Sidder du ofte med store rapporter, analyser eller planer, der skal videreformidles kort og letforståeligt?
Her får du en simpel, trinvis metode, der hjælper dig med at omsætte komplekse tekster til letforståelige budskaber.
Stakkels Jesper
Jesper har lige sat punktum i kommunens seneste lokalplan på 105 sider. Den kunne fx se således ud.
Nu skal Jesper præsentere planen på to sider! Den korte tekst skal være oplysende og dækkende for indholdet i planen. Og teksten skal kunne læses og forstås af byrådet, borgerne og pressen. 😲
Kan du genkende denne udfordring? Det er en klassisk udfordring for fagspecialister: De skal komprimere og kommunikere kompleks viden til lægmænd.
Fra faglige detaljer til klare pointer
Uanset om du er jurist, økonom, ingeniør eller noget helt fjerde, er det afgørende, at du kan løfte dine tekster fra faglige detaljer til kortfattede og klare pointer.
Læseren forventer, at du som specialist kan sortere stoffet og give overblik: Hvad er det vigtigste for mig (læser) i denne plan, rapport eller analyse? Læs mere om faglig formidling.
Her kommer 3 trin, som kan hjælpe dig med at omsætte kompleks tekster til letforståelige budskaber:
1️⃣ Skab forbindelse til dine læsere
Se din læser for dig. Udvælg nu dine pointer. Du skal forsøge at finde vinkler, der relaterer sig til læserens hverdag og virkelighed. Hvad betyder planen for borgerne? Hvordan påvirker planen borgernes hverdag?
Når du skaber forbindelse til dine læsere og deres behov, så ændrer du også fokus i din formidling:
Fra et fagligt afsenderbehov med mange faglige detaljer ➡️ til et enkelt modtagerbehov med klare pointer.
2️⃣ Genfortæl pointer
Luk planen og luk øjnene. Forestil dig, at du genfortæller et medlem af målgruppen (en tilfældig borger på gågaden), hvordan planen hjælper kommunen med at nå vigtige mål. Hvad planen betyder for borgerne. Eller hvilke aktuelle udfordringer planen løser – eller hvad der nu er helt centralt for din rapport eller plan.
Når du genfortæller, komprimerer du helt automatisk dit stof. Din hjerne udvælger de vigtigste pointer. Den kan nemlig ikke huske alle de komplekse detaljer og avancerede mellemregninger.
3️⃣ Brug en skabelon
Travle fagspecialister har brug for genveje. Derfor har jeg udformet en skabelon, der kan hjælpe dig med at genfortælle kompleks viden på en enkel måde.
Jeg har brugt en plan som eksempel. Du kan udskifte planen med et problem, en strategi, en statusrapport – eller hvad, der nu passer til din opgave.
SKABELON: Fra den store plan til den korte tekst
Vi har lavet en (x)plan. Den indeholder de vigtigste indsatser, som vi skal arbejde med (indsæt periode) for at … (indsæt formålet).
De vigtigste indsatser er:
- X indsats
- Y indsats
- Z indsats
X indsats
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)
Y indsat
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)
Z indsats
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)
God arbejdslyst
🗝️Nøglen til effektiv faglig formidling ligger i at kunne genfortælle komplekse, faglige detaljer i enkle og klare pointer.
Hvilke udfordringer møder du, når du skal formidle din viden?
Har du andre eksempler på ting, som udfordrer dig, når du skal formidle dit fag til forskellige målgrupper?
Hvad driller dig? Hvad bruger du lang tid på? Eller har du et godt tip? 💡
Vi sender og modtager stribevis af mails. Vi bruger timer på at begrænse oversvømmelsen i indbakken. Og sommetider bruger vi som modtagere alt for lang tid på at afkode budskabet i kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode. Optimer dine mails med et enkelt råd.
Mailen er genremæssigt en rodebutik, fordi vi fylder alt i den. En mail kan være opgavebestilling, dagsorden og referat fra møder, lange og korte beskeder, aftaler, spørgsmål og meget andet. Der er ingen regler og ingen rammer.
Alt kan proppes ind i en mail. Og det er præcis derfor, at den ofte bliver uoverskuelig for modtageren.
