2018 har været et godt sprogår. Mange kommuner har stor opmærksomhed på den skriftlige formidling. Jeg oplever en stigende lyst til at skrive gode breve til borgerne og skrive politiske dagsordener, som alle kan forstå. Der foregår faktisk en stor sproglig forandring i mange kommuner.

Fra myndighedssprog til god service

En stor del af interessen bunder i, at der er et konkret behov: Borgere klager over dårlige breve. De vil ikke længere finde sig i at modtage et brev, som de ikke kan forstå. Derfor har mange kommuner kastet sig ud i arbejdet med at udskifte det stive og uforståelige myndighedssprog med et moderne og letforståeligt sprog. Fordi det er god service, og fordi kommunerne gerne vil møde deres borgere i øjenhøjde.

I Ballerup Kommune ruller det fineste og mest ambitiøse sprogprojekt, jeg har mødt i 2018.

 

Uden ledelse ingen forandring

Vi ved alle sammen, at store forandringer starter og slutter med ledelse. Hvis chefen skriver et stift og gammeldags myndighedssprog, så gør medarbejderne det også. Derfor skal ledere have tydelige holdninger til sprog, og de skal gå foran med det gode eksempel, når de kommunikerer. I Helsingør Kommune har de i flere år arbejdet med den skriftlige formidling til borgere og politikere.

Derfor er det fantastisk, når kommunaldirektøren i Helsingør Kommune går planken ud med denne video. Det flotteste sproglige statement, jeg har set i 2018.

 

Det starter med dig

Du kan gøre noget. Du bestemmer. Du kan skrive professionelt og korrekt – og stadig overholde dine myndighedsforpligtelser. Sproget og valget er dit. Det er en gammel skrøne, at en afgørelse eller en politisk dagsorden bliver faglig ukorrekt, hvis den bliver skrevet på almindeligt dansk. Det fineste eksempel på det er ombudsmanden, der skriver om svære sager, så alle kan være med. Ombudsmanden har også en fantastisk skriveguide, som du kan finde stor inspiration i.

 

Nyhed i 2019

Skal 2019 være året, hvor du vil skrive bedre? Følg med her på bloggen, eller mød mig på et af mine åbne kurser i faglig formidling i det nye år. Det bliver min nyhed i 2019. Flere har efterspurgt et kursus i faglig formidling for specialister. Det kursus er jeg ved at udvikle, og jeg udbyder det i løbet af foråret.
Send mig en mail, hvis du allerede nu tænker, at det kan være noget for dig: mb@bolvigkom.dk.

 

Hvis jeg siger til økonomifolk, at jeg ikke forstår, hvad de skriver, så tror de, at jeg laver sjov med dem. Men det er faktisk alvorligt. Jeg – og mange andre – har svært ved at forstå økonomifagsprog. Og det er jo heller ikke meningen. Økonomer skal nemlig formidle deres fagsprog, hvis de fx skriver til borgere og politikere.

 

Økonomifagsprog er særligt svært

Politiske dagsordener indeholder ofte økonomi, der kan være forbundet med store konsekvenser for kommunen. Derfor er det hamrende vigtigt, at helt almindelige mennesker kan læse og forstå, hvilke konsekvenser en given beslutning har. Og os helt almindelige mennesker kommer ofte til kort i de dagsordener, der handler om økonomi.

 

Sager med økonomi er volapyk

Når jeg ser politiske dagsordener over en bred kam, så er det økonomisagerne, der er de sværeste at læse og forstå. De er også de længste og dem der indeholder flest svære fagord og ”pop-up-ord”, som kun kendes af økonomer (fx budgetbidrag, prioriteringsrum, reservationspuljer, budgetværn). Og nu har politikerne i Odense byråd fået nok. En meget svær økonomisag udløste en hed debat.

