Brug af fagord og engelske låneord: Balance mellem rigdom og klarhed i sproget. Hvornår er det nødvendigt, og hvornår skaber det forvirring?

”Utrolig mange danskere nedvurderer deres modersmål og bruger i stedet udenlandske ord, især engelske. Det er en bizar og tåbelig vane”. Sådan starter Kirsten Rask sin kronik i Politiken 15. oktober (bag betalingsmur).

Jeg er på den ene side helt enig i Kirsten Rasks synspunkter: Det danske sprog er stort og rigt. Sprogforskere sætter det samlede danske ordforråd til mere end en million ord. Så der er nok at tage af.

Men omvendt oplever jeg også, når jeg underviser specialister i faglig formidling, at der er mange eksempler på nødvendige “sprogudlån” – enten fra andre sprog, ofte engelsk, eller fra skribenternes fagsprog.

Når vi skal formidler komplekse faglige emner til ikke-fagfolk, er det altid vigtigt at overveje, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge låneord, og hvornår låneord skaber uklarhed i vores tekster.

Hvornår giver det god mening at bruge engelske låneord?

“Sprogudlån” eller “anglicisme” er et udbredt fænomen. Der er flere grunde til, at vi bruger låneord.

I en globaliseret verden bruges engelsk som et internationalt kommunikationssprog i erhvervslivet og indenfor teknologi og videnskab. Læg dertil, at mange teknologiske udtryk og fagbegreber stammer fra engelsk. Dette kan føre til en naturlig integration af engelske ord i dansk.

Så selvom danske sprogforskere fastholder, at dansk har et rigt og mangfoldigt ordforråd, kan det stadig være svært at undgå låneord.

Et par oplagte eksempler på låneord, der er gledet ind i det danske sprog, er fx: ”feedback”, ”teenager” og ”weekend”. Og sjovt nok også det ord, Kirsten Rask benytter i kronikkens indledning, ”bizar”.

Læs mere om låneord: Låneord — sproget.dk

Hvornår skaber engelske låneord uklarhed og forvirring?

Det er vigtigt at vælge ord, der helt nøjagtigt og umisforståeligt beskriver det, du gerne vil udtrykke.

Lad os tage låneordet ”monitorering”, der ofte dukker op i danske tekster. Her bør skribenten overveje, om der findes et dansk ord, der er mere præcist og dækkende. Måske er “overvågning” eller “undersøgelse” mere præcise udtryk end “monitorering”?

Forklar og omformuler dit fagsprog – BOLVIGKOM

 

Vær opmærksom på flertydighed

Låneord kan være upræcise, fordi de ofte har flere betydninger på engelsk. “Screening” kan betyde alt fra at teste for sygdomme til det at screene en modspiller (i sport), så der skabes plads. Hvis skribenten ikke forklarer, hvad han præcist mener, kan det forvirre læseren.

 

Vær skarp på din målgruppe

Tag altid hensyn til din målgruppe. Hvem er de, og hvor meget viden har de om det emne, du skriver om? Brug sprog, der passer til deres forståelsesniveau, og sørg for, at de ikke føler sig ekskluderet på grund af komplekst sprog.

 

Undgå at lyde klog – vær klog

Præcision og klarhed er tegn på, at skribenten har viden om sit fag og forståelse for sin målgruppe. Så i stedet for at forsøge at lyde klog, så vær klog ved at vælge præcise (danske) ord, der klart formidler dine budskaber.

Næste gang du overvejer at bruge et låneord, så spørg dig selv: Er dette ord perfekt eller pomp?

Hov. Pomp, er det ikke et låneord? 🤪

pomp — ODS (ordnet.dk)

Jeg prædiker altid om det knivskarpe resumé. Jeg betragter det at skrive resuméer som lidt af en kunstart. Mine tidligere kursister vil med garanti nikke genkendende til dette.

Og nu vil jeg forsøge at overbevise dig om, at resuméer er vigtige. Specielt hvis du skriver notater, redegørelser og sagsfremstillinger. Her er resuméet måske det allervigtigste. Noget du skal kæle for. Pusle med. Forfine, justere og kvalitetstjekke.

Det vil tage dig tre minutter at læse dette indlæg. Og jeg lover dig, det vil du ikke fortryde.

