“Senere går hun over markerne med et blomkålshoved.”

Det er den første sætning i Helle Helles roman De.

Der sker jo ikke ret meget. Alligevel elsker jeg den sætning. Jeg får lyst til at læse videre. 
Hvem er hun? Hvor skal hun hen? Og hvorfor går hun rundt med et blomkålshoved?

Forleden læste jeg et resumé i en politisk dagsorden, hvor den første sætning var på 61 ord.
61 ord fra punktum til punktum. Da jeg nåede punktummet, havde jeg glemt begyndelsen.

Og jeg tænkte: Hvorfor pokker gør vi os ikke mere umage med den første sætning? For den første sætning har en vigtig funktion: Den skal få læseren godt i gang. Skabe forventninger til resten af teksten.

Forfattere ved det. De bruger lang tid på at skabe den helt rigtige første sætning. Vi andre burde måske gøre dem kunsten efter?

Når vi skriver mails, borgerbreve og politiske dagsordener, skal vi også kæle for den første sætning. En god første sætning behøver ikke være smart (og indeholde blomkål). Men den må gerne være kort, konkret og nem at forstå. Og give læseren lyst til at læse videre.

Derfor får du en lille refleksionsopgave i dag:

Læs den første sætning i din seneste tekst. Kun den første! Ville du selv læse videre?

Hvis ikke, så giv den lidt mere kærlighed. 

Da jeg var barn, lavede min farmor “hjernegymnastik”.
Det kaldte hun de timer, hvor hun sad i sofahjørnet med et romanblad og sin kryds og tværs.

Måske havde hun fat i noget?

Din hjerne bliver dårligere, hvis du ikke bruger den.
Ikke i morgen. Ikke dramatisk fra den ene dag til den anden.
Men langsomt. Umærkeligt. Helt uden at du opdager det.

Og nej – det er ikke noget, jeg har fundet på.
Hjerneforskeren Michel Desmurget* har undersøgt, hvad der sker i hjernen, når vi læser – og når vi lader være.

Hans konklusion er ret klar:
Læsning er ikke blot hyggeligt. Det er også mental styrketræning.

Fordybelse er en færdighed, du kan miste

Når du læser længere tekster – romaner, fagbøger, essays – sker der noget ret vildt:
• Flere dele af hjernen arbejder på én gang
• Blodet strømmer derhen, hvor koncentrationen bor
• Din evne til at fordybe dig bliver stærkere

Fordybelse er en færdighed. Noget du kan opbygge, og miste igen.
Desmurget peger på, at det tager mange år at blive en god dybdelæser. Op mod 15 år. Og den evne holder ikke sig selv ved lige, bare fordi du engang var god til at læse lange tekster på studiet.
Den skal bruges. Igen og igen.

“Men jeg læser jo hele tiden?”

Ja. Men at scrolle, skimme, hoppe mellem faner og mails er ikke det samme som at læse.
Det føles aktivt. Men det er overfladisk arbejde for hjernen.

Dybdelæsning kræver noget andet af dig:
Ro. Tid. Modstand. At du bliver i teksten, også selvom du ikke bliver belønnet hele tiden.

Til gengæld får du noget igen:
Klarere tanker.
Større sproglig præcision.
Bedre dømmekraft.

Det er også derfor, det smitter direkte af på din måde at skrive på. Du bliver faktisk en bedre skribent!

Gør som min farmor: Lav hjernegymnastik.
Læs en bog.
Din hjerne har brug for det.

God læselyst 📚

/ Marianne

*I denne artikel forklarer Michel Desmurget, hvordan vores stigende forbrug af digitale medier giver lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrationsbesvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser og overvægt: 

Vores skrumpende intelligens  | Udland | Samfund | Weekendavisen

Jeg ser flere og flere opslag på sociale medier, hvor jeg tænker:
Det her lyder fint.
Men også: Det lyder ikke som dig.

Og det er sjældent indholdet, den er gal med.
Det er stemmen.

Når sproget bliver lidt for pænt

Pludselig er der ingen komma- og stavefejl.
Pludselig er sproget venligt, velopdragent og formfuldendt.
Pludselig skriver afsenderen med en varme og begejstring, der virker… sær!

