Det er vigtigt at skrive fagligt, sagligt og anerkendende, når du skriver sagsnotater. For det kan gøre ondt at læse om sig selv i sagsakter.

Stadig flere anbragte og tidligere anbragte søger indsigt i deres egne sager hos kommunen. Men det kan være en overvældende mundfuld at læse om sig selv i kommunens sagsakter. 

Dømmende sprog og misvisende indhold

Det kan være smertefuldt at læse om sig selv. Det fortæller Mitra i en artikel i Politiken. Som 15-årig søgte hun indsigt i sin sag hos kommunen.

Og når man, som Mitra, pludselig står med en sagsbunke på 300 sider, så opdager man, at den beskrivelse, man finder om sig selv, kan være en overvældende mundfuld.

Både fordi kommunesproget er svært at forstå, og fordi sproget kan være dømmende og indholdet direkte misvisende.

Problematiserende beskrivelser

Når anbragte læser om sig selv i journalerne, kan de opleve deciderede fejl eller misforståelser.

Fx fortæller Mitra i artiklen, at pædagogerne på hendes børnehjem havde skrevet, at hun ”følte sig hævet over de andre børn”. Mitra var dygtig i skolen og tilbød derfor ofte de andre børn på hjemmet lektiehjælp.

At hun skulle føle sig hævet over de andre børn ”… er forkert beskrevet. Jeg følte mig misforstået”, fortæller Mitra.

Et professionelt værktøj med mange læsere

Når jeg underviser i kommuner om at skrive gode journalnotater og afgørelser, så er det ofte dette, vi drøfter: Hvordan sikrer vi, at vi med den skriftlige dokumentation balancerer flere krav?

For et journalnotat er et professionelt værktøj, hvor fagfolk deler viden med hinanden om borgeren. Men det er også et vidnesbyrd om et liv. De anbragte, der læser deres sag, forsøger at samle brikkerne, forstå hvem de er, og hvor de kommer fra.

Sagsbehandlerne er meget opmærksomme på dette skisma men har ofte svært ved at honorere denne balancegang i en travl hverdag.

Fagligt, sagligt og anerkendende

Dokumentation er en del af de fagprofessionelles hverdag. En opgave, der er vokset gennem tiden. Og dermed er kravet til at kunne formidle sit fagsprog til kort og korrekt hverdagssprog en afgørende kompetence.

Det gælder indenfor alle offentlige fag. Uanset om du er socialrådgiver, pædagog eller sygeplejerske, så skal du kunne formidle dit fagsprog, så mange forskellige målgrupper kan læse med, føle sig forstået og anerkendt.

3 tips: Undgå holdningsord, antagelser og fagsprog

Der er tre vigtige ting, som fagprofessionelle bør være særligt opmærksomme på:

Undgå holdningsord
Holdningsord er ord, der siger noget om din holdning som afsender. Du tager – måske ubevidst – stilling til de informationer, du giver videre. Der findes mange holdningsord, her er nogle eksempler: altså, formodentlig, heldigvis, desværre, nemlig, netop.

Vær opmærksom på antagelser
Når vi antager noget, så giver vi udtryk for en personlig opfattelse af eller formodning om, hvordan noget forholder sig. I Mitras eksempel fortæller hun, at sagsbehandlerne havde skrevet i hendes sag: ”Vi tror, at Mitra lyver”. For Mitra handlede det om, at hun var bange. Derfor ændrede hun sin forklaring flere gange i et forsøg på at beskytte sig selv. Sagsbehandlerne antog, at hun løj.

Oversæt fagsprog
Du kommunikerer også med en borger. Derfor skal du formidle dit fagsprog til et forståeligt hverdagssprog. Derved undgår du misforståelser, og du undgår, at borgeren føler, at du taler hen over hovedet på ham/hende.

Fælles sprog kan være en vej

Fælles Sprog er en håndbog i at bruge sproget som den primære faktor til at forstå og forandre hverdagen.
Bogen er letlæselig og indeholder konkrete virkemidler og metoder til at kommunikere på tværs af faggrænser, forståelsesrammer og virkeligheder.

Du bør bruge det fællessprog, der er forståeligt for os alle. Det lyder nemt, ikke? 🙂

styrk-det-lokale-demokratiDe kommunale politikere efterlyser i stigende grad et tydeligt politisk råderum i de politiske dagsordener. De vil ikke være gummistempler for forvaltningens ensidige indstillinger.

