Jeg underviser dygtige fagspecialister i faglig formidling flere gange om ugen. Mange af mine kursister har den samme udfordring: At omsætte kursets pointer til deres hverdag. Derfor får du, kære kursist, dette kærlige skub fra mig. 😍

Brug det du lærte på kurset, træn dine faglige formidlingskompetencer – et lille skridt er nok til at gøre en stor demokratisk forskel. 

Hverdagen sluger de gode intentioner

Du kommer ud fra kursuslokalet med hovedet fyldt af tips, redskaber og nye perspektiver. Du har måske lyst til at skrive din næste sagsfremstilling allerede i toget hjem.

Og så… går der to uger. En hastesag ryder bordet. En kollega bliver syg. Og pludselig har du glemt de gode tips fra kurset.

Kan du genkende det? Bare rolig, du er ikke alene.

Faglig formidling kræver øvelse

At skrive en sagsfremstilling, så den både er fagligt dækkende og nem at forstå, kræver øvelse. Og det kræver mod at stille sig i modtagerens sted og skrive hverdagssprog, som alle kan forstå.

Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du falder tilbage i gamle vaner. Men du skal heller ikke give op. For dine tekster gør en forskel.

Og du skal øve dig. Hver dag. Ikke for at være perfekt – men for at holde formen.
Derfor skal du øve dig hver dag! – BOLVIGKOM

Ja, det handler om demokrati

Når dine tekster gør det lettere for politikere at forstå, hvad de siger ja eller nej til – så styrker du både kvaliteten af beslutningen og gennemsigtigheden i det lokale demokrati. 

Derfor bliver jeg stadig begejstret, når fagspecialister formår at formidle deres viden, så budskaberne står lysende klart. Det er en fryd at se, hvor stor en forskel det gør, når nogen tør skrive mere klart – og mindre teknokratisk. Og det gør mine kursister.

Et lille skridt er nok

Du behøver ikke at ændre det hele på én gang. Men måske kan du bruge én pointe fra kurset i din næste tekst? Et bedre resumé? En kortere version af et problem? En bedre disposition?

Her kan du genopfriske et par pointer fra kurset, der måske kan inspirere dig til at komme i gang:

Sådan skriver du et stærkt resumé

Sådan omsætter du komplekse tekster til letforståelige budskaber

Byg solide tekster med præcise afsnit

Din viden er vigtig

Du sidder måske ikke med de store overskrifter. Men du spiller en nøglerolle. Det er dit arbejde, der giver beslutningstagerne det grundlag, de skal træffe beslutninger på. Og det er din tekst, der enten skaber klarhed – eller tåge.

Så genbesøg dine noter. Brug de tips, du allerede har. Du kan godt – og du er ikke alene.

Flere skrivetips?

Du kan altid finde mere inspiration her på min blog. Du kan også følge mig på Instagram, som er min uformelle kanal, hvor jeg deler tips og oplevelser fra hverdagen.

 

Velkommen til et nyt år. 🎉

Med et nyt år plejer der at komme en hel byge af nytårsforsætter, som vi alle får dårlig samvittighed over at droppe i februar. De 5 mest populære nytårsforsætter i 2025.

Fra mig skal du ikke høre endnu et løfte om at løbe en maraton eller begynde at vinterbade. Men jeg har alligevel lavet en aftale med mig selv:
I 2025 vil jeg skrue ned for forbruget og op for genbrug.

Jeg vil slide, bruge, reparere og genanvende, før jeg overhovedet overvejer at købe nyt.

Men genbrug er ikke kun for tøj, madrester og garn. Der findes også mange muligheder for genbrug, når vi skriver. Her får du mine tre ideer til, hvad jeg skal nørkle med i 2025:

1. Genbrug en gammel tekst
   Har du en ældre tekst, som fortjener et nyt liv? Bed ChatGPT give teksten en ny vinkel. Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker! – BOLVIGKOM
   Eller stil dig selv spørgsmålet: “Hvordan ville jeg skrive dette i dag?” Måske kan du uddybe et afsnit, slette overflødige sætninger eller tilføje en ny pointe. Eller omskrive teksten til en anden genre. På den måde genanvender du gammelt indhold og giver dine budskaber nyt liv.

2. Genopdag et glemt tip
   Tænk på den seneste fagbog, du læste. Mon du stadig husker det ene, knivskarpe tip, der gav dig en aha-oplevelse? Hvis du er som mig, glemte du det måske i mellemtiden. Find bogen frem fra reolen. Du har sikkert stadig en gul lap på den side, du ville huske. Læs kapitlet igen, og brug tippet aktivt i din næste tekst.