Eller tonen bliver kølig. Distanceret. Konsulentagtig.
Og opslagene bliver meget lange …

Hvis du bare kopierer AI-tekster og poster, så mister du gradvist grebet om din egen stemme.
Ikke fordi teksten er dårlig.
Men fordi den ikke er din.

5 råd til AI-redigering

1. Brug AI som skrivemakker – ikke som afsender
   Lad AI hjælpe dig i gang. Lave udkast, brainstorm mm.
   Du skal selv bringe teksten i mål.
2. Læs altid teksten højt
   Lyder det som noget du selv har skrevet? Kan du høre din egen stemme?
3. Bevar dine “særheder”
   Dine gentagelser. Dine ultrakorte sætninger eller dine parentetiske bemærkninger.
   Det er ikke støj. Det er stil.
4. Lug ud i de renskurede formuleringer
   Sætninger, der lyder som noget fra en strategi eller en brochure sender signal om “bot-sprog”.
5. Kig efter AI-fingeraftryk i sproget
   Her er nogle klassiske tegn:

• mange bindestreger og indskud
• meget symmetriske opremsninger – ofte i tre led
• sætninger, der elegant forklarer alt, men ikke mener noget
• forkert oversatte ord – fx brækket koden (i stedet for knækket koden)
• mange overgangsord som “derfor”, “samtidig”, “i sidste ende”.

Hvis du ser flere af disse træk samtidig, så er det et vink til dig: Din tekst trænger til et menneskeligt eftersyn.

AI kan gøre dig skarpere. Eller mere anonym.

AI kan hjælpe dig med at tænke klarere.
Skrive hurtigere.
Strukturere bedre.

Men stemmen?
Den er dit ansvar.

Og den er – heldigvis – stadig helt din.

/ Marianne

 

 

Mange bruger “i forhold til” uden at tænke over det. Men vendingen gør ofte teksten vag. Her får du eksempler og enkle råd til, hvordan du skriver tydeligere.

I mit sidste indlæg skrev jeg om tomgangsstartere, fx: i henhold til…

3 ord du bør slette i dine tekster!

Det fik Mikkel til at skrive denne kommentar:

“Kunne du ikke skrive et indlæg om den overdrevne brug af ‘i forhold til’? Det er som om sætningen bare kører i tomgang.”

Jeg er helt enig.

“I forhold til” er blevet en sproglig refleks i mange faglige tekster.
Den virker pæn, formel og ufarlig – og måske netop derfor kan den bruges næsten overalt.

Men den skaber sjældent klarhed. Tværtimod.

Det klassiske – og det nye

Traditionelt bruger vi i forhold til i to situationer:

• Når vi sammenligner:
  »Kirken var kølig og mørk i forhold til det klare solskin udenfor.«
• Når vi angiver tid eller sted:
  »Hvordan ligger eksamen i forhold til sankthans?«

Men udtrykket har bredt sig til alt muligt andet.

Som Sproget.dk skriver, bruges det i stigende grad i betydningen hvad angår eller med hensyn til.

Et eksempel – før og efter

Uklar version:

I forhold til sidste kvartal er der sket en stigning.

Klar version:

Forbruget er steget 14 % siden sidste kvartal.

Eller: Der er sket en markant stigning sammenlignet med sidste kvartal.

Når du fjerner i forhold til, bliver du tvunget til at sige, hvad du faktisk mener.
Og det er godt.

Et lille skrivetrick

Når du møder i forhold til i din egen tekst, så stop op og spørg:

• Hvad vil jeg egentlig sige?
• Er det en sammenligning, en placering – eller bare fyld?
• Kan jeg bruge et mere præcist ord – eller helt undvære det?

Den korte version

I forhold til lyder klogt – men skjuler ofte, hvad du egentlig mener.

Brug det, når du – helt konkret – skal sammenligne eller placere noget i forhold til hinanden.
Ellers: Skær det væk. Skriv det klarere. 

Tak for inspirationen, Mikkel.

Og til jer andre: Kom gerne med forslag til vendinger, der driller eller irriterer jer.
Det gør det både sjovere og mere relevant for mig at skrive 😍

Og se så at få slettet (eller omskrevet) jeres sætninger, der er for svage i forhold til  tidligere.

God arbejdslyst.

Vi griner ofte af dette på mine kurser. Ord og vendinger, som vi skriver uden at tænke så meget over det. En af mine favoritter er “tomgangsstarter”.

