Det er en hårfin balancegang at rette andres stavefejl. Mit råd til dig er: Ret andres stavefejl med omtanke. Hold dig klar, tilbyd din hjælp. Men lad for himmelens skyld være med at påpege dine kollegaers fejl, hvis de ikke har bedt om din hjælp!

Er du en hjælpsom eller drønirriterende kollega?

Det er skønt at have dygtige korrekturlæsere omkring sig, og der er stor værdi i at lade en kollega læse sin tekst igennem, før du sender brevet eller får trykt vejskiltet. Men alt med måde. Alt for mange ’grammatiknazister’ kan være drønirriterende og have svært ved at tøjle deres iver i at rette andres stavefejl – uden at være direkte adspurgt.

Mit råd er derfor: Ret andres stavefejl med omtanke, vær hjælpsom, når du bliver spurgt. Du kan for eksempel bruge burgermetoden!

Stik dem en feedback-burger!

Når jeg underviser i faglig formidling, benytter jeg altid feedback som værktøj. Jeg giver feedback til kursisterne, og de giver feedback til hinanden. Feedback er en supereffektiv metode til at forbedre sin skriveteknik. Men mange af mine kursister laver himmelvendte øjne, når jeg siger, at man altid skal starte med at rose og anerkende alt det gode, før man giver kritik. Læs mere om burger-feedback her.

Stave- eller kommafejl signalerer sjusk eller uvidenhed

Det kan være nødvendigt at sluge en kamel eller to, når det gælder ens egne stavefejl.

For det store problem med stavefejl er, at det sætter din troværdighed på spil. Stavefejl kan antyde sjusk og uvidenhed, og det er ikke ok at lave sjuske- og stavefejl i brevet fra kommunen. Her står både din og kommunes troværdighed på spil, læs her.

Vidste du, at fejlrettere er mindre tolerante?

En amerikansk undersøgelse peger på, at ivrige fejlrettere generelt er mindre åbne og er dårligere til at indgå kompromiser end andre mennesker. Undersøgelsen viser også, at de folk, der går meget op i andre folks grammatik, ofte har en tendens til at mene, at de, der laver stavefejl, er mindre intelligente end andre. Hvilken slags fejlretter er du?

Er du vild med at finde fejl i tekster?

Du kan starte med at gå på jagt i dette indlæg. Jeg har nemlig efterladt en lille fejl til den ivrige korrekturlæser. Kan du finde den? Send gerne en kommentar!

Du kan også smutte forbi sproget.dk, hvor du kan finde quizzer og øvelser. Der er både quizzer om de mest typiske sproglige problemer og særlige temaquizzer. Du kan fx teste, om du er ung med de unge og kan dit chatsprog.

God fornøjelse.

Begyndelser er vigtige. En god begyndelse kan fange din læser. En god begyndelse er fuld af håb, forventninger og løfter. Men hvor skal man starte?

Begyndelsen er et løfte til læseren

Alle tekster har en begyndelse. Fiktionsforfattere bruger lang tid på at skrive de første linjer i romanen, fordi hun ved, at læseren allerede inden for de første linjer danner sig et indtryk af hele romanen. Romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren nogle forventninger om, hvad der skal komme. Det er her, læseren beslutter sig for, om han skal blive hængende eller hoppe videre. Dette er første sætning i Helle Helles roman De:

Senere går hun over markerne med et blomkålshoved.

Får du lyst til at læse videre?

Begyndelsen skal være let og lækker

Hvis du skriver notater, redegørelser og politiske dagsordener, kan du lade dig inspirere af forfatterne. For dine læsere vil også, når de læser de første linjer, danne sig en ide om hele tekstens indhold. Hvilken stemning skaber du? Giver du læseren lyst til at blive hængende eller hoppe videre? Måske starter du med en lang og bagvendt sætning, der slår krøller i din travle læsers hjerne? Overvej nøje, hvordan du vil formulere de første sætninger. Gør det let og lækkert for din læser at komme i gang. En kort mundret sætning eller en pointesætning kan være en god begyndelse.

Når du skriver længere tekster, kan det være en ide at starte med en regulær indledning. Den vil fange din læser og give ham en forsmag på resten af teksten.

Planlægger eller hovedspringer?

