Jeg underviser dygtige fagspecialister i faglig formidling flere gange om ugen. Mange af mine kursister har den samme udfordring: At omsætte kursets pointer til deres hverdag. Derfor får du, kære kursist, dette kærlige skub fra mig. 😍

Brug det du lærte på kurset, træn dine faglige formidlingskompetencer – et lille skridt er nok til at gøre en stor demokratisk forskel. 

Hverdagen sluger de gode intentioner

Du kommer ud fra kursuslokalet med hovedet fyldt af tips, redskaber og nye perspektiver. Du har måske lyst til at skrive din næste sagsfremstilling allerede i toget hjem.

Og så… går der to uger. En hastesag ryder bordet. En kollega bliver syg. Og pludselig har du glemt de gode tips fra kurset.

Kan du genkende det? Bare rolig, du er ikke alene.

Faglig formidling kræver øvelse

At skrive en sagsfremstilling, så den både er fagligt dækkende og nem at forstå, kræver øvelse. Og det kræver mod at stille sig i modtagerens sted og skrive hverdagssprog, som alle kan forstå.

Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du falder tilbage i gamle vaner. Men du skal heller ikke give op. For dine tekster gør en forskel.

Og du skal øve dig. Hver dag. Ikke for at være perfekt – men for at holde formen.
Derfor skal du øve dig hver dag! – BOLVIGKOM

Ja, det handler om demokrati

Når dine tekster gør det lettere for politikere at forstå, hvad de siger ja eller nej til – så styrker du både kvaliteten af beslutningen og gennemsigtigheden i det lokale demokrati. 

Derfor bliver jeg stadig begejstret, når fagspecialister formår at formidle deres viden, så budskaberne står lysende klart. Det er en fryd at se, hvor stor en forskel det gør, når nogen tør skrive mere klart – og mindre teknokratisk. Og det gør mine kursister.

Et lille skridt er nok

Du behøver ikke at ændre det hele på én gang. Men måske kan du bruge én pointe fra kurset i din næste tekst? Et bedre resumé? En kortere version af et problem? En bedre disposition?

Her kan du genopfriske et par pointer fra kurset, der måske kan inspirere dig til at komme i gang:

Sådan skriver du et stærkt resumé

Sådan omsætter du komplekse tekster til letforståelige budskaber

Byg solide tekster med præcise afsnit

Din viden er vigtig

Du sidder måske ikke med de store overskrifter. Men du spiller en nøglerolle. Det er dit arbejde, der giver beslutningstagerne det grundlag, de skal træffe beslutninger på. Og det er din tekst, der enten skaber klarhed – eller tåge.

Så genbesøg dine noter. Brug de tips, du allerede har. Du kan godt – og du er ikke alene.

Flere skrivetips?

Du kan altid finde mere inspiration her på min blog. Du kan også følge mig på Instagram, som er min uformelle kanal, hvor jeg deler tips og oplevelser fra hverdagen.

 

Feedback kan være en svær kunst, men det er også et af de mest effektive redskaber til faglig udvikling. Her får du tre praktiske tips til feedback på faglige tekster.

Feedback giver læring til begge parter

Feedback er en af de bedste måder at lære på, og meget effektivt, hvis du og din kollega fx ønsker at blive bedre til faglig formidling.

Når du giver din kollega feedback, får hun mulighed for at blive skarpere i sine budskaber, nå bedre ud til modtagerne og undgå misforståelser.

Og mens du hjælper kollegaen, bliver du selv dygtigere. For når du analyserer og kommenterer kollegaens tekst, træner du også dine personlige formidlingskompetencer.

Undgå feedback-fælderne

Der er et par faldgruber, du skal undgå. For eksempel at servere alt for meget på én gang. Overfyldt feedback kan efterlade din kollega overvældet og uden at vide, hvor hun skal starte.

Et andet klassisk fejltrin er at pakke kritikken så meget ind, at budskabet går tabt – eller det modsatte: at være for direkte og dermed risikere at såre. Pointen er, at feedback skal være præcis, ærlig og respektfuld.