Jeg anbefaler fagspecialisterne på mine kurser at slette tomgangsstarter. De består af tre ord og ser sådan ud:

• På baggrund af…
• Under forudsætning af…
• I henhold til…

Du kan selv finde på flere.
De lyder pæne. De er formelle.

Men de skaber lange, bagvendte sætninger, hvor pointen drukner.

Hvorfor er tomgangsstartere et problem?

Tomgangsstartere sender læseren på en mental omvej, før pointen kommer. 
Det er som at bede børn om at læse fødselsdagskortet, før de får lov at åbne pakken. 🎁

Disse mentale omveje kan udfordre læserens hjerne så meget, at pointen helt glipper. Eller de springer sætningen over.

Et eksempel – før og efter

Se på denne sætning:

På baggrund af de afholdte workshops vurderes det, at projektets videreførelse vil være hensigtsmæssig.

Og her – uden tomgang:

Projektet bør fortsætte. Det viser evalueringerne fra de afholdte workshops.

I den korte version får læseren først hovedbudskabet – og så argumentet.

Det er hurtigere, klarere – og langt mere respektfuldt over for læserens tid og energi.

Et lille skrive-trick

Hvis du selv vil undgå tomgangsstartere, kan du spørge:

• Hvad vil jeg egentlig sige? (Skriv det først)
• Er baggrunden nødvendig – eller kan den komme bagefter?

Ofte vil du opdage, at sætningen bliver både kortere og skarpere, når du starter med pointen i stedet for forbeholdet.

Den korte version

Gå lige på. Skriv det vigtigste først.
Det lyder måske mindre fint – men meget mere klart.

Du kan finde flere eksempler her.

Jeg underviser dygtige fagspecialister i faglig formidling flere gange om ugen. Mange af mine kursister har den samme udfordring: At omsætte kursets pointer til deres hverdag. Derfor får du, kære kursist, dette kærlige skub fra mig. 😍

Brug det du lærte på kurset, træn dine faglige formidlingskompetencer – et lille skridt er nok til at gøre en stor demokratisk forskel. 

Hverdagen sluger de gode intentioner

Du kommer ud fra kursuslokalet med hovedet fyldt af tips, redskaber og nye perspektiver. Du har måske lyst til at skrive din næste sagsfremstilling allerede i toget hjem.

Og så… går der to uger. En hastesag ryder bordet. En kollega bliver syg. Og pludselig har du glemt de gode tips fra kurset.

Kan du genkende det? Bare rolig, du er ikke alene.

Faglig formidling kræver øvelse

At skrive en sagsfremstilling, så den både er fagligt dækkende og nem at forstå, kræver øvelse. Og det kræver mod at stille sig i modtagerens sted og skrive hverdagssprog, som alle kan forstå.

Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du falder tilbage i gamle vaner. Men du skal heller ikke give op. For dine tekster gør en forskel.

Og du skal øve dig. Hver dag. Ikke for at være perfekt – men for at holde formen.
Derfor skal du øve dig hver dag! – BOLVIGKOM

Ja, det handler om demokrati

Når dine tekster gør det lettere for politikere at forstå, hvad de siger ja eller nej til – så styrker du både kvaliteten af beslutningen og gennemsigtigheden i det lokale demokrati. 

Derfor bliver jeg stadig begejstret, når fagspecialister formår at formidle deres viden, så budskaberne står lysende klart. Det er en fryd at se, hvor stor en forskel det gør, når nogen tør skrive mere klart – og mindre teknokratisk. Og det gør mine kursister.

Et lille skridt er nok

Du behøver ikke at ændre det hele på én gang. Men måske kan du bruge én pointe fra kurset i din næste tekst? Et bedre resumé? En kortere version af et problem? En bedre disposition?

Her kan du genopfriske et par pointer fra kurset, der måske kan inspirere dig til at komme i gang:

Sådan skriver du et stærkt resumé

Sådan omsætter du komplekse tekster til letforståelige budskaber

Byg solide tekster med præcise afsnit

Din viden er vigtig

Du sidder måske ikke med de store overskrifter. Men du spiller en nøglerolle. Det er dit arbejde, der giver beslutningstagerne det grundlag, de skal træffe beslutninger på. Og det er din tekst, der enten skaber klarhed – eller tåge.

Så genbesøg dine noter. Brug de tips, du allerede har. Du kan godt – og du er ikke alene.

