2018 har været et godt sprogår. Mange kommuner har stor opmærksomhed på den skriftlige formidling. Jeg oplever en stigende lyst til at skrive gode breve til borgerne og skrive politiske dagsordener, som alle kan forstå. Der foregår faktisk en stor sproglig forandring i mange kommuner.

Fra myndighedssprog til god service

En stor del af interessen bunder i, at der er et konkret behov: Borgere klager over dårlige breve. De vil ikke længere finde sig i at modtage et brev, som de ikke kan forstå. Derfor har mange kommuner kastet sig ud i arbejdet med at udskifte det stive og uforståelige myndighedssprog med et moderne og letforståeligt sprog. Fordi det er god service, og fordi kommunerne gerne vil møde deres borgere i øjenhøjde.

I Ballerup Kommune ruller det fineste og mest ambitiøse sprogprojekt, jeg har mødt i 2018.

 

Uden ledelse ingen forandring

Vi ved alle sammen, at store forandringer starter og slutter med ledelse. Hvis chefen skriver et stift og gammeldags myndighedssprog, så gør medarbejderne det også. Derfor skal ledere have tydelige holdninger til sprog, og de skal gå foran med det gode eksempel, når de kommunikerer. I Helsingør Kommune har de i flere år arbejdet med den skriftlige formidling til borgere og politikere.

Derfor er det fantastisk, når kommunaldirektøren i Helsingør Kommune går planken ud med denne video. Det flotteste sproglige statement, jeg har set i 2018.

 

Det starter med dig

Du kan gøre noget. Du bestemmer. Du kan skrive professionelt og korrekt – og stadig overholde dine myndighedsforpligtelser. Sproget og valget er dit. Det er en gammel skrøne, at en afgørelse eller en politisk dagsorden bliver faglig ukorrekt, hvis den bliver skrevet på almindeligt dansk. Det fineste eksempel på det er ombudsmanden, der skriver om svære sager, så alle kan være med. Ombudsmanden har også en fantastisk skriveguide, som du kan finde stor inspiration i.

 

Nyhed i 2019

Skal 2019 være året, hvor du vil skrive bedre? Følg med her på bloggen, eller mød mig på et af mine åbne kurser i faglig formidling i det nye år. Det bliver min nyhed i 2019. Flere har efterspurgt et kursus i faglig formidling for specialister. Det kursus er jeg ved at udvikle, og jeg udbyder det i løbet af foråret.
Send mig en mail, hvis du allerede nu tænker, at det kan være noget for dig: mb@bolvigkom.dk.

 

Hvis jeg siger til økonomifolk, at jeg ikke forstår, hvad de skriver, så tror de, at jeg laver sjov med dem. Men det er faktisk alvorligt. Jeg – og mange andre – har svært ved at forstå økonomifagsprog. Og det er jo heller ikke meningen. Økonomer skal nemlig formidle deres fagsprog, hvis de fx skriver til borgere og politikere.

 

Økonomifagsprog er særligt svært

Politiske dagsordener indeholder ofte økonomi, der kan være forbundet med store konsekvenser for kommunen. Derfor er det hamrende vigtigt, at helt almindelige mennesker kan læse og forstå, hvilke konsekvenser en given beslutning har. Og os helt almindelige mennesker kommer ofte til kort i de dagsordener, der handler om økonomi.

 

Sager med økonomi er volapyk

Når jeg ser politiske dagsordener over en bred kam, så er det økonomisagerne, der er de sværeste at læse og forstå. De er også de længste og dem der indeholder flest svære fagord og ”pop-up-ord”, som kun kendes af økonomer (fx budgetbidrag, prioriteringsrum, reservationspuljer, budgetværn). Og nu har politikerne i Odense byråd fået nok. En meget svær økonomisag udløste en hed debat.

 

Volapyk i Odense

Kommunale dagsordener skal skrives i et sprog, der er til at forstå af alle. Det foreslår den konservative byrådsgruppe i Odense. De vil have det snørklede og komplekse embedsmandsprog skrevet om til almindeligt og let forståeligt dansk. Det skriver TV2 Fyn, der også har talt med politikere og borgere. Fem unge landbrugselever og to lærerstuderende prøver i dette indslag kræfter med et punkt fra en kommunal dagsorden. Kan du forstå det? 