Gode begyndelser i notater og dagsordener, også kaldet indledninger, er dog noget andet end romanbegyndelser. De har nemlig et andet formål. Hvor anslaget i en roman skal vække og ægge læseren, så bør indledninger i faglige tekster være lækre og læsevejledende.

Nogen skribenter foretrækker at starte med at skrive indledningen, inden de skriver brødteksten. Derved fungerer indledningen som en disposition for skrivningen af selve notatet. De planlægger, før de skriver.

Andre skribenter skriver indledningen til sidst. De springer direkte ud i skriveprocessen. Først når de har skrevet hele notatet, vender de tilbage og skriver indledningen.

Uanset om du skriver indledningsafsnittet først eller sidst, kan du benytte opskriften nedenfor.

Sådan skriver du en god INDLEDNING

Dette notat beskriver … (giv læseren et helt overordnet overblik over emnets omfang, evt. afgrænsning og metode).

Formålet med dette notat er … (giv læseren et svar på, hvorfor han/hun skal læse dette notat, hvad får læseren ud af det, hvad er grunden til, at du gerne vil have denne viden ud til din modtager).

Baggrunden for dette notat er … (skriv her, fx hvad er der sket, hvem gjorde hvad, hvordan er vi havnet her, hvorfor har vi sat dette tiltag i gang …).

De vigtigste pointer er… (skriv her et kort resume af tekstens vigtigste pointer – hoved- og delbudskaber. Benyt samme struktur/rækkefølge i dit resume som i dit notat …).

Læs også her, hvordan du starter din tekst med den rigtige overskrift.

God arbejdslyst!

 

 

Det er faktisk så enkelt. Men somme tider bliver det indviklet. Jeg taler om sætninger. Dette skriveråd er så simpelt, at du tror, det er løgn: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

Alle tekster består af ord, der er sat sammen, så de danner sætninger. Når vi lærer at skrive, starter vi med korte ord og enkle sætninger: Mor peger. Morten er sur.

De to sætninger består af subjekt og verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget (mor peger), eller nogen er noget (Morten er sur).

 

Fra korte sætninger til flere informationer

Når vi bliver lidt dygtigere til at skrive, kobler vi flere informationer ind i sætningen. Vi skriver noget om hvor, hvordan eller hvornår: Mor peger på solen. Morten er sur om morgenen.

Senere kan vi fylde flere informationer ind i sætningen og fortælle, hvorfor mor peger på solen, og hvorfor Morten er sur om morgenen. Derved bliver sætningerne længere og mere komplekse: Mor peger på solen og beder os om at tage solcreme på, fordi hun har læst, at risikoen for at få hudcancer begrænses, hvis vi husker at beskytte vores hud med solcreme.

Men en sætning starter altid med noget enkelt. Kernen i en sætning er en enkel forbindelse mellem et subjekt og et verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget, eller nogen er noget.

 

Nogen skal gøre noget i dine sætninger

Jeg møder cirka 900 kursister om året. De deltager på mine kurser, og deres mål er at skrive bedre tekster til borgere, til politikere og andre beslutningstagere. De fleste kursister vil gerne skrive klart og professionelt. Mit vigtigste budskab til dem alle sammen er: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

 

Det er faktisk ret enkelt

En sætning bør altid starte med noget enkelt. Senere kan du udbygge sætningen, fortælle mere. Men start med kernen: Nogen gør noget eller nogen er noget.

Her er tre eksempler på sætninger, hvor det er uklart, hvem der gør eller er noget:

1. Der skal afholdes dialogmøder.
   Her mangler informationen: Hvem skal holde dialogmøder (med hvem).
   Omskriv sætningen til:
   Ledelsen skal holde dialogmøder med de ansatte.

2. Opgaven er uddelegeret.
   Her mangler informationen: Hvem har fået opgaven.
   Omskriv sætningen til:
   Praktikanten har fået opgaven.

3. Præsentationen indeholder forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.
   Her mangler informationen: Hvem præsenterer initiativerne.
   Omskriv sætningen til:
   HR-afdelingen præsenterer forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.

Giv dine sætninger et serviceeftersyn

Hvordan ser dine sætninger ud? Skriver du for lange og komplekse sætninger? Find én af dine seneste tekster, og stil skarpt på et enkelt afsnit. Undersøg, hvordan du har bygget dine sætninger op. Er det tydeligt, hvem der gør noget?

