Du skal skrive korte, personlige og vedkommende julekort. Sådan nogle julekort, som man selv gerne vil læse. Få inspiration til kortene her.

Spring flosklerne over

Du kender det sikkert. Du har selv modtaget flere julekort fyldt med floskler og ligegyldigheder. Hurtigt læst og hurtigt glemt. Mange intetsigende julekort starter med noget i denne stil:

  • Julen nærmer sig med hastige skridt …
  • Nu er det snart jul igen …
  • Så blev det igen december …

Det skal du forsøge at undgå. Tænk grundigt over den første sætning. Den er nemlig afgørende for, om modtageren læser resten af julekortet. En kedelig og floskelfyldt indledning sender måske dit julekort direkte i skraldespanden. Skriv derfor noget andet end det åbenlyse og banale.
Læs her om at komme godt fra start.

Skriv personligt

Masseproducerede og upersonlige julekort er ligegyldig kommunikation. Jeg lærte engang, at man skal gøre halvt så meget, men gøre det dobbelt så godt. Og når det drejer sig om julekort, så er jeg klart tilhænger af at sende få men personlige julekort. Derfor skal du, når du skriver, se din modtager for dig. Skriv direkte til hende (brug du, jeg og vi), så hun kan mærke, at denne hilsen er sendt personligt til hende. Og har du tid og overskud, så skriver du julekortet i hånden og finder en formulering, der kun kan bruges i dette ene julekort. Du kan fx takke for en konkret oplevelse, som I har haft sammen i løbet af året.

Fat dig i korthed

Et godt julekort er kortfattet og hurtigt læst. Derved viser du respekt for modtagerens tid og kommer hurtigt til sagen. For et julekort er jo blot en venlig hilsen fra afsender til modtager. En hyggelig kommunikationsform, der har til formål at ønske modtageren en glædelig jul.
Læs mere om at skrive kort.

Jeg ønsker dig en glædelig jul. Tak, fordi du læser med. 🙂

Sidste frist for at sende julekort og pakker

Det er snart sidste chance for at sende julepost. Læs mere her.

Det er vigtigt at skrive fagligt, sagligt og anerkendende, når du skriver sagsnotater. For det kan gøre ondt at læse om sig selv i sagsakter.

Stadig flere anbragte og tidligere anbragte søger indsigt i deres egne sager hos kommunen. Men det kan være en overvældende mundfuld at læse om sig selv i kommunens sagsakter. 

Dømmende sprog og misvisende indhold

Det kan være smertefuldt at læse om sig selv. Det fortæller Mitra i en artikel i Politiken. Som 15-årig søgte hun indsigt i sin sag hos kommunen.

Og når man, som Mitra, pludselig står med en sagsbunke på 300 sider, så opdager man, at den beskrivelse, man finder om sig selv, kan være en overvældende mundfuld.

Både fordi kommunesproget er svært at forstå, og fordi sproget kan være dømmende og indholdet direkte misvisende.

Problematiserende beskrivelser

Når anbragte læser om sig selv i journalerne, kan de opleve deciderede fejl eller misforståelser.

Fx fortæller Mitra i artiklen, at pædagogerne på hendes børnehjem havde skrevet, at hun ”følte sig hævet over de andre børn”. Mitra var dygtig i skolen og tilbød derfor ofte de andre børn på hjemmet lektiehjælp.

At hun skulle føle sig hævet over de andre børn ”… er forkert beskrevet. Jeg følte mig misforstået”, fortæller Mitra.

Et professionelt værktøj med mange læsere

Når jeg underviser i kommuner om at skrive gode journalnotater og afgørelser, så er det ofte dette, vi drøfter: Hvordan sikrer vi, at vi med den skriftlige dokumentation balancerer flere krav?

For et journalnotat er et professionelt værktøj, hvor fagfolk deler viden med hinanden om borgeren. Men det er også et vidnesbyrd om et liv. De anbragte, der læser deres sag, forsøger at samle brikkerne, forstå hvem de er, og hvor de kommer fra.

Sagsbehandlerne er meget opmærksomme på dette skisma men har ofte svært ved at honorere denne balancegang i en travl hverdag.