Jeg kan anbefale, at benytter burgermodellen, den virker stadig. Du skal stadig stikke folk en burger!

Tre praktiske tips til feedback på faglige tekster

1. Gør det kort og klart
   Timelange seancer med faglig sparring er ofte helt urealistiske i en travl hverdag. Aftal derfor, hvor lang tid I vil bruge, og hvad du giver feedback på. Gør det ansigt-til-ansigt, hvis I kan. Det er svært at læse tonefald i en mail. Sæt fx denne ramme op: ”Jeg har afsat 15 minutter til at give dig feedback. Jeg har læst din tekst én gang, og her får du min læseoplevelse.”

2. Sæt feedbacken i system
   Sørg for, at din kollega kan gå direkte hjem og bruge dine input. Brug fx et skema til at give feedback, derved bliver feedbacken enkel og overskuelig. Et skema sikrer også, at din feedback kommer hele vejen rundt om teksten og bliver ens hver gang. Se et eksempel her:
   Feedbackskema

3. Undgå at feedbacken drukner i forsvarsdebat
   Jeg kommer lige med en indrømmelse: Jeg er kæmpe fan af ikke-dialogisk feedback, når jeg giver feedback på tekster.

   Jeg ved godt, at det er stik imod alle regler. Men det er min erfaring, at hvis du åbner for meget for kollegaens perspektiv, så kan seancen udvikle sig til en forklar/forsvar-debat. Derved risikerer I, at modtagerens mulighed for læring og udvikling drukner i debatten, fordi modtageren bruger sin energi på at forklare og forsvare sin tekst i stedet for at lytte og lære.

   Det betyder naturligvis ikke, at du skal være helt afvisende overfor dialog, men blot forsøge at styre udenom de følsomme (og tidskrævende) forsvarstaler.  

Jeg håber, at du nu føler dig lidt bedre rustet til at give skarp kollega-feedback.😄

Hvad er dine erfaringer?

Men jeg er nysgerrig. Har du nogensinde prøvet at give en kollega feedback og følt, at det ramte helt ved siden af? Eller at du ramte plet?
Vil du dele din erfaring med mig? Skriv gerne en kommentar.

 

Velkommen til et nyt år. 🎉

Med et nyt år plejer der at komme en hel byge af nytårsforsætter, som vi alle får dårlig samvittighed over at droppe i februar. De 5 mest populære nytårsforsætter i 2025.

Fra mig skal du ikke høre endnu et løfte om at løbe en maraton eller begynde at vinterbade. Men jeg har alligevel lavet en aftale med mig selv:
I 2025 vil jeg skrue ned for forbruget og op for genbrug.

Jeg vil slide, bruge, reparere og genanvende, før jeg overhovedet overvejer at købe nyt.

Men genbrug er ikke kun for tøj, madrester og garn. Der findes også mange muligheder for genbrug, når vi skriver. Her får du mine tre ideer til, hvad jeg skal nørkle med i 2025:

1. Genbrug en gammel tekst
   Har du en ældre tekst, som fortjener et nyt liv? Bed ChatGPT give teksten en ny vinkel. Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker! – BOLVIGKOM
   Eller stil dig selv spørgsmålet: “Hvordan ville jeg skrive dette i dag?” Måske kan du uddybe et afsnit, slette overflødige sætninger eller tilføje en ny pointe. Eller omskrive teksten til en anden genre. På den måde genanvender du gammelt indhold og giver dine budskaber nyt liv.

2. Genopdag et glemt tip
   Tænk på den seneste fagbog, du læste. Mon du stadig husker det ene, knivskarpe tip, der gav dig en aha-oplevelse? Hvis du er som mig, glemte du det måske i mellemtiden. Find bogen frem fra reolen. Du har sikkert stadig en gul lap på den side, du ville huske. Læs kapitlet igen, og brug tippet aktivt i din næste tekst.