Et kæmpe tidsbesparende potentiale i bedre mails
Vi spilder hinandens tid med at skrive kryptiske, lange og rodede mails. I en travl hverdag er det vigtigt, at dine mails er knivskarpe og lette at afkode.
Hvis du vil skrive hurtigere og bedre, skal du planlægge, før du skriver din mail.
Tænk dig om, før du skriver
Mange skribenter skriver og tænker samtidig. De åbner den tomme mail og begynder at skrive. De er ”hovedspringerskribenter”.
Men du skal prøve at styre din indre hovedspringer: Du skal tænke dig om, før du skriver!
Sådan gør du
Optimer dine mails med dette enkle råd: Slip tastaturet. Se din modtager for dig. Grib en blok og en kuglepen.
Skriv to lapper:
- Du får denne mail, fordi … (nu er du i gang med at skrive formålet med mailen …)
- Jeg vil gerne fortælle dig, at … (nu er du i gang med at skrive det vigtigste budskab …).
Du skal skrive formålet og budskabet i starten af mailen. Det vil være en stor hjælp for din læser. 🙂
Du kan også læse: Der er et kæmpe tidsbesparende potentiale i at skrive korte og klare mails.
Drop den kreative proces, og lav en disposition, før du skriver teksten. Ellers spilder du din egen tid og måske også læserens tid. Læs her.
“Hånden op. Hvor mange af jer laver en disposition, før I skriver en tekst”?
Det spurgte jeg forleden mine kursister om. Fire ud af seksten rakte hånden op. De andre laver ikke disposition. De stoler på deres erfaringer som garvede skribenter. De går bare i gang. Hænderne på tasterne og derudaf …
Mit svar til de garvede skribenter: I spilder jeres – og måske også læsernes – tid.
Drop den kreative proces
Da jeg gik på universitet, lærte jeg “creative writing”. Det er en superfin skriveteknik, hvor man bare skriver løs. Derefter redigerer man, flytter rundt, sletter, tilføjer et nyt afsnit osv. Det er en meget brugbar teknik, når man fx skriver skønlitterære tekster.
Hvis du skriver faglige tekster som fx notater, beslutningsoplæg, artikler og den slags, så er kreative skriveteknikker det rene tidsspild.
Find formål og fokus
Det første skridt i din skriveproces er at finde ind til formålet med din tekst.
Formålet er det, du gerne vil have, at læseren skal vide eller gøre.
Når det er på plads, skal du udvælge tekstens fokus.
Fokus er tekstens hovedbudskab. Fokus er det, som læseren som minimum skal kunne huske, når teksten er læst.
Brug fx denne sætning til at komme i gang: “Jeg vil gerne fortælle, at …(indsæt)”. Læs om fokus her.
Hvis du fx skal skrive et beslutningsoplæg til skoleudvalget, vil det se således ud:
Formål: Udvalget skal træffe en beslutning.
Fokus: Børnetallet i området er faldet, forvaltningen lægger derfor op til, at skolen nedlægges.
Udvælg og uddyb
Nu kan du gå i gang med at udvælge de informationer, der underbygger formål og fokus.
Hvis vi vender tilbage til skoleeksemplet fra før, så skal du klæde udvalget på til at træffe en beslutning på et oplyst grundlag (formål).
Det gør du ved at folde fokus ud: Hvorfor er det en god idé at nedlægge skolen? Hvilke konsekvenser, hvilke fordele og ulemper? Og hvilke alternativer?
Når du stiller relevante hv-spørgsmål til dit fokus, så får du en disposition forærende. Dine spørgsmål (og svarene) danner en logisk disposition for din tekst. Læs om disposition og pointeoverskrifter.
Den korte version
Når du har formuleret et klart formål og fokus, så er det let at uddybe dine pointer. Du undgår ovenikøbet at oversvømme teksten med irrelevante informationer. Du sparer skrive- og redigeringstid. Og din læser skal ikke bruge energi på at finde fokus i teksten.
Er det ikke bare det, du gør næste gang?
En god tekst er opbygget af overskuelige afsnit med klare pointer. Som perler på en snor. Ved at nedbryde lange tekstmure og lave skarpe afsnit hjælper du læseren med at skabe overblik over din tekst.