3. Genopliv et gammelt skrivetip
   Du kan altid dykke ned i blogarkivet her på siden – for eksempel mit indlæg fra 2021 om “Tre gode regler for punktopstilling”. Læs rådene igen, og tjek, om du (stadig) følger dem. Måske kan du justere lidt, så du får endnu mere ud af tip nummer to eller tre.

Må 2025 blive året, hvor vi ikke kun slider gamle sweatre, men også gamle teksttips. Brug dem igen og igen, til de sidder lige i skabet.

God fornøjelse med at genbruge – og godt nytår! 

Forestil dig en kollega, der altid står klar til at hjælpe – dag og nat. Én, der aldrig brokker sig over kedelige opgaver og kan levere et bud på din rapport, din e-mail eller din dagsorden på sekunder. Lyder det for godt til at være sandt? Velkommen til AI’s verden!

Her kan AI gøre en forskel

Kunstig intelligens kan spare tid på det grove arbejde: få inspiration til formuleringer, opsummere lange tekster eller endda teste, om din kommunikation rammer plet, er uden fejl eller har den rigtige tone. En chatbot som ChatGPT kan også give feedback på, om din tekst er forståelig for en ikke-specialist.

Og så er der de kedelige opgaver: Du kan bede AI om at lave en første version af noget, så du slipper for blanke skærme og skriveblokeringer. Men pas på: AI er ikke ekspert i dit fagområde. Det er dig, der skal sørge for, at fagligheden er i orden.  – og at teksten ikke bliver flødeskum uden substans.

Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker!

Her skal du være varsom

AI kan lyde som en vidundermaskine, men det er ikke en magisk løsning. Dataene, den arbejder med, er ikke altid opdaterede eller korrekte, og den kan finde på at lyve (med stor overbevisning!). Desuden er der det med datasikkerhed: Del aldrig fortrolige oplysninger med en AI. Hvis din opgave kræver tavshedspligt eller fortrolighed, skal du holde dig til den menneskelige hjerne.

Energi og klima: Tænk før du taster

AI kræver store datacentre, som æder strøm og leder CO₂ ud. En enkelt forespørgsel til ChatGPT kan i gennemsnit forbruge omkring 0,19 kWh elektricitet, hvilket svarer til at oplade en mobiltelefon cirka 40 gange. Nyheder

Forskere arbejder på at udvikle mere energieffektive AI-modeller for at reducere det samlede energiforbrug. Nyheder 
Mens vi venter på det, må vi minimere energiforbruget og det tilhørende CO₂-aftryk ved at bruge AI-tjenester med omtanke. Og kun når det er nødvendigt. Hvis du selv kan løse en opgave på 10 minutter, så lad være med at bruge 30 minutter på at forklare den til en chatbot. 

Kan vi så undvære dig?

I Politiken (bag betalingsmur) kunne jeg læse, at ny teknologi skal “frigøre” mange tusinde offentlige ansatte. Men det betyder ikke, at vi kan undvære dig. Ikke hvis vi skal tro Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. I DJØF bladet siger han blandt andet:

“Fordi vi bruger relevante AI-platforme, kan de (konsulenterne) – og også jeg selv – producere langt mere i en højere kvalitet, end vi kunne for bare et år siden. Det betyder ikke, at vores politiske konsulenter bliver overflødige, men vi frigør tid til det personlige møde, til netværk, til at tænke strategisk og til at tale med vores medlemmer. Kort sagt: De levende konsulenter kan bruge mindre tid på at sidde ved pc’en og mere tid på det, der er højere oppe i værdikæden”, som han siger.

Så vi har altså stadig brug for dig og din unikke hjerne! Eller hvordan?

Læs artiklen i Djøf bladet: Troels har ansat en chatbot som politisk konsulent

Billedet i dette indlæg er fra: Politiken, søndag 1. december 2024, forsiden.

 

Hvad tænker du?

Bruger du AI i din hverdag? Hvis ja, til hvad?
Bruger du det ikke? Hvorfor?
Er du bekymret for fremtiden, dit job, klimaet eller andet som brugen af AI påvirker?

Skriv en kommentar 🙂

 

En effektiv tekst består af tydelige afsnit med skarpe pointer. Tænk på dine afsnit som byggesten i et solidt fundament – hver enkelt støtter den næste og bygger en sammenhængende struktur. Når du bryder lange tekstmure op i mindre afsnit og skaber overblik, hjælper du både din læser og dig selv med at fastholde fokus.

