Jeg bad ChatGPT skrive en politisk dagsorden. Den lød pænt – men uden sjæl. I dette blogindlæg deler jeg, hvorfor AI ikke kan erstatte faglig formidling, lokalkendskab og den menneskelige dømmekraft, der gør tekster levende.

Jeg gjorde det som eksperiment. Jeg bad ChatGPT skrive en politisk dagsorden.
Og jeg må indrømme: Den ramte tonen – næsten. Men ikke hjertet.

AI skrev korrekt, høfligt og struktureret. Den brugte fine ord som “forvaltningen vurderer” og “på baggrund af tidligere beslutninger”. Men der var ingen fornemmelse af virkeligheden. Ingen forståelse for, hvad der egentlig var vigtigt for politikerne at vide.

AI i offentlig formidling – hvad maskinen ikke forstår

Det er præcis her, vi som fagpersoner gør en forskel.

Vi forstår sammenhænge, vi kan vælge til og fra. Vi kan fornemme, hvad der skal stå øverst, og hvad der sagtens kan ryge i bilaget.

Vi har også et lokalt kendskab, som AI ikke har.
Vi kender kommunen, tonen og de uskrevne regler for, hvordan man taler til politikerne.
Vi ved, hvornår noget skal forklares grundigt, og hvornår et enkelt “som aftalt i udvalget” er nok.
Vi ved, hvilke sager der vækker følelser – og hvilke der bare skal godkendes og videre.

Skriver du, så din mor kan forstå det?

Faglig dømmekraft – den usynlige kompetence

AI kan hjælpe os med at skrive hurtigere – men ikke klogere.
Den kan foreslå formuleringer og struktur, men den mangler vores dømmekraft. Den har ikke fornemmelsen af modtageren, og den ved ikke, hvad der står på spil i den konkrete sag. 

Jeg anbefaler at bruge AI som en skrive-makker.
En, der hjælper os med at få gang i tastaturet, men som aldrig må få det sidste ord.

For faglig formidling er stadig en menneskelig disciplin.
Og heldigvis for det ❤️

Hvordan bruger du AI i dit arbejde? Hvad er dine erfaringer?

Der er én øvelse, jeg altid laver med mine kursister. Og det er lidt ironisk, for det er også den øvelse, flest springer over i hverdagen.

Måske fordi den virker for banal. Eller fordi man har travlt. Eller fordi man tænker: “Jeg skriver mig lige varm – så lander jeg nok en pointe undervejs.”

Spoiler: Det sker ret sjældent.

Og når man ikke laver øvelsen, sker der noget ærgerligt: Teksten bliver mudret, ufokuseret og svær at forstå. Og du spilde tid. Din egen – og læserens. 

Derfor:

👉 Find dit fokus, før du skriver.

Fokus er tekstens hovedbudskab – altså dét, læseren som minimum skal kunne huske, når teksten er læst. Når du fx skriver politiske dagsordener eller andre faglige tekster, er det afgørende, at du starter med at finde fokus.

Spørg dig selv:

“Hvorfor er den her sag relevant for politikere og borgere – lige nu?”

Du skal simpelthen skrive en ultrakort tekst, der indrammer dit fokus. Brug denne lille øvelse:

• Start med hjælpesætningen: “Jeg vil gerne fortælle, at…”
• Skriv i én sætning, kort og stramt – max 20 ord
• Drop detaljer og teknisk sprog

Eksempel:

(Jeg vil gerne fortælle, at) kommunen mangler daginstitutionspladser – 72 børn står på venteliste efter sommerferien.

Og ja, max 20 ord. Det er ikke en roman – det er din tekst kogt ned til essensen.

Det lyder simpelt. 

Det er ikke raketvidenskab.  🚀
Det er bare klar kommunikation.

Næste gang du skal skrive en politisk dagsorden, et notat eller en vigtig intern tekst. Så stop lige. Før du rammer tasterne, og før du går i gang med at skrive dig ud af uklarheden:

🎯 Find dit fokus. Først!

Og har du generelt udfordringer med at finde fokus – ikke blot når du skriver, men generelt – så tjek dette indlæg:

Træn din fokusmuskel!

Mange bruger “i forhold til” uden at tænke over det. Men vendingen gør ofte teksten vag. Her får du eksempler og enkle råd til, hvordan du skriver tydeligere.

I mit sidste indlæg skrev jeg om tomgangsstartere, fx: i henhold til…

3 ord du bør slette i dine tekster!

