Er du typen, der elsker punktopstillinger, og bruger du dem ofte i dine tekster? Så læs med her, for mange skribenter bruger punktopstillinger alt for meget og helt forkert. I stedet for at skabe overblik i teksten, så forvirrer og irriterer de læserne. Her får du tre gode regler for punktopstilling, der hjælper din læser.

Punktopstillinger er et supergodt værktøj til at skabe overblik i en informationstung tekst. Mange skribenter bruger dem til at fremhæve vigtige pointer, der så foldes ud senere i teksten. Jeg kan fx ridse dette indlægs pointer op med en punktopstilling:

• Brug punktopstillinger til at skabe overblik.
• Byg dine punkter ensartet op.
• Benyt eventuelt andre virkemidler.

Brug punktopstilling til at skabe overblik

En punktopstilling er en hjælp til læseren. Den skal sikre, at læseren hurtigt kan orientere sig i teksten. Desværre oplever jeg ofte, at skribenter bruger punktopstillinger uden at tænke på læserens behov.

Nedenfor er et eksempel fra en kommune, hvor skribenten benytter en punktopstilling til at give overblik over indholdet i et notat. Der er ni uensartede punkter i teksten. Jeg har valgt at gengive de fem første for at understrege, at punktopstillingen i dette eksempel ikke giver læseren et overblik:

Hvis dine punktopstillinger indeholder mere end 3-5 punkter, og hvis punkterne er flere linjer lange og uensartet bygget op, så skaber du ikke overblik for læseren. Din punktopstilling vil i stedet forvirre og måske irritere din læser.

Byg dine punkter ensartet op

Den vigtigste regel for punktopstillinger er, at du skal bygge dine punkter ensartet op. Du skal sørge for, at de enkelte punkter er sprogligt parallelle ved at bruge:

• samme ordklasse (fx udsagnsord eller navneord)
• samme bøjning af ordene (fx udsagnsord i bydeform)
• samme sætningstype (fx konstatering eller spørgsmål)
• samme længde.

I min punktopstilling i starten af denne tekst har jeg valgt at starte punkterne med et udsagnsord i bydeform (brug, byg, benyt). Jeg har også bevidst valgt at finde udsagnsord, der starter med b. Endelig har jeg valgt at gøre punkterne ret korte, så de er nemme at overskue. Når punkterne er enkle, bør de ikke fylde mere end én linje.

Benyt eventuelt andre virkemidler

Der findes jo andre virkemidler end punktopstillinger til at skabe overblik i en informationstung tekst. I denne tekst kunne jeg have valgt at lave en lille indledning i stedet for en punktopstilling, hvor jeg præsenterer de tre pointer:

Denne tekst har tre vigtige pointer: Du skal bruge punktopstillinger til at skabe overblik, du skal bygge dine punkter ensartet op, og du kan eventuelt benytte andre virkemidler.

Herefter følger teksten, hvor jeg konsekvent genbruger de tre pointer som tre selvstændige overskrifter i små afgrænsede afsnit.

Læs mere om regler for punktopstilling, store og små begyndelsesbogstav hos Dansk sprognævn.

Skal du sælge noget? Overbevise nogen? Eller få nogen til at træffe en beslutning? Skriv overbevisende tekster med BAB-modellen (Before-After-Bridge) ved hjælp af tre simple trin.

Uanset om du skriver debatindlæg, sagsfremstillinger eller opslag på sociale medier, så vil skrivemodellen ”Before-After-Bridge” hjælpe dig til en hurtigere skriveproces og en tekst, der vil have et klart og overbevisende indhold.

“Before-After-Bridge” er ofte benyttet i salgs- og mediebranchen, hvor man anvender formlen til at få folk til at klikke på annoncer, læse blogindlæg eller købe produkter. Men du kan også anvende den som skrivemodel for faglige tekster. Modellen består af tre simple trin:

1. Beskriv problemet (Before)
2. Beskriv drømmen (After)
3. Beskriv løsningen (Bridge)

Problem, drøm og løsning

Kender du det? Man sidder og glor ind i skærmen. Der er helt tomt både på skærmen og i hovedet. Du ved faktisk godt, hvad du skal skrive om, men ordene vil ikke komme til dig.