Fagligt, sagligt og anerkendende

Dokumentation er en del af de fagprofessionelles hverdag. En opgave, der er vokset gennem tiden. Og dermed er kravet til at kunne formidle sit fagsprog til kort og korrekt hverdagssprog en afgørende kompetence.

Det gælder indenfor alle offentlige fag. Uanset om du er socialrådgiver, pædagog eller sygeplejerske, så skal du kunne formidle dit fagsprog, så mange forskellige målgrupper kan læse med, føle sig forstået og anerkendt.

3 tips: Undgå holdningsord, antagelser og fagsprog

Der er tre vigtige ting, som fagprofessionelle bør være særligt opmærksomme på:

Undgå holdningsord
Holdningsord er ord, der siger noget om din holdning som afsender. Du tager – måske ubevidst – stilling til de informationer, du giver videre. Der findes mange holdningsord, her er nogle eksempler: altså, formodentlig, heldigvis, desværre, nemlig, netop.

Vær opmærksom på antagelser
Når vi antager noget, så giver vi udtryk for en personlig opfattelse af eller formodning om, hvordan noget forholder sig. I Mitras eksempel fortæller hun, at sagsbehandlerne havde skrevet i hendes sag: ”Vi tror, at Mitra lyver”. For Mitra handlede det om, at hun var bange. Derfor ændrede hun sin forklaring flere gange i et forsøg på at beskytte sig selv. Sagsbehandlerne antog, at hun løj.

Oversæt fagsprog
Du kommunikerer også med en borger. Derfor skal du formidle dit fagsprog til et forståeligt hverdagssprog. Derved undgår du misforståelser, og du undgår, at borgeren føler, at du taler hen over hovedet på ham/hende.

Anbefaling

Mette Larsen har skrevet en fremragende bog, der gør os klogere på netop sproget i journaler, dagbogsnotater og indstillinger. Hun skriver sin bog  “Blikke fra dem du skriver om”  på baggrund af interviews med tidligere anbragte. Her fortæller hun, hvordan unge og voksne oplever at læse om sig selv i de skriftlige dokumenter, som socialrådgivere og andre professionelle har skrevet.

“Jeg er blevet evalueret og skrevet om hele mit liv … Det er helt vildt at sidde og læse om sig selv i tredje person. Jeg hader at læse om mig selv”. Kira 18 år. (citat fra bogen).

Bogen giver metoder og redskaber til, hvordan professionelle kan skrive respektfuldt om børn og unge. Men bogen kan også anvendes af andre, der arbejder med skriftlig dokumentation. Bogen byder på mange fine skriveråd og greb, fx hvordan man omsætter tale til skrift, og hvordan man beskriver bekymrende adfærd og problemer. 

Jeg kan helt klart anbefale alle, der arbejder med dokumentation i deres professionelle virke at læse Mette Larsens fine og meget tankevækkende bog.

Tjeklister styrker og fastholder din viden, for de hjælper med at huske det, du har lært. Og du kan omsætte det til at skrive bedre tekster.

Jeg elsker tjeklister. Særligt de tjeklister, der hjælper mig med at huske ting, jeg allerede ved, men som jeg måske vil glemme. Jeg har fx en meget lang tjekliste, som jeg bruger, når vi pakker til den årlige skiferie.

Hvert år skriver jeg noget nyt på tjeklisten. Et år lærte jeg fx, at der ikke nødvendigvis er tændstikker i hytten (svært at tænde op i pejsen uden), at der kan mangle taps til opvaskemaskinen (og vi måtte derfor vaske op i hånden den første dag), og at alle er hysterisk sultne og trætte, når vi ankommer (medbring varmemad til første aften) og så videre. Alt sammen noget, jeg måske ville glemme, hvis jeg ikke skrev det på min tjekliste.

Tjeklister hjælper dig med at huske det, du allerede ved

I bogen “The Checklist Manifesto” opdeler Atula Gawanda menneskelige fejl i to grupper:

  • Uvidenhed, vi fejler, fordi vi mangler viden.
  • Uduelighed, vi fejler, selvom vi allerede har den nødvendige viden.