Læs mere om krøllede sætninger, og hvordan du løser dem op.

Lange sætninger nedsætter læsehastigheden og udfordrer læserens tålmodighed. Men de sender også signaler om en gammeldags og støvet afsender. Sådan rydder du op i dine sætninger med to enkle greb: Sæt det vigtigste i sætningen først, og skriv korte sætninger.

Et levn fra fortiden

Tidligere skrev det offentlige i kancellistil eller myndighedssprog, når de henvendte sig til borgerne. Men borgerne orker ikke at læse lange og snørklede sætninger.

En bøvlet sætning med typiske myndighedstræk ser således ud:

I henhold til bekendtgørelsen af lov om offentlige veje, § 64 og 68, og Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Lilleby Kommune, kan vejbestyrelsen kræver træer og beplantning på, over og i vejareal fjernet, nedskåret, samt at der bliver foretaget den fornødne renholdelse af fortovsareal.

Hvis du også har hang til at skrive snørklede sætninger, så kan du rette dem ud med to greb:

Det vigtigste først

Lange bagvendte sætninger sender læser tilbage til støvede tysktimer og fortidens kancellisprog. Som hovedregel skal du sørge for, at det vigtigste i sætningen kommer først.

I eksemplet ovenfor skal læseren ned i anden linje for at få styr på indholdet: Vejbestyrelsen kan kræve (…). Det, der kommer før, er en ophobning af informationer, der gør det svært for læseren at finde hoved og hale i sætningen.
Placer aktør og handling først i sætningen. Det giver enkle sætninger, som læseren nemt kan finde rundt i. Spørg dig selv: Hvem gør noget i denne sætning (= aktøren). Og hvad gør de (= handlingen). Når vi følger denne opskrift, så ser eksemplet fra før således ud:

Vejbestyrelsen kan kræve, at træer og beplantning på, over og i vejareal bliver fjernet eller nedskåret (…)

Korte sætninger

Som tommelfingerregel skal du aldrig skrive sætninger, der er længere end 25 ord. Når sætninger bliver længere end det, så har læseren svært ved at overskue indholdet. Det er også en god ide at begrænse sig til et enkelt budskab pr. sætning.

I eksemplet ovenfor har skribenten konstrueret en sætning på 50 ord med tre budskaber. Når jeg omskriver sætningen fra før, så ser den således ud:

Ny version
Vejbestyrelsen kan kræve, at træer og beplantning på, over og i vejareal bliver fjernet eller nedskåret. De kan også kræve, at der bliver foretaget den nødvendige renholdelse af fortovsareal. Se bekendtgørelsen af lov om offentlige veje, § 64 og 68, og Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Lilleby Kommune.

Nu er den oprindelige sætning omskrevet til tre sætninger på henholdsvis 16, 13 og 25 ord. Den er stadig støvet men glider lettere end før.

Er korte sætninger altid godt? Læs dette indlæg om at veksle mellem korte og lange sætninger.

Mange af mine kursister laver himmelvendte øjne, når jeg siger, at de skal starte med at rose, når de giver feedback til en kollega. De mener, at burgermodellen er forældet, tåbeligt og unødvendigt. Men er det nu også rigtigt?

Når jeg underviser i faglig formidling, benytter jeg altid feedback som værktøj. Jeg giver feedback til kursisterne, og de giver feedback til hinanden. Feedback er en supereffektiv metode til at forbedre sin skriveteknik. Men mange af mine kursister laver himmelvendte øjne, når jeg siger, at man altid skal starte med at rose, før man giver kritik. De mener, det er forældet, tåbeligt og unødvendigt. Men er det nu også rigtigt?

Burgermodellen virker

Vi ved det alle sammen. Når nogen skal give dig feedback, så siger de ofte noget positivt først. Og så kommer kritikken. Og så slutter de med noget positivt. Denne feedbackmodel bliver ofte kaldt burger-feedback. Vi kender den til hudløshed. OG DEN VIRKER! Jeg beklager, men lad mig forklare hvorfor.