Kom godt fra start

Alle tekster har en begyndelse. Fiktionsforfattere bruger lang tid på at skrive de første linjer i en roman. De ved nemlig, at romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren forventninger om, hvad der skal komme.

Og det er efter få linjer, at læseren beslutter, om han skal blive hængende eller hoppe videre.

Resuméet skal fange læseren

Notater, redegørelser og sagsfremstillinger starter ofte med et resumé. Og dine læsere vil også, når de læser de første linjer i resuméet, danne sig en idé om hele tekstens indhold. Hvor relevant er emnet for læseren? Hvor let flyder sætningerne? Giver du læseren en appetitvækkende smagsprøve på det, der kommer i den efterfølgende tekst?

En travl læser vil efter få sekunders læsning beslutte, om han vil læse resten af teksten.

Genfortæl og undgå detaljer

Et resumé skal kunne læses hurtigt og give mening for en læser, der ikke har nogen baggrund for at forstå emnet. Det betyder, at du skal oversætte fagsprog og svære ord. Og du skal undgå indforståede og detaljerige informationer. Det handler om genfortælling.

I et resumé skal du forestille dig, at du kort genfortæller de vigtigste pointer fra din tekst.

Lette og lækre sætninger

Et resumé består typisk af 5-10 velformulerede sætninger. De enkelte sætninger i resuméet bør være sprogligt afrundede, de skal være korte og blot indeholde en enkelt information.

Du skal altså skrotte din akademiske skrivestil og skrive letlæselige sætninger.

Læs mere her: 3 tips til lækre og læsevenlige sætninger

Sådan skriver du et resumé

Her får du en opskrift på at skrive et resumé til fx en sagsfremstilling. Brug hjælpesætningerne til at komme i gang, og slet dem bagefter:

1. Hjælpesætning: Jeg vil gerne fortælle, at …

Skriv nu, hvad sagen drejer sig om. Hvad er problemet, muligheden eller årsagen til, at sagen kommer op?

2. Hjælpesætning: Den er på dagsordenen i dag, fordi …

Skriv nu, hvorfor sagen er relevant for målgruppen.

3. Hjælpesætning: I dag skal udvalget …

Skriv nu, hvilken handling I lægger op til. Hvad skal der ske på mødet?

Nu har du alle ingredienser til et resumé.
Når du har skrevet dit resumé, skal du kvalitetssikre dine sætninger. Fjern overflødige ord, og tjek om budskabet i hver eneste sætning står knivskarpt.

Læs så resuméet højt. Lyt nøje til hver eneste sætning. Flyder sætningerne i en logisk rækkefølge? Er de nemme at læse, lyder det godt?

Få gerne en kollega til at læse resuméet højt for dig. Når kollegaen læser højt, så vil du nemt kunne høre, hvordan resuméet flyder, og hvad du evt. skal justere.

God fornøjelse.

 

 

Nu sidder jeg igen med en ordentlig stak politiske dagsordener fra en kommune. En blandet læseoplevelse, hvor lixtal og tilgængelighed svinger fra tekst til tekst. Mange af teksterne må jeg læse flere gange. Jeg må slå svære ord op. Enkelte steder opgiver jeg at forstå passager, fordi skribenten har fortabt sig i nørdede fagdetaljer, der fuldstændig slører budskaberne.

Jeg får lyst til at sige som Sara Røpke: Tal, så din mor kan forstå det!

Det kræver mod og træning

I mit daglige virke møder jeg mange fagspecialister. De kommer på mine kurser med et oprigtigt ønske om at blive stærkere til at formidle deres viden om faget.

Men jeg oplever også, at mange fagspecialister føler, at de skal gå på kompromis med fagligheden, når de skal gøre kompliceret viden tilgængelig for lægfolk. De oplever, at indholdet bliver for simpelt, for plat.

Jeg vælger at anskue det på en anden måde: Fagspecialistens viden om og begejstring for sit fag skal bringes ud til så mange som muligt. Fagspecialisten skal forklare fagligt nørdede problemstillinger i et enkelt sprog, så alle vi lallende amatører kan forstå, hvorfor det er så spændende, hvorfor det er vigtigt, og hvilke problemer han som specialist ser – og hvordan vi løser det.