 

Volapyk i Odense

Kommunale dagsordener skal skrives i et sprog, der er til at forstå af alle. Det foreslår den konservative byrådsgruppe i Odense. De vil have det snørklede og komplekse embedsmandsprog skrevet om til almindeligt og let forståeligt dansk. Det skriver TV2 Fyn, der også har talt med politikere og borgere. Fem unge landbrugselever og to lærerstuderende prøver i dette indslag kræfter med et punkt fra en kommunal dagsorden. Kan du forstå det? 

 

Faglig formidling kan læres

For alle fagfolk, der arbejder i en kommune, handler det om evnen og viljen til at formidle sit fagsprog. Det går ikke, at fagfolk skriver, så kun de selv og deres fagkollegaer kan forstå det. Fagsprog – og dermed økonomisprog – skal oversættes og forklares. Og det er faktisk ikke så svært. Løsningen hedder faglig formidling, og det er en kompetence, som alle kommunale fagfolk bør mestre.

 

11. november bragte Politiken en stor artikel under denne overskrift:

I artiklen henvises til en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt lokalpolitikere over hele landet. Her giver de folkevalgte udtryk for, at der er noget helt galt med sproget i de politiske dagsordener. De anfægter ”teoristernes” (ikke terroristerne) indviklede sprogbrug og påpeger, at det uforståelige sprog dækker over vigtige beslutninger. Og at de overdænges med uoverskuelige mængder af teknisk materiale.

Du kan gøre noget!

Det er en super god artikel, der kaster lys på et kæmpe problem: Demokratiet kvæles i teknokratsprog, djøf-lingo og bullshit. Problemet er ikke nyt. Det samme resultat kom Danske Kommuner frem til for fire år siden. Og intet er sket! Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan politikerne kan leve med de svar, de får, når de klager over deres arbejdsvilkår. For kommunernes embedsmænd kan gøre noget. Men det kræver en holdningsændring. Og det kræver, at du – ja, dig – begynder at skrive, så helt almindelige mennesker kan forstå det.

Skriver du bullshit?

Vi kunne jo lige tage én af dine tekster: Er det svært at finde håndgribeligt indhold i dine tekster? Er de tømt for puls, mennesker og handlinger? Og fyldt med tekniske og juridiske begreber? Så er du måske én af dem, de lokale politikere er meget trætte af.

Jeg kan lige give dig et eksempel, som jeg fandt forleden i en politisk dagsorden. Det er bullshit i verdensklasse:

Ydelsesservices arbejdsgange vil fremadrettet understøtte, at der, ved opstart af nye forløb, undersøges, om der er gamle sanktioneringer, som endnu ikke har kunnet effektueres.

Kan du se, hvad jeg mener? I dette citat har skribenten fjernet alle personer i teksten. Nu bliver det så arbejdsgangene, der skal understøtte … – ja, hvad er det egentlig, der skal ske, og hvem skal gøre noget? Det er svært at gennemskue, og det er måske også meningen?

Du kan starte her

For længe siden, helt tilbage i 1968, lavede Justitsministeriet i samarbejde med Dansk Sprognævn en vejledning i godt sprog. Her står blandt andet:

Ved den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Formen skal være enkel og præcis, og sætningerne korte og klare.
Læs den her.

Du kan også læse mere her, hvor jeg giver tips til at oversætte fagsprog.

Endelig kan du lade mig lære dig, hvordan du fjerner teknokratsproget i dine tekster. Kursus i politiske dagsordener.

Men det vigtigste er nok, at du beslutter dig for at skrive i et sprog, som vi andre kan forstå. Det er faktisk dig, der bestemmer, om vi om fire år skal høre den samme sang fra politikerne om uforståelige dagsordener …

 [box] FAKTA
Teknokratsprog, djøf-dansk og bullshit er samme surdej.