Det fik Mikkel til at skrive denne kommentar:

“Kunne du ikke skrive et indlæg om den overdrevne brug af ‘i forhold til’? Det er som om sætningen bare kører i tomgang.”

Jeg er helt enig.

“I forhold til” er blevet en sproglig refleks i mange faglige tekster.
Den virker pæn, formel og ufarlig – og måske netop derfor kan den bruges næsten overalt.

Men den skaber sjældent klarhed. Tværtimod.

Det klassiske – og det nye

Traditionelt bruger vi i forhold til i to situationer:

• Når vi sammenligner:
  »Kirken var kølig og mørk i forhold til det klare solskin udenfor.«
• Når vi angiver tid eller sted:
  »Hvordan ligger eksamen i forhold til sankthans?«

Men udtrykket har bredt sig til alt muligt andet.

Som Sproget.dk skriver, bruges det i stigende grad i betydningen hvad angår eller med hensyn til.

Et eksempel – før og efter

Uklar version:

I forhold til sidste kvartal er der sket en stigning.

Klar version:

Forbruget er steget 14 % siden sidste kvartal.

Eller: Der er sket en markant stigning sammenlignet med sidste kvartal.

Når du fjerner i forhold til, bliver du tvunget til at sige, hvad du faktisk mener.
Og det er godt.

Et lille skrivetrick

Når du møder i forhold til i din egen tekst, så stop op og spørg:

• Hvad vil jeg egentlig sige?
• Er det en sammenligning, en placering – eller bare fyld?
• Kan jeg bruge et mere præcist ord – eller helt undvære det?

Den korte version

I forhold til lyder klogt – men skjuler ofte, hvad du egentlig mener.

Brug det, når du – helt konkret – skal sammenligne eller placere noget i forhold til hinanden.
Ellers: Skær det væk. Skriv det klarere. 

Tak for inspirationen, Mikkel.

Og til jer andre: Kom gerne med forslag til vendinger, der driller eller irriterer jer.
Det gør det både sjovere og mere relevant for mig at skrive 😍

Og se så at få slettet (eller omskrevet) jeres sætninger, der er for svage i forhold til  tidligere.

God arbejdslyst.

Vi griner ofte af dette på mine kurser. Ord og vendinger, som vi skriver uden at tænke så meget over det. En af mine favoritter er “tomgangsstarter”.

Jeg anbefaler fagspecialisterne på mine kurser at slette tomgangsstarter. De består af tre ord og ser sådan ud:

• På baggrund af…
• Under forudsætning af…
• I henhold til…

Du kan selv finde på flere.
De lyder pæne. De er formelle.

Men de skaber lange, bagvendte sætninger, hvor pointen drukner.

Hvorfor er tomgangsstartere et problem?

Tomgangsstartere sender læseren på en mental omvej, før pointen kommer. 
Det er som at bede børn om at læse fødselsdagskortet, før de får lov at åbne pakken. 🎁

Disse mentale omveje kan udfordre læserens hjerne så meget, at pointen helt glipper. Eller de springer sætningen over.

Et eksempel – før og efter

Se på denne sætning:

På baggrund af de afholdte workshops vurderes det, at projektets videreførelse vil være hensigtsmæssig.

Og her – uden tomgang:

Projektet bør fortsætte. Det viser evalueringerne fra de afholdte workshops.

I den korte version får læseren først hovedbudskabet – og så argumentet.

Det er hurtigere, klarere – og langt mere respektfuldt over for læserens tid og energi.

Et lille skrive-trick

Hvis du selv vil undgå tomgangsstartere, kan du spørge:

• Hvad vil jeg egentlig sige? (Skriv det først)
• Er baggrunden nødvendig – eller kan den komme bagefter?

Ofte vil du opdage, at sætningen bliver både kortere og skarpere, når du starter med pointen i stedet for forbeholdet.

Den korte version

Gå lige på. Skriv det vigtigste først.
Det lyder måske mindre fint – men meget mere klart.

Du kan finde flere eksempler her.

Jeg underviser dygtige fagspecialister i faglig formidling flere gange om ugen. Mange af mine kursister har den samme udfordring: At omsætte kursets pointer til deres hverdag. Derfor får du, kære kursist, dette kærlige skub fra mig. 😍

Brug det du lærte på kurset, træn dine faglige formidlingskompetencer – et lille skridt er nok til at gøre en stor demokratisk forskel. 