Hvad er hemmeligheden bag en appetitvækkende og sammenhængende tekst? Stephen King siger: ”I forklarende prosa kan (og bør) afsnit være sirlige og hensigtsmæssige. Det ideelle forklarende afsnit indeholder en emnesætning fulgt af andre, som forklarer eller uddyber den første.”
Ja, så nemt kan det gøres. Med gode og sammenhængende afsnit tager du din læser i hånden hele vejen. Og du får samtidig bedre styr på dine egne pointer i din tekst.
Skab overblik med skarpe afsnit ved hjælp af disse råd
- Brug skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter.
- Brug pointesætninger til at skabe klarhed.
- Hold dine afsnit små og afgrænsede.
- Hold dig til én pointe i hvert afsnit.
Brug skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter
Med skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter kan du udpege tekstens vigtigste pointer. Dermed kan læseren hurtigt orientere sig. Når du har fundet tekstens vigtigste budskab, kan du udbygge budskabet ved hjælp af mellemoverskrifterne. Tænk på mellemoverskrifterne som perler på en snor: Hvilken information er vigtigst at starte med, slutte med osv.
Eksempel
|
Vi udskifter din elmåler Du behøver ikke være hjemme Det koster ikke noget Vi kommer i denne periode Vil du vide mere? |
I dette eksempel er det let for læseren at orientere sig og hurtigt finde de information, hun har brug for.
Brug pointesætninger til at skabe klarhed
Lad hvert afsnit i din tekst starte med en pointesætning. Byg herefter dit afsnit op med forklarende sætninger, der uddyber pointesætningen. Det gør du ved at give svar på hv-spørgsmål, fx ’hvem’, ’hvad’ og ’hvordan’.
Hold dine afsnit små og afgrænsede
De små afsnit gør det lettere for læseren at overskue teksten og se de store linjer.
Dette sikrer, at både du og læseren kan holde styr på informationerne og hele tiden overskue teksten.
På den måde er det også lettere for læseren at genkalde sig teksten, når hun læser pointesætningerne, som understøtter afsnittenes hovedpointer.
Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit.
Hold dig til én pointe i hvert afsnit
Når du starter på et nyt afsnit, starter du også på en ny pointe. Hermed hjælper du også læseren til at adskille informationerne og guide læserens fokus.
Få mere inspiration
Du kan læse her, hvordan du laver en god disposition, inden du starter med at skrive. En god disposition og skarpe afsnit hænger tæt sammen og kan understøtte hinanden i at skrive en god tekst.
De kommunale politikere efterlyser i stigende grad et tydeligt politisk råderum i de politiske dagsordener. De vil ikke være gummistempler for forvaltningens ensidige indstillinger.
Politikerne efterlyser hvilken effekt – for borgerne – der kommer ud af deres beslutninger. Det er nemlig politikerne, der skal stå på mål for deres beslutninger, når de møder borgerne nede i Netto.
Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager. Styrk det lokale demokrati ved hjælp af 5 gode råd.
I mange kommuner efterlyser politikerne politisk råderum og flere handlemuligheder i de politiske dagsordener. Politikerne er gået ind i lokalpolitik, fordi de gerne vil forandre verden.
Derfor er de dødtrætte af strømlinede ”motorvejssager”, hvor de blot skal stemme ja (eller nej) til forvaltningens indstilling.
Politikerne efterspørger oplyste sager, hvor det tydeligt fremgår, hvilke fordele og ulemper en sag har, og hvilke konsekvenser, der eventuelt kan være forbundet med en beslutning.
En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere
I et demokratisk samfund har vi brug for lokalpolitikere, der kan brænde igennem med deres politiske idéer, og som tør prioritere og stå på mål for deres beslutninger. Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager.
De skal spille med på – og forstå, hvordan politikere tænker, arbejder og prioriterer. Det kan ikke nytte noget, at de lægger snørklede sager frem, bygget op som akademiske afhandlinger fyldt med fagtekniske begreber.
En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere. Sagerne skal skrives i et klart og præcist sprog, så de kan skabe rum for politisk debat og beslutning.