En teknokrat er en økonomisk eller teknisk ekspert, der vægter tekniske forhold højere end politiske principper og samfundsmæssige virkninger. Og han skriver teknokratsprog. En nyere betegnelse for det samme fænomen er djøf-dansk, der anklages for at være abstrakt og indholdsløst. Eller så langt fra virkeligheden, at det bliver utroværdigt. Det peger direkte over i sidste variant; bullshit, der er sprogbrug, som giver indtryk af en hel masse, men som fuldstændig mangler substans.[/box]

Dæmpet musik. Bløde måtter og blødt tøj. Vi er til yoga. Underviseren taler til os med lav stemme og lukkede øjne. Vi er et blandet hold, nogle er yoga-hajer, og andre (som mig) er helt nye.

Det går allerede galt for mig efter få minutter. Jeg forstår nemlig ikke, hvad underviseren siger. Hun siger ”solhilsen”, og flere af deltagerne stiller sig med hænderne samlet foran brystet. Det gør jeg og de andre nye også.

Og herfra går det stærkt. Vi forsøger at kopiere stillingerne (rytterstilling, hundestræk?) men er hele tiden lidt bagud. Eller står på den forkerte fod. Eller står med ryggen til underviseren, når de andre står med fronten mod hende!

Mens alt dette foregår, har underviseren lukkede øjne og er tilsyneladende helt opslugt af sin egen krop. Hun bekymrer sig ikke om deltagerne og opfatter derfor ikke, at en del af holdet er sat helt af.

Behøver jeg at sige, at vi nye deltagere følte os tumpede og helt udenfor?

Skriver du, så læseren føler sig tumpet og udenfor?

Når jeg læser kommunale tekster skrevet af dygtige fagspecialister, så føler jeg mig sommetider sat tilbage til min første yogatime: tumpet og helt udenfor.

Det sker, når skribenten glemmer at tage hensyn til, at målgruppen ikke nødvendigvis har samme forudsætninger for at forstå det emne, de skriver om. De henvender sig til de øvede på holdet, til den læser, der kender fagområdet og er inde i stoffet. De taler indforstået, bruger svære fagord og forventer, at alle i målgruppen er på samme niveau som dem selv.

Det virker stærkt ekskluderende! Både når vi læser tekster og går til yoga!

Sæt dig i modtagerens sted

Alle kan skrive gode tekster. Det handler om vilje og evne til at formidle sit fagområde. Om at gøre sig umage. Og om at være et ordentligt menneske, der sætter sig i modtagerens sted.

Start med at finde det rigtige niveau. Hvor på skalaen er din læser?

På yogaholdet henvendte underviseren sig udelukkende til deltagerne på niveau 3. De nye på holdet var på niveau 0.

 

Mor-testen

Du kan også teste din tekst. Lad din mor (eller en anden, som ikke kender dit fagområde) læse din tekst. Kan hun bagefter – kort og klart – genfortælle, hvad teksten handler om?

Hvis ikke, så skal du skrive den om. Brug danske ord og korte sætninger. Forklar og omformuler. Og test igen.

Læs mere om faglig formidling.

God arbejdslyst.

Sporvognsskinneskidtskraber. Det var det længste ord jeg kendte da jeg gik i skole.

Det længste ord jeg kendte, da jeg gik i skole, var sporvognsskinneskidtskraber. Nu er det afløst af mere tidssvarende ord som undervisningsdifferentiering og førstegenerationsindvandrer.

 

 

Vi udvikler sproget ved at lave nye sammensatte ord. Forfattere gør det hele tiden. Og det gør fagspecialister også …

 

Hovedpinesprængt og jubelsmerte

Klaus Rifbjerg var eminent god til at opfinde nye ord: Hovedpinesprængt, flyvemaskinebevidst, opbrugthedsfænomener, intervalstilhed, vingeflugt og jubelsmerte. Alle sammen skønne, sammensatte ord fra Klaus Rifbjergs digt Refshaleøen. De nye ord er udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Hvilken betydning har ordet ”jubelsmerte”? Det er både sjovt og svært for læseren at tolke de nye ord, og den sammenhæng de indgår i. I lyrik er sammensatte ord et fremragende virkemiddel.