Ja, det kræver både mod og træning. Men det er muligt – og det er en hamrende vigtig opgave.

Faglig formidling – en del af jobbet

Fagspecialister skal være i stand til at give korte og konkrete svar på komplicerede problemstillinger i et sprog, som alle kan forstå. De skal rådgive lægfolk i faglige dilemmaer og anbefale løsninger på komplekse problemer. Derfor er faglig formidling en vigtig del af deres job.

Fremme demokrati og kvalificere offentlig debat

Fagspecialisternes rolle i en kompleks hverdag er uvurderlig. Og vi har mere end nogensinde brug for dygtige fagspecialister, der kan formidle deres fag. Ikke blot for at gøre os alle klogere men også for at fremme den demokratiske proces og kvalificere den offentlige debat.

Som fagspecialist skal du gå på to ben: Være fagligt dygtig og samtidig kunne formidle din viden til lægfolk.

Har vi nok fokus på kompetencen faglig formidling? 

Er faglig formidling overhovedet noget, vi taler om? Oplever du, at din organisation efterspørger notater, politiske dagsordener og afgørelser, som din mor kan forstå? Hvad er dine personlige holdninger og oplevelser?

Vil du have inspiration, så findes der en fin lille håndbog, som jeg kan anbefale: Slip din viden løs 

Faglig formidling er desuden i fokus på alle mine kurser. Læs mere om mine kurser her. 

Det er vigtigt at skrive fagligt, sagligt og anerkendende, når du skriver sagsnotater. For det kan gøre ondt at læse om sig selv i sagsakter.

Stadig flere anbragte og tidligere anbragte søger indsigt i deres egne sager hos kommunen. Men det kan være en overvældende mundfuld at læse om sig selv i kommunens sagsakter. 

Dømmende sprog og misvisende indhold

Det kan være smertefuldt at læse om sig selv. Det fortæller Mitra i en artikel i Politiken. Som 15-årig søgte hun indsigt i sin sag hos kommunen.

Og når man, som Mitra, pludselig står med en sagsbunke på 300 sider, så opdager man, at den beskrivelse, man finder om sig selv, kan være en overvældende mundfuld.

Både fordi kommunesproget er svært at forstå, og fordi sproget kan være dømmende og indholdet direkte misvisende.

Problematiserende beskrivelser

Når anbragte læser om sig selv i journalerne, kan de opleve deciderede fejl eller misforståelser.

Fx fortæller Mitra i artiklen, at pædagogerne på hendes børnehjem havde skrevet, at hun ”følte sig hævet over de andre børn”. Mitra var dygtig i skolen og tilbød derfor ofte de andre børn på hjemmet lektiehjælp.

At hun skulle føle sig hævet over de andre børn ”… er forkert beskrevet. Jeg følte mig misforstået”, fortæller Mitra.

Et professionelt værktøj med mange læsere

Når jeg underviser i kommuner om at skrive gode journalnotater og afgørelser, så er det ofte dette, vi drøfter: Hvordan sikrer vi, at vi med den skriftlige dokumentation balancerer flere krav?

For et journalnotat er et professionelt værktøj, hvor fagfolk deler viden med hinanden om borgeren. Men det er også et vidnesbyrd om et liv. De anbragte, der læser deres sag, forsøger at samle brikkerne, forstå hvem de er, og hvor de kommer fra.

Sagsbehandlerne er meget opmærksomme på dette skisma men har ofte svært ved at honorere denne balancegang i en travl hverdag.

Fagligt, sagligt og anerkendende

Dokumentation er en del af de fagprofessionelles hverdag. En opgave, der er vokset gennem tiden. Og dermed er kravet til at kunne formidle sit fagsprog til kort og korrekt hverdagssprog en afgørende kompetence.

Det gælder indenfor alle offentlige fag. Uanset om du er socialrådgiver, pædagog eller sygeplejerske, så skal du kunne formidle dit fagsprog, så mange forskellige målgrupper kan læse med, føle sig forstået og anerkendt.

3 tips: Undgå holdningsord, antagelser og fagsprog

Der er tre vigtige ting, som fagprofessionelle bør være særligt opmærksomme på:

Undgå holdningsord
Holdningsord er ord, der siger noget om din holdning som afsender. Du tager – måske ubevidst – stilling til de informationer, du giver videre. Der findes mange holdningsord, her er nogle eksempler: altså, formodentlig, heldigvis, desværre, nemlig, netop.