Kritik bringer os i forsvarsposition

Som skribent er du vant til at få feedback på din tekst. Du har måske brugt mange timer på at formidle en svær og kompliceret sag, og du er faktisk ret tilfreds med resultatet. Og nu skal du så have feedback. Det betyder kritik, din læser (chef) vil pege på fejl og mangler. Men hvis han er klog, så vælger han en burger-model.

Når vi bliver mødt med kritik, så rejser vi os, kommer i forsvarsstilling og får ofte lyst til at retfærdiggøre os. Kritik kan både opleves farlig, sårende og kan endda vække vrede hos modtageren. Jeg oplever ofte, når jeg underviser, at deltagerne bruger stor energi på at forklare og forsvare de tekster, jeg benytter i undervisningen. De kan ikke lade være, det ligger dybt i os alle sammen. Derfor starter jeg altid med noget positivt, før jeg kommer med forslag til forbedring.

Pak bøffen ind i en blød bolle

Brødet er det positive i feedbacken, mens bøffen er det kritiske, det der bør ændres. Når du giver feedback, skal du starte med at rose. Det gør det lettere for skribenten at modtage dit forbedringsforslag. Bøffen i midten – kritikken – bør som udgangspunkt kun indeholde et enkelt (eller få) kritikpunkter. Det kan nemlig være svært at rumme flere kritiske tilbagemeldinger på én gang. Skribenten vil formentlig kun høre det første og lukke resten ude. Slut af med en bolle, hvor du giver generel positiv feedback. Det efterlader skribenten med en positiv oplevelse.

 

Vil du skabe forandring, skal du også rose

Gode gamle Skinner beviste gennem forsøg med dyr, at dyr, der belønnes for god opførsel, lærer meget hurtigere og husker bedre, hvad det lærer, end det dyr, der bliver straffet for forkert eller dårlig opførsel. Det samme gælder for mennesker. Når vi kritiserer, opnår vi ikke vedvarende forandringer. Vi skal også belønne og rose den rigtige adfærd.

 

Er det dine navneord, de griner af, når du skriver sammensatte navneord i to ord? Har du styr på orddelingsreglen? Ja, der er kun én! Lær den, husk den, brug den, og lad den udrydde fejl i sammensatte navneord.

Vi kan alle blive i tvivl …

Du kender det sikkert. Du bliver lige i tvivl et øjeblik. Skriver man elscooter eller el-scooter? Måske El-scooter eller el scooter? Et eller to ord, med eller uden bindestreg, stort eller lille e? Kombinationsmulighederne er mange, og hvis du prøver at google ordet, så får du ikke et entydigt svar.

Elscooter er blot ét af de ord, der ofte giver problemer. Jeg har eksemplet fra et projekt, som jeg gennemførte i en kommune, hvor de skrivende medarbejdere skulle lære at skrive bedre breve til borgerne. Da vi analyserede deres breve, fandt vi, at der var hyppige problemer med at dele navneord korrekt. Fx havde mange medarbejdere problemer med at skrive ordet elscooter korrekt.

En hel bevægelse griner af fejlene

Der er overraskende mange, der går op i, hvordan man skriver sammensatte navneord. 7470 mennesker kæmper på Facebook for at bibeholde de sammensatte navneord. I gruppen deler medlemmerne eksempler på forkerte orddelinger og kommenterer på de “sjove fejl”. Det er ofte skilte fra supermarkeder og reklameskilte, der deles og fnises af. Pointen er dog, at sommetider kan forkert orddeling være direkte meningsforstyrrende:

Hvorfor er det så svært?

Det er ikke så underligt, at det netop er orddelingsproblemer, der fylder meget i vores brevanalyse. Sprognævnets forskning peger nemlig på, at det også er den hyppigst forekommende fejltype i afgangsprøverne for folkeskolernes 9.-klasser.

Mange mener, at vores orddelingsproblemer udspringer af vores stærke påvirkning fra det engelske sprog. Andre mener, at den indbyggede stavekontrol i vores forskellige enheder (der gerne vil skille de sammensatte ord) må bære skylden. Men uanset hvad der nu er skyld i problemerne, så er det en god idé at kende den vigtigste regel.