 

Fagspecialister opfinder også nye ord

Det ikke kun er forfattere, der er gode til at opfinde nye ord. Kommunale fagspecialister gør det også. Disse sammensatte ord har jeg fundet på kommunale hjemmesider: Høreapparatopgave, mulighedskatalog, infrastrukturanlæg, ressourcetildelingspulje og materialenyttiggørelse. Her er de nye ord også udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Måske gætte på betydningen. Men nu er det ikke sjovt længere! I kommunale tekster er sammensatte ord, som ovenfor, bare irriterende og tidskrævende.

 

Tekster med forskellige funktioner

Der er stor forskel på teksters funktioner. Når vi læser lyriske tekster, så er vi indstillet på, at sproget kan være svært og kringlet – ja, vi forventer faktisk en særlig sprogoplevelse, der pirrer vores sanser og udfordrer os. Helt modsat har vi det, når vi læser en tekst fra vores kommune. Den skal være kort, klar og nem at forstå. Her vil vi ikke have fortolkningsmuligheder og svære sprogknuder.

 

Hold igen, opløs, og oversæt

Hvis du skriver til borgere eller politikere, skal du ikke lege sprogkunstner. Du skal skrive klart og tydeligt. Og derfor skal du være varsom med at opfinde og benytte sammensatte ord. Din læser vil ikke bruge tid på at gætte og analysere dine sammensatte ord. Sådan gør du:

Opløs
Mange sammensatte ord kan ”opløses”, så læseren hurtigt kan afkode tekstens betydning. Det er fx lettere at læse: ”Perioden for implementering” end ”implementeringsperioden”. Og: ”Den distance du kan gå” er nemmere at læse og forstå end ”Din gangdistance.”

Oversæt
Andre sammensatte ord kan med succes oversættes og konkretiseres: Et infrastrukturanlæg er måske en cykelsti? Og et mulighedskatalog er måske et katalog over forskellige forslag til besparelser?

 

Men pas nu lige på …

Det er ikke alle sammensatte ord, du kan skille ad. Faktisk er orddelingsproblemer den hyppigst forekommende fejltype i afgangsprøverne for folkeskolernes 9.-klasser. Og det skal vi ikke have noget af. Så derfor bør du også læse dette indlæg: Orddeling er en udfordring.

 

 

Fagsprog,webFagudtryk er fantastiske og forbandede.
Fantastiske når fagfæller skal udtrykke sig præcist om fagrelaterede emner.
Forbandede når fagfolk taler fagsprog til borgere eller brugere, der ikke forstår deres fagsprog.

Fagsprog er for fagfolk

Afløbet i min køkkenvask var stoppet. De almindelige metoder som svupper, afløbsrens og varmt vand var udtømt. Der var kun én løsning: Ring til en fagmand!

Den flinke blikkenslager ankom med sin lærling. De kiggede, lyttede og lod vandet løbe. Herefter sagde blikkenslageren nogle ord til lærlingen (som jeg ikke forstod). Han gik straks ud i bilen og kom tilbage med værktøj og remedier.

Blikkenslageren lå nu med hovedet inde i køkkenskabet og rodede. Han sagde jævnligt uforståelige ord til lærlingen, der svarede kort og rakte dimser og værktøj ned til blikkenslageren. Helt uforståeligt for mig. Præcist og dækkende for dem. De talte nemlig deres eget sprog: Blikkenslager-fagsprog.

Når det præcise fagsprog møder hverdagen

Fagsprog er præcist og udtrykker helt nøjagtigt alle de faglige detaljer og nuancer, som ”normalsproget” ikke kan udtrykke. Derfor er fagsprog det mest effektive sprog, vi kan anvende, når vi taler med vores fagfæller.

Men sommetider glemmer fagfolk at skifte til normalsprog, når de ikke længere taler med deres fagfæller.

Jeg endte for nogle år siden på skadestuen efter et styrt på cyklen. Lægen sagde (helt alvorligt) til mig: ”Brud på Olecranon, vi behandler konservativt”. Den flinke sygeplejerske smilede undskyldende og oversatte: ”Din albue er brækket, vi lægger den i gips.”