5 gode råd: sådan skaber du rum til politisk debat i dine dagsordenspunkter
- Skriv kort. Knaphed får dit budskab til at stå skarpt.
- Skab en logisk struktur. Det giver overblik og kan sikre, at din læser kommer godt igennem din tekst.
- Stil skarpt, og hold fokus. En tekst med et klart fokus huskes og forstås bedre.
- Slå porten op. Vis politikerne, at der er flere muligheder.
- Slib saven. På mine kurser tager jeg dig gennem den politiske dagsordens kringelkroge.
Vil du også skrive klare og skarpe dagsordenspunkter?
På mine kurser ” Skriv Bedre politiske dagsordener” kan du lære at skrive tekster, der enkelt og præcist formidler dine budskaber. Uden du behøver at gå på kompromis med det faglige indhold. Kurset er for dig, som vil skrive skarpere og bedre oplyste dagsordener, der giver plads til gode politiske drøftelser og beslutninger.
Er du typen, der elsker punktopstillinger, og bruger du dem ofte i dine tekster? Så læs med her, for mange skribenter bruger punktopstillinger alt for meget og helt forkert. I stedet for at skabe overblik i teksten, så forvirrer og irriterer de læserne. Her får du tre gode regler for punktopstilling, der hjælper din læser.
Punktopstillinger er et supergodt værktøj til at skabe overblik i en informationstung tekst. Mange skribenter bruger dem til at fremhæve vigtige pointer, der så foldes ud senere i teksten. Jeg kan fx ridse dette indlægs pointer op med en punktopstilling:
- Brug punktopstillinger til at skabe overblik.
- Byg dine punkter ensartet op.
- Benyt eventuelt andre virkemidler.
Brug punktopstilling til at skabe overblik
En punktopstilling er en hjælp til læseren. Den skal sikre, at læseren hurtigt kan orientere sig i teksten. Desværre oplever jeg ofte, at skribenter bruger punktopstillinger uden at tænke på læserens behov.
Nedenfor er et eksempel fra en kommune, hvor skribenten benytter en punktopstilling til at give overblik over indholdet i et notat. Der er ni uensartede punkter i teksten. Jeg har valgt at gengive de fem første for at understrege, at punktopstillingen i dette eksempel ikke giver læseren et overblik:
Hvis dine punktopstillinger indeholder mere end 3-5 punkter, og hvis punkterne er flere linjer lange og uensartet bygget op, så skaber du ikke overblik for læseren. Din punktopstilling vil i stedet forvirre og måske irritere din læser.
Byg dine punkter ensartet op
Den vigtigste regel for punktopstillinger er, at du skal bygge dine punkter ensartet op. Du skal sørge for, at de enkelte punkter er sprogligt parallelle ved at bruge:
- samme ordklasse (fx udsagnsord eller navneord)
- samme bøjning af ordene (fx udsagnsord i bydeform)
- samme sætningstype (fx konstatering eller spørgsmål)
- samme længde.
I min punktopstilling i starten af denne tekst har jeg valgt at starte punkterne med et udsagnsord i bydeform (brug, byg, benyt). Jeg har også bevidst valgt at finde udsagnsord, der starter med b. Endelig har jeg valgt at gøre punkterne ret korte, så de er nemme at overskue. Når punkterne er enkle, bør de ikke fylde mere end én linje.
Benyt eventuelt andre virkemidler
Der findes jo andre virkemidler end punktopstillinger til at skabe overblik i en informationstung tekst. I denne tekst kunne jeg have valgt at lave en lille indledning i stedet for en punktopstilling, hvor jeg præsenterer de tre pointer:
Denne tekst har tre vigtige pointer: Du skal bruge punktopstillinger til at skabe overblik, du skal bygge dine punkter ensartet op, og du kan eventuelt benytte andre virkemidler.
Herefter følger teksten, hvor jeg konsekvent genbruger de tre pointer som tre selvstændige overskrifter i små afgrænsede afsnit.
Læs mere om regler for punktopstilling, store og små begyndelsesbogstav hos Dansk sprognævn.
Begyndelser er vigtige. En god begyndelse kan fange din læser. En god begyndelse er fuld af håb, forventninger og løfter. Men hvor skal man starte?