Politikerne efterlyser hvilken effekt – for borgerne – der kommer ud af deres beslutninger. Det er nemlig politikerne, der skal stå på mål for deres beslutninger, når de møder borgerne nede i Netto.

Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager. Styrk det lokale demokrati ved hjælp af 5 gode råd.

I mange kommuner efterlyser politikerne politisk råderum og flere handlemuligheder i de politiske dagsordener. Politikerne er gået ind i lokalpolitik, fordi de gerne vil forandre verden.

Derfor er de dødtrætte af strømlinede ”motorvejssager”, hvor de blot skal stemme ja (eller nej) til forvaltningens indstilling.

Politikerne efterspørger oplyste sager, hvor det tydeligt fremgår, hvilke fordele og ulemper en sag har, og hvilke konsekvenser, der eventuelt kan være forbundet med en beslutning. 

En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere

I et demokratisk samfund har vi brug for lokalpolitikere, der kan brænde igennem med deres politiske idéer, og som tør prioritere og stå på mål for deres beslutninger. Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager.

De skal spille med på – og forstå, hvordan politikere tænker, arbejder og prioriterer. Det kan ikke nytte noget, at de lægger snørklede sager frem, bygget op som akademiske afhandlinger fyldt med fagtekniske begreber.

En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere. Sagerne skal skrives i et klart og præcist sprog, så de kan skabe rum for politisk debat og beslutning.

5 gode råd: sådan skaber du rum til politisk debat i dine dagsordenspunkter

  1. Skriv kort. Knaphed får dit budskab til at stå skarpt.
  2. Skab en logisk struktur. Det giver overblik og kan sikre, at din læser kommer godt igennem din tekst.
  3. Stil skarpt, og hold fokus. En tekst med et klart fokus huskes og forstås bedre.
  4. Slå porten op. Vis politikerne, at der er flere muligheder.
  5. Slib saven. På mine kurser tager jeg dig gennem den politiske dagsordens kringelkroge.

Vil du også skrive klare og skarpe dagsordenspunkter?

På mine kurser ” Skriv Bedre politiske dagsordener” kan du lære at skrive tekster, der enkelt og præcist formidler dine budskaber. Uden du behøver at gå på kompromis med det faglige indhold. Kurset er for dig, som vil skrive skarpere og bedre oplyste dagsordener, der giver plads til gode politiske drøftelser og beslutninger.

Læs mere om mit kursus her.

 

nogen-skal-goere-noget

En sætning bør altid starte med noget enkelt. Senere kan du udbygge sætningen, fortælle mere. Men start med kernen: Nogen gør noget eller nogen er noget. Fx: Morten er sur

 

Det er faktisk så enkelt. Men somme tider bliver det indviklet. Jeg taler om sætninger. Dette skriveråd er så simpelt, at du tror, det er løgn: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

Alle tekster består af ord, der er sat sammen, så de danner sætninger. Når vi lærer at skrive, starter vi med korte ord og enkle sætninger: Mor peger. Morten er sur.

De to sætninger består af subjekt og verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget (mor peger), eller nogen er noget (Morten er sur).

 

Fra korte sætninger til flere informationer

Når vi bliver lidt dygtigere til at skrive, kobler vi flere informationer ind i sætningen. Vi skriver noget om hvor, hvordan eller hvornår: Mor peger på solen. Morten er sur om morgenen.

Senere kan vi fylde flere informationer ind i sætningen og fortælle, hvorfor mor peger på solen, og hvorfor Morten er sur om morgenen. Derved bliver sætningerne længere og mere komplekse: Mor peger på solen og beder os om at tage solcreme på, fordi hun har læst, at risikoen for at få hudcancer begrænses, hvis vi husker at beskytte vores hud med solcreme.

Men en sætning starter altid med noget enkelt. Kernen i en sætning er en enkel forbindelse mellem et subjekt og et verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget, eller nogen er noget.

 

Nogen skal gøre noget i dine sætninger

Jeg møder cirka 900 kursister om året. De deltager på mine kurser, og deres mål er at skrive bedre tekster til borgere, til politikere og andre beslutningstagere. De fleste kursister vil gerne skrive klart og professionelt. Mit vigtigste budskab til dem alle sammen er: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

 

Det er faktisk ret enkelt

En sætning bør altid starte med noget enkelt. Senere kan du udbygge sætningen, fortælle mere. Men start med kernen: Nogen gør noget eller nogen er noget.