3. Genopliv et gammelt skrivetip
   Du kan altid dykke ned i blogarkivet her på siden – for eksempel mit indlæg fra 2021 om “Tre gode regler for punktopstilling”. Læs rådene igen, og tjek, om du (stadig) følger dem. Måske kan du justere lidt, så du får endnu mere ud af tip nummer to eller tre.

Må 2025 blive året, hvor vi ikke kun slider gamle sweatre, men også gamle teksttips. Brug dem igen og igen, til de sidder lige i skabet.

God fornøjelse med at genbruge – og godt nytår! 

En effektiv tekst består af tydelige afsnit med skarpe pointer. Tænk på dine afsnit som byggesten i et solidt fundament – hver enkelt støtter den næste og bygger en sammenhængende struktur. Når du bryder lange tekstmure op i mindre afsnit og skaber overblik, hjælper du både din læser og dig selv med at fastholde fokus.

Hemmeligheden? Den ligger i strukturen. Stephen King siger det bedst: ”Et godt forklarende afsnit starter med en stærk emnesætning og følges af sætninger, der uddyber og underbygger.”

Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. Når du opbygger din tekst som et stabilt byggeri af klare afsnit, tager du læseren i hånden fra start til slut. Samtidig bliver det lettere for dig at holde styr på dine egne pointer.

Få styr på din tekststruktur med disse simple råd:

1. Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter.
2. Start hvert afsnit med en pointesætning.
3. Hold dine afsnit korte og præcise.
4. Fokuser på én pointe i hvert afsnit.

Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter

En god mellemoverskrift opsummerer essensen af det afsnit, der følger, og fungerer som en vejviser for læseren. Ved at gøre dine mellemoverskrifter præcise og dækkende, kan din læser hurtigt orientere sig og forstå tekstens vigtigste budskaber. Tænk på budskaberne som selvstændige byggeklodser: Hvilken information skal præsenteres først, og hvad bygger ovenpå?

Start hvert afsnit med en pointesætning

Lad ikke din læser gætte sig frem til pointen – server den fra starten! En skarp pointesætning i begyndelsen af hvert afsnit hjælper med at styre læserens opmærksomhed. Resten af afsnittet uddyber og forklarer pointen ved hjælp af relevante eksempler og svar på hv-spørgsmål som ‘hvem’, ‘hvad’ og ‘hvordan’.

Hold dine afsnit korte og præcise

Korte afsnit gør det lettere for din læser at fordøje indholdet og fastholde overblikket. Jo mere overskueligt, desto lettere er det for både dig og læseren at holde styr på informationen. Læseren kan også lettere genkalde sig teksten, når hun skimmer  pointesætningerne. Små afsnit fremmer hukommelsen og er med til at fastholde helheden i teksten.

Fokuser på én pointe i hvert afsnit

Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit. Ved at holde dig til én pointe i hvert afsnit, hjælper du læseren med at forstå og huske dine budskaber. På den måde leder du dem målrettet gennem din tekst, så de ikke mister tråden.

For mere inspiration: Derfor skal du lave en disposition, før du skriver

Dette indlæg er en revideret og forkortet version af et af mine indlæg fra 2022.

Solbrændt eller solbrun?

Ældre sprogbrugere (som mig) kan komme til at lyde umoderne, når vi overser, at sproget har ændret sig, uden at opdage det.
Og selvom du både er frisk og moderne, så kan dit skriftsprog godt være ude af trit med tiden.

Her får du tre tips til at fange de nuancer, der får dit sprog til at lyde umoderne.

 

Fang pendulord, de afslører din sproglige alder

Får du rynker i panden, når nogen siger sygt og mener sejt eller fedt? Det er fordi ”sygt” er et pendulord.

Pendulord bruges i en periode af (især ældre) sprogbrugere med én betydning. De opfatter ordet konkret og med én eneste betydning, mens andre (især yngre) sprogbrugere bruger ordet med en modsatrettet betydning.

