Drop den bærbare, og tegn kruseduller i stedet, når du fx sidder i møde eller på kursus. Kruseduller hjælper både på fokus og din hukommelse.

Er du typen, der godt kan lide at tegne kruseduller og farvelægge felter? Så bliv endelig ved med det. Et engelsk studie viser nemlig, at når vi tegner kruseduller eller farvelægger felter, mens vi lytter, skærper det koncentrationen. Og det har indflydelse på, hvor meget vi efterfølgende kan huske.

Derfor giver jeg mine kursister notesbog og farveblyanter, så de bedre kan holde fokus. Det er også godt at droppe den bærbare og skrive noter i hånden, hvis du gerne vil huske de vigtigste pointer.

Næste gang du sidder til et kedeligt møde eller skal holde dig koncentreret en hel dag på et kursus, så skal du hive papir og blyanter frem. 

Kruseduller holder dig fokuseret

Når vi farvelægger små felter eller simple tegninger, fastholder vi hjernen på et minimum af koncentrations- og opmærksomhedsniveau. Og det kan betyde, at vi er mindre tilbøjelige til at falde fra.

En simpel aktivitet, der øger vores generelle arousal-niveau en lille smule, gør, at vi bliver bedre til at fange noget, der måske er en lille smule kedeligt. Arousal er et udtryk inden for fysiologisk psykologi, der dækker over graden af vågenhed, parathed og modtagelighed for sanseindtryk. Aktiviteten holder så at sige hjernen på et lidt stærkere blus, end hvis vi blot lyttede.

Strikke og hækle er også godt

Du kan også holde din hjerne fokuseret ved andre simple aktiviteter. Det skal blot være en nogenlunde automatiseret aktivitet (ikke svær og opmærksomhedskrævende). Hvis du fx er en garvet strikker, så har strikning samme effekt som at tegne kruseduller.

Eller som Ida Auken skrev på sin Facebookprofil 23. maj 2022:

”STRIK ER GUDS GAVE TIL NERVESYSTEMET. Afslutningsdebat i Folketinget – intet som strikketøjet til at holde temperamentet i ro og til at bevare koncentrationen under den 14-16 timer lange debat…”

Inspiration og kilder: Samvirke, lektor på Center for Kognitiv Neurovidenskab ved Aalborg Universitet Thomas Alrik Sørensen og “What Does Doodling do?” af Jackie Andrade.

 

 

Du skal lære at sætte komma. Det er vigtigt, og du kan godt, hvis du vil! Dårlige kommaer signalerer sjusk og utroværdighed. Læs hvorfor her.

Det er pærelet at sætte kommaer! Den påstand hører jeg tit. Det er det letteste at lære inden for dansk, for kommaer er styret af helt logiske regler. Tag den, du!

Når jeg hører det, så tænker jeg: Hvorfor er der så mange, der synes, at det er supersvært?

Jeg møder mange kursister. Dygtige fagspecialister, der har styr på alle de nørdede hjørner af deres fag og er veltrænede i alverdens kommunikationsdiscipliner. Men en del af dem kan ikke sætte kommaer.

Er det underligt? Nej, egentlig ikke.

Grammatik er regler, og regler er kedelige

Sådan har de fleste børn det. Det er noget af forklaringen på, hvorfor mange ikke får styr på de grammatiske grundregler, der er en forudsætning for at sætte kommaer. Regler skal gentages, læres udenad og trænes.

Der findes skoler og undervisere, der formår at gøre grammatik spændende og relevant. Her lærer de små poder de grammatiske regler og bliver i stand til at sætte kommaer. Men der findes også skoler, hvor det ikke sker.

Jeg gik på en skole, hvor vi havde fokus på andre ting …

Alle regler er umulige at lære, eller?

Sjovt nok er der mange unge, der evner at tage et kørekort, når de fylder 18. For at bestå teoriprøven skal man lære en masse kedelige regler. Regler der skal gentages, læres udenad og trænes. Og det lykkes jo for forbavsende mange at overkomme kedsomheden og få det lært.

Og nu er vi måske ved en pointe?

Relevant og vigtigt

Hvis du vil køre bil, skal du have et kørekort. Det kræver, at du består teoriprøven. Det er altså relevant og vigtigt at lære reglerne.

Men hvorfor er det relevant og vigtigt at sætte kommaer?

Det kan godt være, at din lærer fortalte dig, at det var vigtigt. At det kan være meningsforstyrrende, hvis du sætter forkerte kommaer (eller helt undlader kommaer).