Her er tre eksempler på sætninger, hvor det er uklart, hvem der gør eller er noget:

  1. Der skal afholdes dialogmøder.
    Her mangler informationen: Hvem skal holde dialogmøder (med hvem).
    Omskriv sætningen til:
    Ledelsen skal holde dialogmøder med de ansatte.

  2. Opgaven er uddelegeret.
    Her mangler informationen: Hvem har fået opgaven.
    Omskriv sætningen til:
    Praktikanten har fået opgaven.

  3. Præsentationen indeholder forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.
    Her mangler informationen: Hvem præsenterer initiativerne.
    Omskriv sætningen til:
    HR-afdelingen præsenterer forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.

Giv dine sætninger et serviceeftersyn

Hvordan ser dine sætninger ud? Skriver du for lange og komplekse sætninger? Find én af dine seneste tekster, og stil skarpt på et enkelt afsnit. Undersøg, hvordan du har bygget dine sætninger op. Er det tydeligt, hvem der gør noget?

Læs mere om krøllede sætninger, og hvordan du løser dem op.

pust-liv-i-din-dode-tekst

Rigtig mange offentlige skribenter skriver døde tekster. Men de opdager det sjældent. Når jeg siger: “Pust liv i din døde tekst!”, så kigger de helt forbavsede på mig!

Vil du gerne skrive tekster med liv og sjæl? Så læs videre.

En død tekst har ingen aktører

En død tekst er tømt for mennesker. Det er processer, genstande og aktiviteter, der optræder som aktører i sætningerne. Denne skrivestil får din tekst til at fremstå stendød.

Ja, jeg ved det godt. Det var præcis sådan, du lærte at skrive, dengang du gik på din videregående uddannelse. Der skrev du sådan for at skabe objektivitet og distance.

Men nu er du ikke studerende. Du arbejder i det offentlige og skriver tekster til mig og min nabo. Til rigtige mennesker.

Derfor skal du skrive nærværende tekster, som jeg forstår. Og det kræver, at du puster liv og indsætter mennesker i dine tekster.

Hvordan ser en død tekst så ud?

Jeg finder døde tekster hele tiden. Og jeg undrer mig over, at så mange offentlige skribenter er blinde overfor, hvad denne særlige skrivestil gør ved deres tekster. Forleden læste jeg en strategiplan for en kommunes sociale område. Den var fuld af dødt sprog. Du får lige et eksempel:

”Målet er igennem aktiviteter at skabe et meningsfyldt og indholdsrigt hverdagsliv med positiv indvirkning på sundhed og livskvalitet for borgere visiteret til beskyttet beskæftigelse, (…)”

I denne sætning er det ”aktiviteterne”, der skal skabe et meningsfyldt og indholdsrigt hverdagsliv for borgerne. Altså ingen mennesker. Dødt og trist. Og lidt skræmmende, at en strategiplan kan gennemføres uden mennesker …

Hjertestarter-tricket

Pust liv i din døde tekst ved at indsætte en tydelig aktør i sætningen. Mennesker! Skriv, hvem der skal gøre noget. Helt konkret. Og skriv det gerne i starten af sætningen.

I eksemplet ovenfor kunne skribenten have skrevet:

Målet er, at kommunens ansatte igennem aktiviteter skal skabe et meningsfyldt og indholdsrigt hverdagsliv for borgerne (…).  Nu ved læseren, at det er kommunens ansatte, der skal gøre noget. Der er en tydelig aktør. Vi ser dem for os. Det bliver konkret. Nærværende.

I samme tekst har jeg fundet et par døde eksempler mere:

”De faglige tilgange og metoder tager udgangspunkt i borgernes individuelle behov.”

”Tilbuddene understøtter borgernes medinddragelse.”

Hvem skal gøre noget i de to sætninger ovenfor? Kan du se, hvad jeg mener nu?

Giv dine tekster liv, puls og nærvær. Spørg dig selv, hvem der gemmer sig bag ”de faglige tilgange og metoder”, og spørg, hvem der skaber ”tilbuddene”. Og skriv det så!

Du må gerne starte nu …

 

PS – Tak for inspirationen, Stine Johansen, kommunaldirektør i Helsingør Kommune. Hun siger: Nogle af de ord vi bruger om os selv i den kommunale verden skaber afstand til mennesker.