Vær opmærksom på antagelser
Når vi antager noget, så giver vi udtryk for en personlig opfattelse af eller formodning om, hvordan noget forholder sig. I Mitras eksempel fortæller hun, at sagsbehandlerne havde skrevet i hendes sag: ”Vi tror, at Mitra lyver”. For Mitra handlede det om, at hun var bange. Derfor ændrede hun sin forklaring flere gange i et forsøg på at beskytte sig selv. Sagsbehandlerne antog, at hun løj.

Oversæt fagsprog
Du kommunikerer også med en borger. Derfor skal du formidle dit fagsprog til et forståeligt hverdagssprog. Derved undgår du misforståelser, og du undgår, at borgeren føler, at du taler hen over hovedet på ham/hende.

Anbefaling

Mette Larsen har skrevet en fremragende bog, der gør os klogere på netop sproget i journaler, dagbogsnotater og indstillinger. Hun skriver sin bog  “Blikke fra dem du skriver om”  på baggrund af interviews med tidligere anbragte. Her fortæller hun, hvordan unge og voksne oplever at læse om sig selv i de skriftlige dokumenter, som socialrådgivere og andre professionelle har skrevet.

“Jeg er blevet evalueret og skrevet om hele mit liv … Det er helt vildt at sidde og læse om sig selv i tredje person. Jeg hader at læse om mig selv”. Kira 18 år. (citat fra bogen).

Bogen giver metoder og redskaber til, hvordan professionelle kan skrive respektfuldt om børn og unge. Men bogen kan også anvendes af andre, der arbejder med skriftlig dokumentation. Bogen byder på mange fine skriveråd og greb, fx hvordan man omsætter tale til skrift, og hvordan man beskriver bekymrende adfærd og problemer. 

Jeg kan helt klart anbefale alle, der arbejder med dokumentation i deres professionelle virke at læse Mette Larsens fine og meget tankevækkende bog.

De kommunale politikere efterlyser i stigende grad et tydeligt politisk råderum i de politiske dagsordener. De vil ikke være gummistempler for forvaltningens ensidige indstillinger.

Politikerne efterlyser hvilken effekt – for borgerne – der kommer ud af deres beslutninger. Det er nemlig politikerne, der skal stå på mål for deres beslutninger, når de møder borgerne nede i Netto.

Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager. Styrk det lokale demokrati ved hjælp af 5 gode råd.

I mange kommuner efterlyser politikerne politisk råderum og flere handlemuligheder i de politiske dagsordener. Politikerne er gået ind i lokalpolitik, fordi de gerne vil forandre verden.

Derfor er de dødtrætte af strømlinede ”motorvejssager”, hvor de blot skal stemme ja (eller nej) til forvaltningens indstilling.

Politikerne efterspørger oplyste sager, hvor det tydeligt fremgår, hvilke fordele og ulemper en sag har, og hvilke konsekvenser, der eventuelt kan være forbundet med en beslutning. 

En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere

I et demokratisk samfund har vi brug for lokalpolitikere, der kan brænde igennem med deres politiske idéer, og som tør prioritere og stå på mål for deres beslutninger. Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager.

De skal spille med på – og forstå, hvordan politikere tænker, arbejder og prioriterer. Det kan ikke nytte noget, at de lægger snørklede sager frem, bygget op som akademiske afhandlinger fyldt med fagtekniske begreber.

En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere. Sagerne skal skrives i et klart og præcist sprog, så de kan skabe rum for politisk debat og beslutning.

5 gode råd: sådan skaber du rum til politisk debat i dine dagsordenspunkter

1. Skriv kort. Knaphed får dit budskab til at stå skarpt.
2. Skab en logisk struktur. Det giver overblik og kan sikre, at din læser kommer godt igennem din tekst.
3. Stil skarpt, og hold fokus. En tekst med et klart fokus huskes og forstås bedre.
4. Slå porten op. Vis politikerne, at der er flere muligheder.
5. Slib saven. På mine kurser tager jeg dig gennem den politiske dagsordens kringelkroge.