 

Faglig formidling kan læres

For alle fagfolk, der arbejder i en kommune, handler det om evnen og viljen til at formidle sit fagsprog. Det går ikke, at fagfolk skriver, så kun de selv og deres fagkollegaer kan forstå det. Fagsprog – og dermed økonomisprog – skal oversættes og forklares. Og det er faktisk ikke så svært. Løsningen hedder faglig formidling, og det er en kompetence, som alle kommunale fagfolk bør mestre.

 


Gør din læser glad. Skriv korte sætninger. Din læser orker ikke at læse lange snørklede sætninger. Lange sætninger nedsætter læsehastigheden. Og du udfordrer dermed læserens tålmodighed. Her får du tre tips til bedre sætninger, der gør din tekst mere læsevenlig.

Lange og snørklede sætninger er et levn fra fortiden. Tidligere skrev det offentlige i kancellistil eller myndighedssprog, når de henvendte sig til borgerne. Men borgerne har fået nye vaner og nye forventninger: De orker ikke at læse lange og snørklede sætninger.

Derfor skal du kvalitetssikre dine sætninger. Hold fokus på én sætning ad gangen, gå efter disse tre ting:

 

1. Kommer det vigtigste først i dine sætninger?

Lange bagvendte sætninger sender læser tilbage til støvede tysktimer og fortidens kancellisprog. Som hovedregel skal du sørge for, at det vigtigste i sætningen kommer først.

 

2. Er dine sætninger bare alt for lange?

Som tommelfingerregel skal du aldrig skrive sætninger, der er længere end 25 ord. Når sætninger bliver længere end det, så har læseren svært ved at overskue indholdet. Har du for vane at skrive lange sætninger, så bruger du sikkert mange sætningsforlængere. Sætningsforlængere er ord som idet, hvilket, hvorfor, samtidig med og ligesom. I langt de fleste tilfælde kan du blot erstatte sætningsforlængeren med et punktum.

 

 

3. Binder du sætningerne sammen?

Hvis du skriver mange korte sætninger, så kan din tekst godt virke lidt hakkende og usammenhængende. Det kan du undgå ved at bygge bro mellem sætningerne. Forbindelsesord skaber et fint flow mellem de korte sætninger. Brug ord som desuden, især, til gengæld, derfor, nemlig, endda og naturligvis.

 

 

Kurser i bedre borgerbreve

Vil du gerne lære, hvordan du skriver breve, som borgerne nemt kan skimme, læse og forstå? Jeg underviser i, hvordan du skriver saglige, faglige og venlige breve, der giver mening for borgeren. Læs mere her.

Jeg testede på et tidspunkt, hvordan borgere oplever de breve, som kommunen sender. En af de ting, der overraskede mig mest var, at testlæserne reagerede kraftigt på stavefejl. Hvis der var mange fejl i brevene, så var det det, testlæserne hæftede sig ved. Fejl signalerer sjusk eller uvidenhed, og det er uheldige signaler at sende til borgerne.

Din troværdighed er på spil

”Hvordan kan kommunen forvalte svær lovgivning og træffe indviklede juridiske afgørelser, hvis medarbejderne ikke kan stave?”, spurgte én af borgerne i vores test. ”Det tror jeg simpelthen ikke på, at den kan!” Med andre ord: Din troværdighed – og dermed kommunens – lider et voldsomt knæk, hvis du ikke gør dig umage med at læse korrektur, før du sender brevet til borgeren.

Har du aldrig lært det?

Måske har du aldrig været så god til at stave? Og måske har du tænkt, at det ikke var vigtigt for dit professionelle virke? Men den tanke kan du godt slippe nu. Det er vigtigt både for dig og for din arbejdsplads. Og du skal gøre noget ved det. Der findes kurser, hvor du kan få genopfrisket eller lært de vigtigste regler. Gør det til dit personlige udviklingsmål, at du vil stave bedre og forsøge at fange dine fejl.  

Er du bare sjusket?

Det kan også være, at du faktisk har lært at stave, men at du bare ikke går så højt op i det. Og når det går lidt stærkt, så smutter der jo noget. Og du tænker måske, at det er lige meget, for man kan jo godt forstå, hvad der står. Til dig vil jeg sige: Gør dig umage. Brug de gode hjælpemidler, der findes. Ved hjælp af stavekontrol, kollegasparring og apps er det faktisk muligt at luge ud i de fleste sproglige fejl i teksterne.