Lad os tale til og om mennesker.

Skriv korte tekster, og skriv så alle kan forstå det! Det er forventninger, som kommunale økonomikonsulenter møder. Derfor var faglig formidling et emne på KL’s årsmøde. Her er 3 pointer fra mit oplæg.

Skriv dansk, så alle kan forstå det! Det siger byrådsmedlemmer i Odense Kommune.
Det er ofte økonomisproget, der driller. Derfor var faglig formidling på programmet i denne uge, hvor jeg holdt oplæg på KL’s årsmøde for økonomikonsulenter. Politiske dagsordener indeholder ofte økonomi, der kan være forbundet med store konsekvenser for kommunen. Derfor er det vigtigt, at også ikke-økonomer kan læse og forstå, hvilke konsekvenser en given beslutning har.

Men hvordan formidler man sit fagsprog, så alle kan forstå det? Her får du 3 enkle råd, der skaber klarhed i din tekst:

Glem aldrig, hvem du skriver til

Har du arbejdet længe i store faglige fællesskaber – som fx i økonomiafdelinger – så bliver du med tiden blind. Det er helt almindeligt, at fagfolk bliver blinde for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk. Hverdagen i en stor afdeling er fyldt med fagsprog, der gør samtalen mellem fagfolk præcis og effektiv. Men hvis du skriver tekster, der er rettet mod borgere, politikere og kollager med andre fagligheder, så duer fagsproget ikke. Så skal du oversætte dit fagsprog til et sprog, som alle kan forstå.

Se din læser i øjnene. Afprøv med jævne mellemrum dine tekster på personer uden for faggruppen.

Kom ud af tågen

Fag- og forvaltningssprog er ofte oppustet, tåget og bagvendt. Se fx denne sætning:

Det har i arbejdet med efterværnsindsatsen, vist sig svært, at tilknytte det budgetterede antal borgere som forudsat i businesscasen, hvorfor den budgetterede gevinst i 2018 ikke forventes indfriet.

Det vigtigste i sætningen står til sidst og kunne samles i en sætning: Forvaltningen kan ikke indfri budgetgevinsten for efterværn i 2018.

Et andet typisk træk ved fag- og forvaltningssprog er dødt sprog. Her er et eksempel på, at der ikke længere er borgere til stede i Jobcentret, men blot sygemeldte sager:

Når sygedagpengesagerne efter 22 ugers sygemelding skal revurderes, skal der tages stilling til (…)

Endelig kommer vi ikke uden om det passive sprog. I denne sætning er det uklart, hvem der skal gøre noget:

Der er iværksat udarbejdelse af bemandingsmodellen, der skal sikre sammenhæng mellem ressourcer og opgaver, så progressionen fastholdes og målsætningerne i tids- og leveranceplanen opnås.

Kom ud af tågen. Læs din tekst igennem, før du sender den ud i verden. Er den nem at læse og nem at forstå? Er dine sætninger korte og mundrette? Prøv at læse teksten højt for dig selv.

Fagudtryk – præcist eller upræcist?

I mange økonomisager vrimler det med sammensatte fagudtryk, som kun kendes af økonomer, fx reservationspulje. De sammensatte ord kan man ikke slå op, så hvis de ikke bliver forklaret i teksten, er det op til læseren at gætte, hvad det betyder. Fagfolk argumenterer ofte med, at fagudtryk er præcise. Men den logik holder ikke her. Hvis læseren ikke forstår den faglige betydning af ordet, og han gætter forkert, så bliver teksten jo netop upræcist.

Tjek din tekst igennem. Bruger du også sammensatte ord, som ikke bliver forklaret? Her er et lille udpluk af sammensatte økonomiord, som jeg har fundet i forskellige kommuner: Prioriteringsrum, budgetbidrag, selvbudgettering, mulighedskatalog, transaktionsprincip, balancetilskud og overudligning.

Kender du andre sammensatte ord, som du vil dele med mig? Skriv en kommentar.

Hvis jeg siger til økonomifolk, at jeg ikke forstår, hvad de skriver, så tror de, at jeg laver sjov med dem. Men det er faktisk alvorligt. Jeg – og mange andre – har svært ved at forstå økonomifagsprog. Og det er jo heller ikke meningen. Økonomer skal nemlig formidle deres fagsprog, hvis de fx skriver til borgere og politikere.