Du tænker, at det ville være skønt, hvis der fandtes et kvik-fix. Et eller andet, der kan få ordene til at flyde og tastaturet til at gløde.

Her kan BAB-modellen hjælpe dig. En enkel skrivemodel kan faktisk være nok til at få sat gang i skriveprocessen og få styr på indholdet. Og du kan bruge modellen, hver gang du skal skrive en overbevisende tekst.

Når jeg sætter dette eksempel ind i et “BAB-skema”, ser det således ud: 

Before	Beskriv problemet	Du har svært ved at komme i gang
After	Beskriv drømmen	Du ville ønske, at ordene flød
Bridge	Beskriv løsningen	Du har brug for en skrivemodel

 

Before-After-Bridge som model for debatindlæg

Til november er der valg til de lokale byråd. Mange lokalpolitikere skriver derfor debatindlæg i aviserne for at råbe deres vælgere op. Jeg har lånt et tilfældigt debatindlæg fra min regionale avis.

Med modellen ”Before-After-Bridge” kan jeg skabe en klar struktur og en overbevisende pointe i debatindlægget. Når jeg sætter dette eksempel ind i et “BAB-skema”, ser det således ud:  :

Before	Beskriv problemet	Der er alt for få seniorboligfællesskaber i vores kommune
After	Beskriv drømmen	Seniorboligfællesskaber modvirker ensomhed og understøtter et aktivt seniorliv
Bridge	Beskriv løsningen	Socialdemokratiet og lokale seniorer står sammen for at skabe seniorboligfællesskaber i vores kommune

 

Before-After-Bridge som model for sagsfremstillinger

Har du svært ved at komme i gang med at skrive din sagsfremstilling? Er der bare for mange hensyn, dilemmaer eller vinkler, som du gerne vil have med? Så luk pc’en, og find tre gule post-it:

Beskriv (hoved)problemet på en gul lap. Hvad er grunden til, at sagen skal behandles nu?
Beskriv drømmen på den næste lap. Hvordan ser verden ud, når problemet er løst?
Beskriv løsningen på den sidste lap. Hvilken løsning (eller måske flere løsninger) kan du pege på?

Nu har du en disposition. Så skal du blot folde dine pointer ud og holde dig til planen…

Læs mere om disposition og planlægning i dette indlæg.

God arbejdslyst.

Passivt sprog skjuler skribenten, og det bliver læserens opgave at afkode eller gætte, hvem der skal gøre noget. Derfor skal du undgå passivt sprog og i stedet hjælpe din læser ved at være konkret og tydelig.

Når jeg læser offentlige breve, så støder jeg ofte på det, jeg kalder “afsenderproblemer”: Tekster, hvor passivt sprog skjuler skribenten (afsenderen). Det kan fx lyde sådan her:

”Der kan ikke gives svar på dit spørgsmål på nuværende tidspunkt.”

Passivt sprog slører, hvem der skal gøre noget

I sætningen ovenfor er det uklart, hvem der ikke kan give et svar, vi kan blot se, at der ikke kan gives svar. Derfor bliver det læserens opgave at afkode eller gætte, hvem der ikke kan give svar.

Passivt, når man ikke ved, hvem man er

Der kan være flere grunde til, at du skriver passivt og skjuler dig selv bag teksten. Måske er det bare sådan, I gør hos jer. Det kan også være, at I aldrig har fået aftalt, hvordan I skriver hos jer. Du skal derfor få afklaret, hvem der er afsender hos jer. Skriver I fx navnet på jeres center, jeres team, eller skriver I måske vi?