Eller du har måske glemt de vigtigste kommaregler?

 

Hjælp at hente

Nu kan du tjekke din tekst uden at have en eneste ordbog på hylden. Dansk Sprognævn har nemlig gjort Retskrivningsordbogen tilgængelig på mobilen via en ny gratis mobilapp.

Med appen Retskrivningsordbogen Plus, også kaldet RO+, kan du nemt og hurtigt slå op i Retskrivningsordbogen uanset, om du sidder på jobbet eller ligger i sengen. RO+ bliver løbende opdateret med nye opslagsord, og ordbogen fungerer både online og offline, så du altid kan slå op i den nyeste udgave af den officielle danske retskrivningsordbog.

Download appen her: https://sproget.dk/nyheder/retskrivningsordbogen-fas-nu-gratis-i-ny-app

Du skal afgrænse dit emne, før du skriver. Eller vinkle, som journalister kalder det. Det er underordnet, om du skriver breve, mails eller politiske dagsordener, så skal du kun bruge det stof, der er væsentligt for læseren. Og det kræver mod, for når du vinkler, vælger du også stof fra. God formidling handler om at få præcis det med, der belyser din sag eller dit emne. Hverken mere eller mindre.

Oversvømmelse

Mange af de tekster, som mine kursister skriver, er oversvømmede med alt for mange informationer. Skribenten har – måske i bedste mening – lagt alle oplysninger om emnet frem. Så kan læseren selv sortere og udvælge det, der er væsentligt for ham. Men det er ikke formidling, det er dårligt skrivehåndværk.

Altid på læserens side

Som skribent skal du tage ansvar for din tekst. Det gør du ved at forholde dig til læserens behov. Hvad er relevant, nødvendigt og interessant for læseren? Hvilke forudsætninger har han for at forstå teksten? Hvad skal han bruge teksten til? Ud fra de spørgsmål skal du udvælge dit stof.

Skarp vinkel styrker budskabet

At vinkle er at afgrænse. Du skal som skribent lede efter essensen i dit stof. Du skal analysere, prioritere og sortere og derved skabe et klart og umisforståeligt budskab i din tekst. Når du har fundet dit hovedbudskab, kan du luge ud i dit stof. Alt det stof, der ikke direkte underbygger dit budskab, skal ikke med i din tekst.

Vinkel og hovedbudskab giver også struktur

Hovedbudskabet i en tekst er ofte en påstand, der kræver en forklaring. Tag fx en politisk dagsorden. Lad os sige, at du skal overbevise byrådet om, at det er en god ide at købe et nyt it-system. Så vil deres spørgsmål til den påstand være: Hvorfor er det en god ide? Hvilke faglige overvejelser bygger du det på? Hvilken effekt kommer der ud af det? Hvad koster det? Og så videre. Læserens spørgsmål til din påstand vil ofte være en god og logisk struktur for din tekst. Så når du har en skarp vinkel, får du ofte serveret en god disposition. Og så skal du bare i gang med at skrive …

Læs mere om fokus og disposition

”LIM” din tekst

LIM-øvelsen (Less Is More), der betyder, at mindre er mere, kan gøre din tekst mere skarp. Du skal blot i gang med delete-knappen eller den røde pen.

Sådan gør du

  1. Find det centrale budskab i din tekst. Når det er helt klart, kan du gå i gang.
  2. Fjern uvæsentlige passager, fx sætninger og indskud, der ikke direkte underbygger dit budskab.
  3. Slet overflødige ord. Gå efter fyldord, gentagelser, variationer osv.

Det kan være nødvendigt med små justeringer i teksten, fx at tilføje og ændre småord og endelser.

Stram op

Jeg plejer at printe teksten og gribe en rød pen. Og så går jeg i gang med at slette.

Hvis du fjerner fyld og småord, kan du nemt reducere din tekst med 10-20 %

Sommetider laver jeg flere beskæringer af samme tekst. Nedenfor kan du se tre versioner af samme tekst.
Den første er den oprindelige, se den også her. De to næste tekster er beskåret med ca. 30 %.

Den sidste tekst (3) blev meget kort. Måske for kort, tænker du? Men selv en mindre beskæring vil gøre din tekst mere klar. Prøv fx at fjerne 10 % af din tekst, og se, hvad der sker!