 

Økonomifagsprog er særligt svært

Politiske dagsordener indeholder ofte økonomi, der kan være forbundet med store konsekvenser for kommunen. Derfor er det hamrende vigtigt, at helt almindelige mennesker kan læse og forstå, hvilke konsekvenser en given beslutning har. Og os helt almindelige mennesker kommer ofte til kort i de dagsordener, der handler om økonomi.

 

Sager med økonomi er volapyk

Når jeg ser politiske dagsordener over en bred kam, så er det økonomisagerne, der er de sværeste at læse og forstå. De er også de længste og dem der indeholder flest svære fagord og ”pop-up-ord”, som kun kendes af økonomer (fx budgetbidrag, prioriteringsrum, reservationspuljer, budgetværn). Og nu har politikerne i Odense byråd fået nok. En meget svær økonomisag udløste en hed debat.

 

Volapyk i Odense

Kommunale dagsordener skal skrives i et sprog, der er til at forstå af alle. Det foreslår den konservative byrådsgruppe i Odense. De vil have det snørklede og komplekse embedsmandsprog skrevet om til almindeligt og let forståeligt dansk. Det skriver TV2 Fyn, der også har talt med politikere og borgere. Fem unge landbrugselever og to lærerstuderende prøver i dette indslag kræfter med et punkt fra en kommunal dagsorden. Kan du forstå det? 

 

Faglig formidling kan læres

For alle fagfolk, der arbejder i en kommune, handler det om evnen og viljen til at formidle sit fagsprog. Det går ikke, at fagfolk skriver, så kun de selv og deres fagkollegaer kan forstå det. Fagsprog – og dermed økonomisprog – skal oversættes og forklares. Og det er faktisk ikke så svært. Løsningen hedder faglig formidling, og det er en kompetence, som alle kommunale fagfolk bør mestre.

 

11. november bragte Politiken en stor artikel under denne overskrift:

I artiklen henvises til en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt lokalpolitikere over hele landet. Her giver de folkevalgte udtryk for, at der er noget helt galt med sproget i de politiske dagsordener. De anfægter ”teoristernes” (ikke terroristerne) indviklede sprogbrug og påpeger, at det uforståelige sprog dækker over vigtige beslutninger. Og at de overdænges med uoverskuelige mængder af teknisk materiale.

Du kan gøre noget!

Det er en super god artikel, der kaster lys på et kæmpe problem: Demokratiet kvæles i teknokratsprog, djøf-lingo og bullshit. Problemet er ikke nyt. Det samme resultat kom Danske Kommuner frem til for fire år siden. Og intet er sket! Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan politikerne kan leve med de svar, de får, når de klager over deres arbejdsvilkår. For kommunernes embedsmænd kan gøre noget. Men det kræver en holdningsændring. Og det kræver, at du – ja, dig – begynder at skrive, så helt almindelige mennesker kan forstå det.

Skriver du bullshit?

Vi kunne jo lige tage én af dine tekster: Er det svært at finde håndgribeligt indhold i dine tekster? Er de tømt for puls, mennesker og handlinger? Og fyldt med tekniske og juridiske begreber? Så er du måske én af dem, de lokale politikere er meget trætte af.

Jeg kan lige give dig et eksempel, som jeg fandt forleden i en politisk dagsorden. Det er bullshit i verdensklasse:

Ydelsesservices arbejdsgange vil fremadrettet understøtte, at der, ved opstart af nye forløb, undersøges, om der er gamle sanktioneringer, som endnu ikke har kunnet effektueres.

Kan du se, hvad jeg mener? I dette citat har skribenten fjernet alle personer i teksten. Nu bliver det så arbejdsgangene, der skal understøtte … – ja, hvad er det egentlig, der skal ske, og hvem skal gøre noget? Det er svært at gennemskue, og det er måske også meningen?

Du kan starte her

For længe siden, helt tilbage i 1968, lavede Justitsministeriet i samarbejde med Dansk Sprognævn en vejledning i godt sprog. Her står blandt andet:

Ved den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Formen skal være enkel og præcis, og sætningerne korte og klare.
Læs den her.

Du kan også læse mere her, hvor jeg giver tips til at oversætte fagsprog.