Tag ansvar, vær konkret og tydelig

En tekst uden tydelig afsender virker distanceret. Skribenten skaber (ubevidst?) en afstand til modtageren og uklarhed omkring, hvem der yder noget. Men det er nemt at ændre. Du skal blot skrive vi eller navnet på den enhed, du repræsenterer, så det bliver tydeligt, hvem der er afsender, og hvem der skal gøre noget.
Eksemplet fra før bliver derfor til:

”Vi kan ikke give dig et svar på dit spørgsmål lige nu.”

Eller:

”Familieafdelingen kan ikke give dig et svar på dit spørgsmål lige nu.”

Flere passive formuleringer fra offentlige tekster

Hvis du kigger godt efter (måske i dine egne tekster), vil du se, at det vrimler med afsender- og ansvarsløse formuleringer. Nedenfor har jeg samlet nogle sætninger, hvor det ikke er muligt at afgøre, hvem der skal gøre noget:

• Sagens akter bliver forelagt centerchefen i næste uge.
• Der arbejdes med en opskrivning af pladser.
• Det ansøgte kan ikke efterkommes.
• Processen skal tilrettes på et senere tidspunkt.
• Patienten bliver hentet på onsdag.

De to mest almindelige måder at bruge passiv på er s-passiv og blive-passiv. Jeg har markeret passivformen med kursiv i eksemplerne ovenfor.

Kan du helt undvære passive formuleringer?

Nej. Passiv er en sproglig variant, som vi ikke kan undvære. Men du skal altid overveje, om du bruger passiv til at dække over noget, eller om du bruger det til at variere dit sprog. Det er ikke altid nødvendigt at sætte afsender på sit udsagn, for eksempel er det ikke altid muligt:

”Der dræbes mange mennesker i trafikken hvert år.”
”Vi er blevet snydt.”

I disse eksempler ved vi ikke hvem, der gør noget. Der er mange bilister, der dræber folk i trafikken (uden at vi kender alle navnene), og nogen har snydt os i det andet eksempel – men synderen er ikke fundet endnu.

Der er mange gode måder at bruge passiv på – så længe du gør det i de rigtige situationer.

Se denne video fra Sprogskolen, der kort forklarer de vigtigste regler.

Det er en hårfin balancegang at rette andres stavefejl. Mit råd til dig er: Ret andres stavefejl med omtanke. Hold dig klar, tilbyd din hjælp. Men lad for himmelens skyld være med at påpege dine kollegaers fejl, hvis de ikke har bedt om din hjælp!

Er du en hjælpsom eller drønirriterende kollega?

Det er skønt at have dygtige korrekturlæsere omkring sig, og der er stor værdi i at lade en kollega læse sin tekst igennem, før du sender brevet eller får trykt vejskiltet. Men alt med måde. Alt for mange ’grammatiknazister’ kan være drønirriterende og have svært ved at tøjle deres iver i at rette andres stavefejl – uden at være direkte adspurgt.

Mit råd er derfor: Ret andres stavefejl med omtanke, vær hjælpsom, når du bliver spurgt. Du kan for eksempel bruge burgermetoden!

Stik dem en feedback-burger!

Når jeg underviser i faglig formidling, benytter jeg altid feedback som værktøj. Jeg giver feedback til kursisterne, og de giver feedback til hinanden. Feedback er en supereffektiv metode til at forbedre sin skriveteknik. Men mange af mine kursister laver himmelvendte øjne, når jeg siger, at man altid skal starte med at rose og anerkende alt det gode, før man giver kritik. Læs mere om burger-feedback her.

Stave- eller kommafejl signalerer sjusk eller uvidenhed

Det kan være nødvendigt at sluge en kamel eller to, når det gælder ens egne stavefejl.

For det store problem med stavefejl er, at det sætter din troværdighed på spil. Stavefejl kan antyde sjusk og uvidenhed, og det er ikke ok at lave sjuske- og stavefejl i brevet fra kommunen. Her står både din og kommunes troværdighed på spil, læs her.