Vil du også skrive klare og skarpe dagsordenspunkter?

På mine kurser ” Skriv Bedre politiske dagsordener” kan du lære at skrive tekster, der enkelt og præcist formidler dine budskaber. Uden du behøver at gå på kompromis med det faglige indhold. Kurset er for dig, som vil skrive skarpere og bedre oplyste dagsordener, der giver plads til gode politiske drøftelser og beslutninger.

Læs mere om mit kursus her.

 

 

Det er faktisk så enkelt. Men somme tider bliver det indviklet. Jeg taler om sætninger. Dette skriveråd er så simpelt, at du tror, det er løgn: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

Alle tekster består af ord, der er sat sammen, så de danner sætninger. Når vi lærer at skrive, starter vi med korte ord og enkle sætninger: Mor peger. Morten er sur.

De to sætninger består af subjekt og verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget (mor peger), eller nogen er noget (Morten er sur).

 

Fra korte sætninger til flere informationer

Når vi bliver lidt dygtigere til at skrive, kobler vi flere informationer ind i sætningen. Vi skriver noget om hvor, hvordan eller hvornår: Mor peger på solen. Morten er sur om morgenen.

Senere kan vi fylde flere informationer ind i sætningen og fortælle, hvorfor mor peger på solen, og hvorfor Morten er sur om morgenen. Derved bliver sætningerne længere og mere komplekse: Mor peger på solen og beder os om at tage solcreme på, fordi hun har læst, at risikoen for at få hudcancer begrænses, hvis vi husker at beskytte vores hud med solcreme.

Men en sætning starter altid med noget enkelt. Kernen i en sætning er en enkel forbindelse mellem et subjekt og et verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget, eller nogen er noget.

 

Nogen skal gøre noget i dine sætninger

Jeg møder cirka 900 kursister om året. De deltager på mine kurser, og deres mål er at skrive bedre tekster til borgere, til politikere og andre beslutningstagere. De fleste kursister vil gerne skrive klart og professionelt. Mit vigtigste budskab til dem alle sammen er: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

 

Det er faktisk ret enkelt

En sætning bør altid starte med noget enkelt. Senere kan du udbygge sætningen, fortælle mere. Men start med kernen: Nogen gør noget eller nogen er noget.

Her er tre eksempler på sætninger, hvor det er uklart, hvem der gør eller er noget:

1. Der skal afholdes dialogmøder.
   Her mangler informationen: Hvem skal holde dialogmøder (med hvem).
   Omskriv sætningen til:
   Ledelsen skal holde dialogmøder med de ansatte.

2. Opgaven er uddelegeret.
   Her mangler informationen: Hvem har fået opgaven.
   Omskriv sætningen til:
   Praktikanten har fået opgaven.

3. Præsentationen indeholder forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.
   Her mangler informationen: Hvem præsenterer initiativerne.
   Omskriv sætningen til:
   HR-afdelingen præsenterer forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.

Giv dine sætninger et serviceeftersyn

Hvordan ser dine sætninger ud? Skriver du for lange og komplekse sætninger? Find én af dine seneste tekster, og stil skarpt på et enkelt afsnit. Undersøg, hvordan du har bygget dine sætninger op. Er det tydeligt, hvem der gør noget?

Læs mere om krøllede sætninger, og hvordan du løser dem op.

Rigtig mange offentlige skribenter skriver døde tekster. Men de opdager det sjældent. Når jeg siger: “Pust liv i din døde tekst!”, så kigger de helt forbavsede på mig!

Vil du gerne skrive tekster med liv og sjæl? Så læs videre.

En død tekst har ingen aktører

En død tekst er tømt for mennesker. Det er processer, genstande og aktiviteter, der optræder som aktører i sætningerne. Denne skrivestil får din tekst til at fremstå stendød.

Ja, jeg ved det godt. Det var præcis sådan, du lærte at skrive, dengang du gik på din videregående uddannelse. Der skrev du sådan for at skabe objektivitet og distance.

Men nu er du ikke studerende. Du arbejder i det offentlige og skriver tekster til mig og min nabo. Til rigtige mennesker.

Derfor skal du skrive nærværende tekster, som jeg forstår. Og det kræver, at du puster liv og indsætter mennesker i dine tekster.