Frem med den røde pen, sæt i gang …

Kender du nogen, der går i gang med at bygge et hus uden at have en tegning? Jeg gør ikke.

Men jeg kender mange skribenter, der går i gang med at skrive en tekst uden en plan. I mine øjne spilder de tiden.

Hvis du ikke har overblik over, hvilke elementer der skal indgå i din tekst, inden du skriver, så er der stor sandsynlighed for, at din redigeringsfase bliver unødvendigt omfattende og tidskrævende.

Følg disse tre trin, så er du godt på vej.

 

1. Start med overskriften

Kom godt fra start. Skriv en kort og dækkende overskrift, der opsummerer det, du gerne vil fortælle med din tekst. Vi kalder det tekstens hovedbudskab. En indholdsbeskrivende overskrift består af en handling, tekstens hovedbudskab og måske også tid og sted.

Eksempel
Lad os tage et eksempel. En overskrift, jeg har hentet i en kommunes politiske dagsorden:

Brandforebyggende initiativ

Denne overskrift er bred og overordnet, og den siger ikke noget om, hvad der skal ske (handling), og hvilket konkret initiativ der er tale om (nøgleord).

Når jeg fisker lidt flere informationer ud af teksten, så kommer overskriften til at se sådan ud:

Beslutning om at deltage i kampagnen ”Tjek på røgalarmen” i 2018

Hvis jeg sætter overskriften ind i et skema, kan du se, hvordan sætningen er bygget op:

2. Skriv derefter et resume


Et godt resume introducerer tekstens indhold. Resumeet skaber overblik og letter læserens opgave med at forstå din tekst. Et godt resume giver svar på:

  • Hvad handler min tekst om?
  • Hvorfor skriver jeg den?
  • Hvad vil jeg gerne have læseren til at vide eller gøre?

Eksempel
Teksten fra før har jeg forsynet med et resume. Det ser således ud:

Kommunen ønsker at styrke det brandforebyggende arbejde. Særligt ældre er en udsat borgergruppe, når det gælder brand i eget hjem. Derfor fremlægger kommunen et forslag om at deltage i den årlige kampagne ”Tjek på røgalarmer”, der sætter fokus på brandsikkerhed i private hjem.
Det politiske udvalg skal tage stilling til, om de kan tilslutte sig forslaget.

 

3. Brug underoverskrifter som vejviser

Skriv nu alle de overskrifter, som du mener er relevante for at belyse din tekst. I ovennævnte tilfælde kunne overskrifterne se således ud:

  • Ældre er en udsat gruppe, når det gælder brand i eget hjem
  • ”Tjek på røgalarmer” er en landsdækkende og gennemprøvet kampagne
  • En lokal arbejdsgruppe planlægger og koordinerer indsatsen
  • Lokale spejdere og brandmænd besøger udvalgte boligområder med mange ældre
  • Det er gratis for kommunen at deltage i kampagnen.

Nu har jeg lavet en disposition for teksten, og jeg skal blot fylde de relevante informationer ind under de fem overskrifter.

 

Læseren kan afkode teksten ved hjælp af underoverskrifterne

Vi forestiller os ofte, at vores læsere læser teksten fra toppen og ned. Men det gør de sjældent. Læserne hopper rundt og plukker de informationer, der er relevante for dem. Derfor har underoverskrifterne en vigtig funktion i din tekst: De giver læseren overblik og mulighed for at hoppe rundt i din tekst.

 

Spar tid, lav en disposition, før du skriver

Når jeg underviser, træner jeg mine kursister i at udfylde ”et forklæde”, før de går i krig med hele teksten.
Den er god til at skabe struktur og overblik, inden du skriver.

Læs også dette indlæg, der fortæller om, hvordan du skaber et klart fokus i din tekst. Uden et tydeligt fokus bliver din tekst hurtigt rodet og svær at forstå, fordi det ikke er tydeligt for læseren, hvad det egentlig er, du vil fortælle.

Opdatering 4. januar!

Tak for alle jeres svar på denne quiz. Syv deltagere har svaret rigtigt på alle spørgsmål, godt gået! Vi har trukket lod, og vinderen har fået besked.