Den vigtigste regel for orddeling

Du kan høre, om et ord skal skrives i ét eller flere ord. Når der er mere tryk på det første led end på det andet led, skal det skrives i ét ord, fx elscooter, telefonledning, vandhane og billetautomat. Selvom du sætter flere led sammen, og ordene kan blive ret lange, så skrives de stadig i et ord, fx havbiologforeningenskontingent.

Der findes dog undtagelser for denne regel, de kan også være gode at kende: Regler og typiske problemer – et eller flere ord.

Kilde: Sproget.dk, der også har denne test, hvor god er du til orddeling? 

Du kan også læse mit indlæg om sammensatte ord, for sammensatte ord kan også være sjove og sprogligt udfordrende.

Det er altafgørende at sætte borgeren i fokus, når man skriver politiske dagsordener. Men borgerens fokus kan hurtigt gå tabt i den gode ide og de faglige argumenter. Her får du nogle gode råd til, hvordan du sætter borgeren i fokus og samtidig skaber plads til politisk debat i dine dagsordener.

I en kommune har de fået en god ide: I dag vasker kommunens hjemmepleje borgerens tøj i borgerens egen vaskemaskine. Den opgave vil man i fremtiden gerne have et professionelt vaskefirma til at løse. Det er både mere effektivt og billigere for kommunen.

Derfor skriver kommunens konsulent en sagsfremstilling til det politiske udvalg, der skal træffe en afgørelse i sagen. Sagsfremstillingen er fuld af saglige og faglige argumenter for kommunens gode ide. Men udvalget siger nej tak til forslaget.

Sæt borgeren i fokus

Hvorfor siger det politiske udvalg dog nej til denne ide?
Måske fordi konsulenten, der skrev sagen til det politiske udvalg, stirrede sig blind på sin egen fremragende ide. Det sker ofte, når vi skriver politiske dagsordener. Vi glemmer, at fokus i sagen ikke bør ligge på processer og effektive løsninger. Fokus i sagen skal handle om borgere! Politikere er først og fremmest optaget af borgeroplevelser, livskvalitet og tryghed. Og det stod der intet om i sagsfremstillingen.

Gør plads til politisk debat

I den omtalte sag har skribenten også glemt at tage højde for politiske holdninger og mærkesager. Flere politikere i udvalget er principielt imod udlicitering. De frygtede, at forslaget ville medføre tab af kommunale arbejdspladser, de spurgte efter fakta om dette. Udvalget ville også gerne vide, hvilke konsekvenser den nye vaskeordning har for borgerne – både positive og negative. Uden disse informationer i sagsfremstillingen er det svært for politikerne at drøfte sagen.

Sådan præsenterer du politisk råderum i din dagsordenstekst

Når du skal præsentere en sag med flere oplagte udfaldsrum, så er det en god ide at lave et skematisk overblik. Skemaet kan du bruge i din planlægningsfase, når du skal lave disposition. Du kan også indsætte skemaet i selve sagsfremstillingen.
Skemaet i vasketøjssagen kunne (lidt forenklet) se sådan ud:

Vil du vide mere om emnet?

Skemaet kan udformes på alle tænkelige måder. Det afhænger naturligvis af sagen. Du kan se et andet eksempel her.

Rigtig mange offentlige skribenter skriver døde tekster. Men de opdager det sjældent. Når jeg siger: “Pust liv i din døde tekst!”, så kigger de helt forbavsede på mig!

Vil du gerne skrive tekster med liv og sjæl? Så læs videre.

En død tekst har ingen aktører

En død tekst er tømt for mennesker. Det er processer, genstande og aktiviteter, der optræder som aktører i sætningerne. Denne skrivestil får din tekst til at fremstå stendød.

Ja, jeg ved det godt. Det var præcis sådan, du lærte at skrive, dengang du gik på din videregående uddannelse. Der skrev du sådan for at skabe objektivitet og distance.

Men nu er du ikke studerende. Du arbejder i det offentlige og skriver tekster til mig og min nabo. Til rigtige mennesker.

Derfor skal du skrive nærværende tekster, som jeg forstår. Og det kræver, at du puster liv og indsætter mennesker i dine tekster.

Hvordan ser en død tekst så ud?