Flere skrivetips?

Du kan altid finde mere inspiration her på min blog. Du kan også følge mig på Instagram, som er min uformelle kanal, hvor jeg deler tips og oplevelser fra hverdagen.

 

Velkommen til et nyt år. 🎉

Med et nyt år plejer der at komme en hel byge af nytårsforsætter, som vi alle får dårlig samvittighed over at droppe i februar. De 5 mest populære nytårsforsætter i 2025.

Fra mig skal du ikke høre endnu et løfte om at løbe en maraton eller begynde at vinterbade. Men jeg har alligevel lavet en aftale med mig selv:
I 2025 vil jeg skrue ned for forbruget og op for genbrug.

Jeg vil slide, bruge, reparere og genanvende, før jeg overhovedet overvejer at købe nyt.

Men genbrug er ikke kun for tøj, madrester og garn. Der findes også mange muligheder for genbrug, når vi skriver. Her får du mine tre ideer til, hvad jeg skal nørkle med i 2025:

1. Genbrug en gammel tekst
   Har du en ældre tekst, som fortjener et nyt liv? Bed ChatGPT give teksten en ny vinkel. Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker! – BOLVIGKOM
   Eller stil dig selv spørgsmålet: “Hvordan ville jeg skrive dette i dag?” Måske kan du uddybe et afsnit, slette overflødige sætninger eller tilføje en ny pointe. Eller omskrive teksten til en anden genre. På den måde genanvender du gammelt indhold og giver dine budskaber nyt liv.

2. Genopdag et glemt tip
   Tænk på den seneste fagbog, du læste. Mon du stadig husker det ene, knivskarpe tip, der gav dig en aha-oplevelse? Hvis du er som mig, glemte du det måske i mellemtiden. Find bogen frem fra reolen. Du har sikkert stadig en gul lap på den side, du ville huske. Læs kapitlet igen, og brug tippet aktivt i din næste tekst.

3. Genopliv et gammelt skrivetip
   Du kan altid dykke ned i blogarkivet her på siden – for eksempel mit indlæg fra 2021 om “Tre gode regler for punktopstilling”. Læs rådene igen, og tjek, om du (stadig) følger dem. Måske kan du justere lidt, så du får endnu mere ud af tip nummer to eller tre.

Må 2025 blive året, hvor vi ikke kun slider gamle sweatre, men også gamle teksttips. Brug dem igen og igen, til de sidder lige i skabet.

God fornøjelse med at genbruge – og godt nytår! 

Forestil dig en kollega, der altid står klar til at hjælpe – dag og nat. Én, der aldrig brokker sig over kedelige opgaver og kan levere et bud på din rapport, din e-mail eller din dagsorden på sekunder. Lyder det for godt til at være sandt? Velkommen til AI’s verden!

Her kan AI gøre en forskel

Kunstig intelligens kan spare tid på det grove arbejde: få inspiration til formuleringer, opsummere lange tekster eller endda teste, om din kommunikation rammer plet, er uden fejl eller har den rigtige tone. En chatbot som ChatGPT kan også give feedback på, om din tekst er forståelig for en ikke-specialist.

Og så er der de kedelige opgaver: Du kan bede AI om at lave en første version af noget, så du slipper for blanke skærme og skriveblokeringer. Men pas på: AI er ikke ekspert i dit fagområde. Det er dig, der skal sørge for, at fagligheden er i orden.  – og at teksten ikke bliver flødeskum uden substans.

Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker!

Her skal du være varsom

AI kan lyde som en vidundermaskine, men det er ikke en magisk løsning. Dataene, den arbejder med, er ikke altid opdaterede eller korrekte, og den kan finde på at lyve (med stor overbevisning!). Desuden er der det med datasikkerhed: Del aldrig fortrolige oplysninger med en AI. Hvis din opgave kræver tavshedspligt eller fortrolighed, skal du holde dig til den menneskelige hjerne.

Energi og klima: Tænk før du taster

AI kræver store datacentre, som æder strøm og leder CO₂ ud. En enkelt forespørgsel til ChatGPT kan i gennemsnit forbruge omkring 0,19 kWh elektricitet, hvilket svarer til at oplade en mobiltelefon cirka 40 gange. Nyheder

Forskere arbejder på at udvikle mere energieffektive AI-modeller for at reducere det samlede energiforbrug. Nyheder 
Mens vi venter på det, må vi minimere energiforbruget og det tilhørende CO₂-aftryk ved at bruge AI-tjenester med omtanke. Og kun når det er nødvendigt. Hvis du selv kan løse en opgave på 10 minutter, så lad være med at bruge 30 minutter på at forklare den til en chatbot. 