Men helt ærligt, er det ikke småting? Det går da meget godt alligevel, gør det ikke?

Vi møder overbærenhed og forståelse

Alle os, der ikke lærte grammatik og kommaer i skolen, vi har rottet os sammen. Vi trøster hinanden og støtter hinanden. Vi er nemlig enige om, at de der kommaer ikke er så vigtige. Og at det er mægtig svært at lære reglerne. Så svært, at vi på trods af lange uddannelser og karrierer ikke har evnet at lære reglerne.

Alle de andre, dem der lærte det i skolen, de er flinke. De sætter kommaerne for os. Ryster lidt på hovedet. Men er generelt overbærende og forstående.

Så hvorfor spilde tid med kedelige kommaregler?

Sjusket, utroværdigt og en hån mod læseren

Jeg har gået i folkeskole, på ungdomsuddannelse og arbejdet mange år, uden at nogen gav mig klar besked om mine ringe evner i grammatik og tegnsætning.

Da jeg senere kom på universitetet og fik min første opgave retur, gik alvoren op for mig. Underviseren havde skrevet en hel side med rødt (og meget store bogstaver). Han havde slet ikke forholdt sig indholdet, kun til sproget. Essensen af hans besked til mig var: Sjusket, utroværdigt og en hån mod læseren.

Jeg var rystet. Men også dybt taknemmelig. Relevansen stod lige der – rødt på hvidt med store bogstaver.

Så mit budskab til dig er: Lær at sætte kommaer. Det er vigtigt, og du kan godt, hvis du vil!

Du kan fx starte med dette gratis onlinekursus.

Du kan også glæde dig til, at jeg snart udbyder et kort og kontant kursus. Her får du med garanti lært reglerne.

De kommunale politikere efterlyser i stigende grad et tydeligt politisk råderum i de politiske dagsordener. De vil ikke være gummistempler for forvaltningens ensidige indstillinger.

Politikerne efterlyser hvilken effekt – for borgerne – der kommer ud af deres beslutninger. Det er nemlig politikerne, der skal stå på mål for deres beslutninger, når de møder borgerne nede i Netto.

Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager. Styrk det lokale demokrati ved hjælp af 5 gode råd.

I mange kommuner efterlyser politikerne politisk råderum og flere handlemuligheder i de politiske dagsordener. Politikerne er gået ind i lokalpolitik, fordi de gerne vil forandre verden.

Derfor er de dødtrætte af strømlinede ”motorvejssager”, hvor de blot skal stemme ja (eller nej) til forvaltningens indstilling.

Politikerne efterspørger oplyste sager, hvor det tydeligt fremgår, hvilke fordele og ulemper en sag har, og hvilke konsekvenser, der eventuelt kan være forbundet med en beslutning. 

En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere

I et demokratisk samfund har vi brug for lokalpolitikere, der kan brænde igennem med deres politiske idéer, og som tør prioritere og stå på mål for deres beslutninger. Det stiller nogle seriøse krav til de embedsmænd, der skriver de politiske sager.

De skal spille med på – og forstå, hvordan politikere tænker, arbejder og prioriterer. Det kan ikke nytte noget, at de lægger snørklede sager frem, bygget op som akademiske afhandlinger fyldt med fagtekniske begreber.

En politisk dagsorden er et arbejdsredskab for politikere. Sagerne skal skrives i et klart og præcist sprog, så de kan skabe rum for politisk debat og beslutning.

5 gode råd: sådan skaber du rum til politisk debat i dine dagsordenspunkter

1. Skriv kort. Knaphed får dit budskab til at stå skarpt.
2. Skab en logisk struktur. Det giver overblik og kan sikre, at din læser kommer godt igennem din tekst.
3. Stil skarpt, og hold fokus. En tekst med et klart fokus huskes og forstås bedre.
4. Slå porten op. Vis politikerne, at der er flere muligheder.
5. Slib saven. På mine kurser tager jeg dig gennem den politiske dagsordens kringelkroge.

Vil du også skrive klare og skarpe dagsordenspunkter?

På mine kurser ” Skriv Bedre politiske dagsordener” kan du lære at skrive tekster, der enkelt og præcist formidler dine budskaber. Uden du behøver at gå på kompromis med det faglige indhold. Kurset er for dig, som vil skrive skarpere og bedre oplyste dagsordener, der giver plads til gode politiske drøftelser og beslutninger.

Læs mere om mit kursus her.