Uvidenhed er noget, vi må arbejde med, forsøge at blive bedre til. Men uduelighed er dumt. Altså, vi laver fejl, selvom vi godt ved, hvad der skal gøres. Hvis jeg fx glemmer at medbringe opvasketaps, selvom jeg godt ved, at det kan vi få brug for. Det er dumt. Derfor skriver jeg det på tjeklisten.

Tjeklisten styrker og fastholder din viden

Lad mig give dig et andet eksempel: Du var engang for længe siden på et skrivekursus. Her lærte du, hvordan man laver en indholdsbeskrivende overskrift. Men du har glemt det. For du modtager så megen viden hele tiden. Din verden er så kompleks. Derfor skriver du måske underlige overskrifter, som forvirrer din læser og mudrer dit budskab.

Og det er her, tjeklisten kommer ind i billedet. Tjeklisten er værktøjet, der omsætter det, du har lært til konkrete hverdagssituationer. Som fx at skrive en indholdsbeskrivende overskrift.

Tjeklisten omsætter din viden til bedre tekster

Her kommer mit bud på en tjekliste. Den sikrer, at du husker alt det, du allerede ved om at skrive gode tekster. Du kan enten benytte den til at kvalitetskontrollere din egen tekst, eller du kan få en kollega til at tjekke din tekst.

God arbejdslyst.

TJEKLISTE:

  • Din tekst er tilpasset målgruppen
  • Du indleder med en indholdsbeskrivende overskrift
  • Dit hovedbudskab kommer først i teksten
  • Du benytter et aktivt og konkret sprog
  • Dine sætninger er korte og overskuelige
  • Du anvender tidssvarende ord og vendinger
  • Du forklarer svære ord og begreber
  • Du benytter en læsevenlig opsætning, fx korte afsnit med overskrifter
  • Du har læst grundig korrektur.


En god tekst er opbygget af overskuelige afsnit med klare pointer. Som perler på en snor. Ved at nedbryde lange tekstmure og lave skarpe afsnit hjælper du læseren med at skabe overblik over din tekst.

Hvad er hemmeligheden bag en appetitvækkende og sammenhængende tekst? Stephen King siger: ”I forklarende prosa kan (og bør) afsnit være sirlige og hensigtsmæssige. Det ideelle forklarende afsnit indeholder en emnesætning fulgt af andre, som forklarer eller uddyber den første.”

Ja, så nemt kan det gøres. Med gode og sammenhængende afsnit tager du din læser i hånden hele vejen. Og du får samtidig bedre styr på dine egne pointer i din tekst.

Skab overblik med skarpe afsnit ved hjælp af disse råd

  1. Brug skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter.
  2. Brug pointesætninger til at skabe klarhed.
  3. Hold dine afsnit små og afgrænsede.
  4. Hold dig til én pointe i hvert afsnit.

Brug skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter

Med skarpe og indholdsdækkende mellemoverskrifter kan du udpege tekstens vigtigste pointer. Dermed kan læseren hurtigt orientere sig. Når du har fundet tekstens vigtigste budskab, kan du udbygge budskabet ved hjælp af mellemoverskrifterne. Tænk på mellemoverskrifterne som perler på en snor: Hvilken information er vigtigst at starte med, slutte med osv.

Eksempel

     Vi udskifter din elmåler
     Vi udskifter alle elmålere i Radius´ forsyningsområde
     …mumle mulme ipsis lorium …

     Du behøver ikke være hjemme
     Vi har registreret, at din elmåler sidder tilgængeligt for vores tekniker. 
     …mumle mulme ipsis lorium …

     Det koster ikke noget
     …mumle mulme ipsis lorium …

     Vi kommer i denne periode
     …mumle mulme ipsis lorium …

     Vil du vide mere?
     …mumle mulme ipsis lorium …

I dette eksempel er det let for læseren at orientere sig og hurtigt finde de information, hun har brug for.