Spørgsmål 3 var svært. Mange deltagere har svaret forkert på: Hvad er den korrekte stavemåde af “kollegaer”. Svaret kan du finde her.

Der var også flere af deltagerne, der ikke var opmærksomme på, at vanilje kun kan staves på én måde (spørgsmål 4) – det samme gælder kastanjer og linje.

Tak for jeres svar og rigtig godt nytår. Du kan se alle svar her:

Men vent lige lidt …

Inden du går i krig med opgaven, skal du vide et par ting. Det er nemlig ikke alle, der sætter pris på dine velmenende røde streger i det skriftlige oplæg eller tager positivt imod din korrekturhjælp på deres Facebookopslag.

Du er måske en drønirriterende kollega?

Vidste du, at folk, der irriteres over stavefejl, ofte er indebrændte egoister! Ny forskning peger også på, at de ivrige fejlrettere generelt er mindre åbne og er dårligere til at indgå kompromiser end andre mennesker. Det er naturligvis ikke dig, der henvises til, men alligevel lidt tankevækkende …

Find en balance

Men fortvivl ikke. For stavefejl kan antyde sjusk og dovenskab. Og det er ikke OK at lave sjuske- og stavefejl i brevet fra kommunen. Men alt med måde. Det er skønt at have dygtige korrekturlæsere omkring sig, men det gode råd til dem er, at de skal tøjle deres iver i at rette andres stavefejl – medmindre de bliver direkte adspurgt. Så nu kan julefreden sænke sig, og du kan trygt gå videre med julekonkurrencen.

Og nu til konkurrencen

Løs opgaven nedenfor. Send dit svar til: mb@bolvigkom.dk. Jeg skal have dit svar senest 27. december. Du kan nøjes med at skrive dine svar som 1, X, 2 osv. Så deltager du i konkurrencen om en fantastisk nytårsgave: 1 flaske Moët Impérial Champagne og 4 champagneglas fra Lyngby Glas.
Vinderen får direkte besked.

 

 

Kontorhunden og jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår

 

 

Det lyder måske lidt syret og filosofisk. Det er det ikke. I mange offentlige tekster er det uklart, hvem der står bag. Hvem er afsenderen? Hvem siger noget?

Når jeg læser offentlige breve, så støder jeg ofte på det, jeg kalder “afsender-problemer”: Tekster, hvor skribenten (afsenderen) er skjult bag passivt sprog. Det kan fx lyde sådan her:

”Der kan ikke gives svar på dit spørgsmål på nuværende tidspunkt.”

Passivt sprog slører, hvem der skal gøre noget

I sætningen ovenfor er det uklart, hvem der ikke kan give et svar, vi kan blot se, at der ikke kan gives svar. Derfor bliver det læserens opgave at afkode eller gætte, hvem der ikke kan give svar.

Passivt, når man ikke ved, hvem man er

Der kan være flere grunde til, at du skriver passivt og skjuler dig selv bag teksten. Måske er det bare sådan, I gør hos jer. Det kan også være, at I aldrig har fået aftalt, hvordan I skriver hos jer. Du skal derfor få afklaret, hvem der er afsender hos jer. Skriver I fx navnet på jeres center, jeres team, eller skriver I måske vi?

Tag ansvar, vær konkret og tydelig

En tekst uden tydelig afsender virker distanceret. Skribenten skaber (ubevidst?) en afstand til modtageren og uklarhed omkring, hvem der yder noget. Men det er nemt at ændre. Du skal blot skrive “vi” eller navnet på den enhed, du repræsenterer, så det bliver tydeligt, hvem der er afsender, og hvem der skal gøre noget.
Eksemplet fra før bliver derfor til:

Vi kan ikke give dig et svar på dit spørgsmål lige nu.”

Eller:

Familieafdelingen kan ikke give dig et svar på dit spørgsmål lige nu.”

Flere passive formuleringer fra offentlige tekster

Hvis du kigger godt efter (måske i dine egne tekster), vil du se, at det vrimler med afsender- og ansvarsløse formuleringer. Nedenfor har jeg samlet nogle sætninger, hvor det ikke er muligt at afgøre, hvem der skal gøre noget:

  • Sagens akter bliver forelagt centerchefen i næste uge.
  • Der arbejdes med en opskrivning af pladser.
  • Det ansøgte kan ikke efterkommes.
  • Processen skal tilrettes på et senere tidspunkt.
  • Patienten bliver hentet på onsdag.