 

2018 har været et godt sprogår. Mange kommuner har stor opmærksomhed på den skriftlige formidling. Jeg oplever en stigende lyst til at skrive gode breve til borgerne og skrive politiske dagsordener, som alle kan forstå. Der foregår faktisk en stor sproglig forandring i mange kommuner.

Fra myndighedssprog til god service

En stor del af interessen bunder i, at der er et konkret behov: Borgere klager over dårlige breve. De vil ikke længere finde sig i at modtage et brev, som de ikke kan forstå. Derfor har mange kommuner kastet sig ud i arbejdet med at udskifte det stive og uforståelige myndighedssprog med et moderne og letforståeligt sprog. Fordi det er god service, og fordi kommunerne gerne vil møde deres borgere i øjenhøjde.

I Ballerup Kommune ruller det fineste og mest ambitiøse sprogprojekt, jeg har mødt i 2018.

 

Uden ledelse ingen forandring

Vi ved alle sammen, at store forandringer starter og slutter med ledelse. Hvis chefen skriver et stift og gammeldags myndighedssprog, så gør medarbejderne det også. Derfor skal ledere have tydelige holdninger til sprog, og de skal gå foran med det gode eksempel, når de kommunikerer. I Helsingør Kommune har de i flere år arbejdet med den skriftlige formidling til borgere og politikere.

Derfor er det fantastisk, når kommunaldirektøren i Helsingør Kommune går planken ud med denne video. Det flotteste sproglige statement, jeg har set i 2018.

 

Det starter med dig

Du kan gøre noget. Du bestemmer. Du kan skrive professionelt og korrekt – og stadig overholde dine myndighedsforpligtelser. Sproget og valget er dit. Det er en gammel skrøne, at en afgørelse eller en politisk dagsorden bliver faglig ukorrekt, hvis den bliver skrevet på almindeligt dansk. Det fineste eksempel på det er ombudsmanden, der skriver om svære sager, så alle kan være med. Ombudsmanden har også en fantastisk skriveguide, som du kan finde stor inspiration i.

 

Nyhed i 2019

Skal 2019 være året, hvor du vil skrive bedre? Følg med her på bloggen, eller mød mig på et af mine åbne kurser i faglig formidling i det nye år. Det bliver min nyhed i 2019. Flere har efterspurgt et kursus i faglig formidling for specialister. Det kursus er jeg ved at udvikle, og jeg udbyder det i løbet af foråret.
Send mig en mail, hvis du allerede nu tænker, at det kan være noget for dig: mb@bolvigkom.dk.

 

Fagudtryk er fantastiske og forbandede.
Fantastiske når fagfæller skal udtrykke sig præcist om fagrelaterede emner.
Forbandede når fagfolk taler fagsprog til borgere eller brugere, der ikke forstår deres fagsprog.

Fagsprog er for fagfolk

Afløbet i min køkkenvask var stoppet. De almindelige metoder som svupper, afløbsrens og varmt vand var udtømt. Der var kun én løsning: Ring til en fagmand!

Den flinke blikkenslager ankom med sin lærling. De kiggede, lyttede og lod vandet løbe. Herefter sagde blikkenslageren nogle ord til lærlingen (som jeg ikke forstod). Han gik straks ud i bilen og kom tilbage med værktøj og remedier.

Blikkenslageren lå nu med hovedet inde i køkkenskabet og rodede. Han sagde jævnligt uforståelige ord til lærlingen, der svarede kort og rakte dimser og værktøj ned til blikkenslageren. Helt uforståeligt for mig. Præcist og dækkende for dem. De talte nemlig deres eget sprog: Blikkenslager-fagsprog.

Når det præcise fagsprog møder hverdagen

Fagsprog er præcist og udtrykker helt nøjagtigt alle de faglige detaljer og nuancer, som ”normalsproget” ikke kan udtrykke. Derfor er fagsprog det mest effektive sprog, vi kan anvende, når vi taler med vores fagfæller.

Men sommetider glemmer fagfolk at skifte til hverdagssprog, når de ikke længere taler med deres fagfæller.

Jeg endte for nogle år siden på skadestuen efter et styrt på cyklen. Lægen sagde (helt alvorligt) til mig: ”Brud på Olecranon, vi behandler konservativt”. Den flinke sygeplejerske smilede undskyldende og oversatte: ”Din albue er brækket, vi lægger den i gips.”