Jeg finder døde tekster hele tiden. Og jeg undrer mig over, at så mange offentlige skribenter er blinde overfor, hvad denne særlige skrivestil gør ved deres tekster. Forleden læste jeg en strategiplan for en kommunes sociale område. Den var fuld af dødt sprog. Du får lige et eksempel:

”Målet er igennem aktiviteter at skabe et meningsfyldt og indholdsrigt hverdagsliv med positiv indvirkning på sundhed og livskvalitet for borgere visiteret til beskyttet beskæftigelse, (…)”

I denne sætning er det ”aktiviteterne”, der skal skabe et meningsfyldt og indholdsrigt hverdagsliv for borgerne. Altså ingen mennesker. Dødt og trist. Og lidt skræmmende, at en strategiplan kan gennemføres uden mennesker …

Hjertestarter-tricket

Pust liv i din døde tekst ved at indsætte en tydelig aktør i sætningen. Mennesker! Skriv, hvem der skal gøre noget. Helt konkret. Og skriv det gerne i starten af sætningen.

I eksemplet ovenfor kunne skribenten have skrevet:

Målet er, at kommunens ansatte igennem aktiviteter skal skabe et meningsfyldt og indholdsrigt hverdagsliv for borgerne (…).  Nu ved læseren, at det er kommunens ansatte, der skal gøre noget. Der er en tydelig aktør. Vi ser dem for os. Det bliver konkret. Nærværende.

I samme tekst har jeg fundet et par døde eksempler mere:

”De faglige tilgange og metoder tager udgangspunkt i borgernes individuelle behov.”

”Tilbuddene understøtter borgernes medinddragelse.”

Hvem skal gøre noget i de to sætninger ovenfor? Kan du se, hvad jeg mener nu?

Giv dine tekster liv, puls og nærvær. Spørg dig selv, hvem der gemmer sig bag ”de faglige tilgange og metoder”, og spørg, hvem der skaber ”tilbuddene”. Og skriv det så!

Du må gerne starte nu …

Læs mere om aktive tekster her 

Skarpe overskrifter hjælper læseren til hurtigt at få fat i budskabet. Men i kommuneland har de ikke altid styr på de overskrifter, der ryger ind i borgernes e-Boks. Hvad ville du tænke, hvis du fik beskeden: “Du har fået Inducasbrev fra kommunen”? 
Sådan skriver du skarpe overskrifter, der hjælper din læser.

Der er brev i din e-Boks. Du finder dit nøglekort frem. Du taster og trykker og kommer ind i indbakke. Her ligger det så. Brevet fra kommunen. I emnefeltet står: Inducasbrev.

Historien har jeg fra Linda, en bekendt, der er sygemeldt fra sit arbejde. På et tidspunkt modtager hun så dette ”inducasbrev” fra sin bopælskommune.

Men Linda er ikke nem at slå ud. Så hun ringer til kommunen.

– Hej, det er Linda. Jeg har fået et inducasbrev fra jer, hvad betyder det?

– Jo, det betyder, at du skal …, begynder sagsbehandleren i den anden ende.

– Nej, siger Linda. Jeg spurgte: Hvad betyder inducas.

– Jo, altså, siger sagsbehandleren i en mere pædagogisk tone, det betyder, at du skal …

– Stop nu, næsten råber Linda. Jeg spørger ikke om, hvad jeg skal gøre, men hvad ordet INDUCAS betyder!

Stilhed i røret.

– Aner det ikke, siger sagsbehandleren. Det har jeg ikke lige tænkt over …

Inducas-hva-for-noget?

Da jeg googlede Inducas, fandt jeg, at det er navnet på et online screeningsværktøj, ”som kombinerer viden om fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, livskriser, selvvurderet helbred og motivation i samme screeningssystem”, skriver udvikleren på sin hjemmeside. Et fagsystem, som sikkert er godt og virksomt for kommunen, men som borgeren på ingen måde skal kende navnet på. Det giver simpelthen ingen mening! 

Sådan skriver du skarpe overskrifter

Dine læsere er overbelastede. De får for mange informationer. Derfor skal du skrive overskrifter, der hjælper din læser. Overskriften skal gøre indholdet relevant for dem.

Skriv derfor ikke: Inducasbrev

Skriv hellere: Vi har brug for informationer om dit sygeforløb

En god overskrift er nemlig afgørende for, om resten af indholdet når din læser. Læs mere her.