Jeg kunne fx også godt finde på at sige, at kvinden på billedet ovenfor er solbrændt.

Yngre sprogbrugere opfatter ordet solbrændt som noget negativt. Som at være solskoldet.
Yngre sprogbrugere ville sige, at kvinden er solbrun.

Og tænk bare på debatten om ordet bjørnetjeneste. Jeg tror, at sprogpolitiet på Facebook stadig drøfter:

Er en bjørnetjeneste god eller dårlig? | Viden | DR

Hold dig opdateret ved at læse nyere tekster og vær bevidst om, hvordan sproget hele tiden ændrer sig.

 

Tjek om sproget sender støvede signaler

Selvom du både er ung og moderne, så kan dit skriftsprog godt være ude af trit med tiden. En del skribenter har svært ved at lægge den sprogstil fra sig, som prægede skriftsproget for 20-40 år siden. Eller måske fik du en særlig sprogstil forærende (af dine ældre kollegaer), da du startede i det nye job?

Et eksempel fra en kommune, hvor sproget støver:

”En gennemgang af aktivitetsniveauet pr. 31. oktober 2023 indikerer stadig en række udfordringer på budgetoverholdelse indenfor udvalgets budgetramme.”

Det kunne omskrives sådan:

”Administrationen har gennemgået budgettet 31. oktober 2023. Det viser, at der stadig er udfordringer med at overholde udvalgets budget.”

Hvis din tekst er fuld af lange sætninger, passive formuleringer og gammeldags udtryk, så sender du støvede signaler.

Tjek her om dit skriftsprog ude af trit med tiden? – BOLVIGKOM

Få feedback fra en yngre læser

Lyder din tekst moderne? Lyder den som noget du har skrevet i år? Er du i tvivl, så få en yngre læser til at give feedback. Unge mennesker har ofte en intuitiv forståelse af, hvad der lyder naturligt og nutidigt. De kan hjælpe dig med at identificere ord og formuleringer, der virker gammeldags eller for formelle.

Brug feedback som et værktøj til at finjustere din tekst, så den passer til en bredere og mere moderne målgruppe.

Husk, at sproget hele tiden udvikler sig – og det bør din skrivestil også gøre!

 

Hvad tænker du?

Hvilke pendulord og vendinger giver dig rynker i panden? 
Skriv en kommentar, jeg kan ikke vente … 😀

 

Sidder du ofte med store rapporter, analyser eller planer, der skal videreformidles kort og letforståeligt?
Her får du en simpel, trinvis metode, der hjælper dig med at omsætte komplekse tekster til letforståelige budskaber.

Stakkels Jesper

Jesper har lige sat punktum i kommunens seneste lokalplan på 105 sider. Den kunne fx se således ud. 
Nu skal Jesper præsentere planen på to sider! Den korte tekst skal være oplysende og dækkende for indholdet i planen. Og teksten skal kunne læses og forstås af byrådet, borgerne og pressen. 😲

Kan du genkende denne udfordring? Det er en klassisk udfordring for fagspecialister: De skal komprimere og kommunikere kompleks viden til lægmænd.

Fra faglige detaljer til klare pointer

Uanset om du er jurist, økonom, ingeniør eller noget helt fjerde, er det afgørende, at du kan løfte dine tekster fra faglige detaljer til kortfattede og klare pointer.

Læseren forventer, at du som specialist kan sortere stoffet og give overblik: Hvad er det vigtigste for mig (læser) i denne plan, rapport eller analyse? Læs mere om faglig formidling.

Her kommer 3 trin, som kan hjælpe dig med at omsætte kompleks tekster til letforståelige budskaber:

1️⃣ Skab forbindelse til dine læsere

Se din læser for dig. Udvælg nu dine pointer. Du skal forsøge at finde vinkler, der relaterer sig til læserens hverdag og virkelighed. Hvad betyder planen for borgerne? Hvordan påvirker planen borgernes hverdag?