Brug pointesætninger til at skabe klarhed

Lad hvert afsnit i din tekst starte med en pointesætning. Byg herefter dit afsnit op med forklarende sætninger, der uddyber pointesætningen. Det gør du ved at give svar på hv-spørgsmål, fx ’hvem’, ’hvad’ og ’hvordan’.

Hold dine afsnit små og afgrænsede

De små afsnit gør det lettere for læseren at overskue teksten og se de store linjer.
Dette sikrer, at både du og læseren kan holde styr på informationerne og hele tiden overskue teksten.
På den måde er det også lettere for læseren at genkalde sig teksten, når hun læser pointesætningerne, som understøtter afsnittenes hovedpointer.

Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit.

Hold dig til én pointe i hvert afsnit

Når du starter på et nyt afsnit, starter du også på en ny pointe. Hermed hjælper du også læseren til at adskille informationerne og guide læserens fokus.

Få mere inspiration

Du kan læse her, hvordan du laver en god disposition, inden du starter med at skrive. En god disposition og skarpe afsnit hænger tæt sammen og kan understøtte hinanden i at skrive en god tekst.

Har du nogensinde overvejet, hvorfor du indleder dine mails med ”kære” eller hej”? Hvorfor foretrækker du den ene hilsen frem for den anden? Dansk Sprognævn har undersøgt sagen og fundet et svar, som overraskede mig!

Bruger du ”kære” eller ”hej” i dine mails? Det er et mere kompliceret spørgsmål end som så. Jeg har altid selv foretrukket ”kære”, da det lyder formelt og neutralt i mine ører. Men det er åbenbart gammeldags og langt fra neutralt.

Dansk Sprognævn og Aarhus Universitet har lavet en undersøgelse med 1300 mænd og kvinder på tværs af generationer, der svarede på samme spørgsmål: Bruger du ”kære” eller ”hej” i dine mails? De fleste over 30 år svarede ”kære”, og de fleste under 30 svarede ”hej”.

”Kære” er gammeldags og intimt

Der findes ikke nogen officielle regler for, hvornår man skal bruge ”kære”, og hvornår man skal bruge ”hej”. Det er i høj grad et holdningsspørgsmål.

Mange unge oplever ordet ”kære” som noget intimt og kærligt. Noget følelsesladet. Og det er faktisk også den betydning, som ordet har båret i de seneste århundreder.

”Hej” er for unge under 30 år klart at foretrække. ”Hej” er mest neutral og fungerer som en standardhilsen til de fleste modtagere. Og ”hej” har nu møvet sig så godt ind i vores mailsprog, at det er denne hilsen, Sprognævnet anbefaler.

Hvad siger Sprognævnet?

Dansk Sprognævn og Aarhus Universitet opstiller disse anbefalinger på baggrund af deres undersøgelse:

Brug hej + fornavn

til både private og ikkeprivate modtagere.
Denne hilsen er mest neutral i dag.

Brug hej  uden fornavn til private modtagere og venner. 
Yngre modtagere under 30 foretrækker oftest denne hilsen. Dog kan folk over 30 godt opfatte det som uhøfligt.
Brug kære + fornavn i uformelle sammenhænge til private modtagere, du har et nært forhold til.
Kan også bruges i visse formelle sammenhænge, men nogen vil opfatte det som intimt eller gammeldags.
Bliv ikke stødt hvis du opfatter en hilsen negativt – det er ikke sikkert, at afsenderen eller modtageren har samme opfattelse af hilsenen som dig. 🙂

 

Læs mere om undersøgelsen her, og se også, hvad Sprognævnet anbefaler som afskedshilsen i mails.

Hvad bruger du selv? Er du gammeldags eller i trit med tiden? Rammer du den rigtige tone?

 

styrk-det-lokale-demokratiDe kommunale politikere efterlyser i stigende grad et tydeligt politisk råderum i de politiske dagsordener. De vil ikke være gummistempler for forvaltningens ensidige indstillinger.

Politikerne efterlyser hvilken effekt – for borgerne – der kommer ud af deres beslutninger. Det er nemlig politikerne, der skal stå på mål for deres beslutninger, når de møder borgerne nede i Netto.

Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager. Styrk det lokale demokrati ved hjælp af 5 gode råd.

I mange kommuner efterlyser politikerne politisk råderum og flere handlemuligheder i de politiske dagsordener. Politikerne er gået ind i lokalpolitik, fordi de gerne vil forandre verden.

Derfor er de dødtrætte af strømlinede ”motorvejssager”, hvor de blot skal stemme ja (eller nej) til forvaltningens indstilling.

Politikerne efterspørger oplyste sager, hvor det tydeligt fremgår, hvilke fordele og ulemper en sag har, og hvilke konsekvenser, der eventuelt kan være forbundet med en beslutning. 

En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere

I et demokratisk samfund har vi brug for lokalpolitikere, der kan brænde igennem med deres politiske idéer, og som tør prioritere og stå på mål for deres beslutninger. Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager.

De skal spille med på – og forstå, hvordan politikere tænker, arbejder og prioriterer. Det kan ikke nytte noget, at de lægger snørklede sager frem, bygget op som akademiske afhandlinger fyldt med fagtekniske begreber.

En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere. Sagerne skal skrives i et klart og præcist sprog, så de kan skabe rum for politisk debat og beslutning.

5 gode råd: sådan skaber du rum til politisk debat i dine dagsordenspunkter

  1. Skriv kort. Knaphed får dit budskab til at stå skarpt.
  2. Skab en logisk struktur. Det giver overblik og kan sikre, at din læser kommer godt igennem din tekst.
  3. Stil skarpt, og hold fokus. En tekst med et klart fokus huskes og forstås bedre.
  4. Slå porten op. Vis politikerne, at der er flere muligheder.
  5. Slib saven. På mine kurser tager jeg dig gennem den politiske dagsordens kringelkroge.

Vil du også skrive klare og skarpe dagsordenspunkter?

På mine kurser ” Skriv Bedre politiske dagsordener” kan du lære at skrive tekster, der enkelt og præcist formidler dine budskaber. Uden du behøver at gå på kompromis med det faglige indhold. Kurset er for dig, som vil skrive skarpere og bedre oplyste dagsordener, der giver plads til gode politiske drøftelser og beslutninger.

Læs mere om mit kursus her.

 

tre-gode-regler-for-punktopstillinger

Er du typen, der elsker punktopstillinger, og bruger du dem ofte i dine tekster? Så læs med her, for mange skribenter bruger punktopstillinger alt for meget og helt forkert. I stedet for at skabe overblik i teksten, så forvirrer og irriterer de læserne. Her får du tre gode regler for punktopstilling, der hjælper din læser.

Punktopstillinger er et supergodt værktøj til at skabe overblik i en informationstung tekst. Mange skribenter bruger dem til at fremhæve vigtige pointer, der så foldes ud senere i teksten. Jeg kan fx ridse dette indlægs pointer op med en punktopstilling:

  • Brug punktopstillinger til at skabe overblik.
  • Byg dine punkter ensartet op.
  • Benyt eventuelt andre virkemidler.

Brug punktopstilling til at skabe overblik

En punktopstilling er en hjælp til læseren. Den skal sikre, at læseren hurtigt kan orientere sig i teksten. Desværre oplever jeg ofte, at skribenter bruger punktopstillinger uden at tænke på læserens behov.

Nedenfor er et eksempel fra en kommune, hvor skribenten benytter en punktopstilling til at give overblik over indholdet i et notat. Der er ni uensartede punkter i teksten. Jeg har valgt at gengive de fem første for at understrege, at punktopstillingen i dette eksempel ikke giver læseren et overblik:

Hvis dine punktopstillinger indeholder mere end 3-5 punkter, og hvis punkterne er flere linjer lange og uensartet bygget op, så skaber du ikke overblik for læseren. Din punktopstilling vil i stedet forvirre og måske irritere din læser.

Byg dine punkter ensartet op

Den vigtigste regel for punktopstillinger er, at du skal bygge dine punkter ensartet op. Du skal sørge for, at de enkelte punkter er sprogligt parallelle ved at bruge:

  • samme ordklasse (fx udsagnsord eller navneord)
  • samme bøjning af ordene (fx udsagnsord i bydeform)
  • samme sætningstype (fx konstatering eller spørgsmål)
  • samme længde.