Fagudtryk er en del af problemet

Dit fagområde er også fyldt med fagudtryk. Inden for hvert fagområde findes typisk 1000 særlige fagudtryk, som er kendt af alle inden for området, men oftest ukendt for andre. Udfordringen er, at mange fagfolk bliver blinde over for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk.

De glemmer, at læseren måske ikke mestrer alle deres fagspecifikke udtryk. Overvej altid, hvor meget din læser ved om emnet i forvejen.

Når der findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Emission. Er det et fagudtryk? Det sagde en kursist helt forbavset til mig forleden, da jeg hev ordet ud af en tekst. Da jeg spurgte, om kursisten kunne finde et synonym, så trak hun helt uden problemer udledning op af hatten.

Kursisten kunne altså uden videre benytte et synonym uden at skabe forvirring eller gå på kompromis med det faglige indhold.

Råd nr. 1: Udskift altid fagudtryk med synonymer, hvis det er muligt.

Når der ikke findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Der kan også opstå situationer, hvor et fagord er helt centralt og relevant for en tekst, og der ikke findes et dækkende synonym.

Så skal du forklare det centrale fagudtryk, første gang det optræder i teksten, og derefter anvende det som et af tekstens nøgleord.
Det kan du gøre på to måder.

Her forklares, hvad en peer-støttemedarbejder betyder:

Som parentes:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 peer-støttemedarbejdere (personer der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder).

Som efterfølgende ord:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 støttemedarbejdere, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder. Vi kalder dem peer-støttemedarbejdere.

Råd nr. 2: Oversæt fagudtrykket første gang, det optræder, anvend det efterfølgende som nøgleord.

Lange sætninger og knudret sprog er også fagsprog

Der er andre kendetegn ved fagsprog, fx lange og informationstunge sætninger, mange navneord og sammensatte ord. Kunsten er at blive opmærksom på, hvordan du kan formidle dit faglige stof på en god og forståelig måde for din læser uden at bruge fagsprog. Det kræver lidt øvelse, men du er jo allerede godt i gang?

Lær af de bedste

Der findes mange dygtige faglige formidlere. Din hverdag er fyldt med dem, du tænker måske bare ikke over det. Prøv fx at lytte til P1, hvor Peter Lund Madsen og andre folder sig ud i Hjernekassen. Det er fremragende faglig formidling.

Du kan også blive bedre

Klar formidling af svært fagstof er kernen i at skrive gode tekster, som borgere og brugere forstår. De færreste har lært formidling som fag. Men tør øjnene. For du kan også blive en god skribent, det kræver blot opmærksomhed, viden og værktøjer.

Følg mig på denne blog. Jeg giver dig viden og værktøjer i små overskuelige artikler.

Hvis du er sulten efter mere, så laver jeg kurser i, hvordan du kan formidle dit fag uden at gå på kompromis med din faglighed.
Læs mere om min undervisning her.

Jeg medvirker i en artikel i Danske Kommuner: “Møgbreve fra kommunen”. I artiklen fortæller journalisten om de breve, en kontanthjælpsmodtager har fået i sin e-Boks det seneste år. Og jeg fik lov til at læse med. På et tidspunkt kom jeg til at sige ordet “møgbreve” – og ja, det blev så artiklens overskrift!
Men hvad er et møgbrev? Og hvordan undgår du at skrive møgbreve?

Formålet er uklart

I et møgbrev er formålet uklart. Modtageren forstår ikke, hvorfor han modtager brevet, og hvad han skal gøre.
Jeg ser mange breve, når jeg underviser, hvor der ikke er et klart formål formuleret i starten af brevet. Formålet står sikkert et eller andet sted i brevet. Men jeg skal på tekstanalysearbejde for at finde ind til formålet.