Hemmeligheden? Den ligger i strukturen. Stephen King siger det bedst: ”Et godt forklarende afsnit starter med en stærk emnesætning og følges af sætninger, der uddyber og underbygger.”

Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. Når du opbygger din tekst som et stabilt byggeri af klare afsnit, tager du læseren i hånden fra start til slut. Samtidig bliver det lettere for dig at holde styr på dine egne pointer.

Få styr på din tekststruktur med disse simple råd:

1. Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter.
2. Start hvert afsnit med en pointesætning.
3. Hold dine afsnit korte og præcise.
4. Fokuser på én pointe i hvert afsnit.

Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter

En god mellemoverskrift opsummerer essensen af det afsnit, der følger, og fungerer som en vejviser for læseren. Ved at gøre dine mellemoverskrifter præcise og dækkende, kan din læser hurtigt orientere sig og forstå tekstens vigtigste budskaber. Tænk på budskaberne som selvstændige byggeklodser: Hvilken information skal præsenteres først, og hvad bygger ovenpå?

Start hvert afsnit med en pointesætning

Lad ikke din læser gætte sig frem til pointen – server den fra starten! En skarp pointesætning i begyndelsen af hvert afsnit hjælper med at styre læserens opmærksomhed. Resten af afsnittet uddyber og forklarer pointen ved hjælp af relevante eksempler og svar på hv-spørgsmål som ‘hvem’, ‘hvad’ og ‘hvordan’.

Hold dine afsnit korte og præcise

Korte afsnit gør det lettere for din læser at fordøje indholdet og fastholde overblikket. Jo mere overskueligt, desto lettere er det for både dig og læseren at holde styr på informationen. Læseren kan også lettere genkalde sig teksten, når hun skimmer  pointesætningerne. Små afsnit fremmer hukommelsen og er med til at fastholde helheden i teksten.

Fokuser på én pointe i hvert afsnit

Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit. Ved at holde dig til én pointe i hvert afsnit, hjælper du læseren med at forstå og huske dine budskaber. På den måde leder du dem målrettet gennem din tekst, så de ikke mister tråden.

For mere inspiration: Derfor skal du lave en disposition, før du skriver

Dette indlæg er en revideret og forkortet version af et af mine indlæg fra 2022.

Har du nogensinde tænkt over, at dine breve og mails er kommunens ansigt udadtil?  Det har KL. Derfor har de lavet en enkel og kortfattet skriveguide til det gode borgerbrev.

Når kommunen sender et klart og imødekommende brev til borgerne, så oplever de jer som troværdige og kompetente. Men hvis brevet er uklart, ja, så kan det skabe tvivl, spørgsmål og ikke mindst frustration.

KL har lavet en meget fin – og kortfattet – skriveguide, som kan hjælpe kommunerne med at skrive endnu bedre breve. Skriveguiden er baseret på en undersøgelse af, hvordan borgerne oplever breves opbygning og sprog. Du finder skriveguiden lige her: skriveguide-til-det-gode-brev.pdf (kl.dk)

Ikke nyt stof, men “best of”

KL’s skriveguide samler mange af de gode skriveråd, vi kender fra andre skrivevejledninger. Jeg kan fx genkende det bedste fra Den digitale læsers hjerne og Ankestyrelsens At skrive en afgørelse. Indholdet i KL’s guide er også fint i overensstemmelse med Digitaliseringsstyrelsens krav om digital inklusion, hvor offentlige myndigheder skal anvende letforståeligt sprog og bruge understøttende virkemidler: Kommunikér så alle forstår det.

Nu har KL samlet de mange gode råd i en meget overskuelig skriveguide. Den består af fem elementer:

1. Sådan bygger du brevet op: Få styr på strukturen. 
2. Sådan skriver du personligt: En venlig tone er altid vinderen. 
3. Sådan skriver du klart: Ingen elsker lange og snørklede sætninger. 
4. Tjekliste: En hurtig gennemgang inden du sender brevet afsted. 
5. Eksempler på brev: Se hvordan et godt brev kan se ud.

Fokus på læsere, der læser på lille skærm

Guiden er en lille fiks model, som kan løfte kvaliteten i dine breve. Jeg kan særligt godt lide guidens fokus på, at flere og flere borgere læser breve på en lille skærm, fx mobilen.

Derfor er det ekstra vigtigt fx at skrive en overskrift, der fortæller brevets vigtigste budskab og at lave skarpe mellemoverskrifter, som gør det let at orientere sig.

