denne cool side:
PAS: Den klassiske skrivemodel, som får din læser til at handle nu – klik her! (tekstr.dk)

God fornøjelse med din næste tekst.

Hader du at snakke om kommaregler? Så er du ikke den eneste. Mange skribenter døjer med at sætte kommaer korrekt. Nu er der hjælp på vej. Jeg møder mange dygtige skribenter, der kan formidle indviklede emner, men de kan ikke sætte kommaer. Og det er en skam. 

Når talen falder på kommaregler, så siver energien ud af lokalet. Cirka halvdelen af mine kursisterne, der stort set alle sammen har en længere uddannelse og mange års skriveerfaring, hader kommadrøftelser. Gør du også?

Måske lærte du ikke at sætte kommaer i skolen, og derfor har du opgivet håbet om at lære det senere. Men du kan godt, hvis du vil.

Skriver du meget? Og sender du dine tekster til borgere og kunder? Bliver dine tekster delt på sociale medier eller lagt på officielle hjemmesider? Hvis ja, så er det vigtigt, at du har styr på kommareglerne. For hvis din tekst har mange kommafejl, så risikerer du, at din læser (eller din chef?) mister tilliden til dig.

Gratis kommakursus på nettet

Kæmper du med kommaerne? Så er der hjælp at hente i dette gratis kommakursus fra SDU og Dansk Sprognævn.

Kurset tilpasser sig automatisk dine behov og færdigheder, så du lærer det, du har lyst til og brug for. Mange pædagogiske videoer hjælper dig igennem kurset og gør det nemt at gå til. 
Du får et skræddersyet kursus, der passer til dine personlige forudsætninger.  

Kurset tager mellem 45 minutter og 3 timer, men du bestemmer selv, hvor mange bidder du vil dele det op i.

Du kan godt, hvis du vil. 🙂

 

Jeg prædiker altid om det knivskarpe resumé. Jeg betragter det at skrive resuméer som lidt af en kunstart. Mine tidligere kursister vil med garanti nikke genkendende til dette.

Og nu vil jeg forsøge at overbevise dig om, at resuméer er vigtige. Specielt hvis du skriver notater, redegørelser og sagsfremstillinger. Her er resuméet måske det allervigtigste. Noget du skal kæle for. Pusle med. Forfine, justere og kvalitetstjekke.

Det vil tage dig tre minutter at læse dette indlæg. Og jeg lover dig, det vil du ikke fortryde.

Kom godt fra start

Alle tekster har en begyndelse. Fiktionsforfattere bruger lang tid på at skrive de første linjer i en roman. De ved nemlig, at romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren forventninger om, hvad der skal komme.

Og det er efter få linjer, at læseren beslutter, om han skal blive hængende eller hoppe videre.

Resuméet skal fange læseren

Notater, redegørelser og sagsfremstillinger starter ofte med et resumé. Og dine læsere vil også, når de læser de første linjer i resuméet, danne sig en idé om hele tekstens indhold. Hvor relevant er emnet for læseren? Hvor let flyder sætningerne? Giver du læseren en appetitvækkende smagsprøve på det, der kommer i den efterfølgende tekst?

En travl læser vil efter få sekunders læsning beslutte, om han vil læse resten af teksten.

Genfortæl og undgå detaljer

Et resumé skal kunne læses hurtigt og give mening for en læser, der ikke har nogen baggrund for at forstå emnet. Det betyder, at du skal oversætte fagsprog og svære ord. Og du skal undgå indforståede og detaljerige informationer. Det handler om genfortælling.

I et resumé skal du forestille dig, at du kort genfortæller de vigtigste pointer fra din tekst.

Lette og lækre sætninger

Et resumé består typisk af 5-10 velformulerede sætninger. De enkelte sætninger i resuméet bør være sprogligt afrundede, de skal være korte og blot indeholde en enkelt information.

Du skal altså skrotte din akademiske skrivestil og skrive letlæselige sætninger.

Læs mere her: 3 tips til lækre og læsevenlige sætninger

Sådan skriver du et resumé

Her får du en opskrift på at skrive et resumé til fx en sagsfremstilling. Brug hjælpesætningerne til at komme i gang, og slet dem bagefter:

1. Hjælpesætning: Jeg vil gerne fortælle, at …

Skriv nu, hvad sagen drejer sig om. Hvad er problemet, muligheden eller årsagen til, at sagen kommer op?

2. Hjælpesætning: Den er på dagsordenen i dag, fordi …

Skriv nu, hvorfor sagen er relevant for målgruppen.

3. Hjælpesætning: I dag skal udvalget …

Skriv nu, hvilken handling I lægger op til. Hvad skal der ske på mødet?

Nu har du alle ingredienser til et resumé.
Når du har skrevet dit resumé, skal du kvalitetssikre dine sætninger. Fjern overflødige ord, og tjek om budskabet i hver eneste sætning står knivskarpt.

Læs så resuméet højt. Lyt nøje til hver eneste sætning. Flyder sætningerne i en logisk rækkefølge? Er de nemme at læse, lyder det godt?

Få gerne en kollega til at læse resuméet højt for dig. Når kollegaen læser højt, så vil du nemt kunne høre, hvordan resuméet flyder, og hvad du evt. skal justere.

God fornøjelse.