Råd nr. 1: Skriv tydeligt, hvad formålet med dit brev er: Hvad skal borgeren vide, tænke eller gøre, når de læser dit brev? Det skal du give svar på i brevets første linjer. Skriv fx: “Du modtager dette brev, fordi …”.

Her er et eksempel på et brev med et uklart formål:

Hvad skal jeg gøre? Hvorfor får jeg dette brev? Selvom brevet er kort, så er det ikke klart, hvad formålet er.

Hvad skal jeg gøre? Hvorfor får jeg dette brev? Selvom brevet er kort, så er det ikke klart, hvad formålet er.

 

Det er ikke til mig!

Et møgbrev er skrevet til mange modtagere på én gang. Kommunen skyder med spredehagl og håber, at de rammer nogen. Det kan fx være et brev, som kommunen sender til alle modtagere af kontanthjælp. Modtagerne er i forskellige livssituationer, der har indflydelse på deres kontanthjælp. Men da brevet er et fællesbrev, så er det op til borgeren at pille det ud, der vedrører ham og hans situation. Og det kan være en svær opgave.

Råd nr. 2: Skriv direkte til borgeren. Hvis du skal skrive til flere målgrupper, bør du dele brevet ind, så de enkelte målgrupper kun behøver at læse det, der er relevant for deres situation.

Det er skrevet i et svært sprog

Et møgbrev er skrevet på “kommunsk”. Det er fyldt med svære ord og lange snørklede sætninger. Når jeg spørger borgere i fokusgrupper om kommunale breve, så siger de, at der ikke noget mere ydmygende og frustrerende end at få et brev med ens eget navn på, som man ikke forstår. Det slider på kommunens image og koster ekstra ressourcer. For borgeren ringer jo til kommunen, hvis hun ikke forstår indholdet i brevet:

Citat fra en fokusgruppe, hvor vi satte deltagerne til at læse og kommentere udvalgte breve fra en kommune.

Råd nr. 3: Skriv på dansk. Det handler naturligvis om skriveteknik. Men det handler også om holdninger. Lad mig starte med holdningerne. Mange af mine kursister forklarer mig, at hvis brevet skal være korrekt, og hvis vi skal overholde loven (vi er jo en myndighed), så skal vi skrive på en bestemt (svær, juridisk) måde.

Til det vil jeg bare sige: SLUDDER!
Alle kan skrive gode borgerbreve. Det handler om vilje og evne til at formidle sit fagsprog. Om at gøre sig umage. Og om at være et ordentligt menneske, der sætter sig i modtagerens sted.

detgodemøde

Sæt dig i modtagerens sted!

Prøv fx at teste din tekst. Lad din mor (eller en anden, som ikke kender dit fagområde) læse dit brev. Kan hun bagefter – kort og klart – genfortælle, hvad brevet handler om? Hvis ikke, så skal du skrive det om. Brug danske ord og korte sætninger. Det er faktisk ikke så svært … 🙂

Lever ikke op til kommunens kommunikationspolitik

Endelig lever et møgbrev ikke op til de formelle krav, kommunerne stiller til deres medarbejdere. Medarbejderne skal nemlig efterleve kommunens kommunikationspolitik. I de kommunikationspolitikker jeg har set, er det klart og tydeligt formuleret, hvordan man som medarbejder skal kommunikere med borgerne.

Råd nr. 4: Læs din kommunes kommunikationspolitik, og lev op til de krav, den stiller. Jeg plejer at præsentere kursisterne for kommunens kommunikationspolitik, når jeg underviser. I alle de politikker jeg er stødt på, er det vigtigste princip, at medarbejderne skal kommunikere direkte til borgeren – i et sprog han forstår.

Udklip fra tilfældigt udvalgte kommunikationspolitikker.

Udklip fra tilfældigt udvalgte kommunikationspolitikker.

 

Vil du vide mere?