Når du skaber forbindelse til dine læsere og deres behov, så ændrer du også fokus i din formidling:
Fra et fagligt afsenderbehov med mange faglige detaljer ➡️ til et enkelt modtagerbehov med klare pointer.

2️⃣ Genfortæl pointer

Luk planen og luk øjnene. Forestil dig, at du genfortæller et medlem af målgruppen (en tilfældig borger på gågaden), hvordan planen hjælper kommunen med at nå vigtige mål. Hvad planen betyder for borgerne. Eller hvilke aktuelle udfordringer planen løser – eller hvad der nu er helt centralt for din rapport eller plan.

Når du genfortæller, komprimerer du helt automatisk dit stof. Din hjerne udvælger de vigtigste pointer. Den kan nemlig ikke huske alle de komplekse detaljer og avancerede mellemregninger.

3️⃣ Brug en skabelon

Travle fagspecialister har brug for genveje. Derfor har jeg udformet en skabelon, der kan hjælpe dig med at genfortælle kompleks viden på en enkel måde.

Jeg har brugt en plan som eksempel. Du kan udskifte planen med et problem, en strategi, en statusrapport – eller hvad, der nu passer til din opgave.

 
SKABELON: Fra den store plan til den korte tekst

Vi har lavet en (x)plan. Den indeholder de vigtigste indsatser, som vi skal arbejde med (indsæt periode) for at … (indsæt formålet).

De vigtigste indsatser er:

• X indsats
• Y indsats
• Z indsats

X indsats
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

Y indsat
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

Z indsats
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

 

God arbejdslyst

🗝️Nøglen til effektiv faglig formidling ligger i at kunne genfortælle komplekse, faglige detaljer i enkle og klare pointer.

 

Hvilke udfordringer møder du, når du skal formidle din viden?

Har du andre eksempler på ting, som udfordrer dig, når du skal formidle dit fag til forskellige målgrupper?
Hvad driller dig? Hvad bruger du lang tid på? Eller har du et godt tip? 💡

 

Brug af fagord og engelske låneord: Balance mellem rigdom og klarhed i sproget. Hvornår er det nødvendigt, og hvornår skaber det forvirring?

”Utrolig mange danskere nedvurderer deres modersmål og bruger i stedet udenlandske ord, især engelske. Det er en bizar og tåbelig vane”. Sådan starter Kirsten Rask sin kronik i Politiken 15. oktober (bag betalingsmur).

Jeg er på den ene side helt enig i Kirsten Rasks synspunkter: Det danske sprog er stort og rigt. Sprogforskere sætter det samlede danske ordforråd til mere end en million ord. Så der er nok at tage af.

Men omvendt oplever jeg også, når jeg underviser specialister i faglig formidling, at der er mange eksempler på nødvendige “sprogudlån” – enten fra andre sprog, ofte engelsk, eller fra skribenternes fagsprog.

Når vi skal formidler komplekse faglige emner til ikke-fagfolk, er det altid vigtigt at overveje, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge låneord, og hvornår låneord skaber uklarhed i vores tekster.

Hvornår giver det god mening at bruge engelske låneord?

“Sprogudlån” eller “anglicisme” er et udbredt fænomen. Der er flere grunde til, at vi bruger låneord.

I en globaliseret verden bruges engelsk som et internationalt kommunikationssprog i erhvervslivet og indenfor teknologi og videnskab. Læg dertil, at mange teknologiske udtryk og fagbegreber stammer fra engelsk. Dette kan føre til en naturlig integration af engelske ord i dansk.

Så selvom danske sprogforskere fastholder, at dansk har et rigt og mangfoldigt ordforråd, kan det stadig være svært at undgå låneord.

Et par oplagte eksempler på låneord, der er gledet ind i det danske sprog, er fx: ”feedback”, ”teenager” og ”weekend”. Og sjovt nok også det ord, Kirsten Rask benytter i kronikkens indledning, ”bizar”.