Fagudtryk er en del af problemet

Dit fagområde er også fyldt med fagudtryk. Inden for hvert fagområde findes typisk 1000 særlige fagudtryk, som er kendt af alle inden for området, men oftest ukendt for andre. Udfordringen er, at mange fagfolk bliver blinde over for, hvor grænsen går mellem almindelige ord og fagudtryk.

De glemmer, at læseren måske ikke mestrer alle deres fagspecifikke udtryk. Overvej altid, hvor meget din læser ved om emnet i forvejen.

Når der findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Emission. Er det et fagudtryk? Det sagde en kursist helt forbavset til mig forleden, da jeg hev ordet ud af en tekst. Da jeg spurgte, om kursisten kunne finde et synonym, så trak hun helt uden problemer udledning op af hatten.

Kursisten kunne altså uden videre benytte et synonym uden at skabe forvirring eller gå på kompromis med det faglige indhold.

Råd nr. 1: Udskift altid fagudtryk med synonymer, hvis det er muligt.

Når der ikke findes dækkende synonymer for et fagudtryk

Der kan også opstå situationer, hvor et fagord er helt centralt og relevant for en tekst, og der ikke findes et dækkende synonym.

Så skal du forklare det centrale fagudtryk, første gang det optræder i teksten, og derefter anvende det som et af tekstens nøgleord.
Det kan du gøre på to måder.

Her forklares, hvad en peer-støttemedarbejder betyder:

Som parentes:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 peer-støttemedarbejdere (personer der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder).

Som efterfølgende ord:
Vi ønsker midler til at ansætte 8 støttemedarbejdere, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder. Vi kalder dem peer-støttemedarbejdere.

Råd nr. 2: Oversæt fagudtrykket første gang, det optræder, anvend det efterfølgende som nøgleord.

Lange sætninger og knudret sprog er også fagsprog

Der er andre kendetegn ved fagsprog, fx lange og informationstunge sætninger, mange navneord og sammensatte ord. Kunsten er at blive opmærksom på, hvordan du kan formidle dit faglige stof på en god og forståelig måde for din læser uden at bruge fagsprog. Det kræver lidt øvelse, men du er jo allerede godt i gang?

Lær af de bedste

Der findes mange dygtige faglige formidlere. Din hverdag er fyldt med dem, du tænker måske bare ikke over det. Prøv fx at lytte til P1, hvor Peter Lund Madsen og andre folder sig ud i Hjernekassen. Det er fremragende faglig formidling.

Du kan også blive bedre

Klar formidling af svært fagstof er kernen i at skrive gode tekster, som borgere og brugere forstår. De færreste har lært formidling som fag. Men tør øjnene. For du kan også blive en bedre formidler, det kræver blot opmærksomhed, viden og værktøjer.

Fordyb dig i emnet, læs fx denne håndbog, der giver dig opskriften på at kommunikerer om dit fag på en troværdig og forståelig måde: Slip din viden løs.

Du kan også følge mig på denne blog. Jeg giver dig viden og værktøjer i små overskuelige artikler.

Hvis du er sulten efter mere, så laver jeg kurser i, hvordan du kan formidle dit fag uden at gå på kompromis med din faglighed.
Læs mere om min undervisning her.

 

Jeg tilbyder for første gang et åbent kursus. Et kursus for specialister og garvede skribenter, der skriver politiske dagsordener. Jeg lover, det bliver nørdet, for vi skal arbejde med de svære og komplekse sager. Og kun med de sager kursisterne medbringer!
Kender du nogen, der kunne tænke sig et kursus for specialister – eller er du selv interesseret?

På dette kursus lærer du ikke at skrive. Det kan du nemlig godt. På kurset skal vi arbejde med, hvordan vi bedst formidler svært fagsprog og komplekse sager, så det giver mening for en politiker. Vi skal arbejde i dybden med politisk råderum, struktur og argumentation.

Jeg vil have et særligt fokus på deltagernes egne tekster, ligesom deltagernes egne erfaringer vil blive inddraget undervejs. Deltagerne vil desuden blive trænet i at benytte en særlig kvalitetsmodel. Den skærper deltagernes blik for, hvordan man kan stramme, skære og forbedre egne eller kollegaers dagsordenspunkter.

Kurset afholdes i København og vil byde på en kombination af korte introduktioner til teorier og værktøjer, eksempler, diskussioner og øvelser.

Læs mere, og tilmeld dig her.

Det er såre simpelt: Vil du være god til at spille violin, må du øve dig. Drømmer du om at blive forfatter, må du øve dig i at skrive. Vil du være bedre til dit job? Nemlig – så må du øve dig!