Jeg vil helt klart anbefale dig at kigge nærmere på vejledningen. 🙂

Du kan også få 3 superenkle tips, der kan forbedre din tekst: Få din læser til at flyve igennem teksten – 3 tips – BOLVIGKOM

God fornøjelse

Sidder du ofte med store rapporter, analyser eller planer, der skal videreformidles kort og letforståeligt?
Her får du en simpel, trinvis metode, der hjælper dig med at omsætte komplekse tekster til letforståelige budskaber.

Stakkels Jesper

Jesper har lige sat punktum i kommunens seneste lokalplan på 105 sider. Den kunne fx se således ud. 
Nu skal Jesper præsentere planen på to sider! Den korte tekst skal være oplysende og dækkende for indholdet i planen. Og teksten skal kunne læses og forstås af byrådet, borgerne og pressen. 😲

Kan du genkende denne udfordring? Det er en klassisk udfordring for fagspecialister: De skal komprimere og kommunikere kompleks viden til lægmænd.

Fra faglige detaljer til klare pointer

Uanset om du er jurist, økonom, ingeniør eller noget helt fjerde, er det afgørende, at du kan løfte dine tekster fra faglige detaljer til kortfattede og klare pointer.

Læseren forventer, at du som specialist kan sortere stoffet og give overblik: Hvad er det vigtigste for mig (læser) i denne plan, rapport eller analyse? Læs mere om faglig formidling.

Her kommer 3 trin, som kan hjælpe dig med at omsætte kompleks tekster til letforståelige budskaber:

1️⃣ Skab forbindelse til dine læsere

Se din læser for dig. Udvælg nu dine pointer. Du skal forsøge at finde vinkler, der relaterer sig til læserens hverdag og virkelighed. Hvad betyder planen for borgerne? Hvordan påvirker planen borgernes hverdag?

Når du skaber forbindelse til dine læsere og deres behov, så ændrer du også fokus i din formidling:
Fra et fagligt afsenderbehov med mange faglige detaljer ➡️ til et enkelt modtagerbehov med klare pointer.

2️⃣ Genfortæl pointer

Luk planen og luk øjnene. Forestil dig, at du genfortæller et medlem af målgruppen (en tilfældig borger på gågaden), hvordan planen hjælper kommunen med at nå vigtige mål. Hvad planen betyder for borgerne. Eller hvilke aktuelle udfordringer planen løser – eller hvad der nu er helt centralt for din rapport eller plan.

Når du genfortæller, komprimerer du helt automatisk dit stof. Din hjerne udvælger de vigtigste pointer. Den kan nemlig ikke huske alle de komplekse detaljer og avancerede mellemregninger.

3️⃣ Brug en skabelon

Travle fagspecialister har brug for genveje. Derfor har jeg udformet en skabelon, der kan hjælpe dig med at genfortælle kompleks viden på en enkel måde.

Jeg har brugt en plan som eksempel. Du kan udskifte planen med et problem, en strategi, en statusrapport – eller hvad, der nu passer til din opgave.

 
SKABELON: Fra den store plan til den korte tekst

Vi har lavet en (x)plan. Den indeholder de vigtigste indsatser, som vi skal arbejde med (indsæt periode) for at … (indsæt formålet).

De vigtigste indsatser er:

• X indsats
• Y indsats
• Z indsats

X indsats
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

Y indsat
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

Z indsats
(Fold ud: Besvar hvorfor, hvad, hvordan, hvornår)

 

God arbejdslyst

🗝️Nøglen til effektiv faglig formidling ligger i at kunne genfortælle komplekse, faglige detaljer i enkle og klare pointer.

 

Hvilke udfordringer møder du, når du skal formidle din viden?

Har du andre eksempler på ting, som udfordrer dig, når du skal formidle dit fag til forskellige målgrupper?
Hvad driller dig? Hvad bruger du lang tid på? Eller har du et godt tip? 💡

 

Skriver du notater, breve, e-mails eller nyheder? Så ved du, hvor tidskrævende det kan være. Måske mangler du inspiration, en god idé eller simpelthen tid til at skabe kvalitetsindhold. ChatGPT er din utrættelige, gratis, kreative og superskarpe skrivemakker!

Ubegrænset inspiration

ChatGPT kan fungere som din endeløse kilde til inspiration. Med adgang til en bred vifte af viden og information fra internettet kan ChatGPT generere idéer til enhver opgave. Uanset om du skriver en nyhedsartikel, et brev til forældre eller notater til din chef, så kan ChatGPT hjælpe dig med at kickstarte din skriveproces.