Vidste du, at fejlrettere er mindre tolerante?

En amerikansk undersøgelse peger på, at ivrige fejlrettere generelt er mindre åbne og er dårligere til at indgå kompromiser end andre mennesker. Undersøgelsen viser også, at de folk, der går meget op i andre folks grammatik, ofte har en tendens til at mene, at de, der laver stavefejl, er mindre intelligente end andre. Hvilken slags fejlretter er du?

Er du vild med at finde fejl i tekster?

Du kan starte med at gå på jagt i dette indlæg. Jeg har nemlig efterladt en lille fejl til den ivrige korrekturlæser. Kan du finde den? Send gerne en kommentar!

Du kan også smutte forbi sproget.dk, hvor du kan finde quizzer og øvelser. Der er både quizzer om de mest typiske sproglige problemer og særlige temaquizzer. Du kan fx teste, om du er ung med de unge og kan dit chatsprog.

God fornøjelse.

Begyndelser er vigtige. En god begyndelse kan fange din læser. En god begyndelse er fuld af håb, forventninger og løfter. Men hvor skal man starte?

Begyndelsen er et løfte til læseren

Alle tekster har en begyndelse. Fiktionsforfattere bruger lang tid på at skrive de første linjer i romanen, fordi hun ved, at læseren allerede inden for de første linjer danner sig et indtryk af hele romanen. Romanens begyndelse giver læseren en forsmag på stemning, tone og stil. Og den giver læseren nogle forventninger om, hvad der skal komme. Det er her, læseren beslutter sig for, om han skal blive hængende eller hoppe videre. Dette er første sætning i Helle Helles roman De:

Senere går hun over markerne med et blomkålshoved.

Får du lyst til at læse videre?

Begyndelsen skal være let og lækker

Hvis du skriver notater, redegørelser og politiske dagsordener, kan du lade dig inspirere af forfatterne. For dine læsere vil også, når de læser de første linjer, danne sig en ide om hele tekstens indhold. Hvilken stemning skaber du? Giver du læseren lyst til at blive hængende eller hoppe videre? Måske starter du med en lang og bagvendt sætning, der slår krøller i din travle læsers hjerne? Overvej nøje, hvordan du vil formulere de første sætninger. Gør det let og lækkert for din læser at komme i gang. En kort mundret sætning eller en pointesætning kan være en god begyndelse.

Når du skriver længere tekster, kan det være en ide at starte med en regulær indledning. Den vil fange din læser og give ham en forsmag på resten af teksten.

Planlægger eller hovedspringer?

Gode begyndelser i notater og dagsordener, også kaldet indledninger, er dog noget andet end romanbegyndelser. De har nemlig et andet formål. Hvor anslaget i en roman skal vække og ægge læseren, så bør indledninger i faglige tekster være lækre og læsevejledende.

Nogen skribenter foretrækker at starte med at skrive indledningen, inden de skriver brødteksten. Derved fungerer indledningen som en disposition for skrivningen af selve notatet. De planlægger, før de skriver.

Andre skribenter skriver indledningen til sidst. De springer direkte ud i skriveprocessen. Først når de har skrevet hele notatet, vender de tilbage og skriver indledningen.

Uanset om du skriver indledningsafsnittet først eller sidst, kan du benytte opskriften nedenfor.

Sådan skriver du en god INDLEDNING

Dette notat beskriver … (giv læseren et helt overordnet overblik over emnets omfang, evt. afgrænsning og metode).

Formålet med dette notat er … (giv læseren et svar på, hvorfor han/hun skal læse dette notat, hvad får læseren ud af det, hvad er grunden til, at du gerne vil have denne viden ud til din modtager).

Baggrunden for dette notat er … (skriv her, fx hvad er der sket, hvem gjorde hvad, hvordan er vi havnet her, hvorfor har vi sat dette tiltag i gang …).