Læs mere om låneord: Låneord — sproget.dk

Hvornår skaber engelske låneord uklarhed og forvirring?

Det er vigtigt at vælge ord, der helt nøjagtigt og umisforståeligt beskriver det, du gerne vil udtrykke.

Lad os tage låneordet ”monitorering”, der ofte dukker op i danske tekster. Her bør skribenten overveje, om der findes et dansk ord, der er mere præcist og dækkende. Måske er “overvågning” eller “undersøgelse” mere præcise udtryk end “monitorering”?

Forklar og omformuler dit fagsprog – BOLVIGKOM

 

Vær opmærksom på flertydighed

Låneord kan være upræcise, fordi de ofte har flere betydninger på engelsk. “Screening” kan betyde alt fra at teste for sygdomme til det at screene en modspiller (i sport), så der skabes plads. Hvis skribenten ikke forklarer, hvad han præcist mener, kan det forvirre læseren.

 

Vær skarp på din målgruppe

Tag altid hensyn til din målgruppe. Hvem er de, og hvor meget viden har de om det emne, du skriver om? Brug sprog, der passer til deres forståelsesniveau, og sørg for, at de ikke føler sig ekskluderet på grund af komplekst sprog.

 

Undgå at lyde klog – vær klog

Præcision og klarhed er tegn på, at skribenten har viden om sit fag og forståelse for sin målgruppe. Så i stedet for at forsøge at lyde klog, så vær klog ved at vælge præcise (danske) ord, der klart formidler dine budskaber.

Næste gang du overvejer at bruge et låneord, så spørg dig selv: Er dette ord perfekt eller pomp?

Hov. Pomp, er det ikke et låneord? 🤪

pomp — ODS (ordnet.dk)

Jeg prædiker altid om det knivskarpe resumé. Jeg betragter det at skrive resuméer som lidt af en kunstart. Mine tidligere kursister vil med garanti nikke genkendende til dette.

Og nu vil jeg forsøge at overbevise dig om, at resuméer er vigtige. Specielt hvis du skriver notater, redegørelser og sagsfremstillinger. Her er resuméet måske det allervigtigste. Noget du skal kæle for. Pusle med. Forfine, justere og kvalitetstjekke.

Det vil tage dig tre minutter at læse dette indlæg. Og jeg lover dig, det vil du ikke fortryde.

Kom godt fra start

Alle tekster har en begyndelse. Fiktionsforfattere bruger lang tid på at skrive de første linjer i en roman. De ved nemlig, at romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren forventninger om, hvad der skal komme.

Og det er efter få linjer, at læseren beslutter, om han skal blive hængende eller hoppe videre.

Resuméet skal fange læseren

Notater, redegørelser og sagsfremstillinger starter ofte med et resumé. Og dine læsere vil også, når de læser de første linjer i resuméet, danne sig en idé om hele tekstens indhold. Hvor relevant er emnet for læseren? Hvor let flyder sætningerne? Giver du læseren en appetitvækkende smagsprøve på det, der kommer i den efterfølgende tekst?

En travl læser vil efter få sekunders læsning beslutte, om han vil læse resten af teksten.

Genfortæl og undgå detaljer

Et resumé skal kunne læses hurtigt og give mening for en læser, der ikke har nogen baggrund for at forstå emnet. Det betyder, at du skal oversætte fagsprog og svære ord. Og du skal undgå indforståede og detaljerige informationer. Det handler om genfortælling.

I et resumé skal du forestille dig, at du kort genfortæller de vigtigste pointer fra din tekst.

Lette og lækre sætninger

Et resumé består typisk af 5-10 velformulerede sætninger. De enkelte sætninger i resuméet bør være sprogligt afrundede, de skal være korte og blot indeholde en enkelt information.

Du skal altså skrotte din akademiske skrivestil og skrive letlæselige sætninger.