I min punktopstilling i starten af denne tekst har jeg valgt at starte punkterne med et udsagnsord i bydeform (brug, byg, benyt). Jeg har også bevidst valgt at finde udsagnsord, der starter med b. Endelig har jeg valgt at gøre punkterne ret korte, så de er nemme at overskue. Når punkterne er enkle, bør de ikke fylde mere end én linje.

Benyt eventuelt andre virkemidler

Der findes jo andre virkemidler end punktopstillinger til at skabe overblik i en informationstung tekst. I denne tekst kunne jeg have valgt at lave en lille indledning i stedet for en punktopstilling, hvor jeg præsenterer de tre pointer:

Denne tekst har tre vigtige pointer: Du skal bruge punktopstillinger til at skabe overblik, du skal bygge dine punkter ensartet op, og du kan eventuelt benytte andre virkemidler.

Herefter følger teksten, hvor jeg konsekvent genbruger de tre pointer som tre selvstændige overskrifter i små afgrænsede afsnit.

Læs mere om regler for punktopstilling, store og små begyndelsesbogstav hos Dansk sprognævn.

skriv-overbevisende-tekster

Skal du sælge noget? Overbevise nogen? Eller få nogen til at træffe en beslutning? Skriv overbevisende tekster med BAB-modellen (Before-After-Bridge) ved hjælp af tre simple trin.

Uanset om du skriver debatindlæg, sagsfremstillinger eller opslag på sociale medier, så vil skrivemodellen ”Before-After-Bridge” hjælpe dig til en hurtigere skriveproces og en tekst, der vil have et klart og overbevisende indhold.

“Before-After-Bridge” er ofte benyttet i salgs- og mediebranchen, hvor man anvender formlen til at få folk til at klikke på annoncer, læse blogindlæg eller købe produkter. Men du kan også anvende den som skrivemodel for faglige tekster. Modellen består af tre simple trin:

  1. Beskriv problemet (Before)
  2. Beskriv drømmen (After)
  3. Beskriv løsningen (Bridge)

Problem, drøm og løsning

Kender du det? Man sidder og glor ind i skærmen. Der er helt tomt både på skærmen og i hovedet. Du ved faktisk godt, hvad du skal skrive om, men ordene vil ikke komme til dig.

Du tænker, at det ville være skønt, hvis der fandtes et kvik-fix. Et eller andet, der kan få ordene til at flyde og tastaturet til at gløde.

Her kan BAB-modellen hjælpe dig. En enkel skrivemodel kan faktisk være nok til at få sat gang i skriveprocessen og få styr på indholdet. Og du kan bruge modellen, hver gang du skal skrive en overbevisende tekst.

Når jeg sætter dette eksempel ind i et “BAB-skema”, ser det således ud: 

Before

Beskriv problemet

Du har svært ved at komme i gang

After

Beskriv drømmen

Du ville ønske, at ordene flød

Bridge

Beskriv løsningen

Du har brug for en skrivemodel

 

Before-After-Bridge som model for debatindlæg

Til november er der valg til de lokale byråd. Mange lokalpolitikere skriver derfor debatindlæg i aviserne for at råbe deres vælgere op. Jeg har lånt et tilfældigt debatindlæg fra min regionale avis.

Med modellen ”Before-After-Bridge” kan jeg skabe en klar struktur og en overbevisende pointe i debatindlægget. Når jeg sætter dette eksempel ind i et “BAB-skema”, ser det således ud:  :

Before

Beskriv problemet

Der er alt for få seniorboligfællesskaber i vores kommune

After

Beskriv drømmen

Seniorboligfællesskaber modvirker ensomhed og understøtter et aktivt seniorliv

Bridge

Beskriv løsningen

Socialdemokratiet og lokale seniorer står sammen for at skabe seniorboligfællesskaber i vores kommune

 

Before-After-Bridge som model for sagsfremstillinger

Har du svært ved at komme i gang med at skrive din sagsfremstilling? Er der bare for mange hensyn, dilemmaer eller vinkler, som du gerne vil have med? Så luk pc’en, og find tre gule post-it:

Beskriv (hoved)problemet på en gul lap. Hvad er grunden til, at sagen skal behandles nu?
Beskriv drømmen på den næste lap. Hvordan ser verden ud, når problemet er løst?
Beskriv løsningen på den sidste lap. Hvilken løsning (eller måske flere løsninger) kan du pege på?