De vigtigste pointer er… (skriv her et kort resume af tekstens vigtigste pointer – hoved- og delbudskaber. Benyt samme struktur/rækkefølge i dit resume som i dit notat …).

Læs også her, hvordan du starter din tekst med den rigtige overskrift.

God arbejdslyst!

 

 

Det er faktisk så enkelt. Men somme tider bliver det indviklet. Jeg taler om sætninger. Dette skriveråd er så simpelt, at du tror, det er løgn: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

Alle tekster består af ord, der er sat sammen, så de danner sætninger. Når vi lærer at skrive, starter vi med korte ord og enkle sætninger: Mor peger. Morten er sur.

De to sætninger består af subjekt og verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget (mor peger), eller nogen er noget (Morten er sur).

 

Fra korte sætninger til flere informationer

Når vi bliver lidt dygtigere til at skrive, kobler vi flere informationer ind i sætningen. Vi skriver noget om hvor, hvordan eller hvornår: Mor peger på solen. Morten er sur om morgenen.

Senere kan vi fylde flere informationer ind i sætningen og fortælle, hvorfor mor peger på solen, og hvorfor Morten er sur om morgenen. Derved bliver sætningerne længere og mere komplekse: Mor peger på solen og beder os om at tage solcreme på, fordi hun har læst, at risikoen for at få hudcancer begrænses, hvis vi husker at beskytte vores hud med solcreme.

Men en sætning starter altid med noget enkelt. Kernen i en sætning er en enkel forbindelse mellem et subjekt og et verbal (grundled og udsagnsled). Nogen gør noget, eller nogen er noget.

 

Nogen skal gøre noget i dine sætninger

Jeg møder cirka 900 kursister om året. De deltager på mine kurser, og deres mål er at skrive bedre tekster til borgere, til politikere og andre beslutningstagere. De fleste kursister vil gerne skrive klart og professionelt. Mit vigtigste budskab til dem alle sammen er: Nogen skal gøre noget i dine sætninger!

 

Det er faktisk ret enkelt

En sætning bør altid starte med noget enkelt. Senere kan du udbygge sætningen, fortælle mere. Men start med kernen: Nogen gør noget eller nogen er noget.

Her er tre eksempler på sætninger, hvor det er uklart, hvem der gør eller er noget:

1. Der skal afholdes dialogmøder.
   Her mangler informationen: Hvem skal holde dialogmøder (med hvem).
   Omskriv sætningen til:
   Ledelsen skal holde dialogmøder med de ansatte.

2. Opgaven er uddelegeret.
   Her mangler informationen: Hvem har fået opgaven.
   Omskriv sætningen til:
   Praktikanten har fået opgaven.

3. Præsentationen indeholder forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.
   Her mangler informationen: Hvem præsenterer initiativerne.
   Omskriv sætningen til:
   HR-afdelingen præsenterer forskellige initiativer, der kan nedbringe sygefraværet.

Giv dine sætninger et serviceeftersyn

Hvordan ser dine sætninger ud? Skriver du for lange og komplekse sætninger? Find én af dine seneste tekster, og stil skarpt på et enkelt afsnit. Undersøg, hvordan du har bygget dine sætninger op. Er det tydeligt, hvem der gør noget?

Læs mere om krøllede sætninger, og hvordan du løser dem op.

Lange sætninger nedsætter læsehastigheden og udfordrer læserens tålmodighed. Men de sender også signaler om en gammeldags og støvet afsender. Sådan rydder du op i dine sætninger med to enkle greb: Sæt det vigtigste i sætningen først, og skriv korte sætninger.

Et levn fra fortiden

Tidligere skrev det offentlige i kancellistil eller myndighedssprog, når de henvendte sig til borgerne. Men borgerne orker ikke at læse lange og snørklede sætninger.

En bøvlet sætning med typiske myndighedstræk ser således ud:

I henhold til bekendtgørelsen af lov om offentlige veje, § 64 og 68, og Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Lilleby Kommune, kan vejbestyrelsen kræver træer og beplantning på, over og i vejareal fjernet, nedskåret, samt at der bliver foretaget den fornødne renholdelse af fortovsareal.