Hverdagen sluger de gode intentioner

Du kommer ud fra kursuslokalet med hovedet fyldt af tips, redskaber og nye perspektiver. Du har måske lyst til at skrive din næste sagsfremstilling allerede i toget hjem.

Og så… går der to uger. En hastesag ryder bordet. En kollega bliver syg. Og pludselig har du glemt de gode tips fra kurset.

Kan du genkende det? Bare rolig, du er ikke alene.

Faglig formidling kræver øvelse

At skrive en sagsfremstilling, så den både er fagligt dækkende og nem at forstå, kræver øvelse. Og det kræver mod at stille sig i modtagerens sted og skrive hverdagssprog, som alle kan forstå.

Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du falder tilbage i gamle vaner. Men du skal heller ikke give op. For dine tekster gør en forskel.

Og du skal øve dig. Hver dag. Ikke for at være perfekt – men for at holde formen.
Derfor skal du øve dig hver dag! – BOLVIGKOM

Ja, det handler om demokrati

Når dine tekster gør det lettere for politikere at forstå, hvad de siger ja eller nej til – så styrker du både kvaliteten af beslutningen og gennemsigtigheden i det lokale demokrati. 

Derfor bliver jeg stadig begejstret, når fagspecialister formår at formidle deres viden, så budskaberne står lysende klart. Det er en fryd at se, hvor stor en forskel det gør, når nogen tør skrive mere klart – og mindre teknokratisk. Og det gør mine kursister.

Et lille skridt er nok

Du behøver ikke at ændre det hele på én gang. Men måske kan du bruge én pointe fra kurset i din næste tekst? Et bedre resumé? En kortere version af et problem? En bedre disposition?

Her kan du genopfriske et par pointer fra kurset, der måske kan inspirere dig til at komme i gang:

Sådan skriver du et stærkt resumé

Sådan omsætter du komplekse tekster til letforståelige budskaber

Byg solide tekster med præcise afsnit

Din viden er vigtig

Du sidder måske ikke med de store overskrifter. Men du spiller en nøglerolle. Det er dit arbejde, der giver beslutningstagerne det grundlag, de skal træffe beslutninger på. Og det er din tekst, der enten skaber klarhed – eller tåge.

Så genbesøg dine noter. Brug de tips, du allerede har. Du kan godt – og du er ikke alene.

Flere skrivetips?

Du kan altid finde mere inspiration her på min blog. Du kan også følge mig på Instagram, som er min uformelle kanal, hvor jeg deler tips og oplevelser fra hverdagen.

 

Feedback kan være en svær kunst, men det er også et af de mest effektive redskaber til faglig udvikling. Her får du tre praktiske tips til feedback på faglige tekster.

Feedback giver læring til begge parter

Feedback er en af de bedste måder at lære på, og meget effektivt, hvis du og din kollega fx ønsker at blive bedre til faglig formidling.

Når du giver din kollega feedback, får hun mulighed for at blive skarpere i sine budskaber, nå bedre ud til modtagerne og undgå misforståelser.

Og mens du hjælper kollegaen, bliver du selv dygtigere. For når du analyserer og kommenterer kollegaens tekst, træner du også dine personlige formidlingskompetencer.

Undgå feedback-fælderne

Der er et par faldgruber, du skal undgå. For eksempel at servere alt for meget på én gang. Overfyldt feedback kan efterlade din kollega overvældet og uden at vide, hvor hun skal starte.

Et andet klassisk fejltrin er at pakke kritikken så meget ind, at budskabet går tabt – eller det modsatte: at være for direkte og dermed risikere at såre. Pointen er, at feedback skal være præcis, ærlig og respektfuld.

Jeg kan anbefale, at benytter burgermodellen, den virker stadig. Du skal stadig stikke folk en burger!

Tre praktiske tips til feedback på faglige tekster

1. Gør det kort og klart
   Timelange seancer med faglig sparring er ofte helt urealistiske i en travl hverdag. Aftal derfor, hvor lang tid I vil bruge, og hvad du giver feedback på. Gør det ansigt-til-ansigt, hvis I kan. Det er svært at læse tonefald i en mail. Sæt fx denne ramme op: ”Jeg har afsat 15 minutter til at give dig feedback. Jeg har læst din tekst én gang, og her får du min læseoplevelse.”