Kan vi så undvære dig?

I Politiken (bag betalingsmur) kunne jeg læse, at ny teknologi skal “frigøre” mange tusinde offentlige ansatte. Men det betyder ikke, at vi kan undvære dig. Ikke hvis vi skal tro Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. I DJØF bladet siger han blandt andet:

“Fordi vi bruger relevante AI-platforme, kan de (konsulenterne) – og også jeg selv – producere langt mere i en højere kvalitet, end vi kunne for bare et år siden. Det betyder ikke, at vores politiske konsulenter bliver overflødige, men vi frigør tid til det personlige møde, til netværk, til at tænke strategisk og til at tale med vores medlemmer. Kort sagt: De levende konsulenter kan bruge mindre tid på at sidde ved pc’en og mere tid på det, der er højere oppe i værdikæden”, som han siger.

Så vi har altså stadig brug for dig og din unikke hjerne! Eller hvordan?

Læs artiklen i Djøf bladet: Troels har ansat en chatbot som politisk konsulent

Billedet i dette indlæg er fra: Politiken, søndag 1. december 2024, forsiden.

 

Hvad tænker du?

Bruger du AI i din hverdag? Hvis ja, til hvad?
Bruger du det ikke? Hvorfor?
Er du bekymret for fremtiden, dit job, klimaet eller andet som brugen af AI påvirker?

Skriv en kommentar 🙂

 

En effektiv tekst består af tydelige afsnit med skarpe pointer. Tænk på dine afsnit som byggesten i et solidt fundament – hver enkelt støtter den næste og bygger en sammenhængende struktur. Når du bryder lange tekstmure op i mindre afsnit og skaber overblik, hjælper du både din læser og dig selv med at fastholde fokus.

Hemmeligheden? Den ligger i strukturen. Stephen King siger det bedst: ”Et godt forklarende afsnit starter med en stærk emnesætning og følges af sætninger, der uddyber og underbygger.”

Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. Når du opbygger din tekst som et stabilt byggeri af klare afsnit, tager du læseren i hånden fra start til slut. Samtidig bliver det lettere for dig at holde styr på dine egne pointer.

Få styr på din tekststruktur med disse simple råd:

1. Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter.
2. Start hvert afsnit med en pointesætning.
3. Hold dine afsnit korte og præcise.
4. Fokuser på én pointe i hvert afsnit.

Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter

En god mellemoverskrift opsummerer essensen af det afsnit, der følger, og fungerer som en vejviser for læseren. Ved at gøre dine mellemoverskrifter præcise og dækkende, kan din læser hurtigt orientere sig og forstå tekstens vigtigste budskaber. Tænk på budskaberne som selvstændige byggeklodser: Hvilken information skal præsenteres først, og hvad bygger ovenpå?

Start hvert afsnit med en pointesætning

Lad ikke din læser gætte sig frem til pointen – server den fra starten! En skarp pointesætning i begyndelsen af hvert afsnit hjælper med at styre læserens opmærksomhed. Resten af afsnittet uddyber og forklarer pointen ved hjælp af relevante eksempler og svar på hv-spørgsmål som ‘hvem’, ‘hvad’ og ‘hvordan’.

Hold dine afsnit korte og præcise

Korte afsnit gør det lettere for din læser at fordøje indholdet og fastholde overblikket. Jo mere overskueligt, desto lettere er det for både dig og læseren at holde styr på informationen. Læseren kan også lettere genkalde sig teksten, når hun skimmer  pointesætningerne. Små afsnit fremmer hukommelsen og er med til at fastholde helheden i teksten.

Fokuser på én pointe i hvert afsnit

Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit. Ved at holde dig til én pointe i hvert afsnit, hjælper du læseren med at forstå og huske dine budskaber. På den måde leder du dem målrettet gennem din tekst, så de ikke mister tråden.

For mere inspiration: Derfor skal du lave en disposition, før du skriver

Dette indlæg er en revideret og forkortet version af et af mine indlæg fra 2022.