Begyndelsen er et løfte til læseren
Alle tekster har en begyndelse. Fiktionsforfattere bruger lang tid på at skrive de første linjer i romanen, fordi hun ved, at læseren allerede inden for de første linjer danner sig et indtryk af hele romanen. Romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren nogle forventninger om, hvad der skal komme. Det er her, læseren beslutter sig for, om han skal blive hængende eller hoppe videre. Dette er første sætning i Helle Helles roman De:
Senere går hun over markerne med et blomkålshoved.
Får du lyst til at læse videre?
Begyndelsen skal være let og lækker
Hvis du skriver notater, redegørelser og politiske dagsordener, kan du lade dig inspirere af forfatterne. For dine læsere vil også, når de læser de første linjer, danne sig en ide om hele tekstens indhold. Hvilken stemning skaber du? Giver du læseren lyst til at blive hængende eller hoppe videre? Måske starter du med en lang og bagvendt sætning, der slår krøller i din travle læsers hjerne? Overvej nøje, hvordan du vil formulere de første sætninger. Gør det let og lækkert for din læser at komme i gang. En kort mundret sætning eller en pointesætning kan være en god begyndelse.
Når du skriver længere tekster, kan det være en ide at starte med en regulær indledning. Den vil fange din læser og give ham en forsmag på resten af teksten.
Planlægger eller hovedspringer?
Gode begyndelser i notater og dagsordener, også kaldet indledninger, er dog noget andet end romanbegyndelser. De har nemlig et andet formål. Hvor anslaget i en roman skal vække og ægge læseren, så bør indledninger i faglige tekster være lækre og læsevejledende.
Nogen skribenter foretrækker at starte med at skrive indledningen, inden de skriver brødteksten. Derved fungerer indledningen som en disposition for skrivningen af selve notatet. De planlægger, før de skriver.
Andre skribenter skriver indledningen til sidst. De springer direkte ud i skriveprocessen. Først når de har skrevet hele notatet, vender de tilbage og skriver indledningen.
Uanset om du skriver indledningsafsnittet først eller sidst, kan du benytte opskriften nedenfor.
Sådan skriver du en god INDLEDNING
Dette notat beskriver … (giv læseren et helt overordnet overblik over emnets omfang, evt. afgrænsning og metode).
Formålet med dette notat er … (giv læseren et svar på, hvorfor han/hun skal læse dette notat, hvad får læseren ud af det, hvad er grunden til, at du gerne vil have denne viden ud til din modtager).
Baggrunden for dette notat er … (skriv her, fx hvad er der sket, hvem gjorde hvad, hvordan er vi havnet her, hvorfor har vi sat dette tiltag i gang …).
De vigtigste pointer er… (skriv her et kort resume af tekstens vigtigste pointer – hoved- og delbudskaber. Benyt samme struktur/rækkefølge i dit resume som i dit notat …).
Læs også her, hvordan du starter din tekst med den rigtige overskrift.
God arbejdslyst!
Det er altafgørende at sætte borgeren i fokus, når man skriver politiske dagsordener. Men borgerens fokus kan hurtigt gå tabt i den gode ide og de faglige argumenter. Her får du nogle gode råd til, hvordan du sætter borgeren i fokus og samtidig skaber plads til politisk debat i dine dagsordener.
I en kommune har de fået en god ide: I dag vasker kommunens hjemmepleje borgerens tøj i borgerens egen vaskemaskine. Den opgave vil man i fremtiden gerne have et professionelt vaskefirma til at løse. Det er både mere effektivt og billigere for kommunen.
Derfor skriver kommunens konsulent en sagsfremstilling til det politiske udvalg, der skal træffe en afgørelse i sagen. Sagsfremstillingen er fuld af saglige og faglige argumenter for kommunens gode ide. Men udvalget siger nej tak til forslaget.
Sæt borgeren i fokus
Hvorfor siger det politiske udvalg dog nej til denne ide?
Måske fordi konsulenten, der skrev sagen til det politiske udvalg, stirrede sig blind på sin egen fremragende ide. Det sker ofte, når vi skriver politiske dagsordener. Vi glemmer, at fokus i sagen ikke bør ligge på processer og effektive løsninger. Fokus i sagen skal handle om borgere! Politikere er først og fremmest optaget af borgeroplevelser, livskvalitet og tryghed. Og det stod der intet om i sagsfremstillingen.