Hvorfor gør vi det så ikke? Øver os. Den første forklaring kunne være, at vi ikke har tid. Vi har så travlt med vores job, at vi ikke har tid til at indlære nye rutiner (også selvom de nye rutiner måske kan spare os for tid!) eller lære nyt om vores fag. Den anden forklaring kunne være, at vi ofte forbinder træning og øvning med fritidsaktiviteter.

Øve sig i at være en bedre leder?

Lad mig give et eksempel: En af mine bekendte (en mand i stor lederstilling, med hund, kone og små børn) gennemfører mindst en ironman om året. Da en ironmand både skal svømme, løbe og cykle, skal han ofte træne flere gange på én dag, fx svømme om morgenen og løbe om aftenen. En sport der selvsagt kræver viljestyrke, prioritering og planlægning.

Da jeg spurgte min ironman-ven, hvordan han træner og øver sig i at blive en bedre leder, var svaret ikke overraskende. Han fortalte, at det ikke er en af de discipliner, han skriver på sit træningsskema. Det har han simpelthen alt for travlt til …

Øv dig en time om ugen

Jeg havde en gang en kollega, der forstod at arbejde helt systematisk med at blive en bedre medarbejder. Engang ville hun være god til at arbejde i Prezi (PowerPoints smarte fætter), så afdelingen (en central økonomiafdeling) kunne lave nogle bedre præsentationer. Hun tilmeldte sig et tretimers kursus og i løbet af ret kort tid blev hun super skrap til Prezi. Men hvordan bliver man superbruger, blot ved at følge et kort introduktionskursus? Her er hvad hun gjorde:

1. Sæt dig et mål. Hvad vil du helt konkret være bedre til!
2. Find et kursus, køb en bog eller få en kollega til at lære dig det, du har brug for
3. Sæt tid af i din kalender til at øve dig, gerne en eller flere timer i de første uger
4. Brug det nye du har lært i dit daglige arbejde, øv dig!
5. Accepter, at det tager længere tid i starten, og at du måske laver fejl!

Skal du snart på kursus, så kan du læse dette indlæg om, hvordan du omsætter din nye viden i dagligdagen.

 

Mange af de kursister jeg møder bruger al deres energi og opmærksomhed på selve kurset. De færreste har forberedt sig inden kurset, og de har sjældent en plan for, hvordan de vil bruge den nye viden, når de kommer hjem. Det er en skam, for med ganske få midler kunne de få et langt større udbytte af kurset.

Her får du tre trin, der kan effektivisere udbyttet af dit næste kursus.

1.    Refleksion før du skal på kursus

Tal med din leder
Hvis det er din leder, der har bestemt, hvilket kursus du skal deltage i, så er det vigtigt, at du finder ud af, hvorfor hun har sendt dig på kursus. Det kan være, at din leder har planer for dig eller din afdeling, der kræver, at du tilegner dig nye kompetencer. Spørg derfor, hvad hun helt konkret forventer, du tager med hjem fra kurset.

Spørgsmål til din leder:
•    Hvorfor skal jeg på dette kursus?
•    Hvad forventer du, at jeg kan/er bedre til, når jeg kommer hjem?
•    Hvordan tænker du, at jeg bedst kan bruge min nye viden, når jeg kommer hjem?

Du skal overveje
Hvis du selv har valgt kurset, så er det en god idé at overveje, hvorfor du har valgt dette kursus, og hvilke forventninger du har til dig selv. Find en time i din kalender, hvor du forsøger at svare på disse spørgsmål. Husk at skrive dine refleksioner ned.

Spørgsmål til dig selv:
•    Hvorfor valgte jeg dette kursus?
•    Hvad vil jeg gerne være bedre til, og hvad skal jeg som minimum have ud af kurset?
•    Hvordan kan jeg bruge min nye viden, når jeg kommer hjem?

2.    Aktiv, mens du er på kursus

Det letteste ved et læringsforløb er selve kurset. For her er det underviseren, der skal sørge for, at alle på holdet får det maksimale ud af forløbet. Men du skal deltage aktivt i undervisningen, hvis du vil have et solidt udbytte. Det bedste er at skrive noter og drøfte det nye stof med de andre. Det vil gøre det nemmere for dig at huske, det du har lært og anvende det i praksis, når du kommer hjem.

•    Skriv noter i hånden, så husker du bedre det nye stof.
•    Stil spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.
•    Brug pauser og gruppearbejde til at drøfte og forklare det nye stof for hinanden.