Hvis du også har hang til at skrive snørklede sætninger, så kan du rette dem ud med to greb:

Det vigtigste først

Lange bagvendte sætninger sender læser tilbage til støvede tysktimer og fortidens kancellisprog. Som hovedregel skal du sørge for, at det vigtigste i sætningen kommer først.

I eksemplet ovenfor skal læseren ned i anden linje for at få styr på indholdet: Vejbestyrelsen kan kræve (…). Det, der kommer før, er en ophobning af informationer, der gør det svært for læseren at finde hoved og hale i sætningen.
Placer aktør og handling først i sætningen. Det giver enkle sætninger, som læseren nemt kan finde rundt i. Spørg dig selv: Hvem gør noget i denne sætning (= aktøren). Og hvad gør de (= handlingen). Når vi følger denne opskrift, så ser eksemplet fra før således ud:

Vejbestyrelsen kan kræve, at træer og beplantning på, over og i vejareal bliver fjernet eller nedskåret (…)

Korte sætninger

Som tommelfingerregel skal du aldrig skrive sætninger, der er længere end 25 ord. Når sætninger bliver længere end det, så har læseren svært ved at overskue indholdet. Det er også en god ide at begrænse sig til et enkelt budskab pr. sætning.

I eksemplet ovenfor har skribenten konstrueret en sætning på 50 ord med tre budskaber. Når jeg omskriver sætningen fra før, så ser den således ud:

Ny version
Vejbestyrelsen kan kræve, at træer og beplantning på, over og i vejareal bliver fjernet eller nedskåret. De kan også kræve, at der bliver foretaget den nødvendige renholdelse af fortovsareal. Se bekendtgørelsen af lov om offentlige veje, § 64 og 68, og Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Lilleby Kommune.

Nu er den oprindelige sætning omskrevet til tre sætninger på henholdsvis 16, 13 og 25 ord. Den er stadig støvet men glider lettere end før.

Er korte sætninger altid godt? Læs dette indlæg om at veksle mellem korte og lange sætninger.

Er det dine navneord, de griner af, når du skriver sammensatte navneord i to ord? Har du styr på orddelingsreglen? Ja, der er kun én! Lær den, husk den, brug den, og lad den udrydde fejl i sammensatte navneord.

Vi kan alle blive i tvivl …

Du kender det sikkert. Du bliver lige i tvivl et øjeblik. Skriver man elscooter eller el-scooter? Måske El-scooter eller el scooter? Et eller to ord, med eller uden bindestreg, stort eller lille e? Kombinationsmulighederne er mange, og hvis du prøver at google ordet, så får du ikke et entydigt svar.

Elscooter er blot ét af de ord, der ofte giver problemer. Jeg har eksemplet fra et projekt, som jeg gennemførte i en kommune, hvor de skrivende medarbejdere skulle lære at skrive bedre breve til borgerne. Da vi analyserede deres breve, fandt vi, at der var hyppige problemer med at dele navneord korrekt. Fx havde mange medarbejdere problemer med at skrive ordet elscooter korrekt.

En hel bevægelse griner af fejlene

Der er overraskende mange, der går op i, hvordan man skriver sammensatte navneord. 7470 mennesker kæmper på Facebook for at bibeholde de sammensatte navneord. I gruppen deler medlemmerne eksempler på forkerte orddelinger og kommenterer på de “sjove fejl”. Det er ofte skilte fra supermarkeder og reklameskilte, der deles og fnises af. Pointen er dog, at sommetider kan forkert orddeling være direkte meningsforstyrrende:

Hvorfor er det så svært?

Det er ikke så underligt, at det netop er orddelingsproblemer, der fylder meget i vores brevanalyse. Sprognævnets forskning peger nemlig på, at det også er den hyppigst forekommende fejltype i afgangsprøverne for folkeskolernes 9.-klasser.