Jeg har undervist flere end 1000 offentlige skribenter i 12 forskellige kommuner i at skrive bedre. Min undervisning er altid skræddersyet til den enkelte kommune, og formen kan være alt lige fra en enkelt undervisningsdag, workshops og korte oplæg til store projekter, hvor hele organisationen skal gennemgå en forandringsproces. Kurserne tager udgangspunkt i min bog Skriv bedre nu, som er en del af kursusmaterialet.

Læs mere om mine kurser her.
Eller ring og hør nærmere om specialudviklede kurser på tlf: 81 71 00 17, eller send mig en mail på: mb@bolvigkom.dk

EnkeltMange skribenter døjer med at sætte kommaer korrekt. De kan formidle svære tekster om indviklede emner, men de kan ikke sætte kommaer. Nu er der hjælp på vej. Dansk Sprognævn har udviklet et gratis kommakursus, til alle som gerne vil blive bedre til at sætte komma.

Når talen falder på kommaregler, så siver energien ud af lokalet. Cirka halvdelen af kursisterne på mine hold, der stort set alle sammen har en længere uddannelse og mange års skriveerfaring, hader kommadrøftelser. Det gør de, fordi de aldrig har lært at sætte kommaer. Men hvis du skriver meget, og det du skriver bliver sendt til borgere og kunder, delt på sociale medier eller lagt på officielle hjemmesider, så er det vigtigt, at du får styr på kommareglerne. For hvis din tekst har mange kommafejl, så risikerer du, at din læser mister tilliden til dig.

Test dig selv

Hvor ligger dine kommaudfordringer? Måske har du udfordringer med en bestemt type kommaer, mens du er rigtig god til at sætte andre. Det kan være rart for dig at vide. Derfor skal du starte med at teste dine kommakompetencer på Sprognævnets hjemmeside. Her finder du emneopdelte kommaøvelser, der giver dig en fin fornemmelse for, hvilke udfordringer du har.

Gratis kommakurser på nettet

Dansk Sprognævn og firmaet Edutasia har netop lanceret et gratis kommakursus. På hjemmesiden danskkomma.dk kan man sætte sig ind i kommareglerne og få forklaret de vigtigste grammatiske regler, der skal bruges for at sætte kommaet korrekt. Kurset tager cirka 2-3 timer, men du bestemmer selv, om du vil dele det op i flere mindre bidder.

Du kan også tage et mindre kommakursus på Skoline.dk. De tilbyder et lille lær-selv kommakursus. På kommakurset får du præsenteret kommareglerne, der følges af en række øvelser, så du med det samme får afprøvet din læring.

Er det ikke lige nu, at du gør noget ved det?

 

Gammeldags_sprog

Måske skriver du som en på 80 år. Selvom du både er frisk og smart, så kan det være, at dit skriftsprog er helt ude af trit med tiden. En del skribenter har svært ved at lægge den sprogstil fra sig, som prægede skriftsproget for 20-40 år siden. Hvis du gerne vil fremstå moderne og professionel i din skriftlige kommunikation, så er det vigtigt, at dit sprog ikke giver læseren associationer til et støvet advokatkontor år 1976.

De fleste virksomheder vil gerne fremstå moderne og professionelle. Derfor ofrer de tid og penge på brevpapir i flot design, friske farver og et lækkert logo. Dette fine udstyr falder dog helt til jorden, hvis sproget i brevet er højtideligt og gammeldags. Når sproget støver, er det faktisk svært at overbevise læseren om, at afsenderen repræsenterer en innovativ og moderne virksomhed.

Skriver jeg gammeldags?

Når jeg kommer rundt i kommunerne og underviser i formidling, så sender skribenterne eksempler på deres skriftlige kommunikation til mig. Nogle af de tekster, jeg får, er skrevet i en sprogstil, som prægede skriftsproget for 20-40 år siden. Men mange skribenter har ikke opdaget, at deres sprog er ude af trit med tiden. De forklarer ofte, at de ”skriver bare som de plejer”. Forklaringen er naturligvis, at der ikke er nogen (udefra), der har undret sig og måske kommenteret på det. Og så kan et gammeldags og umoderne sprog pludselig blive ”sådan som vi skriver hos os”. Første skridt er derfor at få øje på de støvede ord.