3.    Tid til at arbejde med det nye efter kurset

Dér hvor det kniber for mange, når det drejer sig om at få det optimale ud af kurset, er, når det nye stof skal bruges i hverdagen. Selvom vi kommer glade og inspirerede hjem, så rammes vi af hverdagens opgavebunker. Og så vælger vi de rutiner og metoder, vi kender. For det tager nemlig tid at ændre sine vaner. Men det er vigtigt, at du kommer i gang med at anvende den nye viden hurtig. Afsæt tid i kalenderen til at arbejde med det nye stof, og accepter, at det måske tager lidt længere tid i starten.

•    Læs dine noter og kursusmaterialet igennem.
•    Øv dig i at anvende din nye viden.
•    Forklar en kollega, hvad du har lært, og hvordan du tænker at anvende det i hverdagen.
•    Aftal med din leder, at du laver et lille oplæg på det næste afdelingsmøde.

Jeg håber, at du vil reservere tid i din kalender til at forberede dig inden dit næste kursus. Og hvis du vil have det maksimale udbytte, så lægger du også en plan for, hvordan du vil bruge din nye viden, når du kommer hjem.

God arbejdslyst – måske ses vi på et af mine kurser? Læs mere om mine kurser her.

Hånden op. Hvor mange af jer laver en disposition, før I skriver en tekst? Det spurgte jeg forleden mine kursister om. Fire ud af seksten rakte hånden op. De tolv andre behøvede ikke at lave en disposition, forklarede de mig. De stoler på deres store erfaring som garvede skribenter. De går bare i gang med at skrive. Mit svar til dem var: Så spilder du både din egen – og måske også din læsers tid.

Overlad ikke strukturen til tilfældigheder

Hvis du overlader strukturen i din tekst til tilfældigheder, så er du muligvis også en af dem, der skriver meget om. Flytter rundt. Smider væk. Skriver til. Da jeg gik på universitetet, kaldte vi denne skriveform ”creative writing”, og det var vældig godt, hvis man skulle skrive skønlitteratur og essayistiske tekster. Skal man derimod formidle sit fagsprog, fx i notater og beslutningsoplæg, så er den slags kreativitet det rene tidsspilde.

Formålet er afgørende

Hvorfor skriver du denne tekst? Hvad vil du gerne have, at din modtager skal vide, gøre eller forstå, når han har læst din tekst? Når du kender svaret på disse spørgsmål, så er du allerede godt i gang med din foreløbige disposition. Du skal nemlig nøje udvælge de informationer, der underbygger dit fokus og opfylder tekstens formål, inden du skriver. Hvis du fx skal skrive et beslutningsoplæg til skoleudvalget, og dit fokus er, at kommunen foreslår at nedlægge en skole, så er formålet med teksten, at udvalget skal træffe en beslutning (sige nej eller ja til forslaget).

Det kan være en god idé at tegne den foreløbige disposition:

Udvælg og fokuser

Mange fagspecialister, der skriver notater og beslutningsoplæg, vil ofte opleve, at de har mere stof, end der er plads til i teksten. Derfor skal de nøje udvælge præcis de informationer, der underbygger fokus og opfylder tekstens formål – alt andet skal ud. Hvis vi anvender skolelukningseksemplet igen, så er det vigtigt at vægte de informationer, der giver skoleudvalget et klart overblik over fordele, ulemper, konsekvenser og alternative muligheder ved en skolelukning. Hvis skribenten ikke har formuleret et klart formål og fokus, så vil det være svært for ham at udvælge de rigtige informationer. Det kan resultere i tekster, hvor læseren bliver oversvømmet med informationer, der ikke er relevante. Det er spild af læserens tid, da han så skal bruge sin energi på at finde form og fokus i teksten.

Hjælpeoverskrifter holder skribent og læser på sporet

Når du har udvalgt dit stof, så er du klar til at skrive de enkelte afsnit. Sørg for at forsyne de enkelte afsnit med hjælpeoverskrifter, der beskriver indholdet i afsnittet. Hold dine afsnit små og afgrænsede. Hver gang du starter på noget nyt, så laver du et nyt afsnit med en indholdsbeskrivende hjælpeoverskrift. Det sikrer, at både du og læseren kan holde styr på informationerne og hele tiden overskue teksten. Endelig betyder det også, at når læseren skal genkalde sig den læste tekst (fx på det politiske møde), så hjælper overskrifterne ham med at huske hovedpointerne i din tekst.