2. Sæt feedbacken i system
   Sørg for, at din kollega kan gå direkte hjem og bruge dine input. Brug fx et skema til at give feedback, derved bliver feedbacken enkel og overskuelig. Et skema sikrer også, at din feedback kommer hele vejen rundt om teksten og bliver ens hver gang. Se et eksempel her:
   Feedbackskema

3. Undgå at feedbacken drukner i forsvarsdebat
   Jeg kommer lige med en indrømmelse: Jeg er kæmpe fan af ikke-dialogisk feedback, når jeg giver feedback på tekster.

   Jeg ved godt, at det er stik imod alle regler. Men det er min erfaring, at hvis du åbner for meget for kollegaens perspektiv, så kan seancen udvikle sig til en forklar/forsvar-debat. Derved risikerer I, at modtagerens mulighed for læring og udvikling drukner i debatten, fordi modtageren bruger sin energi på at forklare og forsvare sin tekst i stedet for at lytte og lære.

   Det betyder naturligvis ikke, at du skal være helt afvisende overfor dialog, men blot forsøge at styre udenom de følsomme (og tidskrævende) forsvarstaler.  

Jeg håber, at du nu føler dig lidt bedre rustet til at give skarp kollega-feedback.😄

Hvad er dine erfaringer?

Men jeg er nysgerrig. Har du nogensinde prøvet at give en kollega feedback og følt, at det ramte helt ved siden af? Eller at du ramte plet?
Vil du dele din erfaring med mig? Skriv gerne en kommentar.

 

Velkommen til et nyt år. 🎉

Med et nyt år plejer der at komme en hel byge af nytårsforsætter, som vi alle får dårlig samvittighed over at droppe i februar. De 5 mest populære nytårsforsætter i 2025.

Fra mig skal du ikke høre endnu et løfte om at løbe en maraton eller begynde at vinterbade. Men jeg har alligevel lavet en aftale med mig selv:
I 2025 vil jeg skrue ned for forbruget og op for genbrug.

Jeg vil slide, bruge, reparere og genanvende, før jeg overhovedet overvejer at købe nyt.

Men genbrug er ikke kun for tøj, madrester og garn. Der findes også mange muligheder for genbrug, når vi skriver. Her får du mine tre ideer til, hvad jeg skal nørkle med i 2025:

1. Genbrug en gammel tekst
   Har du en ældre tekst, som fortjener et nyt liv? Bed ChatGPT give teksten en ny vinkel. Sådan gør du ChatGPT til din nye skrivemakker! – BOLVIGKOM
   Eller stil dig selv spørgsmålet: “Hvordan ville jeg skrive dette i dag?” Måske kan du uddybe et afsnit, slette overflødige sætninger eller tilføje en ny pointe. Eller omskrive teksten til en anden genre. På den måde genanvender du gammelt indhold og giver dine budskaber nyt liv.

2. Genopdag et glemt tip
   Tænk på den seneste fagbog, du læste. Mon du stadig husker det ene, knivskarpe tip, der gav dig en aha-oplevelse? Hvis du er som mig, glemte du det måske i mellemtiden. Find bogen frem fra reolen. Du har sikkert stadig en gul lap på den side, du ville huske. Læs kapitlet igen, og brug tippet aktivt i din næste tekst.

3. Genopliv et gammelt skrivetip
   Du kan altid dykke ned i blogarkivet her på siden – for eksempel mit indlæg fra 2021 om “Tre gode regler for punktopstilling”. Læs rådene igen, og tjek, om du (stadig) følger dem. Måske kan du justere lidt, så du får endnu mere ud af tip nummer to eller tre.

Må 2025 blive året, hvor vi ikke kun slider gamle sweatre, men også gamle teksttips. Brug dem igen og igen, til de sidder lige i skabet.

God fornøjelse med at genbruge – og godt nytår! 

En effektiv tekst består af tydelige afsnit med skarpe pointer. Tænk på dine afsnit som byggesten i et solidt fundament – hver enkelt støtter den næste og bygger en sammenhængende struktur. Når du bryder lange tekstmure op i mindre afsnit og skaber overblik, hjælper du både din læser og dig selv med at fastholde fokus.

Hemmeligheden? Den ligger i strukturen. Stephen King siger det bedst: ”Et godt forklarende afsnit starter med en stærk emnesætning og følges af sætninger, der uddyber og underbygger.”

Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. Når du opbygger din tekst som et stabilt byggeri af klare afsnit, tager du læseren i hånden fra start til slut. Samtidig bliver det lettere for dig at holde styr på dine egne pointer.