Endelig kan du lade mig lære dig, hvordan du fjerner teknokratsproget i dine tekster. Kursus i politiske dagsordener.

Men det vigtigste er nok, at du beslutter dig for at skrive i et sprog, som vi andre kan forstå. Det er faktisk dig, der bestemmer, om vi om fire år skal høre den samme sang fra politikerne om uforståelige dagsordener …

FAKTA
Teknokratsprog, djøf-dansk og bullshit er samme surdej.

En teknokrat er en økonomisk eller teknisk ekspert, der vægter tekniske forhold højere end politiske principper og samfundsmæssige virkninger. Og han skriver teknokratsprog. En nyere betegnelse for det samme fænomen er djøf-dansk, der anklages for at være abstrakt og indholdsløst. Eller så langt fra virkeligheden, at det bliver utroværdigt. Det peger direkte over i sidste variant; bullshit, der er sprogbrug, som giver indtryk af en hel masse, men som fuldstændig mangler substans.

Sporvognsskinneskidtskraber. Det var det længste ord jeg kendte da jeg gik i skole.

Det længste ord jeg kendte, da jeg gik i skole, var sporvognsskinneskidtskraber. Nu er det afløst af mere tidssvarende ord som undervisningsdifferentiering og førstegenerationsindvandrer.

 

 

Vi udvikler sproget ved at lave nye sammensatte ord. Forfattere gør det hele tiden. Og det gør fagspecialister også …

 

Hovedpinesprængt og jubelsmerte

Klaus Rifbjerg var eminent god til at opfinde nye ord: Hovedpinesprængt, flyvemaskinebevidst, opbrugthedsfænomener, intervalstilhed, vingeflugt og jubelsmerte. Alle sammen skønne, sammensatte ord fra Klaus Rifbjergs digt Refshaleøen. De nye ord er udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Hvilken betydning har ordet ”jubelsmerte”? Det er både sjovt og svært for læseren at tolke de nye ord, og den sammenhæng de indgår i. I lyrik er sammensatte ord et fremragende virkemiddel.

 

Fagspecialister opfinder også nye ord

Det ikke kun er forfattere, der er gode til at opfinde nye ord. Kommunale fagspecialister gør det også. Disse sammensatte ord har jeg fundet på kommunale hjemmesider: Høreapparatopgave, mulighedskatalog, infrastrukturanlæg, ressourcetildelingspulje og materialenyttiggørelse. Her er de nye ord også udfordrende for læseren, vi må standse op og læse igen. Tænke. Måske gætte på betydningen. Men nu er det ikke sjovt længere! I kommunale tekster er sammensatte ord, som ovenfor, bare irriterende og tidskrævende.

 

Tekster med forskellige funktioner

Der er stor forskel på teksters funktioner. Når vi læser lyriske tekster, så er vi indstillet på, at sproget kan være svært og kringlet – ja, vi forventer faktisk en særlig sprogoplevelse, der pirrer vores sanser og udfordrer os. Helt modsat har vi det, når vi læser en tekst fra vores kommune. Den skal være kort, klar og nem at forstå. Her vil vi ikke have fortolkningsmuligheder og svære sprogknuder.

 

Hold igen, opløs, og oversæt

Hvis du skriver til borgere eller politikere, skal du ikke lege sprogkunstner. Du skal skrive klart og tydeligt. Og derfor skal du være varsom med at opfinde og benytte sammensatte ord. Din læser vil ikke bruge tid på at gætte og analysere dine sammensatte ord. Sådan gør du:

Opløs
Mange sammensatte ord kan ”opløses”, så læseren hurtigt kan afkode tekstens betydning. Det er fx lettere at læse: ”Perioden for implementering” end ”implementeringsperioden”. Og: ”Den distance du kan gå” er nemmere at læse og forstå end ”Din gangdistance.”

Oversæt
Andre sammensatte ord kan med succes oversættes og konkretiseres: Et infrastrukturanlæg er måske en cykelsti? Og et mulighedskatalog er måske et katalog over forskellige forslag til besparelser?

Men pas nu lige på …

Det er ikke alle sammensatte ord, du kan skille ad. Faktisk er orddelingsproblemer den hyppigst forekommende fejltype i afgangsprøverne for folkeskolernes 9.-klasser. Og det skal vi ikke have noget af. Så derfor bør du også læse dette indlæg: Er det dig, de griner af? Orddeling er en udfordring.