Idégenerering

Nogle gange sidder jeg bare fast, når jeg skal finde den rigtige vinkel eller et nyt indlæg til denne blog. Og du kender det sikkert også fra din hverdag. Og her må jeg sige: ChatGPT kan generere idéer baseret på mine input. Prøv fx at stille spørgsmål som “Hvilke pointer skal jeg have med i dette notat om (indsæt emne)?” eller “Hvordan kan jeg gøre denne information mere nærværende for min læsere?”

ChatGPT vil straks komme med forslag, der kan hjælpe dig på vej.
Når du får svar, så vær kritisk, spørg igen, bed om nye eller andre forslag. ChatGPT er god til ping pong.

Forbedret kvalitet

Kvalitet er afgørende i alt skriftligt arbejde. ChatGPT kan hjælpe med at forbedre kvaliteten af dine tekster ved at foreslå bedre formuleringer, rette grammatikfejl og sørge for, at dit indhold er klart og præcist. Dette er især nyttigt, når du skriver officielle dokumenter, hvor præcision er vigtig.

Sådan kommer du i gang med ChatGPT:

Registrer dig: Opret en konto, det kan du fx gøre her.

Definér dit formål: Skriv, hvordan ChatGPT kan hjælpe dig i dit skrivearbejde. Har du brug for ideer og nye vinkler, forbedre kvaliteten i et eksisterende dokument eller begge dele?

Definér din genre: Skriv også, hvilken type tekst du skal skrive. Og stil gerne krav – bed ChatGPT om at komme med fx 10 idéer til en ny og overraskende vinkel på dit emne. Bed om flere idéer, indtil du er tilfreds.

Stil klare spørgsmål: Når du interagerer med ChatGPT, skal du stille klare og specifikke spørgsmål. Dette hjælper dig med at få relevante svar.

Brug feedback: Gennemse de svar, du får fra ChatGPT, og brug det som udgangspunkt for din skrivning. Tilpas og forfin svarene efter behov. Eller stil uddybende spørgsmål, bed om en ny version eller en ny vinkel. Derefter kopierer jeg svarene over i Word og arbejder videre der.

Rediger og finpuds: Selvom ChatGPT kan generere indhold, er det stadig vigtigt, at du gennemgår og redigerer dit arbejde, så du får den ønskede kvalitet og tone.

Vær kritisk: Lyder teksten som noget, du kunne have skrevet? Er indholdet fagligt i orden? 

Prøv dig frem: Med lidt øvelse kan du gøre ChatGPT til din nye, utrættelige skrivemakker, der kan hjælpe, når du arbejder med notater, breve, e-mails eller nyheder.

God fornøjelse 🙂

 

Falder dine læsere i søvn, fordi dine tekster er abstrakte og energiforladte? Måske er det fordi, du har svært ved at slippe din akademiske skrivestil? Her får du 3 tips, der får din tekst til at strutte af energi og liv.

En af udfordringerne ved den akademiske skrivestil er, at fagspecialister ofte har svært ved at skrive levende.

Du kan bruge disse tricks til at give din tekst mere spræl – uden at gå på kompromis med fagligheden:

• Brug dynamiske udsagnsord
• Brug konkrete navneord
• Brug billeder og eksempler

Brug dynamiske udsagnsord

Dynamisk betyder kraftfuldt eller energisk. Når det drejer sig om sprog, betyder det, at vi bruger ord, der skaber energi i teksten.

Det kan du gøre ved at stille skarpt på udsagnsordene. Altså hoppe, løbe, råbe – den slags ord.
Udsagnsord kan deles op i statiske udsagnsord og dynamiske udsagnsord.

Statiske udsagnsord: De betegner tilstande (han arbejder, hun er misbruger) og processer (det regner). Situationen forandres ikke, den er statisk.

Dynamiske udsagnsord: De betegner begivenheder (blomsterne springer ud) og handlinger (hun går til bageren). Situationen forandres, den er dynamisk.

Hold derfor øje med udsagnsordene i dine sætninger. Er de stillestående eller fulde af energi?

Brug konkrete navneord

Abstrakte navneord er upræcise og uhåndgribelige, og de er et typisk træk fra fagsproget. Abstrakte navneord beskriver egenskaber, tilstande eller overbegreber, fx: kapacitet, infrastrukturanlæg, institution, køretøj.