Du skal kigge efter …

De to mest almindelige måder at bruge passiv på er s-passiv og blive-passiv. Jeg har markeret passivformen med rødt i eksemplerne ovenfor.

Kan du helt undvære passive formuleringer?

Nej. Passiv er en sproglig variant, som vi ikke kan undvære. Men du skal altid overveje, om du bruger passiv til at dække over noget, eller om du bruger det til at variere dit sprog. Nedenfor kan du se en nuanceret brug af passiv. Til inspiration.

Passiv er godt til mange ting …

I Den Store Danske kan du læse følgende: Passiv, diatese, hvis hovedfunktion er at nedtone agenten, dvs. den, der handler, mens patienten, dvs. den, der er genstand for handlingen, udgør det grammatiske subjekt, fx huset blev bygget på 14 dage.

Kilde: Michael Herslund: passiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=139334

11. november bragte Politiken en stor artikel under denne overskrift:

I artiklen henvises til en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt lokalpolitikere over hele landet. Her giver de folkevalgte udtryk for, at der er noget helt galt med sproget i de politiske dagsordener. De anfægter ”teoristernes” (ikke terroristerne) indviklede sprogbrug og påpeger, at det uforståelige sprog dækker over vigtige beslutninger. Og at de overdænges med uoverskuelige mængder af teknisk materiale.

Du kan gøre noget!

Det er en super god artikel, der kaster lys på et kæmpe problem: Demokratiet kvæles i teknokratsprog, djøf-lingo og bullshit. Problemet er ikke nyt. Det samme resultat kom Danske Kommuner frem til for fire år siden. Og intet er sket! Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan politikerne kan leve med de svar, de får, når de klager over deres arbejdsvilkår. For kommunernes embedsmænd kan gøre noget. Men det kræver en holdningsændring. Og det kræver, at du – ja, dig – begynder at skrive, så helt almindelige mennesker kan forstå det.

Skriver du bullshit?

Vi kunne jo lige tage én af dine tekster: Er det svært at finde håndgribeligt indhold i dine tekster? Er de tømt for puls, mennesker og handlinger? Og fyldt med tekniske og juridiske begreber? Så er du måske én af dem, de lokale politikere er meget trætte af.

Jeg kan lige give dig et eksempel, som jeg fandt forleden i en politisk dagsorden. Det er bullshit i verdensklasse:

Ydelsesservices arbejdsgange vil fremadrettet understøtte, at der, ved opstart af nye forløb, undersøges, om der er gamle sanktioneringer, som endnu ikke har kunnet effektueres.

Kan du se, hvad jeg mener? I dette citat har skribenten fjernet alle personer i teksten. Nu bliver det så arbejdsgangene, der skal understøtte … – ja, hvad er det egentlig, der skal ske, og hvem skal gøre noget? Det er svært at gennemskue, og det er måske også meningen?

Du kan starte her

For længe siden, helt tilbage i 1968, lavede Justitsministeriet i samarbejde med Dansk Sprognævn en vejledning i godt sprog. Her står blandt andet:

Ved den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Formen skal være enkel og præcis, og sætningerne korte og klare.
Læs den her.

Du kan også læse mere her, hvor jeg giver tips til at oversætte fagsprog.

Endelig kan du lade mig lære dig, hvordan du fjerner teknokratsproget i dine tekster. Kursus i politiske dagsordener.

Men det vigtigste er nok, at du beslutter dig for at skrive i et sprog, som vi andre kan forstå. Det er faktisk dig, der bestemmer, om vi om fire år skal høre den samme sang fra politikerne om uforståelige dagsordener …

 [box] FAKTA
Teknokratsprog, djøf-dansk og bullshit er samme surdej.

En teknokrat er en økonomisk eller teknisk ekspert, der vægter tekniske forhold højere end politiske principper og samfundsmæssige virkninger. Og han skriver teknokratsprog. En nyere betegnelse for det samme fænomen er djøf-dansk, der anklages for at være abstrakt og indholdsløst. Eller så langt fra virkeligheden, at det bliver utroværdigt. Det peger direkte over i sidste variant; bullshit, der er sprogbrug, som giver indtryk af en hel masse, men som fuldstændig mangler substans.[/box]