Erstat de støvede ord med moderne afløsere

Det er ret let at give sit sprog en opdatering. Du skal blot have fokus på, hvilke ord der virker gammeldags, og så skal du udskifte dem med naturlige og nutidige ord. Støvede ord, eller papirord som de også kaldes, fordi de ikke findes i naturlig tale, men kun bruges i skrift, kan nemt erstattes. De har for længe siden fået moderne afløsere.

Eksempler på ord der støver

Folketingets Ombudsmand har lavet en liste med papirord og forslag til, hvad de kan erstattes med. På listen finder du blandt andet:

Afholde, andragende, befrygte, bemeldte, bibeholde, erlægge, påbegynde, pågældende, påklage, pålydende, samtlige, skrivelse, subsidiært, såfremt, således.

Se hele listen her.

Københavns Kommune har i deres sprogpolitik også en fin liste med papirord og forslag til moderne afløsere:

kbh-papiord

Stil skarpt på, hvad der er det vigtigst i din tekst. Find ind til fokus!

Stil skarpt på, hvad der er det vigtigste i din tekst. Find ind til fokus!

En god tekst har et klart fokus. Uden et tydeligt fokus bliver din tekst hurtigt rodet, sværere at forstå og huske, fordi det ikke er tydeligt for din læser, hvad det egentlig er, du vil fortælle. Du skaber et klart fokus ved at blive helt skarp på, hvad du vil fortælle, til hvem og hvorfor. Så kan du nemlig bedre vinkle, skære fra og sortere din information ud fra, hvad der er vigtigt at vide for din modtager.

Definer hovedbudskabet, inden du går i gang

Fokus er med andre ord tekstens formål eller hovedbudskab – det vil sige dét, som læseren som minimum skal kunne huske, når teksten er læst. Inden du går i gang med at skrive, skal du derfor starte med at definere dit hovedbudskab. Det kan du gøre ved at spørge dig selv:

  • Hvilken handling skal min tekst føre til?
  • Hvad skal læseren bruge min tekst til?

Når du har svaret på spørgsmålene, så formuler dit hovedbudskab på maks. to linjer. Kan du ikke det, så er din tekst sandsynligvis ikke tilstrækkelig fokuseret. Prøv igen til det lykkes, og sørg for, at dit fokus fremgår af enten din overskrift eller i de første fem linjer af din tekst, også kaldet manchetten i en artikel eller resumeet i et dagsordenspunkt.

At fokusere er at vælge

Når du har defineret dit hovedbudskab, skal du lave en disposition ud fra dit fokus. Det vil sige, at du skal sørge for, at dit hovedbudskab får det overordnede fokus i din tekst. Herefter skal du supplere med delbudskaber og information, der støtter dit fokus. Skær al anden information væk. Det er nemlig med til at fjerne fokus fra din tekst.

Særligt for politiske dagsordener handler det om at sørge for, at tekstens fokus er på det politisk relevante. Det betyder, at det ofte vil være nødvendigt at skære i sagens baggrund og historik for at skærpe fokus i dit dagsordenspunkt.

Tjek kvaliteten

Når du er færdig med din tekst, er det en god ide, at tjekke om dit fokus holder. Det kan du gøre ved at omforme overskriften til et spørgsmål. Handler din tekst fx om en finansiel strategi, så spørg: Hvorfor har kommunen brug for en finansiel strategi? Tjek herefter om din tekst fungerer som et svar. Jo mere overensstemmelse der er mellem overskrift (spørgsmål) og tekst (svar), jo skarpere er fokus.

 

Du vil måske også kunne lide dette indlæg …

Hvis du overlader strukturen i din tekst til tilfældigheder, så er du muligvis også én af dem, der skriver meget om. Flytter rundt. Smider væk. Skriver til.
Du kan måske udnytte din tid bedre? Læs her hvordan.