Hvordan ser en død tekst så ud?

Jeg finder døde tekster hele tiden. Og jeg undrer mig over, at så mange offentlige skribenter er blinde overfor, hvad denne særlige skrivestil gør ved deres tekster. Forleden læste jeg en strategiplan for en kommunes sociale område. Den var fuld af dødt sprog. Du får lige et eksempel:

”Målet er igennem aktiviteter at skabe et meningsfyldt og indholdsrigt hverdagsliv med positiv indvirkning på sundhed og livskvalitet for borgere visiteret til beskyttet beskæftigelse, (…)”

I denne sætning er det ”aktiviteterne”, der skal skabe et meningsfyldt og indholdsrigt hverdagsliv for borgerne. Altså ingen mennesker. Dødt og trist. Og lidt skræmmende, at en strategiplan kan gennemføres uden mennesker …

Hjertestarter-tricket

Pust liv i din døde tekst ved at indsætte en tydelig aktør i sætningen. Mennesker! Skriv, hvem der skal gøre noget. Helt konkret. Og skriv det gerne i starten af sætningen.

I eksemplet ovenfor kunne skribenten have skrevet:

Målet er, at kommunens ansatte igennem aktiviteter skal skabe et meningsfyldt og indholdsrigt hverdagsliv for borgerne (…).  Nu ved læseren, at det er kommunens ansatte, der skal gøre noget. Der er en tydelig aktør. Vi ser dem for os. Det bliver konkret. Nærværende.

I samme tekst har jeg fundet et par døde eksempler mere:

”De faglige tilgange og metoder tager udgangspunkt i borgernes individuelle behov.”

”Tilbuddene understøtter borgernes medinddragelse.”

Hvem skal gøre noget i de to sætninger ovenfor? Kan du se, hvad jeg mener nu?

Giv dine tekster liv, puls og nærvær. Spørg dig selv, hvem der gemmer sig bag ”de faglige tilgange og metoder”, og spørg, hvem der skaber ”tilbuddene”. Og skriv det så!

Du må gerne starte nu …

 

PS – Tak for inspirationen, Stine Johansen, kommunaldirektør i Helsingør Kommune. Hun siger: Nogle af de ord vi bruger om os selv i den kommunale verden skaber afstand til mennesker.

Lad os tale til og om mennesker.

Skriv korte tekster, og skriv så alle kan forstå det! Det er forventninger, som kommunale økonomikonsulenter møder. Derfor var faglig formidling et emne på KL’s årsmøde. Her er 3 pointer fra mit oplæg.

Skriv dansk, så alle kan forstå det! Det siger byrådsmedlemmer i Odense Kommune.
Det er ofte økonomisproget, der driller. Derfor var faglig formidling på programmet i denne uge, hvor jeg holdt oplæg på KL’s årsmøde for økonomikonsulenter. Politiske dagsordener indeholder ofte økonomi, der kan være forbundet med store konsekvenser for kommunen. Derfor er det vigtigt, at også ikke-økonomer kan læse og forstå, hvilke konsekvenser en given beslutning har.

Men hvordan formidler man sit fagsprog, så alle kan forstå det? Her får du 3 enkle råd, der skaber klarhed i din tekst:

Glem aldrig, hvem du skriver til

Har du arbejdet længe i store faglige fællesskaber – som fx i økonomiafdelinger – så bliver du med tiden blind. Det er helt almindeligt, at fagfolk bliver blinde for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk. Hverdagen i en stor afdeling er fyldt med fagsprog, der gør samtalen mellem fagfolk præcis og effektiv. Men hvis du skriver tekster, der er rettet mod borgere, politikere og kollager med andre fagligheder, så duer fagsproget ikke. Så skal du oversætte dit fagsprog til et sprog, som alle kan forstå.

Se din læser i øjnene. Afprøv med jævne mellemrum dine tekster på personer uden for faggruppen.

Kom ud af tågen

Fag- og forvaltningssprog er ofte oppustet, tåget og bagvendt. Se fx denne sætning:

Det har i arbejdet med efterværnsindsatsen, vist sig svært, at tilknytte det budgetterede antal borgere som forudsat i businesscasen, hvorfor den budgetterede gevinst i 2018 ikke forventes indfriet.