Nu har du en disposition. Så skal du blot folde dine pointer ud og holde dig til planen…

Læs mere om disposition og planlægning i dette indlæg.

God arbejdslyst.

Passivt sprog skjuler skribenten, og det bliver læserens opgave at afkode eller gætte, hvem der skal gøre noget. Derfor skal du undgå passivt sprog og i stedet hjælpe din læser ved at være konkret og tydelig.

Når jeg læser offentlige breve, så støder jeg ofte på det, jeg kalder “afsenderproblemer”: Tekster, hvor passivt sprog skjuler skribenten (afsenderen). Det kan fx lyde sådan her:

”Der kan ikke gives svar på dit spørgsmål på nuværende tidspunkt.”

Passivt sprog slører, hvem der skal gøre noget

I sætningen ovenfor er det uklart, hvem der ikke kan give et svar, vi kan blot se, at der ikke kan gives svar. Derfor bliver det læserens opgave at afkode eller gætte, hvem der ikke kan give svar.

Passivt, når man ikke ved, hvem man er

Der kan være flere grunde til, at du skriver passivt og skjuler dig selv bag teksten. Måske er det bare sådan, I gør hos jer. Det kan også være, at I aldrig har fået aftalt, hvordan I skriver hos jer. Du skal derfor få afklaret, hvem der er afsender hos jer. Skriver I fx navnet på jeres center, jeres team, eller skriver I måske vi?

Tag ansvar, vær konkret og tydelig

En tekst uden tydelig afsender virker distanceret. Skribenten skaber (ubevidst?) en afstand til modtageren og uklarhed omkring, hvem der yder noget. Men det er nemt at ændre. Du skal blot skrive vi eller navnet på den enhed, du repræsenterer, så det bliver tydeligt, hvem der er afsender, og hvem der skal gøre noget.
Eksemplet fra før bliver derfor til:

”Vi kan ikke give dig et svar på dit spørgsmål lige nu.”

Eller:

”Familieafdelingen kan ikke give dig et svar på dit spørgsmål lige nu.”

Flere passive formuleringer fra offentlige tekster

Hvis du kigger godt efter (måske i dine egne tekster), vil du se, at det vrimler med afsender- og ansvarsløse formuleringer. Nedenfor har jeg samlet nogle sætninger, hvor det ikke er muligt at afgøre, hvem der skal gøre noget:

  • Sagens akter bliver forelagt centerchefen i næste uge.
  • Der arbejdes med en opskrivning af pladser.
  • Det ansøgte kan ikke efterkommes.
  • Processen skal tilrettes på et senere tidspunkt.
  • Patienten bliver hentet på onsdag.

De to mest almindelige måder at bruge passiv på er s-passiv og blive-passiv. Jeg har markeret passivformen med kursiv i eksemplerne ovenfor.

Kan du helt undvære passive formuleringer?

Nej. Passiv er en sproglig variant, som vi ikke kan undvære. Men du skal altid overveje, om du bruger passiv til at dække over noget, eller om du bruger det til at variere dit sprog. Det er ikke altid nødvendigt at sætte afsender på sit udsagn, for eksempel er det ikke altid muligt:

”Der dræbes mange mennesker i trafikken hvert år.”
”Vi er blevet snydt.”

I disse eksempler ved vi ikke hvem, der gør noget. Der er mange bilister, der dræber folk i trafikken (uden at vi kender alle navnene), og nogen har snydt os i det andet eksempel – men synderen er ikke fundet endnu.

Der er mange gode måder at bruge passiv på – så længe du gør det i de rigtige situationer.

Se denne video fra Sprogskolen, der kort forklarer de vigtigste regler.