Mange mener, at vores orddelingsproblemer udspringer af vores stærke påvirkning fra det engelske sprog. Andre mener, at den indbyggede stavekontrol i vores forskellige enheder (der gerne vil skille de sammensatte ord) må bære skylden. Men uanset hvad der nu er skyld i problemerne, så er det en god idé at kende den vigtigste regel.

Den vigtigste regel for orddeling

Du kan høre, om et ord skal skrives i ét eller flere ord. Når der er mere tryk på det første led end på det andet led, skal det skrives i ét ord, fx elscooter, telefonledning, vandhane og billetautomat. Selvom du sætter flere led sammen, og ordene kan blive ret lange, så skrives de stadig i et ord, fx havbiologforeningenskontingent.

Der findes dog undtagelser for denne regel, de kan også være gode at kende: Regler og typiske problemer – et eller flere ord.

Kilde: Sproget.dk, der også har denne test, hvor god er du til orddeling? 

Du kan også læse mit indlæg om sammensatte ord, for sammensatte ord kan også være sjove og sprogligt udfordrende.

Stop nu! Jeg bliver så træt af at læse lange, bagvendte sætninger. Det bliver din læser også. Vi er så dårlige til at kæmpe os igennem snørklede sætninger. Så kom nu til sagen, og skriv det vigtigste først!

Du kender det sikkert godt: Du skal skrive en sætning, men du har brug for et tilløb. Du skal lige tænke dig om. Så du starter sætningen med lidt baggrundsomsvøb. En garvet, offentlig skribent kan godt finde på at starte en sætning sådan her: I forbindelse med … Og så kommer der en hel masse informationer, som måske ikke er så vigtige. Det vigtigste i sætningen står til sidst. Vend det rundt, og skriv det vigtigste først.

Lange, bagvendte sætninger skal vendes om

Det er faktisk ret enkelt at gøre sætningerne mere læsevenlige. Du skal blot bytte rundt på indholdet. Lad os tage et par eksempler.

En lang, bagvendt sætning kunne se således ud:

I forbindelse med byrådets beslutning 20. november 2019, afsatte man et beløb, der skal sikre at sårbare ældre får hurtigere hjælp.

Hvis jeg fjerner det lange tilløb, og starter med det vigtigste, så ser sætningen sådan ud:

Sårbare ældre skal have hurtigere hjælp. Derfor har byrådet afsat et beløb …

Et andet eksempel ser således ud:

Såfremt der vælges at iværksætte og afsætte finansiering til Projekt Skolen ved Havet og Projekt renovering af Birkely Skole, vil forvaltningen igangsætte arbejdet.

Hvis jeg fjerner det lange tilløb, og starter med det vigtigste, så ser sætningen sådan ud:

Forvaltningen sætter arbejdet i gang, hvis det politiske udvalg beslutter dette.

Vi er på sporet af noget

Jeg har lavet en liste over indledninger, du skal forsøge at undgå. Lange, bagvendte sætninger starter ofte sådan:

I forbindelse med …
I forlængelse af …
Som en vigtig del af …
På baggrund af …
Såfremt …
For så vidt angår …
Hvis det viser sig, at …
Det bemærkes, at

Når det kribler i dine fingre for at starte en sætning med: ”I forbindelse med…”, så skal du lynhurtigt fjerne dig fra tastaturet. Du er nemlig i gang med at bygge en lang og bagvendt sætning. Gå ud og hent en kop kaffe og prøv igen senere. 🙂

Og mens du drikker kaffe, kan du Læse mere om bagvendte sætninger her.

Du kan også blive Klog på sprog med P1, der i denne episode af deres podcast snakker om kancellisprog og bureaukratiske formuleringer. Starter du fx med ‘såfremt’ i stedet for at sige ‘hvis’? Eller bruger du ‘samtlige’ i stedet for ‘alle’? Lyt med her.