Det vigtigste i sætningen står til sidst og kunne samles i en sætning: Forvaltningen kan ikke indfri budgetgevinsten for efterværn i 2018.

Et andet typisk træk ved fag- og forvaltningssprog er dødt sprog. Her er et eksempel på, at der ikke længere er borgere til stede i Jobcentret, men blot sygemeldte sager:

Når sygedagpengesagerne efter 22 ugers sygemelding skal revurderes, skal der tages stilling til (…)

Endelig kommer vi ikke uden om det passive sprog. I denne sætning er det uklart, hvem der skal gøre noget:

Der er iværksat udarbejdelse af bemandingsmodellen, der skal sikre sammenhæng mellem ressourcer og opgaver, så progressionen fastholdes og målsætningerne i tids- og leveranceplanen opnås.

Kom ud af tågen. Læs din tekst igennem, før du sender den ud i verden. Er den nem at læse og nem at forstå? Er dine sætninger korte og mundrette? Prøv at læse teksten højt for dig selv.

Fagudtryk – præcist eller upræcist?

I mange økonomisager vrimler det med sammensatte fagudtryk, som kun kendes af økonomer, fx reservationspulje. De sammensatte ord kan man ikke slå op, så hvis de ikke bliver forklaret i teksten, er det op til læseren at gætte, hvad det betyder. Fagfolk argumenterer ofte med, at fagudtryk er præcise. Men den logik holder ikke her. Hvis læseren ikke forstår den faglige betydning af ordet, og han gætter forkert, så bliver teksten jo netop upræcist.

Tjek din tekst igennem. Bruger du også sammensatte ord, som ikke bliver forklaret? Her er et lille udpluk af sammensatte økonomiord, som jeg har fundet i forskellige kommuner: Prioriteringsrum, budgetbidrag, selvbudgettering, mulighedskatalog, transaktionsprincip, balancetilskud og overudligning.

Kender du andre sammensatte ord, som du vil dele med mig? Skriv en kommentar.

Hvis jeg siger til økonomifolk, at jeg ikke forstår, hvad de skriver, så tror de, at jeg laver sjov med dem. Men det er faktisk alvorligt. Jeg – og mange andre – har svært ved at forstå økonomifagsprog. Og det er jo heller ikke meningen. Økonomer skal nemlig formidle deres fagsprog, hvis de fx skriver til borgere og politikere.

 

Økonomifagsprog er særligt svært

Politiske dagsordener indeholder ofte økonomi, der kan være forbundet med store konsekvenser for kommunen. Derfor er det hamrende vigtigt, at helt almindelige mennesker kan læse og forstå, hvilke konsekvenser en given beslutning har. Og os helt almindelige mennesker kommer ofte til kort i de dagsordener, der handler om økonomi.

 

Sager med økonomi er volapyk

Når jeg ser politiske dagsordener over en bred kam, så er det økonomisagerne, der er de sværeste at læse og forstå. De er også de længste og dem der indeholder flest svære fagord og ”pop-up-ord”, som kun kendes af økonomer (fx budgetbidrag, prioriteringsrum, reservationspuljer, budgetværn). Og nu har politikerne i Odense byråd fået nok. En meget svær økonomisag udløste en hed debat.

 

Volapyk i Odense

Kommunale dagsordener skal skrives i et sprog, der er til at forstå af alle. Det foreslår den konservative byrådsgruppe i Odense. De vil have det snørklede og komplekse embedsmandsprog skrevet om til almindeligt og let forståeligt dansk. Det skriver TV2 Fyn, der også har talt med politikere og borgere. Fem unge landbrugselever og to lærerstuderende prøver i dette indslag kræfter med et punkt fra en kommunal dagsorden. Kan du forstå det? 

 

Faglig formidling kan læres

For alle fagfolk, der arbejder i en kommune, handler det om evnen og viljen til at formidle sit fagsprog. Det går ikke, at fagfolk skriver, så kun de selv og deres fagkollegaer kan forstå det. Fagsprog – og dermed økonomisprog – skal oversættes og forklares. Og det er faktisk ikke så svært. Løsningen hedder faglig formidling, og det er en kompetence, som alle kommunale fagfolk bør mestre.