Læs mere her: 3 tips til lækre og læsevenlige sætninger

Sådan skriver du et resumé

Her får du en opskrift på at skrive et resumé til fx en sagsfremstilling. Brug hjælpesætningerne til at komme i gang, og slet dem bagefter:

1. Hjælpesætning: Jeg vil gerne fortælle, at …

Skriv nu, hvad sagen drejer sig om. Hvad er problemet, muligheden eller årsagen til, at sagen kommer op?

2. Hjælpesætning: Den er på dagsordenen i dag, fordi …

Skriv nu, hvorfor sagen er relevant for målgruppen.

3. Hjælpesætning: I dag skal udvalget …

Skriv nu, hvilken handling I lægger op til. Hvad skal der ske på mødet?

Nu har du alle ingredienser til et resumé.
Når du har skrevet dit resumé, skal du kvalitetssikre dine sætninger. Fjern overflødige ord, og tjek om budskabet i hver eneste sætning står knivskarpt.

Læs så resuméet højt. Lyt nøje til hver eneste sætning. Flyder sætningerne i en logisk rækkefølge? Er de nemme at læse, lyder det godt?

Få gerne en kollega til at læse resuméet højt for dig. Når kollegaen læser højt, så vil du nemt kunne høre, hvordan resuméet flyder, og hvad du evt. skal justere.

God fornøjelse.

 

 

Nu sidder jeg igen med en ordentlig stak politiske dagsordener fra en kommune. En blandet læseoplevelse, hvor lixtal og tilgængelighed svinger fra tekst til tekst. Mange af teksterne må jeg læse flere gange. Jeg må slå svære ord op. Enkelte steder opgiver jeg at forstå passager, fordi skribenten har fortabt sig i nørdede fagdetaljer, der fuldstændig slører budskaberne.

Det kræver mod og træning

I mit daglige virke møder jeg mange fagspecialister. De kommer på mine kurser med et oprigtigt ønske om at blive stærkere til at formidle deres viden om faget.

Men jeg oplever også, at mange fagspecialister føler, at de skal gå på kompromis med fagligheden, når de skal gøre kompliceret viden tilgængelig for lægfolk. De oplever, at indholdet bliver for simpelt, for plat.

Jeg vælger at anskue det på en anden måde: Fagspecialistens viden om og begejstring for sit fag skal bringes ud til så mange som muligt. Fagspecialisten skal forklare fagligt nørdede problemstillinger i et enkelt sprog, så alle vi lallende amatører kan forstå, hvorfor det er så spændende, hvorfor det er vigtigt, og hvilke problemer han som specialist ser – og hvordan vi løser det.

Ja, det kræver både mod og træning. Men det er muligt – og det er en hamrende vigtig opgave.

Faglig formidling – en del af jobbet

Fagspecialister skal være i stand til at give korte og konkrete svar på komplicerede problemstillinger i et sprog, som alle kan forstå. De skal rådgive lægfolk i faglige dilemmaer og anbefale løsninger på komplekse problemer. Derfor er faglig formidling en vigtig del af deres job.

Fremme demokrati og kvalificere offentlig debat

Fagspecialisternes rolle i en kompleks hverdag er uvurderlig. Og vi har mere end nogensinde brug for dygtige fagspecialister, der kan formidle deres fag. Ikke blot for at gøre os alle klogere men også for at fremme den demokratiske proces og kvalificere den offentlige debat.

Som fagspecialist skal du gå på to ben: Være fagligt dygtig og samtidig kunne formidle din viden til lægfolk.

Har vi nok fokus på kompetencen faglig formidling? 

Er faglig formidling overhovedet noget, vi taler om? Oplever du, at din organisation efterspørger notater, politiske dagsordener og afgørelser, som din mor kan forstå? Hvad er dine personlige holdninger og oplevelser?

Vil du have inspiration, så findes der en fin lille håndbog, som jeg kan anbefale: Slip din viden løs 

Faglig formidling er desuden i fokus på alle mine kurser. Læs mere om mine kurser her.