Få styr på din tekststruktur med disse simple råd:

1. Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter.
2. Start hvert afsnit med en pointesætning.
3. Hold dine afsnit korte og præcise.
4. Fokuser på én pointe i hvert afsnit.

Brug skarpe og meningsfulde mellemoverskrifter

En god mellemoverskrift opsummerer essensen af det afsnit, der følger, og fungerer som en vejviser for læseren. Ved at gøre dine mellemoverskrifter præcise og dækkende, kan din læser hurtigt orientere sig og forstå tekstens vigtigste budskaber. Tænk på budskaberne som selvstændige byggeklodser: Hvilken information skal præsenteres først, og hvad bygger ovenpå?

Start hvert afsnit med en pointesætning

Lad ikke din læser gætte sig frem til pointen – server den fra starten! En skarp pointesætning i begyndelsen af hvert afsnit hjælper med at styre læserens opmærksomhed. Resten af afsnittet uddyber og forklarer pointen ved hjælp af relevante eksempler og svar på hv-spørgsmål som ‘hvem’, ‘hvad’ og ‘hvordan’.

Hold dine afsnit korte og præcise

Korte afsnit gør det lettere for din læser at fordøje indholdet og fastholde overblikket. Jo mere overskueligt, desto lettere er det for både dig og læseren at holde styr på informationen. Læseren kan også lettere genkalde sig teksten, når hun skimmer  pointesætningerne. Små afsnit fremmer hukommelsen og er med til at fastholde helheden i teksten.

Fokuser på én pointe i hvert afsnit

Hver gang du starter på noget nyt, skal du derfor lave et nyt afsnit. Ved at holde dig til én pointe i hvert afsnit, hjælper du læseren med at forstå og huske dine budskaber. På den måde leder du dem målrettet gennem din tekst, så de ikke mister tråden.

For mere inspiration: Derfor skal du lave en disposition, før du skriver

Dette indlæg er en revideret og forkortet version af et af mine indlæg fra 2022.

Har du nogensinde tænkt over, at dine breve og mails er kommunens ansigt udadtil?  Det har KL. Derfor har de lavet en enkel og kortfattet skriveguide til det gode borgerbrev.

Når kommunen sender et klart og imødekommende brev til borgerne, så oplever de jer som troværdige og kompetente. Men hvis brevet er uklart, ja, så kan det skabe tvivl, spørgsmål og ikke mindst frustration.

KL har lavet en meget fin – og kortfattet – skriveguide, som kan hjælpe kommunerne med at skrive endnu bedre breve. Skriveguiden er baseret på en undersøgelse af, hvordan borgerne oplever breves opbygning og sprog. Du finder skriveguiden lige her: skriveguide-til-det-gode-brev.pdf (kl.dk)

Ikke nyt stof, men “best of”

KL’s skriveguide samler mange af de gode skriveråd, vi kender fra andre skrivevejledninger. Jeg kan fx genkende det bedste fra Den digitale læsers hjerne og Ankestyrelsens At skrive en afgørelse. Indholdet i KL’s guide er også fint i overensstemmelse med Digitaliseringsstyrelsens krav om digital inklusion, hvor offentlige myndigheder skal anvende letforståeligt sprog og bruge understøttende virkemidler: Kommunikér så alle forstår det.

Nu har KL samlet de mange gode råd i en meget overskuelig skriveguide. Den består af fem elementer:

1. Sådan bygger du brevet op: Få styr på strukturen. 
2. Sådan skriver du personligt: En venlig tone er altid vinderen. 
3. Sådan skriver du klart: Ingen elsker lange og snørklede sætninger. 
4. Tjekliste: En hurtig gennemgang inden du sender brevet afsted. 
5. Eksempler på brev: Se hvordan et godt brev kan se ud.

Fokus på læsere, der læser på lille skærm

Guiden er en lille fiks model, som kan løfte kvaliteten i dine breve. Jeg kan særligt godt lide guidens fokus på, at flere og flere borgere læser breve på en lille skærm, fx mobilen.

Derfor er det ekstra vigtigt fx at skrive en overskrift, der fortæller brevets vigtigste budskab og at lave skarpe mellemoverskrifter, som gør det let at orientere sig.

Jeg vil helt klart anbefale dig at kigge nærmere på vejledningen. 🙂

Du kan også få 3 superenkle tips, der kan forbedre din tekst: Få din læser til at flyve igennem teksten – 3 tips – BOLVIGKOM

God fornøjelse