Gør plads til politisk debat
I den omtalte sag har skribenten også glemt at tage højde for politiske holdninger og mærkesager. Flere politikere i udvalget er principielt imod udlicitering. De frygtede, at forslaget ville medføre tab af kommunale arbejdspladser, de spurgte efter fakta om dette. Udvalget ville også gerne vide, hvilke konsekvenser den nye vaskeordning har for borgerne – både positive og negative. Uden disse informationer i sagsfremstillingen er det svært for politikerne at drøfte sagen.
Sådan præsenterer du politisk råderum i din dagsordenstekst
Når du skal præsentere en sag med flere oplagte udfaldsrum, så er det en god ide at lave et skematisk overblik. Skemaet kan du bruge i din planlægningsfase, når du skal lave disposition. Du kan også indsætte skemaet i selve sagsfremstillingen.
Skemaet i vasketøjssagen kunne (lidt forenklet) se sådan ud:
Vil du vide mere om emnet?
Skemaet kan udformes på alle tænkelige måder. Det afhænger naturligvis af sagen. Du kan se et andet eksempel her.
Skriver du notater? Har du brug for at effektivisere din skrivetid og hæve kvaliteten i dine notater? Få en opskrift, hvor der indgår fisk!
Hvad er et godt notat? Det spørgsmål får jeg ofte. Og svaret er: Det kommer an på, hvad det skal bruges til.
Derfor skal du altid starte med at definere formålet: Hvorfor skriver du dette notat, hvad skal det bruges til?
Det vejledende notat er en nøgtern og saglig redegørelse, der har til formål at belyse et problem eller et behov. Notatet beskriver problemet, baggrunden for det og forskellige løsningsforslag.
Det vejledende notat er ofte skrevet til en bestemt målgruppe, fx borgmester, direktion eller projektgruppe.
Brug en skrivemodel
Du kender sikkert skrivemodellen fisken. Det er den, vi skal have på bordet nu. Split dit notat op i tre dele: Hoved, krop og hale.
Hovedet: Skriv en god indledning
Start med fiskens hoved. Hvad er formålet? Hvad skal notatet bruges til? Hvorfor er det skrevet – og til hvem? Disse spørgsmål bør du give svar på i notatets indledning. Mange af de vejledende notater, jeg har læst gennem tiden er svære at læse og forstå, fordi formålet er uklart.
Følg de fire trin nedenfor, så får du et indledningsafsnit, der giver læseren overblik og indblik i dit emne.
Dette notat beskriver
Her giver du læseren et overblik over emnet, og skriv hvem der er målgruppen for notatet.
Formålet med dette notat
Her giver du svar på, hvorfor læseren skal læse dette notat. Hvilket udbytte får læseren.
Baggrunden for dette notat
Her skriver du, hvorfor notatet er bestilt, hvad der er sket og hvornår det er sket.
De vigtigste pointer
Har du skrevet et langt notat på flere sider, kan det være en god ide at skrive et kort resume af tekstens vigtigste pointer.
Byg en solid krop
Fiskens krop består af to dele:
Første del består af en faglig og saglig beskrivelse af problemet.
Anden del indeholder svaret på, hvordan man løser problemet. Det er her, du skal hoste op med dine faglige argumenter. Der vil ofte være flere løsningsforslag til det samme problem. Det kan derfor være en fordel at bygge argumentationen op som et (skematisk) overblik af flere løsningsforslag. Præciser konsekvenser (fordele og ulemper) ved de forskellige løsninger, så læseren let kan sammenligne forslagene. Du kan se et eksempel på et skema med fordele og ulemper her.
Slå et slag med halen
Skriv en kort afslutning, hvor du samler dine pointer op. Har du præsenteret flere løsningsforslag, skal du skrive en konklusion, der indeholder en anbefaling. Du skal naturligvis pege på det forslag, der med din faglige vurdering, bedst kan løse problemet.
God arbejdslyst.
Vil du vide mere
Sådan skriver du gode notater indgår i mit kursus “Faglig formidling for specialister”.