Når fagfolk anvender abstrakte navneord i tekster for lægfolk, kan det være svært for læseren at afgøre, hvad navneordet helt præcist betyder. Navneordet skaber ikke et billede i læserens bevidsthed, fx:

Hjemmeplejen deler faciliteter med sygeplejen.

Faciliteter kan være mange ting. Betyder det, at hjemmeplejen deler toiletter, lagerrum, omklædningsrum, kantine eller kontorlokaler med sygeplejen?

Når navneordet er uklart, så er læseren nødt til at gætte betydningen. Derfor er det vigtigt at udskifte det abstrakte navneord med et dækkende og billedskabende ord. Skriv fx: Hjemmeplejen deler kontorlokaler med sygeplejen.

Læs mere om abstrakte begreber

Brug billeder og eksempler

Du kan gøre din tekst levende ved konkretisere indholdet med eksempler. Når din læser kan genkende indholdet og ligefrem se det for sig, så har de lettere ved at forstå og huske dine budskaber.

Jeg har hentet to eksempler på en offentlig hjemmeside (før) og skrevet nye version (efter).

Før	Efter
Parkering ønskes i videst mulig udstrækning udformet i konstruktion for at fremme det grønne byrum.	Parkeringspladserne skal så vidt muligt udformes, så de bidrager til en grønnere og mere bæredygtig by til glæde for bier, sommerfugle, træer og mange andre arter.
Planen sikrer, at lokalplanområdets karakter af kolonihaveområde fastholdes, ved at fastlægge bestemmelser for bebyggelse, materialer og stiforbindelser.	Lokalplanen skal sikre, at området forbliver et typisk kolonihaveområde med små træhuse, levende hegn mellem haverne og gangstier belagt med grus.

Sådan! Nu er du klar til at skrive tekster, der holder dine læsere vågne.

God fornøjelse. 🙂

Nu sidder jeg igen med en ordentlig stak politiske dagsordener fra en kommune. En blandet læseoplevelse, hvor lixtal og tilgængelighed svinger fra tekst til tekst. Mange af teksterne må jeg læse flere gange. Jeg må slå svære ord op. Enkelte steder opgiver jeg at forstå passager, fordi skribenten har fortabt sig i nørdede fagdetaljer, der fuldstændig slører budskaberne.

Det kræver mod og træning

I mit daglige virke møder jeg mange fagspecialister. De kommer på mine kurser med et oprigtigt ønske om at blive stærkere til at formidle deres viden om faget.

Men jeg oplever også, at mange fagspecialister føler, at de skal gå på kompromis med fagligheden, når de skal gøre kompliceret viden tilgængelig for lægfolk. De oplever, at indholdet bliver for simpelt, for plat.

Jeg vælger at anskue det på en anden måde: Fagspecialistens viden om og begejstring for sit fag skal bringes ud til så mange som muligt. Fagspecialisten skal forklare fagligt nørdede problemstillinger i et enkelt sprog, så alle vi lallende amatører kan forstå, hvorfor det er så spændende, hvorfor det er vigtigt, og hvilke problemer han som specialist ser – og hvordan vi løser det.

Ja, det kræver både mod og træning. Men det er muligt – og det er en hamrende vigtig opgave.

Faglig formidling – en del af jobbet

Fagspecialister skal være i stand til at give korte og konkrete svar på komplicerede problemstillinger i et sprog, som alle kan forstå. De skal rådgive lægfolk i faglige dilemmaer og anbefale løsninger på komplekse problemer. Derfor er faglig formidling en vigtig del af deres job.

Fremme demokrati og kvalificere offentlig debat

Fagspecialisternes rolle i en kompleks hverdag er uvurderlig. Og vi har mere end nogensinde brug for dygtige fagspecialister, der kan formidle deres fag. Ikke blot for at gøre os alle klogere men også for at fremme den demokratiske proces og kvalificere den offentlige debat.

Som fagspecialist skal du gå på to ben: Være fagligt dygtig og samtidig kunne formidle din viden til lægfolk.

Har vi nok fokus på kompetencen faglig formidling? 

Er faglig formidling overhovedet noget, vi taler om? Oplever du, at din organisation efterspørger notater, politiske dagsordener og afgørelser, som din mor kan forstå? Hvad er dine personlige holdninger og oplevelser?

Vil du have inspiration, så findes der en fin lille håndbog, som jeg kan anbefale: Slip din viden løs 

Faglig formidling er desuden i fokus på alle mine kurser. Læs mere om mine kurser her.